Undervisningsplan for 7. semester 40S Specialisering Linjefag tidsplan

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
3. praktik: den pædagogiske profession
Pia Koustrup, adjunkt. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Undervisningsplanlægning
Forædremøde den
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Tidlig skriftsprog i dagtilbud
Hvad render vi rundt og laver?
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
Mad, Måltider og Pædagogik
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
BA-projekt 2014 Krav før I går i gang Tidsfrister Eksamensbestemmelser
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Temadage i kulturområdet Studieområdet del 1: 3 områder: Det samfundsøkonomisk/samfundsfaglige - område Det erhvervsøkonomiske område Sprog- og kulturområdet.
SMTTE-modellen Baggrundstekster til evaluering
Undervisningsplan for 7. semester 40S Specialisering Linjefag tidsplan
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Praktikvejleder træf Tirsdag den 28/
Tidsplan for eksamen 40s umd
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Skanderborg Kommune Valgmøde 3. marts 2014 Baggrundsviden for at kunne varetage skolebestyrelsesarbejdet.
Specialisering 271 UMD.
Dialogmøde Forældresamarbejde - forældre og forældrebestyrelsen imellem.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Præsentation af forårs-sfo
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Pædagogens univers.
Pædagogens univers Fra vugge til krukke… En generalist uddannelse – Børn og unge – Mennesker med sociale problemer – Mennesker med nedsat funktionsevne.
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Måleredskaber i dagtilbud En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud Juni 2017 Måleredskaber i dagtilbud.
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Vidensbaseret praksis i botilbud
Den pædagogiske læreplan
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Undervisningsplan for 7. semester 40S Specialisering Linjefag tidsplan

UGE 34 – ONSDAG DEN 20. AUGUST 2014 KL. 8. 15 – 13 UGE 34 – ONSDAG DEN 20. AUGUST 2014 KL. 8.15 – 13.20 Vejledning vedrørende UMD i specialiseringsopgaven. Lokale 3113. Plan for vejledning   UGE 35 – SØNDAG DEN 31. AUGUST 2014 SENEST KL. 24.00. jf. ny Eksamenshåndbog Den studerende afleverer rapporten til specialisering elektronisk. Opgaven sendes til paed-eksamen-e@ucsyd.dk I emnefeltet er det vigtigt at skrive præcis og kun den tekst der står ud for den eksamen i aflevere til, hvis I ikke gør det, kommer opgaven ind i en forkert mailboks! Emnefelt= Specialisering.   UGE 38 – TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2014 SVAR PÅ SPECIALISERING VIA EASYTOOLS    

1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer.

2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.

Den skriftlige rapport Rapporten må maksimalt fylde 36.000 anslag (ca. 15 sider) inkl. mellemrum, ekskl. Indholdsfortegnelse, litteraturliste, kopier af artikler m.v. Pædagogik/praktik må maksimalt fylde 28.800 anslag(ca. 12 sider) og liniefag må maksimalt fylde 7.200 anslag (ca. 3 sider). Standardforside med angivelse af studerende, stamhold, studienr., tema samt anslag. Se også i de redaktionelle retningslinier som findes på uddannelsesinstitutionens hjemmeside under ”Studieordning” www.ucsyd.dk: http://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/paedagog/paedagog_i_Esbjerg/Eksamen_mm/20121119-Redaktionelle_retningslinier_for_opgaveskrivning.pdf

Tidsplan for eksamen i liniefag 7. semester årgang 40s umd UGE 36- orientering om liniefagseksamen ved liniefagsunderviseren   UGE 38 - torsdag den 18. september 2014 senest kl. 12.00. De(n) studerende afleverer opgaven til liniefagsprøven elektronisk. Emnefelt: UMD Opgaven sendes til: paed-eksamen-e@ucsyd.dk   UGE 40 – mandag den 29. september – fredag den 3. oktober 2014 Eksamen i liniefagsprøven.

Liniefag Vejledning: 1. september 8.15 – 15.00 Helge Eksamen 29. september Helge 30. september Helge 1. oktober Helge

SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn Efter Frode Boye Andersen: Tegn er noget vi bestemmer... Evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTT-tænkningen DLH-Århus 2000

Der er ikke nogen rækkefølge! Stjernens spidser er forbundet indbyrdes Der er ikke noget begyndelsespunkt Man bevæger sig frem og til bage mellem punkterne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling Kriterierne for indholdet er: At der er overensstemmelse mellem punkterne At punkterne støtter hinanden optimalt (eks: at tiltag støtter vision) At tegnene er operationelle (konkrete) og iagttagelige som udtryk for visionen Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Sammenhæng Beskriv sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrunden (vilkårene). Feks læreplaner, rammefaktorer (antal, lokaler, økonomi) Begrundelserne (værdier). Hvilken pædagogik ! Den ønskede udvikling. Hvilke læreprocesser Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Mål Beskriv målet som en vision Visionen er en forestilling om en ønsket fremtidig situation Beskrives så konkret som muligt Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Tegn Beskriv på forhånd tegn som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af visionen Rækken af tegn kobler visionen til handling Tegn er ”billeder” af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis Man kvalificerer sine tegn ved at spørge: ”På hvilken måde xxx-tegnet kommer til konkret udtryk i praksis Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Evaluering Beskriv på forhånd hvordan det vil være muligt, at evaluere om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning Undersøg undervejs og efter forløbet Undersøg ved beskrivelse og refleksion: - Hvad har vi opnået, med det vi har nået? Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Tiltag Beskriv de planlagte tiltag og handlinger På barnets niveau På stue/afdelings niveau På institutions niveau Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Tiltag hvordan Børne- og kulturforsker Flemming Mouritsens (Mouritsen, 1996) tredeling af kultur er velegnet til at beskrive, hvordan børn lærer forskellige udtryksformer: Kultur for børn – børnene præsenteres for både kendte og nye udtryksformer. Kultur med børn – børn og voksne samarbejder om at skabe kulturelle udtryk.  Kultur af børn – børnenes egen skabelse af kultur, som den f.eks. kommer til udtryk i spontan sang og leg. Sammenhæng Mål Tiltag Evaluering Tegn

Hiim og Hippe - en didaktisk model TEGN Læringsforud-sætninger Vurdering/ evaluering Rammefaktorer – vilkår MÅL: Hvad vil vi opnå Læreprocesser: Læringsrum og tilrettelæggelse Indhold: Hvad vil vi gøre