Økonomiske omgivelser DK Antal registrerede virksomheder hos Erhvervs & Selsk.-styrelsen Kilde: www.eogs.dk den 9/10-2002

Økonomiske omgivelser DK Det danske børsmarked: Kilde: www.xcse.dk den 9/10-2002 Iflg. fondsbørsens fact-book 2002 skyldes en del af faldet i handel og oms. i 2001 ny indberetningsform for handler

Økonomiske omgivelser DK 1) NYSE, AMEX og NASDAQ aug. 2002 (Kilde: www.nasdaq.com) Konklusion DK: selskabsformen er relativt udbredt - børsnotering har en vis betydning, men Kbh.Fondsbørs er i 2002 for første gang mindste børs i norden (DK, S, N)

Økonomiske omgivelser DK Før ÅRL af 1981: skatteregler havde en vis påvirkning af det eksterne årsregnskab Efter ÅRL af 1981: frakobling Regnskabsregulering: mellemløsning mellem lovregulering og anbefalinger fra revisorprofession - regnsk.bestemmelser har været kodificeret siden AL af 1930, men summariske regler indtil AL/ApsL 1973 DK standard-taker fremfor standard-maker

Historisk udvikling af DK regnsk.regulering 1930 AL: gældende for både store og små aktieselskaber (Aps fandtes ikke) med få (tre) paragraffer vedr. regnskabet - bl.a. at ”regnskabet skal opgøres således som ordentlig og forsigtig forretningsbrug tilsiger.” Plads til at revisor-professionen kunne give sit besyv med: iflg. N&P p. 306: FSR tilkendegivet/fortolket god regnskabspraksis siden 1925. Dog ikke nogen formelle standarder - formodentlig tale om udtalelser (el. responsa) når sager opstod 1961: På Nordisk Råds initiativ startes forhandlinger om en fælles- nordisk aktieselsk.lovgivning (DK, N, SF, S) => 1973: AL og ApSL vedtages, som trods forskellig tradition og rets- udvikling i landene fører til en stærk harmonisering af lovgivn. i Norden

Historisk udvikling af DK regnsk.regulering 1973-lovene: helt ens regnsk.bestemmelser idet ApSL direkte henviser til bestemmelserne i AL Nyt er bl.a. udførlige regler om, hvor højt aktiver og passiver må må vurderes i balancen. Citat kom. AL 1973: ”Reglerne tilsigter at fremtvinge en forsigtig vurdering af selskabets øk. stilling, idet man for aktiverne tager udg.punkt i anskaffelsesværdien.” Desuden blev det (fortsat) anset for forsvarligt at oparbejde hemme- lige reserver af konsolideringshensyn (f.eks. ved for store afskr.) MEN: Også mulighed for at opskrive på oms.- og anlægsaktiver og indregne andel af fortjeneste på igangværende arb. for fr. regning Generalklausul: Årsregnsk. skal opgøres således som god regn- skabsskik tilsiger

Historisk udvikling af DK regnsk.regulering Regnsk. aflagt iht. AL 1973 indeholder en del skattemæs. betingede poster - f.eks. benyttelse af sk.mæs. betingede af- og nedskr. i selsk.regnsk. I perioden op til ÅRL 1981 bliver disse gradvist færre pga. udviklingen i god regnskabsskik Alt i alt er DK mest en dansk variant af kontinental-europæisk trad. 1973: IASC dannes og FSR begynder ret tidligt at udsende IAS- standarderne med et forord på dansk, hvori de tilkendegiver om behandlingen i std. anses for at være i overensst. med dansk regnskabspraksis => pres på virks. for at rette ind efter IAS 1981: ÅRL baseret på 4. direktiv vedtages. Nyt er bl.a.: Skattemæs. værdians. ryger helt ud, modvirken af hemmelige reserver i regnsk., krav om opstilling af balance og res.opg. i skemaform. Brugerne er ikke angivet, men kreditorbeskyttelse/udlodning fremgår implicit. Desuden: generalklaus.: et retvisende billede som overriding princ.

