12 - Regnskabsanalyse

Regnskabsanalyse En analyse af en virksomheds årsrapport kan ske som en vurdering af virksomheden over en 3-5 årig periode Denne tidssammenligning kan danne udgangspunkt for en vurdering af virksomhedens forventede økonomiske udvikling i kommende år. Formålet kan også være at sammenligne den økonomiske udvikling med udviklingen i sammenlignelige virksomheder og branchetal. (Virksomhedssammenligning)

Regnskabsanalyse Formålet med analyse er at skabe overblik over den økonomiske situation. Analysen omfatter en række beregninger, hvor man sammenholder forskellige regnskabsposter, der har indbyrdes sammenhæng – nøgletal. Visse regnskabsposter er Omsætning DB Res før renter Resultat før renter – Årets resultat Aktivernes sum – egenkapital - forpligtelser

Analysens indhold Regnskabsanalyse baseret på tidssammenligning bør beskrive Det økonomiske niveau Den økonomiske udviklingsretning Den økonomiske udviklingshastighed De økonomiske sammenhænge

Analysens indhold Opdeling af analyse i hovedområder Rentabilitet Indtjening Kapitaltilpasning og likviditet Soliditet

Analysearbejdets faser Den praktiske gennemførelse af analyse Indsamling af regnskabsmateriale og andre oplysninger Opstilling af korrigeret regnskab, der danner udgangspunkt for analysen Beregning af nøgletal Vurdering af virksomhedens økonomiske udviklingsretning, hastighed, niveau og de økonomiske sammenhænge. Vurdering af troværdigheden af budgetter for kommende år baseret på historisk analyse.

Analyse af rentabilitet Ved en virksomheds rentabilitet forstås dens evne til at forrente den investerede kapital. Afkastningsgraden (viser hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital) Overskudsgrad (viser hvor stor en indtjening omsætningen skaber) Aktivernes omsætningshastighed (viser hvor stor en aktivitet (omsætning) den investerede kapital skaber.

Rentabilitet Hvor meget opnås i forrentning af investeret kapital Resultat FØR renter. Man måler forrentningen af hele den investerede kapital – uanset hvordan den er finansieret.

Rentabilitet Renterne tilfalder fremmedkapital og resultat efter renter tilfalder egenkapital Afkastningsgraden vurderes i forhold til, hvad man ellers kan opnå ved passiv investering (pt. ca. 4-5%)

Rentabilitet Viser hvor stor indtjening, omsætningen skaber Jo større indtægter, der opnås i forhold til indsatsen af omksotninger, jo højere bliver overskudsgraden.

Rentabilitet Viser hvor stor aktivitet, den investerede kapital skaber. Jo større aktivitet i forhold til investeret kapital, jo større AOH.

Denne sammenhæng kan bruges til at gøre analysen mere præcis. Hvor i regnskabet skal årsagen til ændrede nøgletal findes ? Er det i indtjeningen eller er det i investeringsniveauet – eller udnyttelsen af kapitalen?

Rentabilitet – Dupont pyramiden

Rentabilitet

Rentabilitet

Rentabilitet Egenkapitalens forrentning viser den rente, som ejerne har opnået af den kapital de har investeret i virksomheden. Sammenlignes med den forrentning, der ellers kunne opnås ved passiv investering.

Rentabilitet - gældsrente Forklaringen på, at ejerne får forrentet deres kapital højere end den, virksomheden opnår ligger i gældsrenten. Gældsrenten viser den rente, som i gennemsnit er betalt af forpligtelserne. Ved vurdering af gældsrentens størrelse, tages der hensyn til, at ikke alle forpligtelser er rentebærende.

Rentabilitet - rentemarginal Rentemarginalen er forskellen på afkastningsgraden og gældsrenten. Hvis afkastningsgraden er større end gældsrenten, tjenes der på fremmedkapitalen og denne fortjeneste tilfalder egenkapitalen. Rentemarginalens indflydelse på egenkapitalens forrentning af afhængig af virksomhedens gearing.

Rentabilitet – egenkapitalens forrentning Tre forhold øver direkte indflydelse på egenkapitalens forrentning. Afkastningsgraden Rentemarginalen (AG – gældsrente) Gearingen (forpligteler/egenkapital)

Indtjeningsevne En virksomheds indtjeningsevne afspejler sig i resultatopgørelsen. Ved analyser er der hensigtsmæssigt at grupper omkostningerne efter, hvordan de forløber i forhold til omfanget af virksomhedens aktivitetet. Variable omkostninger Kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger

Indtjeningsevne Forholdet mellem omsætning og dens variable omkostninger beskrives ved nøgletallet dækningsgrad (DG) Dækningsgraden viser hvor en del af omsætningen, der går til dækning af omkostninger, renter og overskud.

Indtjeningsevne - DG Fald i indtjeningsevne kan skyldes Lavere salgspriser Højere variable enhedsomkostninger Dårligere salgssammensætning (produktmix) Forskydning fra produkter med høj DG til produkter med lavere DG.

