Tværfagligt samarbejde om udsatte unge

Præsentationer af emnet: "Tværfagligt samarbejde om udsatte unge"— Præsentationens transcript:

1 Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Middelfart d

2 Jeg vil tale om… Vores samarbejdspartnere Hvad er tværfaglighed
Hvad kræver det af ledelsen Hvad kræver det af medarbejderne

3 Hvad kommer vi fra Stærke fagopdelte organisationer
Mål – og resultatstyring Indsatser har ikke understøttet hinanden nok Manglende helhed i indsatsen For megen stop`n`go i forløbene Relevant viden er ikke blevet udvekslet mellem forskellige professionelle Unge har oplevet manglende sammenhæng

4 De typiske samarbejdspartnere
Den unge UU Jobcenter Uddannel-ses-institution Psykiatri Social-afdeling Misbrugs-afdeling Virksom-heder

5 Der sker allerede meget ift. tværfaglighed
Flere grupper af borgere har nu en koordinerende sagsbehandler Flere kommuner organiserer sig i tværfaglige enheder Flere kommuner har ledelsesforaer på tværs af organisationen

6 Monofaglighed Flerfaglighed Tværfaglighed
Når kun en enkelt faglighed er i spil Forskellige mål Hver faglighed arbejder isoleret med sagen Der udveksles informationer om forskellige indsatser Det koordineres hvor langt man er Ligeværdigt samarbejde Fælles faglige målsætninger Konkret samarbejde Udveksling af viden Fokus på nye muligheder Ny fælles merviden Synergi mellem indsatser Integrerede forløb

7 Når vi arbejder helhedsorienteret ,skal vi tænke…
Hvem skal involveres efterfølgende, som jeg skal tænke sammenhæng med? Hvem skal jeg samtænke min egen indsats med? Hvad er der sket, før jeg kom ind i sagen, som har relevans?

8 Indsatskontinuitet Organisations-kontinuitet
Kommunikations-kontinuitet Relations-kontinuitet

9 Relationel koordinering Jody Gittell

10 Relationel koordinering er særlig relevant, når der er ..
Gensidig afhængighed i opgaveløsningen Uforudsigelighed i opgaveløsningen Tidspres i opgaveløsningen

11 Relationel koordinering
Med afsæt i din faglige funktion at kommunikere og handle for at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning. Elementerne er: Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Problemløsende kommunikation Hyppig kommunikation Rettidig kommunikation Korrekt kommunikation

12 Kortlægning af relationel koordinering

13 Forskellige organiseringer
JC og UU arbejder sammen – sammen om første samtaler i JC JC, UU, socialafdelingen under samme ledelse Udlånte medarbejdere fra forskellige afdelinger under samme tag Task Force til komplekse sager Organisering gør det ikke alene. Ledelse og tilgang er vigtig, og hav fokus på kanterne og hjørnerne i organiseringen

14 Samarbejdspartnere Få identificeret jeres samarbejdspartnere
Lær samarbejdspartnerne at kende Få opbygget et fælles sprog, så I kan arbejde mod fælles mål Få øje på sammenhænge snarere end snitflader Identificer muligheder for konkret samarbejde Få forventningsafstemt om det konkrete samarbejde Hold konstant øje med, om I har brug for nye samarbejdspartnere

15 Det kan virksomhederne i indsatsen! Vi har også spurgt dem
”Når Per kan, kan jeg også” Det kan virksomhederne i indsatsen! Vi har også spurgt dem ”Her forventer de noget af mig” ”Det giver mening” Give en oplevelse af at være en del af noget Give et billede af arbejdsmarkedet og deraf uddannelsesmuligheder Give struktur og stille krav i hverdagen Skabe tydelighed i progressionen Give identitet Motivere og modne de unge Træne de unges personlige, sociale og faglige kompetencer Give billeder på fremtiden ”Det er rigtige opgaver jeg løser” ”Her forstår de mig” ”Det er ikke kommunen ”

16 Samarbejde med virksomheder
En samarbejdsflade som kræver: Kendskab Relationer Klare mål Opfølgning

17 Hele organisationen med
Ledelsesmæssig prioritering Rammer og foraer Klar forventningsafstemning Tydelige udmeldinger Tilbagemeldinger om udfordringer, resultater og gode historier Synlig kommunikation og ledelse

18 Det er investeringen værd
Det koster når viden går tabt, og vi ikke får indsatserne til at hænge sammen og understøtte hinanden

19 Rammer for at bygge det tværfaglige samarbejde op
Skab rammer for at opnå kendskab Skab rammer for samarbejdet i det daglige Læringscases - borgerrejser Del de gode historier Mål på det, I gerne vil fremme Fælles kasse til de komplekse sager

20 Gør hinanden gode

21 Hav åbne vinduer Lær hinanden at kende
Giv hinanden de relevante informationer Søg viden hos hinanden Brug hinanden som medspillere Koordinér indsatserne, så de ikke spænder ben for hinanden Opsæt tydelige mål og delmål, så alle involverede kan støtte op om det, I arbejder på og se, om der sker progression

22 Hvad kræver det af dig Stil din viden til rådighed
Vær eksplicit for at skabe transparens Vær tydelig om mål Åben og tilgængelig Vis respekt for andres oplevelser Se efter sammenhæng og mulighed for at indsatser kan understøtte hinanden Lyt, spørg, vær undersøgende Se efter ressourcer og muligheder Gør dig til en vigtig partner

23 Det giver mening fordi:
Overgangene i de unges forløb bliver sikrere Indsatserne kan spille sammen og understøtte hinanden Sammenhæng i indsatsen giver bedre progression Helhed og parallelindsatser i stedet for stop’n’go Den relevante viden i sagen er til rådighed Medarbejderne får en langt bredere samarbejdsflade Medarbejderne får nye faglige vinkler med nye perspektiver Medarbejderne får partnere i indsatsen

24 Aftalen om ”Bedre veje til uddannelse og job”
Kommunen skal have ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen De unge skal ikke opleve at skulle koordinere deres egen sag og indsats Den unge og den unges forældre skal møde kommunen som èn samlet indsats på tværs af de mange bagvedliggende kompetencer og opgaver

25 Tværfagligt samarbejde giver mening…
For den unge For de profes-sionelle For indsatsen For organisa-tionen For økonomien

26 Hvad vil JEG gøre i morgen for at styrke det tværfaglige samarbejde til gavn for de udsatte unge?