Undervisning på fantasiens vinger

Mit kendskab til storyline. Hvem er jeg? Mit kendskab til storyline. Skotland Golden Circle Internationale konferencer Natur-ligvis Emil fra Lønneberg Lavet mange undervisningsforløb Kurser Formand for storyline-Danmark WWW.Storyline-Danmark.dk

Mit menneskesyn Vi er mennesker i bevægelse. Vi udvikler os i samvær med andre. Vi lærer ved at være aktive, handlende, undersøgende, kritiske og reflekterende. Der findes ingen endegyldig sandhed.

Hvad er storyline og hvor kommer begrebet fra? Glasgow 1965. Steve Bell. Sally Harkness. Filosofien bag storyline. Læringsprincip. Syn på barnet.

De pædagogiske principper At eleven i forvejen ved meget om det, der skal arbejdes med, men deres viden er ofte uorganiseret løst funderet. At eleverne, når man anvender den erkendte forhåndsviden og erfaring hele tiden har en ægte følelse af, de arbejder i ”kendte områder” At de gennem praktiske problemstillinger og arbejdssituationer selv skaber sig et grundlag for erfaringer og ny viden At metoden har en fast struktur, som giver tryghed og arbejdsprocedurer, som giver kundskaber og udvikler kreativitet og samarbejde. Hvilke metoder/midler har vi for at opfylde fundamentet/kravene Informationsmængden – hvordan sorterer vi den – forholder os til den Storyline. Der findes sammenhænge med noget der ikke helt hænger sammen. Sammenhænge mellem begivenheder En fortælling: har en begyndelse og en afslutning. Fortid og nutid forbindes. Et redskab til at skabe sammenhæng mellem del og helhed Børnene bliver handlende væsener

Syn på barnet før og nu Lærerens syn på mig var meget enkelt. Jeg var en tom sæk, som ventede på at blive fyldt med kartofler ”fulde af viden”.

Centrale områder: En storyline Struktur En hovedbegivenhed Nøglespørgsmål En aktivitetsrække Visualisering

Hovedbegivenhed En for eleverne relevant problemstilling Bliver konkret fordi den bearbejdes i rum, tid og sted med udgangspunkt i eleverne selv. Arbejdet bliver på denne måde mere nærværende

Temaerne Udgangspunkt i elevens interesser. Fortid Nutid Fremtid Dinosaurus, middelalderen. Nutid Caféliv, Barbiedukker. Fremtid Rummet, robotter. Fantasi Fabeldyr, trolde, nisser. Temaerne tilrettelægges sammen med eleverne, udefra deres interesser og afspejler forhold fra det virkelige liv. Dette kan være fra fortiden: dinosaurus, middelalderen Nutiden: cafeliv, barbiedukker, nisser, skoven, Fremtiden: verdensrummet, Sammen producerer klassen billeder, som beskriver sider af historien, efterhånden som den udvikler sig. Dette stimulerer aktiviteter som udvikler færdigheder indenfor planlægning, fremstilling, kommunikation, beskrivelser, undersøgelser og fortolkning.

Opbygning og Indhold Der startes altid med praksis. eks. Kan du lave en fugl Der reflekteres på praksis eks. Kan du fortælle om din fugl: udseende, føde, bosted Der sættes teori på praksis eks. Hvordan er det i virkeligheden. Søg viden om din fugl.

Processen Medbestemmelse og medansvar. Ejerskab. Sammenhæng mellem kundskaber og det virkelige liv. Tværfaglighed. Formel tværfaglighed Funktionel tværfaglighed Eleverne får under arbejdet et ejerskab til historien Sammenhængen mellem de grundlæggende kundskaber indenfor læsning, skrivning, regning og det virkelige liv skabes af børnene ved at anvende dem under ”virkelige” forhold indenfor historiens rammer. Eks Caféen: Skrive indkøbsseddel, livretdigte, ansøgninger, lave regnskab over dagens salg, indkøb, fortjeneste/tab. På denne måde er der et formål med det der laves.

Formel tværfaglighed

Funktionel tværfaglighed Eks. Vi skal på en togtur. Hvor kunne I tænke jer vi skal hen? Målet København. Delmål: skrivning, stavelser, lære noget om Danmark, personkarakteristik. Kan I lave en togvogn. Hvilke personer er deri toget? Hvilke byer kommer vi igennem? Hvilke byer skal vi gøre holdt i? Eksempel: Togturen

Planlægning Læreren planlægger indhold ud fra en brainstorming med børnene over temaet. Kun han kender historiens indhold. Han ved hvilke kundskaber og færdigheder børnene skal udvikle. Vigtigt: at børnene også kender målene. Planen laves af læreren. Hun ved alene, hvad børnene skal udvikle af færdigheder og kundskaber. Kun hun kender historiens indhold. Læreren bestemmer indholdet, eks. målene fra dansk, matematik, billedkunst, idræt. Temaerne vil altid være afhængig af de børn, vi arbejder med. Eks. jeg lavede for 2. gang vand storylinen med en klasse. Den blev anderledes fordi børnene i brainstormingen fortalte at vand, var noget man kunne slukke ild med, og nogle nævnte oversvømmelser.

