Alle rettigheder forbeholdes

Præsentationer af emnet: "Alle rettigheder forbeholdes"— Præsentationens transcript:

1 Alle rettigheder forbeholdes
Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af materialet uden Ventilens skriftlige samtykke er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret, © 2016 Ventilen Danmark

2 Netwerk Indhold Baggrund for projektet Projektets fire elementer
På vores skole Gennemgå programmet – husk, at det hele er orientering og bør ikke tage mere end minutter i alt.

3 Baggrund Netwerk er et samarbejde mellem Ventilen og Mary Fonden.
Netwerk startede i 2012, og siden da har mere end 60 skoler og elever været med. Formål At skabe god klassekultur og stærke fællesskaber. Målet er at forebygge ensomhed, og støtte elever til at tage det første skridt ud af ensomheden. Bygger på metoder, der styrker fællesskabet i klassen og gør alle elever trygge i overgangen til ungdomsuddannelsen. Fortæl gerne om skolens baggrund for at tilmelde sig Netwerk.

4 Fire elementer i Netwerk
Lektionsforløb Makkerskaber Fællesskabende aktiviteter Støtte til elever, der føler sig ensomme Netwerk består af fire elementer, der understøtter og supplerer hinanden.

5 Lektionsforløbet Tidspunkt Indhold Varighed Inden skolestart Oplæg for kolleger om Netwerk 10 min. Første skoledag Lektion 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3. uge efter skolestart (rækkefølgen er valgfri) Lektion 2: Viden om ensomhed og social mistrivsel Lektion 3: Handlemuligheder Lektion 4: Klassekultur I 90 min. 3. uge efter skolestart Nye makkerskaber 15 min. 6. uge efter skolestart Ugen inden efterårsferien Lektion 5: Klassekultur II November Lektion 6: Fællesskabende aktiviteter Ugen inden juleferien Lektion 7: Klassekultur III Efter juleferien Fortsætte med de fællesskabende aktiviteter Nye makkerskabsgrupper (Det er særligt vigtigt med nye makkerskabsgrupper, hvis elever skifter studieretning/klasse) En snak om klassekultur  15 min. Grunden til, at så meget ligger i forbindelse med skolestarten, er for at skabe en tryg overgang og for at sætte fokus på den gode kultur fra starten, frem for senere at rette op på en kultur, der er gået skævt. Der kan ændres i rækkefølgen af lektionerne 2, 3 og 4, så man tager dem i den rækkefølge, der passer bedst. Forklar, hvilke dele, du har ansvar for, og hvornår dine kolleger skal på banen (fx støtte op om makkerskaberne og klassens idealer)

6 Makkerskaber og grupper
Makkerskaber (2 elever) Eleverne sættes fra første skoledag sammen to og to, og som makkere har de nogle særlige faglige og sociale opgaver i forhold til hinanden. Herunder at være fast samarbejdspartner i gruppearbejde og at sende beskeder og tage noter til hinanden i tilfælde af fravær. Makkerskabsgrupper (4 elever) Makkerskaberne sættes derudover sammen to og to i makkerskabsgrupper. Makkerskabsgrupperne bruges til gruppearbejde i klassen, når det er godt at være mere end to, og hvis ens makker er fraværende, er det makkerskabsgruppen, man hører til. Antagelser bag metoden Skaber tryghed. Sikrer, at alle bliver set – der er nogen, der lægger mærke til, hvis en elev ikke trives i starten eller er fraværende. Man skaber relationer på kryds og tværs og dermed større forståelse og tålmodighed. Makkerskaberne sættes sammen tilfældigt. De skifter to gange indtil efterårsferien, hvor de ophører. De kan tages op igen, hvis der kommer nye elever ind i klassen. Makkerskaber (og makkerskabsgrupper) handler om at være gode klassekammerater eller kolleger – ikke om, at man skal blive venner med sin makker. Det er selvfølgelig fint, hvis det sker, men det er ikke formålet.

7 Fællesskabende aktiviteter
Fællesskaber opstår sjældent af sig selv. Man skal arbejde for det. Det kræver fokus og ansvar – det kræver fællesskabelse. Eleverne skal lære hinanden at kende på en struktureret måde. Eleverne skal involveres aktivt. Lærerne kan bruge fællesskabende faglighed i undervisningen. For at støtte godt op om en god klassekultur skal man kontinuerligt støtte op om det gode fællesskab. Eleverne skal lære hinanden at kende, og det bliver aldrig uaktuelt. Det er ligesom teambuilding på en arbejdsplads – det sker ikke automatisk. Eleverne har brug for lidt hjælp til det, for de gror hurtigt fast i de samme mønstre og ender med, at de i løbet af de tre år ikke har lært alle at kende. Eleverne skal involveres aktivt ved selv at arrangere sociale aktiviteter med og for hinanden på tværs af klassen igennem hele deres skoletid. Eleverne skal arrangerer aktiviteter for hinanden en gang om måneden, og det kan foregå i frikvartererne og efter skoletid. Lærerne bringer fællesskabende aktiviteter ind i undervisningen, hvor nogle af dem har et socialt sigte og andre har en faglig vinkel med inspiration fra Cooperative Learning.

8 Støtte til elever Mellem 6% og 9% af eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser fortæller, at de tit eller hver dag føler sig ensomme. Elever, der føler sig ensomme – eller på anden måde mistrives – har brug for hjælp til at bryde den onde cirkel. Elever, der føler sig ensomme, gør, hvad de kan for at skjule sig, og beder ikke nødvendigvis selv om hjælp. Det er nødvendigt, at lærerne reagerer, hvis de bliver bekymrede for en elevs trivsel. Studievejlederen kan ikke se alle elever. Man behøver ikke selv at tage kontakt til eleven, men så sørger man for, at en anden gør det. Det gør en stor forskel for elever, der mistrives, at blive mødt af en voksen, der viser omsorg og interesse. Alle lærere har mulighed for at se elever, der ikke trives. Det er vigtigt, at der på skolen bliver udarbejdet en plan for, hvad man stiller op, når man bliver bekymret for en elevs trivsel. Man skal som lærer ikke gå ind i at tale med en elev om dennes problemer, hvis man ikke føler sig klædt på til det – det er stadig studievejledernes opgave. Men man kan hjælpe studievejlederne til at få øje på elever, der ikke trives.

9 På vores skole Hvilke klasser deltager?
Hvilke lærere har været på seminar? Hvordan støtter vi op om makkerskaberne i alle fag? Hvordan støtter vi op om klassens idealer i alle fag? Hvordan støtter vi elever, der føler sig ensomme? Hvordan støtter vi generelt op om den kulturforandring, projektet lægger op til? Der skal ikke svares på alle spørgsmålene her. Orienter om punkt 1-2, og hvis der er tid, kan I tage de andre spørgsmål op. Ellers må de vente til et andet tidspunkt. Det er dog vigtigt, at skolen prioriterer at tale om det, da det øger projektets chancer for succes.

10 Kontaktoplysninger For mere information om skolernes involvering i projektet og Ventilen Lene Lykkegaard og Tina Nymand Clæsøe, projektledere i Ventilen og Tlf.: For mere information om Mary Fonden og presse om projektet Simone Bodholdt, projektleder og kommunikationsmedarbejder, Mary Fonden Hvis man som lærer bliver i tvivl om, hvordan man kan støtte en konkret elev, kan man altid henvende sig til Ventilen, der driver mødesteder for stille og ensomme unge.