Controlling af omkostninger og investeringer

Præsentationer af emnet: "Controlling af omkostninger og investeringer"— Præsentationens transcript:

1 Controlling af omkostninger og investeringer
Modul 47071 Controlling af omkostninger og investeringer

2 © Undervisningsministeriet. Juni 2014
Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Hans Wolff, Kursusafdelingen, Aalborg Handelsskole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-mål – Controlling af omkostninger og investeringer, juni 2014, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Hans Wolff, Kursusafdelingen, Aalborg Handelsskole.

3 Målbeskrivelse 47071 Deltageren kan deltage i controlling opgaver på omkostnings- og investeringsområdet samt tilhørende finansiering, herunder planlægge, gennemføre og følge op på interne kontrolopgaver. Deltageren kan foretage afstemninger, der sikrer et fuldstændigt og opdateret datagrundlag for videre analyse. Endvidere kan deltageren udvælge relevante nøgletal fx analyse af kapitaltilpasning og kan medvirke til opbygning af ledelsesrapportering i for eksempel regneark til brug for ledelsens beslutningstagen på omkostnings- og investeringsområdet.

4 Stigende behov for controlling
Mange virksomhedskriser skyldes mangelfuld økonomistyring og controlling. Virksomhederne står overfor: Øget markedsdynamik Stigende ressourceknaphed Større generel usikkerhed Nye regler og reguleringer Nye ledelsesformer

5 Controlling skal være værdiskabende
Udvikling Fra traditionel økonomistyring til økonomisk konsulent Kerne regnskabsområder Beslutningsstøtte Skabe værditilvækst Almindelig bogføring Regnskabsafslutning Analyser og rapporter Kontrol og planlægning Afdækning af KPI’er Vurdere effekten af nye organisatoriske tiltag Sparringspartner for ledelsen

6 Porters værdikæde Alle 9 aktiviteter skal skabe værdi for virksomheden. Controller-funktionen er en del af virksomhedens administrative opbygning (infrastruktur). Controller-funktionens ydelse skal skabe værdi for de øvrige aktiviteter, og medvirke til værditilvækst.

7 Porters værdikæde

8 Værdiskabende økonomifunktion
Eksempler på værdiskabende forslag: Forbedret indtjening ved at sælge produkter med højere dækningsbidrag. Omkostningsreduktioner ved at vælge andre leverandører, arbejdsgange, mv. Sammensætte og vælge kapacitet og anlægsaktiver, der giver den bedste udnyttelse og det største afkast.

9 Balanced Scorecard Vision og strategi Økonomisk perspektiv
Interne processer Læring og innovation Kunde perspektiv

10 Idéen med Balanced Scorecard
Traditionel økonomistyring er bagudrettet og reaktiv – ser kun på økonomiske forhold. Balanced Scorecard er fremadrettet og proaktiv, fordi der inddrages flere områder: Økonomisk perspektiv Kunde perspektiv Læring og innovation Interne processer

11 Der skal være fokus på alle områder
Det økonomiske perspektiv er ikke tilstrækkeligt. Udvikling på de 3 andre områder er en forudsætning for økonomisk udvikling. Når der udvikles nye produkter, opdyrkes nye markeder og forbedres arbejdsprocesser, så kommer den økonomiske virkning først senere. Omvendt kommer den økonomiske virkning også først senere, ved manglende udvikling på de 3 områder, og så er det for sent at korrigere.

12 KPI – Key Performence Indicator
Kritiske succesfaktorer, som udspringer af den enkelte virksomheds målsætninger. Succesfaktorer, som har betydning for, om virksomheden styrer i den planlagte retning. KPI’er skal formuleres, så de kan forklares til virksomhedens medarbejdere. Skal være opnåelige, hvis man anstrenger sig.

13 Eksempler på KPI’er KPI Målemetode Mål i budgettet
Afledt virkning på budget Højere leveringssikkerhed Antal vare, som kan leveres øjeblikkelig 98 % Større lager Pengebinding Sikre løbende personaleudvikling Antal dage personalet er på videreuddannelse 14 dage pr. fastansat Penge og tid i budgettet Nedbringe antallet af kundeklager Antal klager i forhold til antal salg Maksimum 5 % Tid til at undersøge årsager Højere bruttoavanceprocent Bruttofortjeneste i forhold til omsætningen 45 %

14 Afledte effekter af KPI’er
Alle målsætninger har afledte effekter: En højere leveringssikkerhed kræver et større lager, hvilket medfører træk på likviditeten og pengebinding, og større renteudgifter. Hvis der ikke kan skaffes likviditet, skal målet tilpasses. Personaleudvikling koster penge, både til kursusudgifter og til mistet arbejdstid. Hvis der ikke er penge, skal målsætningen tilpasses.

