Formidling og statusseminar Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Projektpræsentation For projektdeltagere For bevillingshavere For beslutningstagere For kursister For medstuderende (statusseminar) For eksaminator og censor © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (1) At der ikke er nogen rigtig måde at fremlægge på, hver sin præsentationsstil. Sørg for at have identificeret hovedbudskabet, og at få det frem. Sørg for at du er forberedt tilstrækkeligt: overvej om du brug for et fuldt manuskript, hvilke stikord du har behov for, om du har brug for at have noter med til fremlæggelsen og så er spejlet en god ven i nøden. Inspireret af Eisenberg, 1982 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (2) Tænk ikke alene på målgruppens forventninger til dig, men dine forventninger til målgruppen - og antag altid det bedste. Inspireret af Eisenberg, 1982 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (3) Udnyt at du er i ansigt til ansigt interaktion: Hold øjenkontakt Overvej dit kropssprog Overvej din stemmeføring rytmen tempo højde Påvirk ”stemningen”. Inspireret af Eisenberg, 1982 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Kropssprog (1) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

© SLP-grupen, Aalborg Universitet Kropssprog (2) © SLP-grupen, Aalborg Universitet

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Kropssprog (3) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (4) Find balancen i din præsentation: Brug evt. flere medier på en gang, ex. PP/Slides Tavle Overvej flowet i præsentationen Stoftrængsel Tynde perioder Brug flere koder: Billeder Grafer Tabeller Ord Historier Inspireret af Eisenberg, 1982 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (5) Herskin, 2001 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (6) Overvej om muligt de fysiske rammer omkring præsentationen: Hvordan er lys og lydforholdene Hvordan kan tilhørerne bedst arrangeres i forhold til centrum for præsentationen. Er der skabt det nødvendige rum for dialog. Er der de nødvendige remedier til stede, lige fra kridt og pegepind til mere teknologiske faciliteter. Inspireret af Eisenberg, 1982 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (7) 7 guidelines fra kommunikationschefen på Grundfos: timing så budskabet ikke kommer for tidligt eller sent, at bryde budskabet ned så det bliver letforståeligt, at sikre sig at budskabet ikke efterlader ubesvarede spørgsmål, at være bevidst om samspillet imellem mediet og budskabet, at vurdere budskabets relevans, at sikre budskabets troværdighed, og at benytte visualisering til at lette forståelsen. Holgaard, 2003 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Eksempel på dårlig kommunikation http://www.youtube.com/watch?v=SFbPCj_cajY&feature=related (Kystvagten) Eksempel på når det ikke fungere

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Projektskrivning Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Kritiske punkter i rapportskrivning. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

5 minutter, så samler jeg op. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Øvelse 1 Hvad kendetegner en god rapport i form og indhold? Snak med sidemanden og fortæl, hvad I hver især opfatter som god formidling. Sammenfat de væsentligste krav, I sætter til god formidling 5 minutter, så samler jeg op. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (1) Rapporten skal indeholde alle oplysninger - og ikke flere - som er nødvendige til at dokumentere, analysere og et. løse problemet. Rapporten skal have et logisk flow => en god struktur Algreen-Ussing, 1990 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (2) Rapporten bør ikke indeholde kommentarer om arbejdsprocessen evt. kommunikations og samarbejdsproblemer. Få en ensartethed i rapporten, både hvad angår den grafiske og sproglige form, samt layoutet. Læseren skal let og hurtigt kunne identificere rapportens relevans i forhold til egne forudsætninger/interesser. Algreen-Ussing, 1990 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (3) Læseren skal kunne læse rapporten trinvis: Hvis modtageren kun er interesseret i resultater, læses indledning og konklusion. Disse skal derfor kunne stå alene (hvis intet andet er anført). Hvis læseren bliver nysgerrig læses de hovedafsnit som han/hun finder interessent. Hvert afsnit må derfor meget gerne kunne stå alene - ellers skal referencer til tidlige kapitler anføres. Hvis modtageren er yderligere interesseret læses resten af hovedafsnittene. Hvis modtageren har brug for alle detaljer læses også appendiks og bilag. Algreen-Ussing, 1990 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (4) Rapporten skal være indbydende, overskuelig, præcis og letlæselig - pas på med lange komplicerede sætninger og fremmedord Algreen-Ussing, 1990 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (5) Rapporten skal være troværdig, dvs. at citater skal fremgå som citater at referater fra kilder skal fremstå som sådanne hvis det er egne ideer/iagttagelser skal dette fremgå vurderinger skal præsenteres med vurderingskriterier og grundlaget for vurderingen projektets afgrænsninger skal fremgå klart projektets metoder skal være gennemskuelige forudsætningerne for konklusionerne skal fremgå at evt. politiske, religiøse eller moralsk normer fremstår som sådan. Algreen-Ussing, 1990 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad siger erfaringerne (6) Jørgen Helder har lavet 39 anvisninger til god skrivning i bogen: ------------------------------ Virksomhedens informationsplanlægning og formidling © Samfundslitteratur 1999. Se uddrag på nettet på kursets hjemmeside © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Og så en lille historie om tegnsætning... ”Hænges, ikke benådes” ELLER ”Hænges ikke, benådes” © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Pause Muslim Young girl Philosopher Animal butcher doctor farmer artist wolf