Historisk udvikling af DK regnsk.regulering Hvor mange bruger true-and-fair override? Vanskeligt at få klart svar på. Nogle gange ses brud på ÅRL uden formel henvisning til gene- ralklausulen - f.eks. ofte set måling af værdipapirer under oms.akt. til dagsværdi med indtægtsførsel af urealis. gevinster i res.opg. Indikation evt. ved at se på ændr. i regnsk.praksis: (Data fra Account Data 1996-1998) Ændring af regnskabspraksis med følgende begrundelse: mere retvisende billede: 1997: 2, 1998: 3 - bl.a. KFK udviklingen i regnskabspraksis: 96: 2, 97:3, 98: 2 - bl.a. B&O som følge af IAS-std.: 1997: 2, 1998: 2 - bl.a. Danisco blandet begrundelse: 96: 5, 97: 3, 98: 3 Konklusion: få benytter true-and-fair override

Historisk udvikling af DK regnsk.regulering 1988: FSR udsteder via regnskabsteknisk udvalg de første danske regnskabsvejledninger - disse bliver via oplysningsforpligtelserne på Kbh. Fondsbørs §15 (1991?) obligatoriske for børsnoterede selskaber - anbefales for alle øvrige - systemet stadig gældende = ingen egentlig lovgivningsmæssig opbakn. NB: RV er IAS-baserede! FSR sender udkast til høring hos FSRs medlemmer samt til repræ- sentanter for virks. og andre org. med særlig interesse i og ind- flydelse på regnskabsaflæggelse jfr. forord til RV 1988 1992: Regnskabspanelet dannes til at overtage arbejdet med at udarbejde RV. Regnsk.panelet = FSR, FRR, Dansk Industri, Fin.rådet, Danmarks Rederiforening, Den Danske Børsmæglerforen., ATP/LD, Råd for Dansk Forsikring og Pension/Foren. Firmapens.ks. Høringsprocedure, hvor alle kan give input = formelt set mindre revisorindflydelse, men ikke reelt: selve arbejdet forestås primært af FSR

Historisk udvikling af DK regnsk.regulering 1999: arbejdet med ny ÅRL igangsættes med Regnskabsrådets rapport om revision af ÅRL Regnskabsrådet = Oprindeligt nedsat i medfør af ÅRL af 1981 §63 C stk. 3: ”E&S nedsætter et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold.” = ca. 17 medlemmer fra samme org. som regnsk.panelet + rep. fra HHK, Arb.bevægelsens Erhvervsråd, Foren. af Fin.Analytikere, Erhvervsministeriet m.fl. Langt forarbejde slutter med vedt. ved 3. behandling maj 2001 Bekendtgøres 7. Juni 2001

ÅRL af 7. Juni 2001 Internationaliseringshensigt Årsregnskabsloven tilpasses i stor udstrækning de grundlæggende principper i de internationale regnskabsstandarder IAS. På denne måde sikres det, at danske virksomheder kan følge den internationale udvikling på regnskabsområdet. MEN IAS-standarderne er et moving target ! => Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte pligt for de børsnot. selskaber til at følge IAS fuldt ud - jfr. §136.2. Dette er i tråd med tendensen i andre europæiske lande og de udmeldinger, som er kommet fra EU-kommissionen. Der bliver givet mulighed for, at årsregnskabslovens rammer kan udfyldes med standarder §136 = lovgivn.mæssig opbakning. Standarderne vil skulle udstedes af et privat organ udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - jfr. §137.1

Hvorfor ny std.setting-organisation i DK? 1) E&S utilfredse med revisor-dominans over std.setting i DK 2) E&S har set at IAS-std. kommer, men ønsker formelt at være herre i eget hus: vi vil ikke afgive lovgivningsmæssig suverænitet (carte blanche) til et udl. organ => brug for et DK godk.organ 3) E&S har erkendt at DK std. er nødvendige og ønsker at have en styrende rolle á la SEC: kompetence tildeles E&S via lovgivning, som delegeres fra E&S til et privatsektororgan = E&S har fat i den lange ende - std.setteren må (lige som FASB) udføre sit job til opdragsgiverens tilfredshed Ad1) jfr. bem. til §137: ”der er behov for en helt uafhængig org. med en uafhængig økonomi, som er sammensat af alle de berørte parter, som skal følge politisk godk. afstemningsregler ved vedtagelse af nye std.” Ad 2) jfr. bem. til §137.2: forinden E&S kan pålægge pligt til at følge IAS skal disse forelægges det danske std.setting-organisation Ad 3) jfr. bem. til §137.2: ”..lovgiver afgiver ingen kompetence ved at lade en org. udstede std. og kan til enhver tid beslutte at lovregulere ethvert tænkeligt regnskabsområde”

