1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Evaluerings- kompetencen
Advertisements

Undervisningsevaluering i matematik
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Studieplanen • Mål • Status • Visioner. Dagsorden 1)Netværksprocessen Proces, produkt, resultat 2)Hvad står der i bekendtgørelsen? 3)Studieplanens teoretiske.
SRP på Faaborg Gymnasium 2013
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Undervisningsplanlægning
Kvalitetsmåling – barometerundersøgelse: Hvorledes sker ”oversættelsen”
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
HHX Grundforløbet 2005 Team B Portfolioevaluering
BGs evalueringsstrategi
STUDIERETNINGSTONING PILOTPROJEKT DISPOSITION  Indledende kommentarer  Rammerne for pilotprojektet  Det PR skal høres om  Eksempel på en.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolesamarbejdsprojekt - Hvordan
Fra undervisningsevaluering til skolens kvalitetsarbejde
 ELEVERNE SKAL UDVIKLE SIG INDEN FOR DE 6 KARAKTERISTIKA – ELLE DE UDVALGTE KARAKTERISTIKA DER ER FOKUS PÅ.
Observation af din/andres undervisning –
Almen sTudieforberedelse - AT
Kvalitet og evaluering på Vejle Handelsskole HHX og HG Redegørelse for kvalitetssystemet.
”Ny skriftlighed” Elevernes studieforberedende skrivekompetencer
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Konference om planlægning d. 26. og 28. august 2008 Velkommen til Silkeborg Gymnasium.
Medalje til Høje-Taastrup
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner.
S TUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG H VAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT ? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag.
Tanja Miller CVU-Nord Evaluering Voksenspecialundervisning Vejle 2005 EVA rapport - anbefalinger Hvad er evaluering? Værdier og menneskesyn Selvevaluering.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Gymnasiereformen på Odder Gymnasium. Organisation Balance mellem differentiering og integration. Balance mellem differentiering og integration. Autonomi.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
Sunds skole Evaluering
N ETVÆRKSARBEJDE, MED FOKUS PÅ EVALUERING OG PROGRESSION I ENGELSKFAGET. Et samarbejde mellem Odder, Faaborg og Nørresundby.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Ny Fælles Naturfagsprøve
Professionelle læringsfællesskaber i praksis
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Velkommen til Temamøde i SCKK den 8. oktober 2008 Kompetencestrategi - hvordan?
Studiemetodik og teamarbejde
ORGANISERING OG PLANLÆGNING PÅ IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA METTE ANDERSEN, REKTOR.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
KVIK KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence
Kort referat – Greve Gymnasium. Greves eget oplæg Velfungerende stor gymnasieskole – stx dominans (33 stx / 4 hf) – ca 10^3 elever Stx tilrettelagt efter.
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
Fastholdelse i HF Strategier og erfaringer. 95%-målsætningen og HF HF-kurserne har forskellig forudsætninger HF-eleverne har forskellige forudsætninger.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
1 Skriftlighed på nye måder efter reformen Pædagogiske udfordringer: Bedre studiekompetence – større progression Mere fordybelse – bedre individuel vejledning.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april
Studietid på Sankt Annæ Jeppe Struve Larsen, pædagogisk leder Julie Debois, lektor (dansk, religion) Steffen Samsøe, lektor (matematik, fysik)
Greve Gymnasium Skemalagt elevtid Forsøg med start i skoleåret Forsøget omfatter hele skolen: -Alle fag med skriftlig dimension -Alle lærere og.
Sanne Yde Schmidt, lærer Greve Gymnasium Konference om omlagt elevtid Workshop 3 Pædagogisk ledelse i forhold til bl.a. omlagt elevtid, progressionsplaner.
Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling Kvalitetsbekendtgørelse og STX §11skal ”tale sammen”
En ny skolehverdag Faaborg Gymnasium. Baggrund og formål  Udfordringer  Undervisningen i de gymnasiale uddannelser er tilrettelagt i en forholdsvis.
Hvad er portfolio? Et pædagogisk redskab, der bygger på et mappeprincip, og hvis formål er at øge elevens bevidsthed om og ansvar for egen læring. Målet.
Evaluering.
Lærere og team arbejder videre
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Oplæg fra Evalueringsudvalget
Vidensbaseret praksis i botilbud
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Studieretningsprojektet
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Velkommen til fagligt samspil
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Selvevaluering og opfølgningsplan
Præsentationens transcript:

1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling

2 De 5 niveauer (1) Hvad evalueres?Hvem evaluerer?Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere?Hvordan evalueres? Hvordan rapporteres? Hvem følger op? I) Den enkeltfaglige undervisning. Elevens faglige kompetencer Faglæreren, Elev-selvevaluering Løbende og ved større projekter, termins- og årskarakterer Give eleverne feedback m.h.p. at øge de faglige kompetencer og gennemføre uddannelsen med det bedste resultat Forbedre undervisningen Test, karakterer, elevrefleksioner, mdt. feedback, studierapport. (såvel summative som formative evalueringer) Karaktergivning, tilbagemelding til team vedr. større projekter, studierapport, studieplan undervisningsbeskri velse deltagelse i lærerforsamlingsmø der Faglæreren, klassens lærerteam ved større projekter, evt. STV II) Det faglige samspil i klassen. Elevens personlige og sociale kompetencer Klassens lærerteam, Elev-selvevaluering Ved afslutningen af hvert forløb og hvert halve år Give eleverne feedback m.h.p. at øge de personlige og sociale kompetencer og gennemføre uddannelsen med det bedste resultat. Forbedre samspillet mellem fagene og udvikle tværfaglighed Elevsamtaler efter Odder Gymnasium koncept Projektevalueringer, studierapport. (såvel summative som formative evalueringer) Karaktergivning, tilbagemelding på klassemøder, studierapport, studieplan Klassens lærerteam, klassens lærere, evt. ledelsesrepræsentan t

3 De 5 niveauer (2) III) Odder Gymnasiums udvalgte nøgleområder fra målsætning Ledelsen og kvalitetsgrupper Indenfor en 3 års periode Skoleudvikling Rapportere på hjemmesiden og til UVM Systematiske, kvalitative og kvantitative undersøgelser: barometer undersøgelse i Lectio Opfølgningsplaner hvert 3. år Evalueringsrapporte r til UVM, kort rapport på hjemmesiden Ledelsen, evt. kvalitetsgrupper IV) Andre områder: a)som fremgår af kvalitets- bekendtgørelsen Ledelsen og kvalitetsgrupper Når ledelsen/bestyrelsen /UVM beslutter, at der er et behov Skoleudvikling Rapportere på hjemmesiden og til UVM Afhænger af undersøgelsen Opfølgningsplaner hvert 3. år Evalueringsrapport til UVM, kort rapport på hjemmesiden Ledelsen og kvalitetsgrupper b) tilfredshed og trivsel: Undervisningsmil- jøvurdering, APV, AKU, teamsamarbejde Sikkerhedsudvalg, evt. ledelse Hvert 3. årSkabe grundlag for et godt undervisningsmiljø og en god arbejdsplads Spørgeskemaunders øgelse Samtaler mellem ledelse og lærer/lærerteam Rapportering til henholdsvis SU og elevråd samt ledelsen Samarbejdsudvalg V) MålsætningSelvevaluering af opstillede mål og nøgleområder: Eleverne Lærerne Lærerteam Ledelsen Hvert 3. årStatus for kvalitets- og resultatvurdering: hvorvidt er målene implementeret? Baggrund for opstilling af nye mål Som beskrevet for de forskellige detailområder Eleverne Lærerne Lærerteam Ledelsen Bestyrelsen Hvad evalueres?Hvem evaluerer?Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere?Hvordan evalueres? Hvordan rapporteres? Hvem følger op?

4 Undervisningen Operationel ledelse Strategisk ledelse Skaber strategi Økonomi- styring Faciliterer debat og videns- netværk Vælger medarbejdere Teamkoordinator Team Udd. leder Vicerektor Rektor Bestyrelse Adm. chef Pædagogisk Råd Samarb. Udv. Adhoc. Gr. Leder relationer Lærere Kval. Gr. Elevråd Selvledelse Rammer for selvledelse Forudsætning for rammer og selvledelse Fag. Gr. Elever Formulerer visioner Sætter mål Kommunikerer værdier Udd. leder