Indtjeningsevne – BA% I handelsvirksomheder opgør man udover DG også bruttoavanceprocent (BA%) Belyser udviklingen i forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens vareforbrug. Bruttoavanceprocenten viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og virksomhedens vareforbrug.

Indtjeningsevne - index Forholdet mellem en virksomheds omsætning og kapacitetsomkostninger beskrives ved hjælp af indextal. Indextal beregnes som regel med udgangspunkt i et basisår. Hvis man ønsker at analysere de kontante kapacitetsomkostninger, beregnes indextal for de enkelte omkostningsarter

Indtjeningsevne

Indtjeningsevne Sammenhængen mellem virksomhedens dækningsbidrag og dens kapacitetsomkostninger kan beskrives ved kapacitetsgraden. Kapacitetsgraden viser, hvor meget man opnår i dækningsbidrag for hver indsat kapacitetsomkostningskrone.

Indtjeningsevne - KG En faldende kapacitetsgrad (KG) kan fx vise, at kapacitetsomkostningerne i analyseperioden er steget forholdsvist mere en dækningsbidraget.

Indtjeningsevne - nulpunkt Sammenhængen mellem dækningsbidragsindtjeningen og kapacitetsomkostningerne kan belyses ved nulpunktsomsætning. Ved nulpunktsomsætningen vil dækningsbidraget beløbsmæssigt svare til kapacitetsomkostningerne.

Indtjeningsevne - nulpunkt Nulpunktsomsætning viser den omsætning, virksomheden mindst skal opnå, for at den ikke skal få et negativt resultat (før renter) Sikkerhedsmargin viser, hvor meget virksomhedens omsætning højst må falde, før den når ned på nulpunktsomsætningen.

Kapitaltilpasning og likviditet Ved en virksomheds likviditet forstås dens evne til at betale gældsforpligtelserne, efterhånden som de forfalder. Den bedste indsigt i virksomhedens fremtidige betalingsevne fås ved at udarbejde likviditetsbudget. Har man kun regnskabet at analysere ud fra, kan en række nøgletal benyttes.

Kapitaltilpasning og likviditet Likviditetsgraden viser, hvor meget virksomhedens mest likvide aktiver udgør i forhold til dens kortfristede gæld. De mest likvide aktiver, er de aktiver som ER eller i nærmeste fremtid foreligger i likvid form. Ofte er alle omsætningsaktiver undtagen varelager medregnet som mest likvide aktiver.

Kapitaltilpasning og likviditet Likviditetsgrad 2 Man bruger ofte den rettesnor, at hvis likviditetsgraden er over 100, så er der ikke umiddelbart noget alarmerende. Hvis man inddrager alle omsætningsaktiver og ikke kun de mest likvide, fås Likviditetsgrad 2

Omsætningshastigheder Størrelsen af den likviditet, der er bindes i varelager vil være afhængig af vareforbrugets størrelse og den tid, varen i gennemsnit ligger på lager. Jo større vareforbrug og jo længere lagertid, jo større likviditetsbinding. Varelagerets OH viser, hvor mange gange en virksomhed kan udskifte (omsætte) sit varelager i løbet af et år.

Omsætningshastigheder Størrelsen af den likviditet, der bindes i varedebitorer, vil være afhængig af kredit-salgets størrelse samt længden af kredittid til kunderne. Jo højere salg og jo længere kredittid, desto højere pengebinding i debitorer Debitorers OH viser, hvor mange gange en virksomhed er i stand til at udskifte sine tilgodehavender hos kunderne på et år.

Omsætningshastigheder Varekreditorernes omsætningshastighed viser, mange gange virksomheden er i stand til at udskifte/omsætte sin gæld til leverandørerne i løbet af et år. Jo højere varekøb og jo længere skyldtid hos leverandørerne, desto højere leverandørgæld. Længere skyldtid på kreditorsiden har positiv effekt på likviditeten.

Omsætningshastigheder Det enkelte varekøb kan ikke aflæses direkte i resultatopgørelsen, men må beregnes på baggrund af årets vareforbrug og ændringen varelagerets størrelse.

Omsætningshastigheder Omsætningshastighederne kan omregnes til dage. Lagerdage: hvor mange dage ligger det købte lager i gennemsnit på lager? Kreditdage: Hvor mange dages kredit giver vi vores kunder i gennemsnit? Skylddage: Hvor mange dages kredit får vi i gennemsnit fra vores leverandører?

Soliditet Ved en virksomheds soliditet forstår man dens evne til at bære tab. Man sammenligner egenkapitalen med forpligtelser. Når en virksomheds aktiver overstiger dens forpligtelser, er virksomheden solvent. Hvis det modsatte er tilfældet, er virksomheden insolvent

Soliditet Soliditetsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der kan gå tab, før det går ud over virksomhedens kreditorer. Så længe soliditetsgraden over 40%, vil der ikke være nogen faresignaler. Det afhænger dog af, hvor realistisk balancen er værdiansat og soliditetsgrad siger ikke noget om fremtidig indtjening.

Aktiernes indre værdi En akties indre værdi viser, hvor meget en aktie er værdi ifølge regnskabet. Den indre værdi kaldes også for aktiens regnskabsmæssige værdi.