Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019.

Præsentationer af emnet: "Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019."— Præsentationens transcript:

1 Vi får det vi måler på! Hvad måler vi på? januar 2019

2 Vi vil gerne gøre en forskel – og hvornår gør vi det?.
Lovkrav Det omsorgsfulde gen Faglig stolthed Samarbejdsrelationer Forventninger fra borgere og pårørende Aftalestof januar 2019

3 Kvantitet og kvalitet Koblingen mellem økonomi og kvalitet
Hvad kan vi måle på? Hvad giver det mening at måle på og hvorfor? Historiefortællingen er vigtig. Videnskab og evidens er godt, men fastholder ikke mange arbejdspladser i kommunerne. Det kommunale ældre- og sundhedsområde skal op i et højere kvalitetsgear januar 2019

4 Værktøjskassen Kliniske retningslinjer Instrukser og vejledninger
Medicinske teknologivurderinger Evidens Kvalitetsmodeller fx IKAS Audit Grundlaget for alt kvalitetsarbejde er: Mål og opfølgning januar 2019

5 Mål og opfølgning – hvorfor er det så svært?
Vi er generelt bedre til hensigtserklæringer end til mål Vi er heldigvis nemme at begejstre og derfor foretager vi mange kursændringer Vi har alle brug for støtte, opmuntring og anerkendelse – også i vores arbejde med mål og opfølgning. januar 2019

6 Mål SKAL være SMARTE! S: Specifikt M: Målbart A: Accepteret
(Hv-spørgsmål gør målet konkret – hvem, hvor, hvordan) M: Målbart (kan målet måles – hvordan skal det måles) A: Accepteret (er vi enige om målet – er det en succes, hvis målet nåes) R: Realistisk (kan det lade sig gøre, er der fx nødvendige ressourcer) T: Tidsafgrænsede (Er der en tidsfastsættelse – og er den ambitiøs og realistisk) januar 2019

7 Test af hverdagen… Formålet med det forebyggende hjemmebesøg er at skabe tryghed og trivsel ved at tilbyde råd og vejledning om sundhed og forebyggelse, samt informere om aktiviteter og muligheder i lokalområdet. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er at prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor ældre. Den forebyggende samtale skal medvirke til at motivere borgeren til at udnytte egne ressourcer og handlekompetencer samt bevare funktionsniveauet længst muligt. Besøgene skal medvirke til at skabe tryghed og trivsel som udgangspunkt for et aktivt og sundt ældreliv. januar 2019

8 Retning og en rød snor er afgørende for gode mål… på alle niveauer
januar 2019

9 Center Social, Sundhed og Ældre i Stevns Kommune
Visionen Vi vil være nyskabende i forhold til tilbud, der styrker borgerens mestringsevne Vi vil støtte og udvikle en inspirerende arbejdskultur og tværgående relationer Vi vil sætte nye tværgående mål, der bygger på sundhedsafdelingens værdisæt. januar 2019

10 Center Social, Sundhed og Ældre i Stevns Kommune
Strategien: Udvikling af borgerens mestringsevne Tværgående sammenhæng og helhed Produktivitet, hvor vi gør mere af det rigtige og mindre af det der ikke giver effekt Arbejder med målformulering både i forhold til borgerens sundhed og sundhed på arbejdspladsen Kvalitetssikring hvor resultaterne synliggøres og gøres til genstand for læring januar 2019

11 Eksempler på organisatorisk mål
Vi skal senest ultimo 2014 have fastsat kvalitetsindikatorer på alle kerneopgaver Alle ledere skal inden udgangen af oktober 2013 have beskrevet egne kerneopgaver Alle fælles projekter i Center Social, Sundhed og Ældre skal afsluttes med ekstern og/eller intern formidling At færre borgere bliver visiteret til hjemmepleje set i forhold til budgetteret niveau for 2011 januar 2019

12 Eksempler på faglige mål
At hverdagstræning (fra passiv til aktiv hjælp) er implementeret på voksen/handicapområdet inden udgangen af 2014 At alle borgere med erhvervet hjerneskade vurderes i hjerneskadeteamet med henblik på vurdering af behovet for koordinering. At en sygeplejerske besøger alle nyudskrevne borgere 55+ årige i risiko for genindlæggelse At alle borgere har fået foretaget funktionsvurdering efter Fælles sprog II januar 2019

13 Eksempler på mulige mål i en konkret faglig indsats – ernæring (instruks)
At der foreligger en BMI-beregning At der er foretaget ernæringsscreening nr. xxx senest tre dage efter konstateret ernæringsproblem At der udarbejdes kostplan i samarbejde med køkkenets diætteam At der følges op med BMI beregning minimum én gang om måneden At kostplanen vurderes og tilpasses nye BMI-beregninger At der dagligt sker dokumentation af kost og væskeindtag hos borgeren At der bevilges særlig ernæringspakke i hjemmeplejen – minimum 6 kostrelaterede besøg i døgnet januar 2019

14 3 vigtige elementer Opfølgning januar 2019

15 Hvad skal vi måles på? Implementering af evidens?
Effekt fordelt på målgrupper – eller risikogrupper? Antal gennemførte besøg? Viften af metoder i forebyggelsesarbejdet? Vores evne til at generere ny viden både lokalt og nationalt? Borgernes oplevelse af effekten? Færre indlæggelser med forebyggelse diagnoser? januar 2019

16 Visionen – historiefortællingen om SUFO årsmøde 2015
Forebyggende hjemmebesøg har reduceret antallet af indlæggelser for den ældre medicinske patient med mere end 20% Forebyggende hjemmebesøg støtter ensomme ældre i at skabe nye netværk og andelen af ensomme ældre er nu reduceret med 25% siden 2012 Antallet af forebyggende medarbejdere i kommunerne følger den demografiske udvikling januar 2019