Struktur Emnets hovedstruktur og faser er på forhånd planlagt af læreren Hvorfor? Vi skaber en platform, for at give eleverne mulighed for at sætte en proces i gang

Væsentligt for en storyline: Begyndelse (et centreret begreb). En roman, en novelle, et eventyr, en oplevelse . Tid og sted defineres. Udgangspunkt i praksis. Personer indføres. En livsform der kan udforskes. Hændelse. Problemer fra virkelighedens verden. Slutning Åbne spørgsmål.

Tid

Sted

Personer

Nøglespørgsmål: Skal tage udgangspunkt i børnenes viden Være åbne, så der ikke kun findes et svar. Lukke op for elevernes viden. Tanker og fantasi Sætte børnene i gang med en aktivitet, tænkning, diskussion, problemtakling og handling. Give børnene en forståelse af at egne argumenterede bud er værdifulde. Være med til at fortællingen udvikler sig (kontekst). Læreren har ikke altid de rigtige svar. Børn ved ikke hvilken viden de har, før vi spørger dem. Åbner op for børnenes viden. Der findes ikke noget færdigt svar. Hvordan ser der ud på en lokalradio? Hvordan tror du, der ser ud på en lokalradio. Hvad forestiller du dig, der er af ting og sager Det er ikke altid elevernes svar er rigtige, men så ved læreren hvad eleverne ved.

Nøglespørgsmål Hvad tror du hun blev så ked af? Hvad er dit bud på hvor hun gik hen? Hvad mon faren sagde til sønnen? Hvordan forestiller du dig der ser ud?

Hvad giver nøglespørgsmålene eleverne Respekt for den enkelte Medindflydelse Indlevelse Lytte Reagere Social Bevægelse Dialog Styring fra lærer side

Hvad giver nøglespørgsmålene eleverne (fortsat) Ændring af børnenes sprog Demokrati Understøtter børnenes forslag Selvtillid Problemløsning Levendegørelse (personificering) Emotionelindlevelse Positiv respons

Aktivitetsrække Bearbejder naturlige hændelser. Opstiller problemer. Giver løsningsforslag. Kræver beslutninger. Kræver praktisk udførelse af beslutningerne. Fremstille en person og lave en biografi om denne. Eks. navn, fødselsdag, adresse, job, familierelation, hobbys, ord der beskriver personen. En forfatter er nødt til at kende sine personer før han kan skrive bogen. Tværfaglige mange aktiviteter, som passer i forløbet. Arbejde på eget niveau, tid til fordybelse. Eleverne laver tingene ud fra deres egen forhåndsviden, der diskuteres under fremstillingen, tilføres nye ord under præsentationen, gruppen får ejerfornemmelser til den figur/ting de laver.

Organisation Individuelt. Parvis. Grupper 4-6 pers. Alle

Visualisering Kommunikation af indre billeder til ydre billeder Lyd – friser – ord – video – bøger – drama leg – bevægelse – rollespil og meget andet G meget andet

Visualisering Visualisering af sted, personer, lokalitet m.m. Befordrer fællesgørelsen. Er en illustration af historien. Fastholder historiens kontekst gennem hele forløbet. Gør det lettere for et barn, der har været fraværende, at komme med ind i historien. Præsentation af elvernes synlige produkter: figurer, bøger m.m. Hver elev fortæller. Kan ikke skjule sig, men vil og kan let fortælle for han/hun har et ejerforhold til modellen Eleven er interesseret, motiveret og føler ansvar for præsentationen. Historien bliver som regel til under processen Kommunikation Figuren skal bruges til at komme videre på.

Visualisering (fortsat) Repræsenterer meget stof til begrebsafklaring og dermed begrebslæring. Udfordrer børnenes forestillinger om den verden, de lever i. Fremmer den reflekterende elevsamtale. Stimulerer fantasien. Giver børnene noget håndgribeligt at producere, mens de tænker, samtaler og udbygger deres forestilling.

Visualisering (fortsat) Står som konkrete produkter af arbejdet og vidnesbyrd om de arbejdsprocesser, hvori selve læringen ligger (dokumentation). Konkretisering af de forestillinger, børnene har, og den deraf følgende undren over, diskussion om og bearbejdning af disse forestillinger. Giver under arbejdet anledning til problemtaklinger. Giver mulighed for færdighedslæring, håndværksmæssige teknikker, værktøjs anvendelse, materialekendskab.

Visualisering (fortsat) bliver en funktionel form for billedmageri, dukkemageri, konstruktion af modeller m.m. giver mulighed for kunstnerisk udfoldelse og opfyldelse af æstetiske mål. konsoliderer børnenes ejerskab til projektet. giver læreren vigtig information om, hvad børnene ved og kan.

Materialer Kasser med garn, stofrester, pinde, træstumper, papemballage, ugeblade, aviser, knapper, nål, tråd, søm, skruer, propper, fjer, pailletter, bast m.m. Sakse, lim, tape, farveblyanter, maling, pensler, glas til vand m.m. Lærerens tyggegummi, flipover, papir, tapetbøger, karton og stanniol. LEGO, Kapla og Knex. Materialerne behøver ikke koste meget. Alt kan bruges. Lad børnene medbringe ting hjemme fra. Men tænk også på det estetiske.

