Det sundhedspædagogiske netværk Faaborg-Midtfyns Kommune Ringe den 21.09.09 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt, Læreruddannelsen i Odense 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Advertisements

Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Læring i bevægelse - hvorfor?
”Husmandskost, er grov og tarvelig mad, men enkel og solid mad baseret på traditionel madkultur og hjemlige råvarer. Husmandskost er typisk retter af.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Lærerprofessionen.
Økologisk Landsforening.
Kladde til informationsdias
Klassiske indvendinger angående temauger og lignende: -Eleverne syntes det er en form for friuger -Lærerne syntes de får for lille timeandel i forløbet.
… DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
Projektarbejde En praksishistorie.
Tværfagligt undervisningsforløb
Skolereform august 2014………………
Fagets formål, fokus og fagmål
Jeg støtter barnet ved:
Lærerprofessionen - en definition.
Måltidet – lyst og fællesskab
Viden, læring og progression
Uddannelsesparathed - hvad er det
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Fysik/kemi – hvad er det?
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Tidsplan for eksamen 40s umd
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Bæredygtighed – Naturfag
Social- og sundhedshjælper retning
Folkeskolereform Politiske mål
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
-Akademiet NTS repræsentantskabsmøde den
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Konfliktforebyggelse
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
De seks bedste billeder fra gruppen
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Haver til maver – KICK OFF dag Tårnby kommune Tirsdag d
Læremidler til MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Restaurant gocook – en madkundskabsaktiv itet Hvad skal du gøre som lærer? 1.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Hjemkundskab og IT. Den obligatoriske undervisning 1.EvalueringsprojektEvalueringsprojekt 2.TrinmålTrinmål 3.Undervisningsforløb  Kostlære - kostkompasset.
Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Læring og MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Evaluering.
Gastronomi & videnskab
Madkamp - DM i madkundskab
Almen Didaktik Indhold og form
Består i år af: Samlet materialer til både elever og lærer en plakat
Demokrati-perspektiver i dansk læreruddannelse
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Det sundhedspædagogiske netværk Faaborg-Midtfyns Kommune Ringe den Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt, Læreruddannelsen i Odense 2009

Hvor er faget placeret i fagrækken? § 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen i den 9-årige grundskole gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever: 1) Humanistiske fag: 2) Praktiske/musiske fag: a) Idræt på alle klassetrin. b) Musik på klassetrin. c) Billedkunst på klassetrin. d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. 3) Naturfag:

Faghæftes opbygning – 2 dele Tryk udgave kan købes. Se (Folkeskolen) Hjemkundskab som obligatorisk fag Formål Slutmål Læseplan Undervisningsvejledning (S.3-37) Hjemkundskab som valgfag Formål Slutmål Læseplan Undervisningsvejledning (S.27-37)

Formål hjemkundskab 2009 ( Hjem og det private liv!!!!!!!! ) Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfund. Stk. 3. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.

Slutmål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles Mål 2006 Mad, måltider og livskvalitet Fødevarer og håndværk Forbrug, miljø og ressourcer Hygiejne og sundhed Fælles Mål 2009 Sundhed Kost, ernæring og hygiejne Kultur – æstetik – Livskvalitet Madlavning og måltider Samfund – ressourcer og miljø – etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Fagets virksomhedsformer

Fagets indhold - udtrykt i faghæftet Natur Kultur Samfund - med henblik sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre Hjemkundskab er et Æstetisk Praktisk Håndværksmæssigt Teoretisk Etisk fag

Halløjsa Krydder-Kurt og Krus-Persille M å l for undervisningen Materialet er udarbejdet ud fra f ø lgende undervisningsm å l: At eleverne f å r kendskab til krydderurter – historisk, kulturelt og betydningsm æ ssigt som smagsgivere i forskellige retter. At eleverne tilegner sig viden om brug af friske krydderurter. At eleverne anvender og eksperimenterer med krydderurterne persille, purl ø g, karse,basilikum, rosmarin og mynte i forskellige retter. At eleverne f å r sansem æ ssige oplevelser og erkendelser om friske krydderurters smag og duft.

