Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne Miljøplanlægning 8. Kursusgang Fredag 7. oktober 2005

Iltsvind i 1981 De første store iltsvind indtrådte i 1981 ud for Djurslands kyst

Kvælstofkredsløbet

Øgede stofstrømme Siden 2. Verdenskrig var forbruget af kunstgødning mangedoblet Overskuddet af kvælstof, stammer fra ”Natur og Miljø 2001. Udvalgte indikatorer”

Udvaskning og årstidsvariation Figur x.3 Udvikling i jordens nitratindhold gennem året. Der gødskes om foråret, og gennem sommeren optager planterne kvælstof. Der er ingen udvaskning, da overskuddet af vand er lille. Efter høst mineraliseres planteresterne og den udbragte gylle/gødning. Det medfører, at nitratindholdet stiger, og med den øgede nedbørsmængde vil der kunne ske en udvaskning. Med brug af efterafgrøder opsuges noget af det overskydende nitrat (omtegnet efter Knudsen et al., 2000, side 43).

Kvælstofkredsløbet på ler- og sandjorde

Denitrifikation i undergrunden

NPO-redegørelsens nøgletal

Kvælstofkredsløbet i starten af 1980´erne

Vandmiljøplanens reguleringer

Vandmiljøplanens målsætninger

Reduktionen af landbrugets N-udledning

Vandmiljøplanen 1987 opbevaringskapaciteten blev skærpet til 9 mdr. for landbrug over 30 DE, medens landbrug mindre end 30 DE blev fritaget. Fristen for gennemførelse blev udskudt til 1/1 1993 overdækning af alle gylletanke medflydelag eller membran nedfældning af gødningen efter udbringning blev skærpet til 12 timer grønne marker skulle udgøre et stigende areal fra 45% i 1988 til 65% af arealet i 1990. Grønne marker er vinterafgrøder, efterafgrøder, majs, roer og halmnedmuldning. gødningsplanlægning skal laves for den enkelte ejendom og der udarbejdes vejledende normer for de enkelte afgrøder, så det kan konstateres, om der sker overgødskning

Handlingsplaner om landbrugets forurening NPO-loven (1985) Pesticidhandlingsplanen (1986) Vandmiljøplanen (1987) Handlingsplanen for et bæredygtigt landbrug (1991) 10-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand (1994) Opfølgningen af handlingsplanen for et bæredygtigt landbrug (1996) Vandmiljøplan II (1997) Drikkevandsudvalgets betænkning (1998) Pesticidhandlingsplan II (2000) Ammoniakhandlingsplanen (2001) VMP III (2003) fortsættelse følger ……….

VMP II Vandmiljøplan II blev formuleret i 1998 som en erkendelse af at midlerne i VMP I ikke kunne indfri målene

Udpegningen af vådområder - ferske enge - hvor der kan etableres våd-områder med henblik på kvælstoffjernelse efter VMP II.

De samlede balancer i landbrugssystemet 1996/97 Alle tal er opgjort i kg/ha.

Vandmiljøplan III Fosfor overskud halveres i 2015 fosforafgift på 4 kr/kg Forskning 50.000ha bræmmer Kvælstofudledningen reduceres 13% inden 2015 Sårbar natur beskyttes – 180.000 ha beskyttelseszoner med stop for udvidelse af husdyrbrug Styrkelse af økologisk landbrug (200 mill kr) Gyllehandlingsplan – skærpede afstandskrav VMP III forskningsprogram

Fosfor-problemet

Stofkredsløbsplanlægning