5 Teamlærerne som oversætter mellem undervisningen/elever og skolens værdier/mål Lærerteam oversætter virkningerne fra niveau III, IV og V til I og II og vice versa Skemalagt modul hver 4. uge Elevsamtaler: 2 pr semester Oversættelsen vil være forskellig i studieretningerne

6 Forudsætninger for at undervisningsevaluering bliver mest til læring og mindst til kontrol Fælles sprog og definitioner Fælles eksemplarisk materiale:  faglige summative og formative elev-evalueringer;  skabeloner til tilfredshedsundersøgelser vedr lærerens undervisning Fora, hvor evaluering er på dagsorden:  Opstilling af delmål i faggrupperne  Flerfaglige sammenhænge, fx AT  Klassemøder, hvor evaluering af hold drøftes  Teamkoordinatormøde – ledelse

Netværksforsøg. Organisering Pilotprojekt/UVM -forsøg mellem OG, Nørresundby og Faaborg 2 netværkskurser Dannelse af nationalt netværk - medlemsskab Årligt topmøde m. relevante temaer

Netværkssparring på 4 niveauer Undervisningsniveau: fx. undervisningsevaluering m fokus på videntilvækst i forhold til stillede delmål Lærerteam: fx. evaluering af studieplanen, flerfaglige forløb elevernes studiekompetencer Kvalitetsgrupper: fx. 3g at eksamen, 3g SRP, alsidighed i opgavetyper og rettemetoder Ledelsesniveau: fx. målinger af undervisningens kvalitet som grundlag for lærernes kompetenceudvikling tilfredshedsundesøgelse blandt elever og medarbejdere

Undervisningsniveau I Udvikling af metoder til måling af elevernes videnstilvækst i forhold til opstillede delmål Udvikling af forskellige typer undersøgelser til brug for både identificering af eksempler på god praksis og udvikling af undervisning. Der udvælges 2 fag: engelsk og matematik, som udarbejder eksemplarisk materiale til løbende evaluering, herunder strategier for evaluering af progression. Der deltager 2 lærere i hvert fag fra hver skole; i alt 12.

Undervisningsniveau II Engelsk- og matematikfaggrupperne på de tre skoler inddrages via de to fagrepræsentanter fra hver skole i fastsættelsen af delmålene, så faggrupperne får en fælles opfattelse af niveauerne. Det fælles kendskab til delmålene vil give et fælles udgangspunkt for evaluering af eleverne og gøre det lettere at bygge videre på fælles kendte niveauer, eksempelvis i engelsk, hvor der undervises i B- og A-niveau på samme tid – eller ved studieretningsskift efter grundforløbet. Det medtænkes at delmålene gøres klare for eleverne, så det tydeliggøres, hvornår de lærer noget og hvad de lærer.

Teamniveau Evaluering af AT og studieplanen Hvordan har AT været planlagt og hvordan har det fungeret? Hvordan er/tænkes forløbene evalueret? Evt. problemstillinger til fælles drøftelse. Hvordan har skolerne grebet anvendelsen af studieplanen an? Hvordan er/tænkes studieplanen evalueret? Evt. problemstillinger til fælles drøftelse. Hvad har den enkelte lærers rolle været, teamets, ledelsens? Har studieplanen været med til at sikre, at der er sammenhæng og progression indenfor den enkelte elevs kompetenceudvikling – indenfor den enkelte studieretning? Studieplanen i forhold til koordinering af det skr. arbejde? Studieplanen i forhold til fagsamarbejde, de større skr. opgaver, studierejser?

Kvalitetsgruppe - niveau Anderledes skriftlighed. Ledelsesniveau: Hvordan har skolerne tilrettelagt elevtid? Eleverne har i de forskellige studieretninger med forskellige fagsammensætninger forskellig skriftlig arbejdsbyrde. Kan elevtiden for enkelte elevgrupper minimeres? Teamniveau: Hvordan koordineres det skriftlige arbejde, d.v.s. hvordan sikres en nogenlunde jævn fordeling af elevtid? Lærerniveau: står den afsatte elevtid i et passende forhold til opgavens omfang? Er der konsensus i faggrupperne om elevtd i forhold til opgavetyper? Lærerniveau: Hvordan udvikler vi gode eksempler på opgavetyper og rettemetoder, der træner elevernes kompetencer, løbende evaluerer eleven såvel formativt som summativt samt træner eleven til eksamen - med mindre elevtid?