15 KPI’er - eksempler Formuleres individuelt for virksomheden:
Produktion af store mængde billige produkter, KPI = produktionshastighed. Produktion af få og dyre produkter, KPI = antal produktionsfejl. KPI’er skal være målbare, ellers ved man ikke om de overholdes. Mål skal være realistiske og opnåelige, hvis man anstrenger sig. Opdel større mål i mindre delmål.

16 Opstille et registreringssystem
Der skal opstilles systemer, der kan registrere data til at følge op på de generelle mål, samt målsætningerne for KPI’erne. Økonomiske data bliver umiddelbart registreret i regnskabssystemet. Hvordan måles og registreres: Leveringssikkerhed, Personaleudvikling, Antal kundeklager,

17 Alle data skal være opdaterede og korrekte
Afstemninger – er der bogført korrekt på de rigtige konti. Periodisering – er indtægter og omkostninger registreret i den regnskabsperiode de hører til. Budgetkontrollen skal findes sted på korrekte data. Hvis de faktiske data er bogført forkert, eller bogført på forkerte konti, giver det ikke nogen mening at foretage kontrol og analyse.

18 Reklameomkostninger før kontrol
Regnskab Budget Afvigelse Procent Messer + 62,5 % Brochurer - 75,0 % Samlet + 20,0 %

19 Rettelser og periodiseringer
Fejlbogføring – omkostning på kr. ved deltagelse på industrimesse, er ved en fejl bogført på konto for Brochurer. Forudbetalte brochurer til brug i det nye år på kr. er ikke periodiseret. Deltagelse i en messe i år, hvor regningen på kr. først modtages i det nye år, er ikke bogført. Efter rettelser og periodiseringer bliver regnskabstallene: Messer: = Brochurer: – – =

20 Reklameomkostninger efter kontrol
Regnskab Budget Afvigelse Procent Messer 0 % Brochurer + 12,5 % Samlet + 4,2 %

21 Hvordan sikres korrekte data?
For at sikre korrekte data skal controlleren sørge for: At dataindsamling og registrering sker i overensstemmelse med fastlagte mål og politikker. At data systematiseres og opbevares i en form der er tilgængelige for analyse- og kontrolformål. At rapportering og varslingssystemer løbende tilpasses til den faktiske udvikling. At rapporteringssystemerne giver relevante informationer til styring af den konkrete aktivitet og af helheden. At rapporteringssystemerne bygger på ajourførte data.

22 Overblik over økonomistyringen
Virksomhedens mål Handlingsplaner: Strategier Politikker Planer Bliver konkrete i form af budgetter Gennemførelse Budgetkontrol og opfølgning Virksomhedens udgangspunkt målt ud fra: Aktivitetsmuligheder Kapacitetsmuligheder Finansieringsmuligheder

23 Aktivitetsstyring - sammenhæng
Styringen er en dynamisk proces, hvor der sker løbende budgetopfølgning. Hvis der sker afvigelser, skal virksomheden finde årsagerne, og formulere nye handlingsplaner. Aktivitetsstyringen skal udnytte virksomhedens ydre markedsmuligheder bedst muligt. Aktivitetsstyringen skal tilrettelægges, så virksomheden bedst muligt når sine mål. Aktiviteten sker indenfor rammerne af virksomhedens produktionsmæssige og finansielle kapacitet.

24 Kapacitetsstyring - sammenhæng
Kapacitetsstyringen skal skaffe de tekniske og personalemæssige ressourcer for at kunne gennemføre de planlagte aktiviteter. Kapacitetsstyring skal også udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt – minimere spildtid, ventetid, samt anvende kapaciteten på de aktiviteter, der giver den bedste indtjening.

25 Finansiel styring - sammenhæng
Finansiel styring skal fremskaffe kapital på så gunstige betingelser som muligt. Sikre at den eksisterende likviditet anvendes så effektivt som muligt. Virksomheden skal styre kapitalbehovet, så der ikke opstår afhængighedsforhold til få långivere. Investeringskalkuler vurderer økonomien i at reparere gammelt udstyr eller skaffe kapital til nyt og mere effektivt udstyr.

26 De tre styringsområder
Økonomistyringsopgaver Aktiviteten består af handlinger indenfor: Salg Produktion Indkøb Markedstilpasning Kundemix, produktsortiment Salgs- /prispolitik Distribution, salgsfremme Produkttilpasning, indkøb Kreditbetingelser, service m.m. Kapaciteten består af optimal brug af: Beholdninger af maskiner, bygninger, knowhow, personelle ressourcer. Udnyttelse af eksisterende kapacitet via planlægning af maskiner, bygninger, personale, knowhow m.m. Investering i yderligere kapacitet. Finansieringen tilpasses aktiviteten og kapaciteten. Udnyttelse af eksisterende finansielle ressourcer Likviditetsstyring Låneoptagelse / låneafvikling Egenkapitalfremskaffelse

27 De 3 styringsområder hænger sammen
Det er svært at gennemføre en aktivitet, hvortil der ingen kapacitet er. Ledig kapacitet inden for et område, hvor der intet sælges (ingen aktivitet), skal fjernes. Begrænsede finansielle midler sætter grænser for de ønskede aktiviteter og de ønskede kapacitetsudvidelser.