Relatering til slutmål Sundhed Kost, ern æ ring, hygiejne Have en forst å else af de almindeligste opbevarings og konserveringsprincipper. Anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af f ø devarer. Kultur – æ stetik – livskvalitet Madlavning og m å ltider Tilberede f ø devarer efter grundl æ ggende madlavningsteknikker og – metoder. Sammens æ tte og tilberede enkle retter og m å ltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer. Eksperimentere med f ø devaresammens æ tninger og krydringer med henblik p å at skabe æ stetiske indtryk og udtryk. Individuelle erfaringer og kultur samt det æ stetiske i forbindelse med f ø devarer og m å ltider. Samfund – ressourcer og milj ø – etik F ø devarer, forbrug, hygiejne S æ tte navne p å almindeligt anvendte r å varer/ f ø devarer og inddele dem i f ø devaregrupperne. F å en forst å else af f ø devarers vej fra jord til bord (oprindelse,s æ son, produktion, distribution, indk ø b, anvendelse og bortskaffelse). Fagets virksomhedsformer Opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æ stetisk og skabende. Arbejde praktisk, eksperimenterende og h å ndv æ rksm æ ssigt. Kommunikere om og handle i forhold til fagets æ stetiske, etiske, praktiske og teoretiske i problemstillinger.

Madpakkens Dag 2009 Sæt fokus på madpakken Den årlige temadag om madpakken afholdes torsdag den 3. september Se: Fra lærervejledningen: Fuldkorn i frikvarteret - sunde madpakker – energi og indlæring For faget hjemkundskab kan undervisnings-materialet bidrage til stort set alle kundskaber og færdigheder, der er beskrevet i slutmålet for faget.

Smagens Dag SOS for smagsløgene - den sidste onsdag i september Onsdag den 30. september 2009 Årets tema: Smag det sure med det søde Mål for Smagens dag 2009 er, at eleverne · får oplevelser og erfaringer med smagssansen og tilegner sig viden om smages 5 grundsmage · arbejder undersøgende og analyserende med forholdet mellem den sure og den søde smag · tilegner sig viden om det sure og det sødes betydning for smag og konsistens

Smages Dag 2009 Smag det sure med det søde

Fælles Mål 2009 Slutmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Kultur –æstetik – livskvalitet Madlavning og måltider · Tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavnings teknikker og –metoder · Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk · Reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer om måltider. Samfund – ressourcer og miljø Fødevarer, forbrug, hygiejne · Sætte navne på almindelige anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne · Eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber · Få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) Fagets virksomhedsformer· Opleve med alle sanse, fortolke egen oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende · Arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt · Kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger

Mad eller hvad? – en smagekasse til skolekøkkenet I uge 45 sætter 6 om dagen og FDB Skolekontakten sammen med Hjemkundskabsforeningen igen fokus på nye og lækre smagsoplevelser til dine elever. 'Mad eller hvad?' er opfølgningen på ’Det store æbleshow’, ’Røde kål og de andre hoveder’ og ’Danske rødder og grove knolde’, som du kender fra tidligere. I år stiller vi skarpt på flækærter! M å l for undervisningen -tilegner sig viden om råvarer i sæson - rodfrugter, kål og den tørrede gule ært -arbejder undersøgende og eksperimenterende med rodfrugter og kåls smag, konsistens og anvendelsesmuligheder -gennem praktiske, undersøgende og teoretiske opgaver tilegner sig viden om den gule ærts kulturhistorie, anvendelse og smag - undersøger rodfrugter og kåls placering i madpyramiden og grønsagernes betydnings i kostrådet: 6 om dagen -tilbereder og smagsvurderer retterne: Rodfritter med timian og Fyldte flade brød med ærtehummus.

Fælles Mål 2009 Slutmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Sundhed Kost, ernæring, hygiejne · Redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminer og mineralers ernæringsmæssige betydning · Anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. Kultur –æstetik – livskvalitet Madlavning og måltider · Tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavnings teknikker og –metoder · Få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv · Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk · Reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer om måltider.

Samfund – ressourcer og miljø Fødevarer, forbrug, hygiejne · Sætte navne på almindelige anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne · Eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber · Få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) · Analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris Fagets virksomhedsformer· Opleve med alle sanse, fortolke egen oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende · Arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt · Kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger

At eleverne opnår æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske erfaringer med guleroden.

Tilmelding til nyhedsbrev fra altomkost.dk SE i sidste nyhedsbrev fra den Læs om 1. Sund mad giver hulahop i kroppen. Her sættes fokus på den mad eleverne spiser, mens de er i skolen. Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser og hvordan de spiser 2. Tre forskellige skoler, flere forskellige erfaringer: Servering, samvær, madkultur og inddragelse af eleverne er faktorer, som er med til at skabe en succesrig og sund madordning.

Fælles Mål 2009 ændringer 1.Hjem er erstattet af: det private liv og samfundslivet 2.Sundhed er central og belyst ud fra naturvidenskab, humanistisk videnskab og samfundsvidenskab 3.Bæredygtighed og miljø 4.Fagets virksomhedsformer er blevet udtrykt som slutmål. 5.Teoretiske opgaver

Fælles Mål 2009 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/Læreruddannelsen i Odense Hjemkundskabs indhold er: Mad, måltider, husholdning og forbrug