Kritiske punkter i skriveriet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelsen Linket i kæden af kapitler At følge læseren igennem kapitlernes form og indhold Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Gode råd til synopsis Det skal være kort og præcist Problematikken skal bøjes i neon De primære metoder skal nævnes Hovedkonklusionen skal også med Logikken skal være klar © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Øvelse 2 Overvej de 3 eksempler på synopsis, som udleveres til jer nu, Brug ca. 5 minutter på at læse dem hver især, og diskutere deres styrker og svagheder med sidekvinden Herefter samler vi op. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

At skrive synopsis trinvis (1) Initierende problem på 2 linier Problemformulering på 2 linier De 3 væsentligste metoder De 3 væsentligste metoder Hovedkonklusion på problemanalysen Hovedkonklusion på problemløsningen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

At skrive synopsis trinvis (2) IMRAD: Introduktion, Metoder, Resultater And (og) Diskussion Introduktion: kort indledning f.eks. Initierende problem Metoder: de væsentligste metoder Resultater: hvad kom der ud af at bruge metoderne Diskussion: Konklusion og perspektivering © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Gode råd til indholdsfortegnelsen Overvej antallet af kapitler i forhold til projektets samlede sidetal. Overvej overskueligheden i indholdfortegnelsen - har I opdelt kapitlerne i for mange niveauer? Overvej informationsværdien - er overskrifterne sigende eller er kapitlerne opdelt i for få niveauer © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Mere end en indholdsfortegnelse Opbyg en oversigts indholdsfortegnelse for hele rapporten (Brug evt. brainstormsmetoden) Hver undergruppe med ansvar for første udkast til et kapitel laver en detaljeret indholds-fortegnelse - så den redigeres allerede der. Disse føres løbende ind i den samlede indholdsfortegnelse - som danner ”kultur” for efterfølgende kapitler. En iterativ proces skal så sikre ensartethed, et logisk forløb og en høj informationsværdi. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Kritiske punkter i skriveriet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelse Linket i kæden af kapitler At følge læseren igennem kapitlernes form og indhold Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Statusseminar Seminaret tjener til at gøre status over projektarbejdet, dels ved at gruppen redegør for projektets helhed, som den nu tegner sig, dels ved at vejleder og opponentgruppe giver respons til denne helhed. Således afholdes statusseminaret som afslutning på projektets første faser, d.v.s. problemanalysen (med problemformulering) og projektafgrænsning, og på et tidspunkt, hvor det er vigtigt at klarlægge løsningsmuligheder samt handlingsprogram for problemløsning.

Statusseminar Den mundtlige fremlæggelse Kort beskrivelse af det problemfelt, projektet fokuserer på Præsentation af problemformuleringen Status på projektet (altså, hvor er I i projektet) Hvad har været vanskeligt, indtil nu / hæmmende for jeres projektproces? Hvad har I gjort for at komme videre? Hvad er svært lige nu, herunder nævn mindst 3 spørgsmål/temaer, I gerne vil have diskuteret på projektseminaret. Pga. tidsbegrænsninger (8-10 min) foreslås at kun en (eller max 2) af gruppens medlemmer fremlægger.

Statusseminar Skriftligt oplæg (max. 2 arbejdsblade) til statusseminar, oplægget KAN indeholde: En fremstilling af projektets problemstillinger. Redegørelse for metoder til informations- og videns indsamling. En redegørelse for gruppens projektafgrænsning. En struktureret oversigt over projektets indhold. En struktureret oversigt over den planlagte løsningsstrategi. Logbog og procesanalyse.

Statusseminar Afvikling af statusseminar. Statusseminaret varer alt i alt – incl. den mundtlige fremlæggelse 35 min. pr. gruppe. Som opponenter medvirker en af de øvrige grupper på årgangen, egen samt ”fremmed” vejleder. Arbejdsbladene afleveres til vejledere og opponentgruppen senest d. 11/5 kl. 12.00 Opponentgruppen Opponentgruppen spiller en vigtig rolle under statusseminaret. Det er derfor vigtigt, at opponentgruppen sætter sig ind i fremlæggelsesgruppens materiale og udarbejder spørgsmål hertil. Det forventes at alle opponentgruppens medlemmer hver især har udarbejdet mindst to spørgsmål til gruppen, der fremlægger.