28 Styringsområderne påvirker resultatopgørelse og balance
Resultatopgørelsen Styringsområder Balancen Omsætning Aktivitet: Salg Produktion indkøb Omsætningsaktiver: Ændring i debitorer/ kreditorer/ lagre/ igangværende arbejde Variable omkostninger DÆKNINGSBIDRAG En-periodiske kapacitetsomkostninger Kapacitet: Maskiner/anlæg Knowhow Medarbejdere Anlægsaktiver: Fler-periodiske kapacitetsanskaffelser (investeringer) INDTJENINGSBIDRAG Afskrivninger Finansieringsomkostninger Finansiering: Likviditetsstyring Kapitalfremskaffelse Passiver: Egenkapital Fremmedkapital RESULTAT

29 Styring af kapaciteten
Kapaciteten er den tekniske og personalle ramme for virksomhedens aktiviteter. Kapacitet er på kort sigt en fast omkostning, der skal udnyttes bedst muligt. Kapaciteten sætter både grænser og muligheder for aktiviteten. Kapaciteten understøtter aktivteten, og skal løbende tilpasses den ønskede aktivitet.

30 Hvordan udnyttes kapaciteten bedst?
Kapacitet skal altid udnyttes optimalt! Hvis overskudskapacitet produceres / sælges samtlige produkter, der giver et positivt dækningsbidrag. Ellers vælges de aktiviteter, der giver det største dækningsbidrag per knap kapacitet. Differensbidrag per knap faktor. Typisk er kapacitet en knap faktor – hvorfor?

31 Styring af knappe ressourcer
Maskintimer knap faktor: timer. Produktionstid med alle 4 produkter:  Produkt A B C D Omsætning - Variable omkostninger = Dækningsbidrag (kr.) Samlet produktionstid (timer) 1.235 875 1.798 878 DIFB pr. time (kr./time) 395 468 623 213 Prioritering 3 2 1 4 Produkterne skal prioriteres ud fra DIFB

32 Styring af knappe ressourcer
Prioriteringen viser følgende skal produceres: Produktions- rækkefølge  DB/ton Afsætning Dæknings- bidrag Maskintid DIFB kroner ton timer Kr./time C 135 8.300 1.798 623 B 195 2.100 875 468 A 125 1.663 527 395 D 110 213 I alt 3.200 Produkt D skal ikke fremstilles, fordi produktet giver det mindste DIFB. Se regnearket: Kapacitet_DIFB_eksempel.xlsx

33 Skal kapaciteten udvides?
Er underskudskapaciteten permanent eller midlertidig? Vil udvidelsen bidrage positivt til overskuddet i fremtiden? Udvidelsen af kapaciteten kan være: Reversibel – kapaciteten bortfalder, når aktiviteten ophører. Irreversibel – kapaciteten skal stadig betales, selvom aktiviteten ophører.

34 Udvidelsesmuligheder
Fordele Ulemper Overarbejde Fleksibel løsning Reversibel Egenkontrol over produktionen Nedslidning af medarbejdere Relativ dyr løsning Skifteholdsarbejde Lidt højere timeløn Køb hos underleverandør Afhængighed af underleverandør Transporttid og transportomkostninger Leverandøren skal også have fortjeneste Leasing af maskinkapacitet Relativ billig løsning Ingen kapitalbinding Relativ ufleksibel løsning Irreversibel – afhængig af bindingsperioden Køb af maskinkapacitet Ufleksibel løsning Kapitalbinding Irreversibel

35 Udvidelsesmuligheder – kapacitet
Vurdering af udvidelsesmulighederne: Ved tidsbegrænset aktivitet, skal vælges en kapacitet med den samme tidshorisont. Beregne merindtjening og meromkostning for hver, og vælge den med den største nettogevinst. Fordele og ulemper skal også inddrages.