FSRs oplæg til ny DK std.setting-organisation Forslaget af 18. juni 2002 er clearet med DI og Kbh. Fondsbørs Observatører: E&S og Fin.tilsyn Evt. nedsættelse af Fortolkningskomité

FSRs oplæg til ny DK std.setting-organisation Regnskabspanelet: 10 medlemmer (3 aflæggere, 3 brugere, 1 fra højere læreanstalt, 3 revisorer (hvoraf 2 FSR - 1 FRR) Rolle: indtil 2005: udstede standarder for regnsk.klasse C og D (kl. B får kun én samlet standard) fra 2005: udstede standarder for klasse C => revurdere std.setting organets størrelse Kommentere diskussionspapirer og udkast til IFRS-standarder Koordinering med EFRAG (EU-kom. Rådgivningsorgan mht IFRS) Være ekspertpanel for regering, Folketing og E&S Men ikke: detaljeret teknisk gennemgang af arbejdet med nye std. = Regnskabsteknisk udvalgs rolle (REGU) - FSR organ

FSRs oplæg til ny DK std.setting-organisation Sekretariat: Stilles til rådighed af FSR Projektgrupper: 2-3 eksperter indenfor det pågældende område - sandsynligvis typisk hyret blandt medlemmer af FSR Rolle: Ansvarlige for udarbejdelse af diskussionspapirer, udkast og std. til godkendelse Finansiering: forventet budget afhænger af antal projekter, men i størrelsesordenen 2 mill. årligt - E&S har iflg. bem. til ÅRL forudset en vis statslig finansiering

FSRs oplæg til ny DK std.setting-organisation Due proces Udkast som først godk. af REGU dernæst panelet dernæst off. kommentering Evt. præs.møder Diskussions oplæg som først godk. af REGU dernæst panelet dernæst off. kommentering Nyt projekt igangsættes af regnsk.panelet efter konsultation af E&S Der nedsættes proj.grp. Evt. Godkendelse af panelet Ny DK Standard off. tilgængelig på nettet sammen med udkast og diskussionsoplæg og fortolkn. Spm.: hvad med revisordominans? Er der noget at gøre ved det? Og betyder det noget - skal de blot tilpasse IFRS-standarder til DK?

Indhold af DK regulering - Begrebsramme (framework) IASB’s Begrebsramme indføres i ÅRL via: § 11: overordnet målsætning for årsrapporten § 12: angivelse af brugerne og deres informationsbehov (overskriften er kvalitetskrav) § 13 - 16: generelle implementeringsregler (overskriften er grundlæggende forudsætninger) Bilag 1 C: Def. af regnskabets elementer Reglerne om indregning og måling under de enkelte regnskabs- klasser

Indhold af DK regulering - Begrebsramme (framework) § 12 angivelse af brugerne (utrolig bred): Personer, virksomheder, organisationer og off. myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder: nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder.

Indhold af DK regulering - Begrebsramme (framework) Dansk stakeholder vs. international shareholder fokus I Bemærkningerne til lovforslaget og ministerens kommentarer lidt modstridende udtalelser om brugernes kundskabsniveau: …nye brugere af regnskaber har ofte ikke den samme baggrund i regnskabsvæsen som de trad. regnskabsbrugere. Dette kræver, at såvel indholdet i årsregnskaber i trad. forstand, men også indhol- det i …andre beretninger…skal være endnu mere rettet mod brugere med mindre regnskabsteknisk kunnen… Desuden er kreditorer og fiskale myndigheder nævnt, hvilket vi ved kan påvirke regnskabets udformning væsentligt De Internationale regnskabsstandarder tager udgangspunkt i investorernes informationsbehov - Problem?

Indhold af DK regulering - Begrebsramme (framework) Citat Elling R&R nr.11 2000: Beslutningsnytte for investorerne er valgt som målsætning for lovforslagets begrebsramme, som derved bringes i overensstem- melse med målsætningen fra IASC. Investorernes informations- behov er så omfattende, at man forudsætter med denne målsætning at dække informationsbehovene hos kreditorer og andre interes- senter, der har behov for at følge udviklingen i virksomhedens indtjenings- og kapitalforhold med henblik på prognose (og kontrol). Henrik Steffensen R&R nr. 3 2001: Det er min opfattelse, at kredsen af brugere af supplerende beret- ninger ikke nødv.vist er sammenfaldende med brugergruppen for de alm., finansielle og lovpligtige oplysninger.

