Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Orientering om revisionen af social- og sundhedsuddannelsen
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
på vej til vores evalueringskoncept
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Læselektiefri – hvorfor?.  Lektielæsning integreret i undervisningen (20 % af lektion)  Flere undervisningstimer  Næste time begynder hvor sidste.
Oplæg for Utdanningsforbundet ved Charlotte Rømer Engel
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Bedre faglig læsning med aktionslæring
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Indførelse af elektronisk 360°- evaluering af yngre læger
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
At udforske sin egen praksis
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Bedre faglig læsning og skrivning i den faglige undervisning Ansøger EUC Nord og EUC Nordvest Har gennemført tiltag i den faglige undervisning for implementering.
Digital skriftlig- og mundtlighed
Sunds skole Evaluering
Åse Bille Jensen Uddannet Odense seminarium 1992 Åløkkeskolen 1993
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
Skrivning i de store formater
Vores fælles fremtidige opgave med gråzoneelever……… ”Hvordan vil du fremover indtænke ”gråzoneelever” i din undervisning”? Hvordan ser du din egen rolle.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
LÆSNING OG SKRIVNING PÅ PRODUKTIONSSKOLEN – VEJE TIL STYRKELSE AF FAGLÆRERENS DIDAKTISKE KOMPETENCER Under programmet ”Bedre faglig læsning og skrivning”
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
- Understøtter den øvrige undervisning.
Multimodale læremidler i naturfagsundervisningen på SOSU … eller bare Naturfagseksperimentarium.
Grænseløs læring Virtuelle valgfag. Hvem deltager? Undervisere og elever på valgfag i to uddannelser: Pædagogisk assistent (PAU) Social- og sundhedshjælper.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Lejrskole Afgørelse ved faglig voldgift lige før sommerferien Lov 409 siger 14 timer pr. døgn – uanset om læreren arbejder mere end 14 timer! Konkret arbejdstid.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Undervisningsbaseret vejledning og samarbejde om vejledningsopgaven på TEC! 1 Carin Rabell.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Aktionslæring Sprogbaseret læring Greve Anette Vestergaard Nielsen NTS-centeret.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Efterskoleforeningens Årsmøde, 2013 Dialoggruppe 5 Vejledning og overgange v/ Bent Bisballe Østergård, Bestyrelsesmedlem Lis Brok-Jørgensen, Vejledningskonsulent.
Målet med læseprojektet var:  at bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber,  at skabe engagement og.
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Work-shop 3 Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? SIP kursus Aalborg
”LV-scanner” – et strategisk implementeringsværktøj Udvekslingsseminar ”Bedre faglig læsning og skrivning” Bodil Pedersen læsevejleder 1.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
”LV-scanner” - en vej til succes i LV? Snapshots ”Bedre faglig læsning og skrivning” Bodil Pedersen læsevejleder.
Læsevejledere i grundskolen - Vejlederens daglige udfordringer
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Hvad kan vi tilbyde? Vejledning
Lærere og team arbejder videre
Hvornår er en uddannelsesplan god? Bliver den brugt?
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Webinar om evaluering af elevudbytte
Markedsmodning, proces
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Tværgående vejledermøder Juni 2019
Præsentationens transcript:

Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen: Modellen skal sikre, at alle faglærere kontinuerligt har fokus på og får vejledning i, hvordan de kan tilrettelægge deres undervisning, så alle elever - også elever med læse/skrivevanskeligheder – opnår bedst mulig læring

Plan for læseindsatsen på Social- og sundhedsskolen Fyn Et af målene for læseindsatsen lyder: ”Alle undervisere skal så vidt muligt kunne vejlede elever i forbindelse med fagintegreret læsning og skrivning…”

Proces i hvert team to gange årligt Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Læsevejlederne deltager i teammøde Samtale om barrierer i undervisningen Formulering af fælles problemstilling Læsevejlederne deltager i fælles teammøde for de enkelte trin for at vidensdele og vejlede teamet i den fortsatte proces med problemstillingen Formulering af problemstilling Iværksættelse af aktioner Observation af aktioner Den didaktiske Samtale Bearbejdning af erfaringer Proces i hvert team to gange årligt Underviserne afprøver aktioner i en periode Efterfølgende samtale om aktionen og effekt Aftale om, hvad der skal arbejdes videre med, og i hvor lang tid Læsevejlederne observerer aktioner ved x antal undervisere

Konkret eksempel: Faglig skrivning på SSA Læsevejledere med på teammøde hos undervisere på social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) Beslutning om fokus på faglig skrivning Katalog om Skriftlighed som vej til læring og refleksion Til foråret følger vi op i det samme team – hvad er deres erfaringer med faglig skrivning, hvilke nye aktioner kunne vi sætte i gang? Aftale om at observere hos to undervisere fra teamet – udvalgt og orienteret inden mødet Vi aftaler med lærerne (uformelt), hvad aktionen skal være Teamet arbejder videre med fokus på skriftlighed Læsevejledere finpudser katalog om skriftlighed og lægger på EMU Vi observerer hos de to undervisere – fokus på aktionen Den didaktiske samtale – fælles evaluering af aktion og aftaler om, hvad der kan arbejdes med fortsat

PowerPoint med to fagmål ang PowerPoint med to fagmål ang. magt og tvang (Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi): Skriv: Når jeg ser på fagmålene, hvad er det, jeg som elev skal kunne efter timerne i dag? Eleverne har 15 minutter til opgaven.

Hvordan modellen kan bruges på andre skoler Kan bruges i stort eller lille format: Ét hold eller en hel skole Én læsevejleder eller flere Få faglærere eller mange faglærere eller team Vi forestiller os, at man kan tage vores model med til sin ledelse som et udspil til, hvordan man kan implementere læsevejledning på en skole

Overvejelser & barrierer i forhold til implementering Indhold i læsevejledningen: Tydeligt formål og tydelige mål Tydeligt fokus – hvert team, den enkelte aktion Arbejde med rolle og tillid i forhold til at observere hos kolleger Skolens handleplaner og fælles pædagogiske & didaktiske grundlag Opbakning fra ledelse – er det ”kan”-opgave eller en ”skal”-opgave for faglærere? Barrierer: Ressourcer Rammer (fx skemaer, lokaler, forberedelse) Modstand fra faglærere og/eller ledelse

Spørgsmål til overvejelse: Hvad kunne fordele og ulemper være ved at bruge aktionslæringsmodellen til at implementere læsevejledning? Kan modellen bruges på jeres skoler? Hvad skal der til for, at det giver mening at overføre en implementeringsmodel fra en skole til en anden?