36 Nye aktivitetsmuligheder
Så skal DIFB for de eksisterende og nye aktiviteter sammenholdes. Det samlede DB skal maksimeres. Tabellen viser nuværende DB Produktions-rækkefølge  DB/ton Afsætning Dæknings- bidrag Maskintid DIFB kroner ton timer Kr./time B 195 2.100 875 468 A 125 3.900 1.235 395 D 110 1.700 878 213 I alt 2.988

37 Nye aktivitetsmuligheder
Nyt produkt C – ekstra DB kr Kan produceres eksternt for kr Dækningsbidrag fra produkt A, B og D Dækningsbidrag fra produkt C - Maskinleje: 400 kr./time * timer Dækningsbidrag produkt A, B, C og D

38 Nye aktivitetsmuligheder
Det nye DB skal sammenholdes med at producere selv. Det samlede DB bliver større ved at udfase produkt D, og selv fremstille C. Produktions- rækkefølge  DB/ton Afsætning Dæknings- bidrag Maskintid DIFB kroner ton timer Kr./time C 135 8.300 1.798 623 B 195 2.100 875 468 A 125 1.663 527 395 D 110 213 I alt 3.200

39 Kapacitetsstyring - konklusion
Virksomheden skal løbende vurdere hvilke aktiviteter, der bedst kan betale sig at producere. Aktiviteterne vælges ud fra DIFB.

40 Priskalkulation og knappe ressourcer
Kalkulationsmetoden har betydning for valg af det optimale produktmix. Bidragskalkulationen beregner et produkts DB. Fordelingskalkulationen beregner et produkts nettofortjeneste. Med bidragskalkulationen kan DIFB beregnes, og produkterne med det største DIFB skal vælges.

41 Optimalt produktmix - bidragskalkulation
Time- forbrug (timer/stk.) DIFB DB/time (kr/time) Prioritet Mængde (stk.) Maskintid for produkt (timer) Samlet tid prioritet (timer) Samlet DB (kr.) A 1,00 374 4 2.000 1.500 B 2,00 220 6 500 1.000 - C 0,50 283 5 1.800 900 D 412 3 3.000 E 438 1 F 413 2 8.900 6.500 Faste omkostninger Nettofortjeneste i alt

42 Optimalt produktmix - fordelingskalkulation
Time- forbrug (timer/stk.) Nettofortj pr. time (kr./time) Prioritet Mængde stk. Tid for produkt (timer) Samlet tid prioritet (timer) Samlet Nettofortj (kroner) A 1,00 119 2 2.000 B 2,00 7 5 500 1.000 600 4.353 C 0,50 148 1 1.800 900 D 80 3 3.000 1.500 E -205 - F 11 4 16.323 Nettofortjeneste i alt 8.900 6.500

43 Optimalt produktmix - priskalkulation
Ved fordelingskalkulationen fordeles de faste omkostninger på alle produkter, også de produkter, der ikke skal produceres. Herved dække disse produkter ikke deres andel af de faste omkostninger, når der er knap kapacitet. Bidragskalkulationen finder vha. DIFB produkterne, der udnytter den knappe faktor bedst, og det optimale produktmix.

44 Omkostningsfordeling med ABC
Ressourcer Aktiviteter Omkostningsobjekter Activity Based Costing: Formålet med ABC analyse er at fordele så mange af virksomhedens ressourcer på omkostningsobjekter. Alle elementer i Porters Værdikæde er udtryk for en ressource, der bidrager til en aktivitet, hvor virksomhedens aktiviteter i fællesskab skaber omkostningsobjekter, der kan sælges.

45 ABC - begreber En produktionsafdeling, der ligger stille og intet producerer, er udtryk for en ressource. Alle virksomheder vil undgå inaktive eller ledige ressourcer. Alle ressourcer skal udnyttes mest muligt. Alle ressourcer skal skabe en aktivitet, der kan skabe et omkostningsobjekt, som kan sælges. Omkostningsobjekter: produkter, kunder, serviceydelser, distributionskanaler, mv.

46 ABC – activity based costing
Traditionel omkostningsfordeling: De direkte omkostninger (variable) fordeles efter forbrug. De indirekte omkostninger (kapacitet) fordeles i forhold til forbrug af direkte omkostninger. ABC – omkostningsfordeling: De indirekte omkostninger (kapacitet) skal også fordeles efter forbrug af kapaciteten. I princippet skal HR-afdelingens omkostninger fordeles på de øvrige afdelinger i virksomheden.

47 ABC - eksempel Produkt Produkt A Produkt B Produkt C I alt Arbejdsløn 70.000 15.000 Indirekte omkostninger: Indkøb 36.400 72.800 Maskinopstilling 6.000 40.000 32.000 78.000 Produktionsplanlægning 75.000 60.000 Produktdesign og support 36.000 48.000 90.000 Indirekte omkostninger i alt 63.400 Samlede omkostninger ABC Samlede omk., traditionel Den traditionelle omkostningsfordeling fordeler de indirekte omkostninger i forhold til de direkte omkostninger (= arbejdsløn). ABC fordeler de indirekte omkostninger i forhold til det faktiske forbrug.

