Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april 2011 1.

Præsentationer af emnet: "Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april 2011 1."— Præsentationens transcript:

1 Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april 2011 1

2 Formål Tre overordnede typer af lokalaftaler 1.Differentierede faktorer 2.Kollektiv grundfaktor og målrettet pulje 3.Forberedelse med tilstedeværelse Ledelsesretten Disposition 2

3 Fortsat at kunne forbedre og videreudvikle mulighederne i gymnasiereformen. Bedre udnyttelse lærernes arbejdstid til at opfylde skolens pædagogiske og faglige mål. Bedre og mere attraktive arbejdsforhold for lærerne: - En lærer behøver ikke selv og alene at planlægge, forberede, efterbehandle og evaluere al sin undervisning. - Mere retfærdig aflønning. Formål (1) 3

4 Historisk siden 1999: Forberedelse1,33* Pauser0,22 Pæd. adm. (øvrige opgaver)0,11 I alt1,66 Enkelte skoler er i dag nede på en kollektiv faktor på 1,55, nogle skoler har 1,61, og mange har 1,66 (eller 1,67). *) I perioden 2000-2005 havde de fleste skoler en såkaldt ”skolepulje” på ca. 0,10 og en kollektiv forberedelse på ca. 1,23. Formål (2) 4

5 Fra overenskomsten: Forberedelse til undervisning omfatter, at læreren og lærerteamet planlægger, forbereder, evaluerer og efterbehandler undervisning og undervisningsforløb alene og sammen med andre. Alt i det følgende ligger indenfor denne definition. Formål (3) Definition af forberedelse 5

6 Forskellige undervisningsformer og lærerroller Forelæsning Brobygning 2. deleøvelsestime to-lærer undervisning … Ekstra forberedelse til uerfarne lærere, mindre til erfarne. fx ”Ungereduktion” Modeller type 1 Differentierede faktorer 6

7 Eksempler: Grundfaktoren sættes til 1,28. De resterende 0,05 (ca. 20 timer pr. lærer) anvendes til målrettet forberedelse. Grundfaktoren sættes til 1,23. De resterende 0,10 (ca. 40 timer pr. lærer) anvendes til målrettet forberedelse. Modeller type 2 (1) Kollektiv grundfaktor og målrettet forberedelse 7

8 Modeller type 2 (2) Målrettet forberedelse 8 Mindre grupper af lærere kan udføre forberedelse/udvikling af undervisningsforløb eller lignende, som de øvrige lærere derefter kan anvende. Arbejdsgruppe kan forberede/udvikle forløb, som knytter sig til skolens strategi / udviklingsplan. Undervisningsrelateret pædagogisk arbejde generelt.

9 Modeller type 2 (3) Målrettet forberedelse 9 Forberedelse/udvikling af NV-forløb Forberedelse/udvikling af AP-forløb Forberedelse/udvikling af forløb til AT-uger. Materiale og forberedte elektroniske tavler formidles til øvrige lærere. Forberedelse og udvikling af forløb eller temaer, hvor de elektroniske tavler anvendes og udnytter deres muligheder. En lille gruppe lærere i hvert fag forbereder materiale til anvendelse af de øvrige lærere.

10 Modeller type 2 (4) Målrettet forberedelse 10 Forberedelse/udvikling af forløb, som egner sig til inddragelse af anvendelse af ny skriftlighed. Forberedelse/udvikling af ”studieretningsforløb”. Dvs. forløb i den almindelige undervisning, der egner sig til tværfagligt samarbejde med et eller flere af studieretningsfagene. (En særlig udfordring i blandede studieretninger). Forberedelse af forløb til brobygning.

11 Modeller type 2 (5) Målrettet forberedelse 11 Forberedelse/udvikling af forløb, som knytter sig til skolens strategi / udviklingsplan. Evt. internationalisering. Forberedelse af differentieret undervisning med særligt henblik på talenter, i henhold til skolens talentpolitik. En lille gruppe lærere i hvert fag forbereder en række temaer eller lignende for det indledende talentarbejde integreret i undervisningen. og sikkert meget mere…

12 Modeller type 2 (6) Målrettet forberedelse 12 Ikke en spareøvelse. Udmøntningsgaranti på puljen. Eventuelt anvendelsen puljen kendt og fastlagt på forhånd fra år til år. Aftaleret på enten principper for anvendelsen af puljen eller på den konkrete anvendelse.

13 Modeller type 2 (7) Overholder overenskomsten 13 At sænke den kollektive forberedelsesfaktor for alle 100 % af undervisningen kan lade sig gøre ved i den lokale aftale at benytte bestemmelsen om, at den del af undervisningen som den lokale aftale vedrører, kan hæves til 100 %. I overenskomst 2008 er det §20, stk. 7: Procenten i henhold til stk. 3 [de 30 %] kan forhøjes ved lokal aftale.

14 Modeller type 3 (1) Forberedelse med tilstedeværelse 14 Alle arbejdsopgaver kan gøres til genstand for tilstede- værelse på skolen, forudsat det giver mening og de fysiske rammer er i orden. Forberedelse sammen med andre lærere giver i høj grad mening af udføre på skolen. Eventuelle ”mellemtimer” i dette arbejde kan udfyldes med individuel forberedelse eller rettearbejde. Det giver stadig mening.

15 Modeller type 3 (2) Forberedelse med tilstedeværelse 15 Alle lærere eller evt. en faggruppe indkaldes til at forberede forløb eller andet sammen. Fælles forberedelse med tilstedeværelsespligt. Mindre grupper af lærere forbereder/udvikler forløb eller andet (fx som modellerne i type 2), men uden at få ekstra forberedelse i forhold til de lærere, der ikke deltager. Ledelsen definerer opgaven, som ligger indenfor forberedelse. Valget mellem type 2 eller type 3 er et spørgsmål om aflønningsform.

16 Ledelsesretten (1) 16 Ledelsen definerer og fastlægger en arbejdsopgave, som ligger tydeligt indenfor forberedelsen. Forberedelse sammen med andre om en bestemt forberedelsesopgave. Herefter konsulteres overenskomsten vedrørende aflønning af den af ledelsen fastlagte arbejdsopgave. Det konstateres, at retfærdigheden i aflønningen afhænger af den lokale aftale om forberedelse. Enten tilgodeses de lærere, der udfører arbejdsopgaven, eller også ligger opgaven indenfor den kollektive faktor. Ledelsen bestemmer ikke aflønningen, ledelsen bestemmer arbejdsopgaven.

17 Ledelsesretten (2) 17 Ledelsen på den enkelte skole vælger indsatsområder og vælger, hvilken af modellerne man eventuelt vil satse på. Valgene afhænger af lokale forhold. Forskellighed mellem skoler er derfor logisk. Det er ledelsens ret at udnytte ledelsesrummet til at udvikle og forbedre den faglige og pædagogiske undervisning for eleverne. Overenskomsten gør dette svært, da ledelsesrummet pga. aftaleretten på forberedelse er meget lille. Men det bør prøves.