Mål, delmål og progression - Ressourceforløb den

Mål, delmål og progression - Hvem er Marselisborg Marselisborg er et rådgivnings- og konsulenthus, med rødder i beskæftigelsessystemet Vi løser opgaver på de brede velfærdsområder og har landets kommuner som vores primære kunder Vi har i forbindelse med førtidspensionsreformen væreT i mere end 18 forskellige kommuner, hvor vi har understøttet kommunerne i at udvikle arbejdsgange, systematikker, redskaber og aftaler i forbindelse med etableringen af rehabiliteringsteams, ressourceforløb m.v.

Mål, delmål og progression - oplægsemner Nye krav til vores arbejde Tilrettelæggelse af ressourceforløb Indsatsdel Mål, delmål og progression

Nye krav til kvalitet og indsats - Vi skal måske til at arbejde på en anden måde? Hvis målet er, at flere skal i ordinært arbejde og færre ender på passiv forsørgelse, så kræver det markante ændringer i vores nuværende system De borgere, der i dag får tilkendt et ressourceforløb er oftest ikke borgere, der er ukendte i beskæftigelsessystemet De har i mange tilfælde været igennem en række forskellige indsatser, som indtil videre ikke har vist sig at hjælpe dem videre Dermed bliver spørgsmålet om ressourceforløb ikke bare et spørgsmål om en ny ydelse og en placering i beskæftigelsessystemet Det bliver et spørgsmål om en kvalificeret indsats, der reelt kan bidrage til at udvikle borgerens arbejsdevne

Nye krav til kvalitet og indsats - Vi skal måske til at arbejde på en anden måde? Med førtidspensionsreformen fik vi både rehabiliteringsteamet som kommunal enhed og ressourceforløb som ny ydelse og indsats Sammenspillet mellem forberedende sagsbehandler, rehabiliteringsteam og den efterfølgende koordinerende sagsbehandler har enorm betydning for den positive udvikling i ressourceforløb En stor del af samarbejdet afhænger af, hvor dygtige vi er til at opsætte fælles mål, delmål og forventninger til indsatsen. Det kræver, at vi bevæger os videre end hensigtserklæringer og i stedet tager fat på en langt mere specifik og konkret målfastsættelse

Nye krav til kvalitet og indsats - Vi skal måske til at arbejde på en anden måde? En af de store udfordringer, som vi møder hos mange kommuner er hvordan snittet skal lægges mellem rehabiliteringsteamets indstilling og den koordinerende sagsbehandlers udarbejdelse af indsatsplanen Helt overordnet arbejdes der med to tilgange: 1.En konkret og meget specifik indstilling 2.En retningsgivende indstilling

Nye krav til kvalitet og indsats - Den konkrete og specifikke bestilling En vej vi kan gå er at udarbejde indstillingen så konkret og specifik som muligt Det giver os en klar retning for ressourceforløbet Vi anvender de tværfaglige kompetence i teamet optimalt Det giver borgeren tryghed i forhold til den videre proces Men… Vi har ikke altid tiden til at give så specifikke indstillinger Vi har ikke altid ”mandatet” Det risikerer at fastlåse den proces, som den koordinerende sagsbehandler efterfølgende skal igennem FORDELE ULEMPER

Nye krav til kvalitet og indsats - Den konkrete og specifikke bestilling Den anden vej er at afgive indstillinger, der bevæger sig på et vidst intentions- og formålsniveau Det giver os stadig en klar retning for ressourceforløbet Det giver den koordinerendes sagsbehandler mere fleksibilitet i arbejdet med borgeren Vi arbejder i højere grad efter den rehabiliterende tanke Men… Vi risikerer at den koordinerende sagsbehandler kommer til at stå med ”hatten i hånden” hos de øvrige kommunale aktører Det faglige ejerskab bliver mindre i rehabiliteringsteamet Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at arbejde med mål og delmål FORDELE ULEMPER

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Rehabiliteringsplanens indsatsdel Opgør med passiv bestilling i ressourceforløb – Det handler om, at man som koordinerende sagsbehandler indtager en mere proaktiv og opsøgende rolle – Den koordinerende sagsbehandler skal i langt højere grad tage borgeren med ud på tilbudsstederne for at få en dialog med tilbudsstederne om, hvordan man kan iværksætte et mere fleksibelt forløb for borgeren, eksempelvis hvor det kun er en del af tilbuddet der indgår – Borgeren skal være med på banen i denne proces for at sikre medansvar og medindflydelse på eget forløb

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål Hvorfor er mål så vigtige? – Mennesker når bedre resultater hurtigere, hvis vi fastlægger og definerer et klart billede af de mål, vi ønsker at nå – Gode tanker og intentioner gør det ikke i sig selv – selv den mest grundige analyse fører ikke alene frem til resultater – En klar målbeskrivelse understøtter jer i jeres valg af metode for at nå målet – Det er vigtigere at opstille få, konkrete mål, der kan opfyldes inden for en given overskuelig periode end mange mål, der ikke bliver til noget – De 3 s’er: små, sikre successer