48 ABC - eksempel De samlede produktionsomkostninger bliver vidt forskellige ved de to beregningsmetoder. ABC-metoden er den mest korrekte, fordi den fordeler alle aktiviteter i forhold til det faktiske forbrug af aktiviteten. Med udgangspunkt i den traditionelle metode fjernes produkt A, fordi der spares kr af de faste omkostninger på kr I forhold til faktisk forbrug spares kun kr

49 Effekten af ABC-metoden
ABC-metoden sætter kostpriser på alle virksomhedens aktiviteter. Kan ressourcen udnyttes bedre? Hvordan produceres billigere?: Ved at udføre aktiviteten med et mindre ressourceforbrug – hurtigere produktionstid, bedre udnyttelse af råvare, mv Ved at ændre sammensætningen af omkostningsobjekter – produkter, kunder, distributionskanaler, mv.

50 Cost-driver Kostprisen på den aktivitet, som en ressource leverer.
Beregnes som: Budgetteret omkostning/praktisk kapacitet. Budgetterede omkostninger Praktisk kapacitet Budget omkostning pr. enhed 15.000 200 Dækkede omkostninger Faktisk behandlede ordre Budget omkostninger pr. enhed 12.000

51 Praktisk kapacitet Det budgetterede antal omkostningsobjekter kaldes for aktivitetens praktiske kapacitet. Kan være let at fastsætte: Maskinen i produktionen = maskintimer / år, Lagerrummet = antal kvadratmeter til rådighed, Eller sværere: Afdelingen, der behandler restancer = antal restancer / år. Afdelingen, der behandler kundeordrebehandling = ordre / år.

52 Finansiering og investering
Sammenhæng mellem investering og finansiering. Aktiverne, viser virksomhedens investeringer eller kapitalanvendelse. Passiverne, viser virksomhedens finansiering eller kapitalfremskaffelse.

53 Finansiering og investering
Kapitalfremskaffelse – er der penge til de ønskede aktiviteter. Likviditetsudnyttelse – udnyttes likviditeten optimalt. Hvilke finansieringsmuligheder findes, og hvad koster de: Indskud fra ejere. Private långivere. Offentlige støtteordninger, lån fra Vækstfond eller andre offentlige myndigheder.

54 Hvorfor foretage en investering?
Årsag til investeringen Formål Beregningsmetode Ekspansion Udvide nuværende aktivitet Sætte ny aktivitet i gang Ændring afsætning * DB/stk. - Ændring øvrige variable omk. - Ændring kontante kapacitets omk. = Ændring indtjeningsbidrag Rationalisering Omkostningsbesparelse i løn, materiale, el, vand, vedligeholdelse Afsætning * besparelse i variable enhedsomkostninger + Besparelse kontante kap. Omk. Udskiftning Fastholde eksisterende aktivitet Indtjeningen fra investeringen skal mindst svare til indtjeningen fra den eksisterende, som udskiftes. Tvangsinvestering Miljøkrav og andre lovkrav Den billigste løsning skal findes.

55 Hvornår er en investering rentabel?
Når de forventede indtægter er større end de forventede omkostninger, som investeringer er årsag til. Beregningen kræver følgende oplysninger: Investeringssummen, Investeringens forventede levetid og scrapværdi, Investeringens forventede ind- og udbetalinger, En kalkulationsrente.

56 Investering - eksempel
Den årlige kalkulationsrente er 10 %. Har betydning for omregning til nutidsværdi. År Investering og scrapværdi Indtjening Netto- betalinger Faktor Nutidsværdi 1 0,90909 2 0,82645 3 0,75131 4 0,68301 5 0,62092 I alt En nettobetaling på kr om 4 år, bliver kun til kr , når den omregnes til nutidsværdi.

57 Metoder til at beregne rentabilitet
Der findes flere forskellige metoder. Excel har forskellige funktioner til beregning: Funktionen NUTIDSVÆRDI: Nutidsværdi ved varierende årlig indtjening, dette afspejler bedst et produkts livscyklus (PLC). Funktionen INTERN.RENTE: Beregner renten, hvorved nutidsværdien af indbetalinger og udbetalinger bliver nul. Renten kan sammenholdes med den ønskede kalkulationsrente.

58 Kalkulationsrentens betydning
Kalkulationsrenten afhænger af: Lånerenten – afkastet skal være større end lånerenten. Alternativrente – afkastet skal være større end bedste alternative investering. Risiko – investering i risikofyldte projekter kræver større afkast. Inflation – stigende inflation kræver større afkast. Investeringshorisont – hvis lang tidshorisont, så større usikkerhed, som kræver større afkast.