Indhold af DK regulering - Principper overordnet Balanceorienteret: def. på aktiver og forpl. styrende - pligt til at aktivere udv.proj. og immat.rettigheder i kl. C, leasing skal akt., restriktive regler for hensatte forpligtelser m.v. I forarbejderne udtrykkes stor sympati for værdibaseret regnskabs- aflæggelse Lovreglerne er tættere på værdibaseret regnskabsaflæggelse, men primært indenfor finansielle poster (§37) og investeringsaktiviteter (§38) På andre områder er det business as usual: kostprissystemet bliver i praksis ofte målingsgrundlaget - f.eks. materielle anlægsaktiver, hvor der er lagt gift ud for opskrivninger.

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS RV 3: Ekstraord.poster, fundamentale fejl samt ændr. i regnsk.mæs.skøn og i anvendt regnsk.praksis ~ IAS8 IAS8 tillader som allowed alternative at effekten fra korrektion af fundamentale fejl og ændr. i anvendt praksis medtages i årets res.opg. RV 3 tillader kun benchmark treatment: indregning direkte på EK med tilpasning af sammenligningstal RV3 giver dog i afsnit 36 carte blanche til at særlig regnsk.mæs. behandling af ændr. i praksis skal følges, hvis dette står i en dansk RV eller IAS/SIC - betydning i f.eks. RV10: førstegangsopskrivn. skal kun behandles fremadrettet = I modstrid med ÅRL!

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS RV 7 (Forskn. og udvikling) ~ delmængde af IAS 38 intangible assets Fælles: forskn. kan ikke aktiveres Udv.projekter: RV 7 siger kan - IAS38 siger skal (hvis bet. opfyldes) ÅRL siger skal for klasse C IAS38: kræver indregning af IPO ved egenfremstillede, RV 7 kræver det ikke. ÅRL kræver det for klasse C IAS38 tillader som allowed alternative måling af immaterielle til dags- værdi ved aktivt marked - ÅRL/RV tillader det ikke - pga. forbud i 4. Direktiv (hvilket beklages af regnskabsrådet)

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS RV 8 varebeholdninger ~ IAS 2 Iflg. IAS2 er LIFO tilladt alternative - RV 8: ej tilladt (ÅRL uklar) Iflg. ÅRL kan varebeholdninger opskrives - ej tilladt iht. RV8/IAS2

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS RV 16: investeringsejendomme ~ IAS40 RV 16: ingen valgmulighed for virks. som har inv.ejd. som hoved- aktivitet: kun dagsværdi-system muligt IAS40 - valgmulighed: dagsværdisystem eller kostpris-system RV16: krav om dagsværdisystem også hvor det ikke er hovedak- tivitet ÅRL: dette er kun muligt med henvisning til retvisende billede i §11.3

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS RV 17: hensatte forpligtelser, evt.forpl. og evt.akt. ~ IAS37 IAS bruger lidt højere tærskel for visse forhold - ”virtual certain”, hvor RV 17 bruger ”sandsynlig”. F.eks. indregning af evt.aktiver Forskel til ÅRL: RV 17 og IAS37 har skrappere krav til, hvornår der kan hensættes til omstrukturering

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS RV 18: virksomhedssammenslutninger ~ IAS22 IAS 22: opgørelse af minoritetsinteresser på overtagelsestidsp. kan ske på to måder: 1) minoriteten opgøres efter at også deres andel af dattervirks. aktiver og forpligtelser er omvurderet til dagsværdi 2) kun majoritetens andel af aktiver og forpligtelser omvurderes til dagsværdi - minoriteten opgøres som deres andel af dattervirks. regnskabsmæssige (bogførte) værdier RV18 tillader kun metode 1) Desuden: RV 18 tillader at der ikke oplyses om kostpris ved overt. ÅRL vs. RV/IAS: RV/IAS har skrappere krav for omstr.hensættelser

Indhold af DK regulering - Forskelle DK regulering - IAS Opsummering af ”væs.” forskelle: Valgmuligheder tilladt i IAS og ej i dansk regulering: Fundamentale fejl: effekt via res.opg. Ændr. regnsk.praksis: effekt via res.opg. Måling af immat. til dagsværdi ved aktivt marked LIFO tilladt Valgmulighed for alle investeringsejd. Opgørelse af minoritetsinteresser Desuden: Generel tendens til flere oplysninger iht. IAS - især fin.instrumenter og risici Herudover flere mindre forskelle Alt i alt: DK er p.t. duksedreng - men igen: IAS er moving target!