 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Advertisements

Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
mellem Miljøministeriet og KL
Biogasgylle på landbrugsjord
Vandplanerne – den videre proces
Orientering om Vandrammedirektivet
Vandmøller og vandplaner
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark NYT NOVANA PROJEKT Godmorgen & Velkommen.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Konsulent Niels Philip Jensen
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Risikovurdering på lokalitetsniveau – hvad tænker Miljøstyrelsen? Fagsession om risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening - fra.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Regulering efter vandrammedirektivet
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
FynsAmt Natur- og Vandmiljøafdelingen a LOOP fagmøde – marts olj VRD GIS-analyser  Ole Jørgensen  Natur- og Vandmiljøafdelingen  Fyns Amt.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan ATV Jord og Grundvands møde den 16. juni, 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen,
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
8. april 2017 Funktionel træning
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Grundvandsrensning på en MTBE-forurenet lokalitet
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Vandmiljøplan III Proces og grundlag for udarbejdelse af VMP III
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
Heterogene distribuerede middlewareteknologier Web Services og Ice.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Avlsmæssig anvendelse og resultater hos hundyr Anders Fogh Informationsmøde 2011.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Præsentationens transcript:

 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28. marts 20152

Kommunerne skal planlægge indsatserne i den kommunale handleplan og gennemføre de nødvendige indsatser så miljømålene er opfyldt i Miljøcentrene har endnu ikke offentliggjort vandplaner og forslag til de mest omkostningseffektive indsatsprogram. Vi afventer fortsat Grøn Vækst. 28. marts 20153Baggrund

 Hvad kommer udsættelsen til at betyde konkret? ◦Med hensyn til involvering, tidsfrister og kvalitetsniveau?  Bliver det til sidst kun en illusion? ◦Hvor kommunerne ikke når at forholde sig til forslaget til det mest omkostningseffektive indsatsprogram og bare blindt må følge miljøcentrenes forslag?  Hvem har ansvaret for at indsatsprogrammet virker som det er tænkt?  Det er vores penge (dine og mine) der skal finansiere indsatserne  Jeg håber at min kommune bruger pengene på de rigtige indsatser – der virker … 28. marts 20154Baggrund

HOME står for Hydrology, Meteorology, Oceanography og Environment. HOME er et web-interface udviklet i Sverige af det Svenske Meteorologiske og Hydrologiske Institut SMHI som integrerer oplandsmodeller for vand og stoftransport med kystzonemodeller. HOME kan simulere den resulterende vandkvalitet og økologisk tilstand som funktion af forskellige indsatsprogrammer. HOME anvendes af alle svenske len til vandplanlægning. 28. marts 20155Hvad er HOME?

28. marts 20156Hvad er HOME?

28. marts Hvad er HOME?

28. marts Skov Brak Landbrug Andet Enkeltudledninger Sø Punktkilder Q N Grundvands- magasiner Arealanvendelse: Atmosfærisk deposition.. til overfladevand.. til rodzonen fra Udvaskning landbrug og brak Den enkelte boks’ opdeling Hvad er HOME?

 At teste HOME under danske forhold mht. ◦Vurdere krav til inputdata, hvilke formater etc. ◦Konkret vurdering af modelopsætning, kalibrering og scenarier for indsatsprogrammer ◦Vurdering af samarbejde med SMHI og anvendelse af brugergrænsefladen  Afdække nødvendigt udviklingsbehov  Gennemføre tilpasning til danske forhold 28. marts Pilotprojekt

28. marts Pilotprojekt

 Klimadata, temperatur og nedbør  Vandføringsdata fra NOVANA stationer ◦Nivå og Usserød Å  Vandkemi fra NOVANA stationer ◦Kvælstof og fosfor  Oppumpede vandmængder  Marindata fra Nivå Bugt ◦Kemi, profil og sigtedybde 28. marts Pilotprojekt, datagrundlag

28. marts Pilotprojekt, datagrundlag ArealanvendelseMarkblokke Jordtyper

 Udvaskning fra arealanvendelse og landbrug 2002  Udledning fra renseanlæg 2004  Regnvandsbetingede udledninger 2004  Enkeltudledninger 2004  Atmosfærisk deposition (MATCH model) 28. marts Pilotprojekt, datagrundlag

28. marts Pilotprojekt, kalibrering

28. marts

28. marts

28. marts

 Databehovet til modelopstilling i HOME kan opfyldes af eksisterende data  Umålte oplande kan estimeres ud fra den kalibrerede retention  Afstrømningsregimet kan kalibreres overordentligt tilfredsstillende  Stoftransporten kan kalibreres tilsvarende for kvælstof og tilfredsstillende for fosfor  Forskellige virkemidler kan simuleres  Der er et udviklingsbehov til danske forhold

 Dansk version  Miljøtilstand i søer og kystvande  Belastning og kildeopsplitning på deloplande  Danske jordbrugsvirkemidler  Miljøøkonomi for indsatser

Typebedrifter: 1.Kvægbrug <0,8 DE/ha 2.Kvægbrug 0,8-1,7 DE/ha 3.Kvægbrug >1,7 DE/ha 4.Økologisk kvæg <0,8 DE/ha 5.Økologisk kvæg >0,8 DE/ha 6.Svinebrug <0,8 DE/ha 7.Svinebrug >0,8 DE/ha 8.Andre brug <0,8 DE/ha 9.Andre brug >0,8 DE/ha 10.Plantebrug, konventionel 11.Plantebrug, økologisk

Eksempel miljøøkonomi

 HOME er et værktøj der kan anvendes til at udpege de indsatser der giver mest vandmiljø for pengene  HOME kan vise effekten af indsatser på den økologiske tilstand 28. marts Konklusion

 Det er nødvendigt at etablere konsensus om vandmiljøets respons på belastning og indsatser.  Først når der er bred enighed om udgangspunktet for den aktuelle påvirkning og tilstand, kan der opnås enighed om et tilstrækkeligt indsatsprogram.  Tilsvarende er det vigtigt at vurdering af god miljøtilstand hviler på et godt grundlag og at der er konsensus om korrelation mellem biologisk kvalitetselement, monitering og belastning.  Erfaringsgrundlaget for effekten af indsatserne er indtil videre meget begrænset, og det er derfor af afgørende betydning for en fremtidig miljøgevinst, at følge (monitere) udviklingen, både før, under og efter implementering af indsatsprogrammet. 28. marts Diskussion