59 Følsomhedsberegninger
Hvad sker der, hvis investeringens forudsætninger ændres? Faktor som ændres Ændring Kapitalværdi Mistet kapitalværdi Udgangspunktet: Scrapværdi Udlejningstimer -1 % 35.687 Levetid -1 Udlejningspris 42.825 Variable omk. 1 % 7.137 Årlig vedl omk. 3.711 Som det fremgår, er investeringens levetid kritisk. Eller hvis antal udlejningstimer falder med 16 %.

60 Kritiske værdier i investeringen
Hvor meget må forudsætningerne ændre sig, før nutidsværdien bliver nul. Faktor som ændres Kritisk værdi Udgangspunkt Forskel til udgangspunkt (enheder) Forskel til udgangspunkt (procent) Investeringssum, kr. 19 % Scrapværdi, kr. 216 % Udlejningstimer, timer 4.223 5.000 777 16 % Udlejningspris, kr. 261 300,0 39 13 % Variable omk./time, kr. 89 50,0 78 % Faste omk./år, kr 149 % Levetid 3 år og 2 måneder 4 år 10 måneder 21 % Kalkulationsrente 24 % 15 % 9 % 58 %

61 Leasing – to former Operationel leasing – kortvarigt lejemål. Leasingselskabet vedligeholder selv materiellet. Finansiel leasing – langfristet lejemål. Leasingtager er ansvarlig for vedligeholdelse.

62 Leasing – fordele og ulemper
Leasing Egenfinansiering Finansiering af aktivet 100 % leasingselskabet Virksomheden skal skaffe kapitalen, evt. ved låneoptagelse Prisen på aktivet Nogle aktiver kan leasingselskabet indkøbe billigere end den enkelte virksomhed Virksomheden kan forhandle sig til kontantrabatter, som ellers ville tilfalde leasingselskabet Binding af likviditet Nej, betalingen fordeles over en række månedlige kendte leasingydelser Ja, både ved finansiering med egenkapital og fremmedgæld Afskrivning Nej, fordi intet ejerskab Ja, det er virksomhedens aktiv Bindingsperiode Bundet i leasingperioden. Muligt at købe sig ud – sandsynligvis med tab Ingen – aktivet kan sælges i morgen. Dog sandsynligvis med tab. Tilpasse bindingen til forventet anvendelse Kontrakten kan skræddersyes til den forventede anvendelsesperiode Kan sælges efter anvendelsesperioden, men måske ikke uden tab. Kunne skifte til et nyt og tidssvarende aktiv Ja, muligt at vælge så korte perioder, at de svarer til hvornår aktivet forventes at være teknisk forældet. Et forældet aktiv kan sælges, men ikke altid til den ønskede pris.

63 Købe eller lease – økonomisk vurdering
Dækningsbidrag, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger bliver ens, uanset om virksomheden leaser eller køber. Ved sammenligning tages udgangspunkt i en efter skat betragtning. 1. termin 2. termin …………… n. termin + Anskaffelsespris, som spares ved leasing - Leasingydelse efter skat, skal betales - Skatteværdien af afskrivningerne, mistes - Scrapværdi efter skat, mistes ved leasing

64 Købe eller lease - eksempel
Termin Kostpris og Scrapværdi Leasing efter skat Skatteværdi af tabte afskrivninger Netto- betaling Kalkulations- faktor Nutidsværdi netto- betalinger 1 2 0,90909 3 0,82645 4 0,75131 5   0,68301 I alt En positiv nutidsværdi betyder, at det bedst kan betale sig at lease. Virksomheden skal dog være opmærksom på betydningen af andre faktorer.

65 Udvalgte nøgletal Rentabilitet, fortæller hvor godt bliver den investerede kapital forrentet. Afhænger af: Indtjening, som fremgår af resultatopgørelsen. Den investerede kapital, som fremgår af balancens aktivsiden. Kan vises vha. Du Pont pyramiden, hvor: venstre del fortæller om indtjeningen, højre del fortæller om kapitaltilpasningsevne.

66 Du-Pont pyramiden

67 Afkastningsgrad (AG) AG = Resultat før renter Gnst. balancesum Afkastningsgrad = Overskudsgrad * AOH (aktivernes omsætningshastighed) Udviklingen i AG påvirkes af to forhold: Udvikling i indtjeningen og omkostninger (OG) Udvikling i aktivitet og ressourcer (AOH)

68 Indtjeningsevnen Indtjeningsevnen fortæller hvor dygtig virksomheden er til at skabe omsætning, og styre omkostningerne, så der skabes et overskud. Nøgletallene for indtjeningsevne beregnes ud fra resultatopgørelsen.

69 Overskudsgrad (OG) Overskudsgrad = Resultat før renter ∗100 Omsætning
Fortæller hvor stor en del af virksomhedens aktivitet, målt ved omsætning, der bliver til overskud. Viser tilpasningen mellem omsætning og omkostninger. Måles på resultat før renter - finansieringen spiller ikke ind.

