AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.

Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen

2 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI FORMÅLET MED NOVANA 2004 - ? 2 › Repræsentativt landsdækkende status for økologisk tilstand (gunstig bevaringsstatus) – og udvikling i forhold til opstillede mål › Opbygge nødvendige viden for at kunne gribe ind over for påvirkninger, der indvirker på målopfylselsen › Opfylde direktiverne....

3 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 3 › Kan ”vi” (NST/AU/andre) klare os med data lige akkurat nok til beregning af biologiske indices? › Er viden om kemisk og fysisk kvalitet lige meget? › Behøver vi at vide, hvilke naturlige faktorer som påvirker biologien? › Har vi ikke allerede data nok? › Kan vi ikke bare modellere det vi ikke måler? › Der må være masser af målinger at undvære? I EN SPARETID……

4 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 4 › Generelt er svaret på spørgsmålene et: nej › Viden om påvirkninger og naturlige sammenhænge nødvendig for at kunne lave troværdige vandplaner › De mange miljøvariable er nødvendige i analyser og vidensopbygning – ifm. med rådgivningen af MIM › Og en del af vores forpligtelse over for MIM › Men : FDC villig til at diskutere om der data som kunne undværes, eller om der allerede er data nok SET FRA ET FDC PERSPEKTIV

5 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 5 › Her kommer en række eksempler på, hvad vi har brugt såkaldte ”nice to have” miljødata til › Og hvad vi også forestiller os at kunne bruge dem til SÅ HVAD BRUGER VI DATA TIL?

6 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 6 Modeller for sammenhæng mellem vandføring og biologiske kvalitetselementer: › DVPI EQR = 0,546 + 0,020 ∙ Fre 25 – 0,019 ∙ Dur 3 – 0,025 ∙ Fre 75 › DVFI EQR = 0,217 + 0,103 ∙ Sin + 0,020 ∙ Q 90 ∙ Fre 1 › DFFVa EQR = 0,811 ∙ BFI + 0,058 ∙ Sin + 0,050 ∙ Fre 25 – 0,319 – 0,0413 ∙ Fre 75 Sin = slyngningsgrad Vandføringsparametre: Q 90, Fre 1, Fre 25, Fre 75, Dur 3 & BFI EFFEKT AF VANDINDVINDING

7 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 7 › Opløst P (negativ) › Grødeskærings- hyppighed (negativ) › Morfologi (positiv) › Effekter afhænger af type (1, 2-3) › Beskygning og fysisk tilstand indbyrdes relateret PLANTEINDEKSET – AFHÆNGER AF:

8 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 8 › Værktøj til at udpege vigtigste naturværdier › og potentiale for målopfyldelse › Analyser ud fra: type, landskab, hældning, slyngningsgrad, fysisk indeks, arealanvendelse, middelafstrømning, DVFI PRIORITERING AF VANDLØBSINDSATS

9 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 9 › De 3 kvalitetselementer: ”One out all out” – målopfyldelse ift. miljøfaktorer › Fysisk indeks: hvad betyder vandløbstype, hældning, påvirkninger, jordbund › Har vi rigtige referencevandløb? – en analyse ud fra mange kvalitetskriterier › Faunaklasse & biodiversitet: hældning, type, påvirkninger ANDRE PUBLICEREDE EKSEMPLER…

10 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 10 MULIGHEDERNE ER LEGIO… 12345678910 › N-retention i vandløb: dybde & bredde som input til modeller (N- transport) › Hvordan virker grødeskæring? Hvor står de enkelte arter i vandløbet? På hvilket substrat, og i hvilken dybde?

11 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 11 › Klimastationer: ændringer i naturlige stofomsætningsprocesser – produktion/respiration beregnes ud fra de kontinuerte iltmålinger › Strømmålinger/substrat/dybder kan beskrive (modellere) det fysiske miljø som fx fisk lever i › Kontinuert hydrologi og temperatur kan beskrive regimerne over tid KLIMAOVERVÅGNING…

12 AARHUS UNIVERSITET Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen 23. Februar 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 12 › Der bliver pres for programmet (omprioritereringer) › Ønsker om mere målrettet og smart overvågning for færre penge › ”Need to know” – ”nice to know” › Fik I lidt input til at stå imod med – så I kan blive klogere eller få god rådgivning? › Eller synes I stadig at der måles alt for meget? REVISION AF NOVANA – 2016-2021