Færdigheder og kundskaber Hvad ønsker vi eleverne får ud af arbejdet? Elevens faglige, sociale og personlige mål. Folkeskoleloven. Fælles mål. Faglige mål Lærerplaner

Evaluering Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Hvad vil vi bruge evalueringen til? Hvordan inddrager vi børnene i evalueringen?

Planlægningsskema

Lærerens rolle Tage udgangspunkt i elevens viden Stille åbne spørgsmål og lave konteksten ud fra historien. Bruge en bred vifte af lærerige aktiviteter. Opmuntre eleverne til at lave deres egen personlige model først. Teste deres hypoteser vha. spørgsmål og undersøgelser. Lade dem fremlægge deres arbejder og behandle disse med respekt. Lade eleverne samarbejde i passende grupper afhængig af aktiviteten. Anvende indlæringsmetoder som giver succes for den enkelte elev. Opstille mål for den enkelte elev (undervisningsdifferentiering) Vurdere elevens arbejde på en relevant og konstruktiv måde. Involvere forældrene i arbejdet og informere om elevernes læring. Observere grupperne. Steve Bell, marts 1998 Observere grupperne: Hvordan fungerer gruppesamarbejdet Hvordan fungerer den enkelte elev Hvem ved hvad? Indlægge hændelser eks. Rokkere i Kirstens Klasse

Indretning af lokalet Mulighedernes klasse. Mulighed for at: Konstruere Bruge fantasien Eksperimentere Udforske Være kreativ

Indretning af lokalet Mange forskellige materialer: Computere Staffelier, pensler, farver, maling, papir, Instrumenter Blomster Vand, evt. akvarium Mulighed for motorisk udfoldelse: legehus, rullebræt, vippebræt, tunnel, ribbe, bløde bolde, ketsjere, dartspil, stylter, bløde frisbee Spil Lego, knex, kablaklodser Bøger Udklædningstøj Købmandsbutik Dukkekrog Fleksible møbler

Undervisning - Læring I storylinemetoden bliver man ikke belært. Man lærer ved at opdage, reflektere, ved selv at gøre noget. Derfor skal tilbuddene ramme det, som ligger inden for elevernes viljesmæssige rækkevidde. F.eks deres fantasis realitet. Undervisningen handler om, at udvikle evnen til at forestille sig noget, der ikke umiddelbart kan iagttages. Når vi tænker, må vi forestille os en del af virkeligheden, som vi ikke lige kan se foran os.

Huskeseddel Vælg et tema som har interesse for børnene og som afspejler forhold fra det virkelige liv. Lad børnene være med i planlægningen. Planlæg temaets udfra mål - forudsætninger - indhold. (Læseplaner, vejledninger, CKFér). Tænk over hvordan du vil starte storylinen? Hvilken tid vil du bruge? Hvem skal personerne være? Hvilke hændelser skal der ske? Hvordan skal storylinen slutte?

Huskeseddel (fortsat) Hvilke åbne spørgsmål vil du bruge? Hvilke aktiviteter vil du bruge? Hvad skal børnene lave efterhånden som de bliver færdige med aktiviteterne? Hvilken form for visualisering skal bruges? Hvilken gruppeopdeling vil du foretrække i forbindelse med aktiviteterne? (Organisation) Hvilke materialer skal der bruges? Hvem skaffer dem? Hvilke personer skal inddrages som foredragsholdere?

Huskeseddel (fortsat) Skal børnenes spørgsmål til vedkommende evt. sendes før et besøg? Hvilke kundskaber og færdigheder skal læres? Hvad vil du evaluere? Hvordan vil du evaluere? Hvad vil du bruge evalueringen til? Hvordan vil du inddrage forældrene? Udfyld forberedelsesskemaet.

Steve Bells 11 punkter. ”Hvis jeg som lærer… Starter med det, eleverne kan og ved, Stiller nøglespørgsmål og skaber kontekst gennem en historie, Bruger et bredt spektrum af læringsaktiviteter med børnene, Opmuntrer eleverne til at komme med deres egne forestillinger om noget først, Afprøver deres hypoteser ved at stille spørgsmål og foranstalte forsøg, Behandler og udstiller børnenes arbejder med omhu og respekt,

Steve Bells 11 punkter (fortsat). Sørger for læring i samarbejde og passende arbejdsgrupper. Anvender undervisningsstrukturer der frisætter børnene, Sørger for at børnene arbejder med et bredt spektrum af differentierede opgaver, Evaluerer elevernes arbejde på en relevant og konstruktiv måde. Involverer og informerer forældrene i og om hvilke læringsstrategier der bruges i klassen … så bruger jeg storylinemetoden.”

Finn Mosegaard: Læreren = Undervisningshåndværkeren Storyline = Værktøjet Børnene = Materialet der skal arbejdes med Tilsammen bliver det til et produkt