70 Kapacitetsgraden Viser hvor stort et dækningsbidrag kapacitetsomkostninger skaber. Kapacitetsgrad = Dækningsbidrag Alle kapacitetsomkostninger Skal være over 1, ellers bliver resultat før renter negativt. Bemærk at i formlen anvendes: Alle kapacitetsomk. = Kontante + Afskrivninger Afskrivninger er betaling for kapacitet i form af maskiner, bygninger, inventar, mv.

71 Nulpunktsomsætningen
Den omsætning, hvor resultat før renter = 0. NPO = Alle kapacitetsomkostninger ∗100 Dækningsgraden Hvis forskel på dækningsgrader pr. produkt, er virksomheden nødt til at lave en opdeling. Nulpunktsomsætningen bruges ofte til at lave følsomhedsberegninger, eksempelvis ud fra sikkerhedsmargin.

72 Sikkerhedsmargin Forskellen imellem den aktuel omsætning og nulpunktsomsætningen. I pct = Aktuel omsætning −nulpunktsomsætning ∗100 Aktuel omsætning Eksempel: Aktuel omsætning mio. kr. Nulpunktsomsætning 8 mio. kr. Forskel mio. kr. Hvis denne omsæting svarer til én kunde, ét marked, eller salget fra ét produkt, så pas på! Fortæller noget om, hvor sårbar virksomheden er.

73 Nøgletal – likviditet og solvens
Finansieringen skal sammensættes så den svarer til virksomhedens investeringer: Balance pr. 31. december 2014 (1.000 kr.) Aktiver (investeringer) Passiver (finansiering) Anlægsaktiver 3.500 Egenkapital 2.500 Omsætningsaktiver: Gældsforpligtelser: Varelager 1.300 Langfristet Øvrige omsætningsaktiver 5.200 Kortfristet 5.000 Omsætningsaktiver i alt 6.500 Gæld i alt 7.500 Aktiver i alt 10.000 Passiver i alt

74 Investeringerne - aktiver
Omsætningsaktiver er aktivitetsbestemte. Kortfristede investeringer, realiseres inden for 1 år. Likvide midler, varedebitorer, varelager. Varierer i takt med aktivitetsniveauet, og skal tilpasses aktivitetsniveauet. Anlægsaktiver er kapacitetsbestemte. Langsigtede investeringer, som er bundet i flere år. Produktionsapparatet, som gør det muligt at gennemføre de ønskede aktiviteter. Varierer ikke altid i takt med aktivitetsniveauet.

75 Finansieringen - passiver
Bemærk, ikke den traditionelle opdeling på egenkapital og gældsforpligtelser, derimod: Langfristet kapital = egenkapital og langfristet gæld. Kortfristet kapital = kortfristet gæld. Gæld som skal betales inden for det kommende år.

76 Sammenhæng mellem investering og finansiering
Anlægsaktiver skal finansieres med langfristet kapital. Hvis finansieret med kortfristet gæld, er virksomheden nødt til at sælge anlægsaktiver (produktionsapparatet) for at betale gælden. Hermed fjernes grundlaget for at skabe aktiviteter og dermed indtjening til virksomheden. Omsætningsaktiver skal finansieres med kortfristet gæld. Begge tidshorisont på 1 år.

77 Kapitalbindingsgrad Kapitalbindingsgraden = Anlægsaktiver ∗100 Langfristet kapital Fortæller, hvor stor en del af anlægsaktiverne, der er finansieret med langfristet kapital. Giver i eksemplet 70 %. Skal helst være under 100 %. En mindre andel er med til at finansiere de mere bundne dele af omsætningsaktiverne – f.eks. varelagre.

78 Likviditetsgrad 1 Likviditetsgraden fortæller om virksomheden kan betale sin gæld til tiden. Likviditetsgrad 1 = omsætningsaktiver −varelager ∗100 Kortfristet fremkapital Hvis varelageret har en lang omsætningshastighed, eller består af halvfabrikata, kan lageret ikke omsættes hurtigt. Kort tidshorisont - er der nok likviditet her og nu? Likviditetsgrad 1 skal være større end 100 %.

79 Likviditetsgrad 2 Tidshorisont op til et år.
Likviditetsgrad 2 = Omsætningsaktiver∗100 Kortfristet fremkapital Alle omsætningsaktiver indregnes, også varelageret. Likviditetsgrad 2 skal være større end 150 %. Likviditetshensyn taler for finansiering med stor andel langfristet kapital og en mindre andel kortfristet kapital.