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Rehabiliteringsplanens indsatsdel Indsatsplanen skal indeholde: Borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål for, inden for hvilken branche eller jobfunktion borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse Hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål Konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt, og den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Rehabiliteringsplanens indsatsdel Hvorfor er indsatsdelen vigtig? – Indsatsdelen skaber overblik over HVEM, der skal gøre HVAD, HVORNÅR og I HVILKEN RÆKKEFØLGE – Den er således både et vigtigt redskab til planlægge og time indsatsen, så den rigtige indsats, sker på det rette tidspunkt – Indsatsdelen giver overblik over de involverede parter – Indsatsdelen sætter fokus på, at hver enkelt aktør kender sine opgaver og sit ansvar – Indsatsdelen er i høj grad et redskab til at danne overblik for aktører og borger. For borgeren er overblik – indsigt – med til at give ejerskab til egen sag

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål Hvordan skal et mål så se ud? – S pecifikt – M ålbart – A ccepteret – R ealistisk – T idsbestemt

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål 3 SPECIFIKT – Det skal være klart, hvordan målet opnås (F.eks. hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske?) – Eks. ”jeg vil forbedre mit helbred” kan være for ukonkret og for bredt, idet det ikke tydeliggør, hvordan man når målet – Målet bliver anvendt specifikt, hvis det præciseres, hvorledes borgeren vil forbedre helbredet: – ”Jeg vil gå i motionscenter 3 gange om ugen, hvor jeg vil træne min ryg. Dette vil være med til at forbedre mit helbred, mindske smerter og give øget bevægelighed”

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål MÅLBART – Resultatet skal være målbart. Det vil sige, det skal være let at følge op på, om målet er nået - Hvordan kan man vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? – Eks. ”Jeg vil gå i motionscenter 5 gange om ugen og tabe mig 5 kilo”. – Nogle mål kan dog være svære at gøre målbare, Eks. ”jeg vil lære at sige fra” – I sådanne tilfælde er det vigtigt, at borgeren og sagsbehandler bliver enige om, hvordan det kan ses, når han/hun har nået målet

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål ACCEPTERET – Det skal være attraktivt, at nå det konkrete mål. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen, som vil modarbejde, at målet opfyldes? – Er det overordnede mål, at borgeren skal i beskæftigelse eller uddannelse, er det vigtigt, at de involverede parter accepterer, at et konkret delmål som f.eks. at ”forbedre helbredet” bringer borgeren tættere på denne målsætning – En argumentation herfor kunne være, at det giver borgeren bedre selvværd og energi til at kunne varetage et potentielt job

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål REALISTISK – Et mål skal være realistisk, så borgeren kan opleve glæden ved at nå målet - et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? – Vurderingen af om et mål er realistisk, skal foregå i samarbejde mellem borger og sagsbehandler – Borgeren har ikke brug for yderligere nederlag, så hellere mindre mål

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Mål og delmål TIDSBESTEMT – Der skal opstilles deadlines for målene - Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfrist en skal være realistisk og opnåelig – Hvem gør hvad, hvornår ?? – Der skal være noget at arbejde ud fra – Eks. træning af ryg, hvis ikke det bliver tidsbestemt, kan der måske gå 6 uger, inden borgeren får sig meldt ind i et motionscenter

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Progression Hvorfor er det vigtigt at arbejde med progression? – Det er vigtigt at følge op på de mål og delmål, borgeren har – ellers er der stor sandsynlighed for, at målet aldrig nås – Det at arbejde med progression handler i høj grad om at synliggøre de små successer for borgeren – Når man arbejder med progression får man også defineret, hvad borgeren selv kan gøre for at nå et delmål - det er igen med til at inddrage borgeren og skabe motivation – Nogle gange er det svært for borgeren at sætte ord på mål og successer – nogle gange har de svært ved at se dem

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Progression Hvordan kan man arbejde med progression? – Den coachinginspirerede teknik – Progressionsmåling i oversigtsform – Den enkle indsatsplan

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Progression 1041 Hvor vil borgeren meget gerne være? Fælles fastsættelse af realistisk mål, som der arbejdes hen mod. Det skal være et mål, som kan indfries i løbet af ressourceforløbet, og det skal samtidig være et mål, som er accepteret af både sagsbehandler og borger TRIN 1 Hvor vurderer borgeren, at han/hun er nu? Hvis målet, der arbejdes hen mod, er 10, og 1 er så langt væk fra målet, som man kan forestille sig, hvor vil borgeren så placere sig på nuværende tidspunkt? TRIN 2 35 Hvordan ville verden se ud, hvis borgeren var dårligere Borgeren giver en beskrivelse af hvilke kompetencer, evner m.v. som vedkommende besidder og tydeliggør dermed, at de har et fundament at bygge på TRIN 3 Hvad skulle der til, for at rykke ét trin mere i retning af 10? Hvad ville borgeren skulle kunne gøre, som vedkommende har svært ved i dag? Hvordan kommer vedkommende derhen? Dette bliver progressionsaftalerne, som borgeren skal arbejde hen mod til næste opfølgning TRIN 4

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Progression

TILRETTELÆGGELSE AF RESSOURCEFORLØB Progression OVERORDNET MÅL:_____________________________________________________________________________ OMRÅDEDELMÅLAKTIVITETBEGRUNDELSEPERIODE VURDERING (Hvad er gået godt, hvad kan jeg gøre anderledes?) BESKÆFTIGELSE SUNDHED UDDANNELSE SOCIALT

TAK FOR I DAG