Består i år af: Samlet materialer til både elever og lærer en plakat

Præsentationer af emnet: "Består i år af: Samlet materialer til både elever og lærer en plakat"— Præsentationens transcript:

1 Består i år af: Samlet materialer til både elever og lærer en plakat
Året materiale: Konservere din køkkenhave - didaktik - undervisningsforløb Består i år af: Samlet materialer til både elever og lærer en plakat

2 MADKAMPS fokus 2017 Læring i madkundskab - ud fra temaet:
Konserver din køkkenhave Særlige didaktiske overvejelser ifm. madkamp Innovation Elevdeltagelse Smag

3 Læring - virksomhedsformer i MADKAMP
Eleverne skal lære med fødevarerne –frugt og grønt. gennem forskellige virksomhedsformer: Oplevelsesmæssig Analytiske Kommunikerende Udtryksmæssige Håndværksmæssige Se:

4 Ind-hold og læremiddel
Læring i Madkundskab MADKAMPs læremiddel har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes tilegnelse af færdigheder og viden samt formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete produkter – retter med konserverede produkter. Formidlingsformer med fx anvendelse af IT i et fagsprog med alle elever Opstilling af nye mål Ind-hold og læremiddel Afslutning Proces-forløb

5 Læringsforløbet: Konserver din køkkenhave
I læringsforløbet anvendes en bred tilgang til lærermidler et bredt læremiddelbegreb: Undervisningsmaterialet + plakat Tekster fx websites Fødevarer Redskaber IT og medier Uderum/køkkenhaven Definering: Læremidler er materialer og værktøjer, der bliver anvendt som midler med læring som mål! Didaktiske læremidler (Undervisningsmidler) Er læremidler, der er produceret med henblik på at blive brugt i undervisningen i et bestemt indhold og har derfor indlejret didaktik, for at fremme elevers læring. Det er typisk lærebogssystemer, men kan fx også være pædagogisk tilrettelagte pc-spil. Didaktiske læremidler er præget af, at der er en intention om, hvad eleven skal lære og hvordan. Typisk giver de også bud på, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Ex MADKAMPS MATREIALET Semantiske læremidler (betydningsbærere) Er alt det, der inddrages betydningsmæssigt til at bringe indhold ind i undervisningen, men uden en indbygget didaktik Det kan fx være en film, litteratur, anskuelses genstande, webtekster.

6 Læremidlet: Konservere din køkkenhave
Introduktion til lærer: Introduktion til madkamp Overordnet om materialet Tema 1: Frugt og grønt Tema 2 : Konserveringsmetoder Tema 3: Eksperimentere med frugt og grønt Eks.: Tema 1: frugt og grønt Læringsmål Teori Workshop 1: frugt Opgave 1: Undersøge danske frugter Opgave 2: Pektin- Hvad er det? Workshop 2: Grønsager Opgave 1: Grønsager i sæson Opgave 2: Syltede rødbeder Materialet er mindre i år 2 workshop med 2 opgaver i hvert tema

7 Læremidlet: Konservere din køkkenhave
Hvert Tema har tilhørende: Kompetenceområde og mål tilhørende færdigheds og videns mål/områder Omsatte læringsmål Tegn på læring Opbygning af undervisningen Varighed Undervisningsopbygning Materialer Elevopgaver 3 kompetenceområder i spil: Fødevarebevidsthed, mad og sundhed, madlavning

8 Elevmaterialet s.18-49

9 Innovation Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre tværgående emner i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med konserverede frugt og grønt, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet: Konserver din køkkenhave. Innovation får dermed indflydelse på didaktikken, da det at udvikle kommer til at stå som modsætning til at følge opskrifter. Jf. forskningsprojektet – innovation havde en høj score (0.48). Fra Læseplanen: Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål.

10 Innovation Distinktion: At følge opskrifter vs. at eksperimentere, undersøge og udvikle Det er meget sjovere at arbejde sådan her, hvor vi selv bestemmer, hvad vi udvikler, end blot at følge en opskrift, ligesom vi har gjort det tusinde gange før. (…) Fordi at man skal tænke lidt mere over, hvad det er, man putter i maden.” (Elev, 2015)

11 Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med konserveret frugt og grønt, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. De undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver giver eleverne baggrund for at vælge. Håndværk uden teori er hovedløs gerning i det senmoderne samfund (HBC). Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål.

12 Elevdeltagelse Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012) Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings Eleverne Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Læreren Leder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser.

13 Elevdeltagelse En svaghed for didaktikken. En didaktik for ”de gode” – hvis man ikke er opmærksom.

14 Smag og konsistens Sprød Klistret Melet Hård Blød Cremet
Se konsistenskortet i materialet fra Smagens dag 2013 Nu kan jeg bruge, at jeg ved en masse om smag, til at lave maden. (…) For eksempel kan jeg smage på en sovs og så tænke, at der mangler lidt surt, og så justerer jeg den bare lige. Sådan har jeg aldrig lavet mad før” (Elev, 2015) Se:

15 To modsatrettede smagsdidaktikker
Dominerende smagsdidaktik Styring Kontrol Manipulation Tvang Gentagen eksponering På den voksnes præmis Madkamps smagsdidaktik Undersøge og eksperimentere Prøve sig frem Medbestemmelse Frivillighed På barnets præmis (Leer & Wistoft, 2015; Christensen, 2017)

16 HVORDAN JERES MATERIALE SKAL FORMIDLES s. 46-47
PRODUKTETS/ RETTENS NAVN INGREDIENSER FOTO UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Hvor kan i skaffe ingredienserne? Hvad ligger i vægt på, når i vælger en fødevare?  SVAR HVORDAN VIL I SAMARBEJDE OM AT TILBEREDE PRODUKTET/ RETTEN? Hvilke roller har i hver især TILBEREDNING FOTO AF PROCES HVILKE KONSERVERSINGSMETODER HAR I ANVENDT OG HVORFOR I HVILKEN SAMMENHÆNG KAN PRODUKTET/RETTEN SERVERES? HVAD SMAGER PRODUKTET/ RETTEN AF? Brug de fem grundsmage. EVALUERING AF PRODUKTET/ RETTEN Hvad skal justeres til næste gang, I laver produktet/retten?

17 Idefasen er vigtig Her også overvejelser over hvad man egentlig bruger sylt til. Kender vi retter med sylt som tilbehør, eller retter der er kendetegnet ved sylt fx hot dog.

18 Læringsforløb på 5 uger 1 Tema 1: Workshop 1, opgave 1 + 2.
Lad evt. eleverne smage på de forskellige æbler først, så de kan danne sig et indtryk af smag i geleen. Hvis forskellige æblesorter anvendes, brug da samme smagsgiver til alt gele. Kan man ikke få forskellige æblesorter, kan man eksperimenterer med smagsgivere. Forberede spørgsmål til besøg ugen efter. 2 Tema 1: Workshop 2, opgave 1 + 2 Besøg til supermarked – hvor kommer vores frugt og grønt fra? Start opgave 2 – kogning af rødbeder. Imens laves opgav 1. Herefter færdiggøres opgave 2. 3 Tema 2: Workshop 3, opgave Start med oplæsning af s samt samtale ud fra årets plakat. Grupperne laver hurtig syltning og smager – brug smagefemkant + konsistentkort. Herefter sukkersyltning – marmelade gemmes. 4 Tema 3, workshop 5, opgave Lav chutney, eksperimentér med smagsgivere, vurdering. Mindmap med ideer til nye retter, udfyld projekt-ark. 5 Afprøvning af retter. Smagning, vurdering, evt. udvælgelse til DM.

19 Litteratur fra materialet