80 Nøgletal for solvens Solvens er et udtryk for kreditværdighed.
En virksomhed er solvent, når aktiverne overstiger gældsforpligtelserne. En solvent virksomhed vil derfor kunne dække alle tilgodehavender til kreditorer. Soliditetsgrad – andel af aktiver som finansieres af ejerne. Gældsætningsgrad – andel af aktiver som finansieres af fremmedkapital.

81 Soliditetsgrad Soliditetsgraden fortæller, hvor stor en del af aktiverne er finansieret med egenkapital. Soliditetsgraden = Egenkapital ∗100 Samlede aktiver Anvendes af långivere til at vurdere risikoen for at tabe penge. Soliditetsgraden har derfor betydning for lånerenten.

82 Gældsætningsgrad Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med fremmedkapital (gæld). Gældsætningsgrad = Gældsforpligtelser ∗100 Samlede aktiver Soliditetsgrad + Gældsætningsgrad = 100 %.

83 Nøgletal for rentabilitet
Overskudsgrad Aktivernes omsætningshastighed Afkastningsgrad Gældsrenten Egenkapitalens forrentning I det følgende uddybes de 3 sidste:

84 Afkastningsgrad (AG) Viser forrentningen af den investerede kapital.
Afkastningsgrad = Resultat før renter ∗100 Gennemsnitlige aktiver Beregnes af resultat før renter, hvorved prisen for finansiering (=renteudgifter) ikke indgår. En virksomhed med lille soliditetsgrad har større renteudgifter end virksomheden med en stor soliditetsgrad, som derfor selv kan skaffe likviditet.

85 Gældsrente Den effektive rente på alle gældsforpligtelser.
Gældsrente = Rentomkostninger ∗100 Gnst. gældsforpligtelser Bliver mindre ved at udnytte ”rentefri” gæld. Lånerenten afhænger af risikoen, som øges med en lavere soliditetsgrad. Øget gældsætning medfører højere rente af den sidst lånte krone.

86 Egenkapitalens forrentning
Viser ejernes forrentning af egenkapitalen. EK forrentning = Resultat efter renter ∗100 Gnst. egenkapital Egenkapitalens forrentning afhænger af: Afkastningsgraden, som er afkastet af den investerede kapital. Renten, som skal betales til fremmedkapitalen.

87 Egenkapitalens forrentning
Resultatopgørelse for 2014 Sammenhæng Gennemsnitlig balance 2014 Resultat før renter 24.698 Afkastet af Aktiver - Finansielle omk. 10.570 Betales til - Gæld = Resultat før skat 14.128 = Egenkapital Forrentningen af investeringen skal fordeles mellem: gæld og egenkapital. Hvis afkastningsgraden > gældsrenten, så bliver egenkapitalens forrentning > afkastningsgraden. Ejerne får større afkast af en lav gældsrente. Hvis afkastningsgraden < gældsrenten, så bliver egenkapitalens forrentning < afkastningsgraden. Ejerne får mindre afkast af en høj gældsrente.

88 Likviditet, soliditet og rentabilitet
Situation 1 Situation 2 Situation 3 Soliditetsgrad på 25 % Soliditetsgrad på 50 % Aktiver 10.000 - Gældsforpligtelser 7.500 5.000 = Egenkapital 2.500 Resultat før renter 1.350 - Renteomkostninger 600 400 200 = Resultat efter renter 750 950 1.150 Afkastningsgrad 13,5 % Gældsrente 8,0 % 4,0 % Egenkapitalens forrentning 30,0 % 19,0 % 23,0 % Soliditetsgrad 25,0 % 50,0 % Gældsætningsgrad 75,0 %

89 Likviditet, soliditet og rentabilitet
Den solide virksomhed (situation 3) kan låne til en lavere rente end den ikke så solide virksomhed (situation 1). Soliditetshensyn siger, finansiering sker med egenkapital – dette giver større selvbestemmelse. Rentabilitetshensyn siger, finansiering sker med gæld, idet dette giver en større forrentning af egenkapitalen. Virksomheden skal afveje disse hensyn.

90 Aktivernes omsætningshastighed
AOH = Nettoomsætning Gennemsnitlige aktiver (antal gange) Eksempel: AOH = 1,2 Tolkning – hver gang der investeres 1 kroner, så vokser omsætningen med 1,2 kroner. Målet er at øge omsætningshastigheden, dvs. skabe en større omsætning med den samme investerede kapital, dvs. få en bedre kapitaludnyttelse.

91 Kapitaltilpasningsevnen
Viser virksomhedens evne til at skabe aktivitet (omsætning) af den investerede kapital (aktiverne) i virksomheden. Omsætningsaktiver er lettere at tilpasse til en svingende aktivitet. Anlægsaktiver er vanskeligere at tilpasse, især hvis aktiviteten falder. I dårlige tider bliver kapitaltilpasningsevnen afprøvet.