Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fra problemfiksering til løsningsorientering – Hotel Nyborg Strand den 4. december 2007 Gitte Daugaard,
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Program: fredag Leg, læring og læreplaner v/ Elisabeth Folker
Nørremarkskolen 30. oktober 2013
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Medarbejderudviklingssamtalen
National konference for VUM superbrugere
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Hva’ ska’ du med en telefon og et nummer når du ikke tør brug det.!
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Arbejdspladsudvikling
MIN skabelon MIN generalisering! MIN specielle virkelighed!
TERM modellen Introduktion til øvelse
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Supervision og faglig feedback
ARBEJDSGLÆDE, MOTIVATION OG ENERGI
Darum skole 4. november 2013.
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Talentinternat modul 3..
Stress og ledelse.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Projektlederens rolle(r)
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationen i institutionen – MI på MultifunC V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Læring i et vejledningsperspektiv
Den anerkendende interviewform
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Vejlederens kommunikation
Slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op
Gruppeudviklingssamtaler
Refleksioner og opsamling ift. i går
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Læreren som læringsleder
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Sådan bruger du præsentationen
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
At motivere til forandring
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
Modul 3.3 – At arbejde med læring
SUF - gevinstrealisering
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale Træne værktøjet; Skalaspørgsmål Introduktion til supervisionsmetoden; Det reflekterende team Frokost; ca. 11.30

Centrale værktøjer i Den motiverende samtale

Spejling Fremmer motivation for forandring Fremmer samarbejde i samtalen Borgeren føler sig mødt og forstået Sikrer at man forstår hinanden Mindsker modstand i samtalen Fungerer som løbende opsummeringer i samtalen

Ambivalens På den ene side… og på den anden side… På den ene side vil du gerne i job igen, og på den anden side føler du dig for syg til at varetage et job, lige nu.

Spejle konsekvenser På den ene side føler du dig for syg til at arbejde og ønsker pension, og på den anden side er du pt. ikke berettiget til en pension. På den ene side ønsker du at gå op i arbejdstid, og på den anden side er du bekymret for at du så igen går ned med stress.

Håndtering af modstand Længere fremme i forandringscirklen end borgeren øger modstand i samtalen At trække og at blive trukket

Øvelse: Spejling og ambivalens

Det reflekterende team Hvor mange kender metoden? Hvor mange har brugt den i supervision?

Hvorfor introduktion til Det reflekterende team? Kan give inspiration til de 3 dannede grupper Vigtigt at opbygge en god supervisionskultur Denne metode sikrer, at caseholder, ikke føler sig overvældet af en masse gode råd som fx: hvis jeg var dig, så…givet i bedste mening Usikkerhed i forhold til en faglig problemstilling ses som mulighed for fælles læring og ikke som svaghed eller nederlag

Brugen af Det reflekterende team Metoden kræver en god indføring Eksterne supervisor Stå stærkt hvis I tilegner Jer metoden – på den rigtige måde, og kan supervisere hinanden Lægge materiale og hjælpe i gang, hvis det bliver aktuelt for en, eller flere, af grupperne Nu præsenteres metoden, som har flere byggesten og flere roller

Det reflekterende team Et begreb som refererer til en arbejdsmåde, som er udviklet inden for den systemiske familieterapi Det reflekterende team er en udbredt metode i sagssupervision.

Metodens styrker Den gør brug af eksisterende ressourcer og viden i gruppen Kollegial støttende Man oplever, at andre har det på sammen måde som én selv Det der lykkedes, bliver også forstærket

Demonstration af Det reflekterende team Bygge scenariet op Knytte teori på praksis Forhåbentlig vil metodens principper og arbejdsgang stå klart efter i dag

Metodens byggesten En caseholder Et reflekterende team En supervisor Co-supervisor

Metodens opbygning Supervisor og caseholder sidder overfor hinanden med flipover i midten Det reflekterende team sidder i en halvmåne et stykke fra supervisor og caseholder Et billede på Det reflekterende team: En ”lyd-bog”

5 elementer i supervision Indhente information om casen Få kortlagt problemstillingerne Få prioriteret problemstillingerne Opnå forståelse af casens problemstilling Generere hypoteser og mulige veje frem

Caseholders rolle At uddybe casen Se Det reflekterende teams refleksioner som et tag-selv-bord.

Teamets rolle At reflektere over de opgaver de stilles af supervisor At opretholde en omsorgsfuld, jævnbyrdig og anerkendende stil i refleksionerne Halvcirklen lukkes når teamet reflekterer Halvcirklen åbnes når caseholder superviseres

Eks. på opgaver til Det reflekterende team Hvad kan man godt forstå hos caseholder? Hvad kan man identificere os med i caseholders dilemma? Hvor kender man dilemmaet fra i vort eget job? Hvad kan man godt forstå hos borgeren. Hvilke hypoteser har man i forhold til denne borgers adfærd? Hvad hører man om det, der virker, i kontakten ml caseholder og borger? Hvad hører man om borgerens ressourcer? Hvilke forhold savnes der information om, for at opnå en helhedsforståelse i sagen? Ud fra den forståelse som er opnået i gruppen, hvilke hypoteser kan man da have om, hvad den mest nærliggende måde at handle på? Hvad har denne supervision gjort mig opmærksom på er vigtigt, som jeg tager med mig videre herfra?

Supervisors rolle At lede supervisionen At åbne og lukke for Det reflekterende team At give Det reflekterende team opgaver Opretholde en omsorgsfuld, jævnbyrdig og anerkendende stil At bringe informationer og observationer frem af casen At få caseholder til at kortlægge problemet/ problemerne At få prioritere problemerne At opnå bedst mulig forståelse af problemet At få reflekteret over muligheder og nye veje frem Co-supervisors rolle

Hvad kan man tage op i supervision? En sag, hvori der er noget der forvirrer én Noget man har det vanskeligt med i en sag En sag hvor problemernes mængde er så overvældende, at man mister overblikket (Pause, supervisionen sættes i gang)

En faldgrube = løsningsiver! Hvis jeg var dig, så… Kunne du ikke bare… Jeg ville have gjort sådan…

Hvad gør vi ved løsningsiveren? Anerkend den; den er en ressource! Den har gjort sig umage i mange år! Den har meget viden, erfaring og faglig appetit!

Hvad skal den? Lige nu: Giv den en pause! Lige nu: Give os tid til at reflektere og få tænkt, vendt og drejet en sag Det vi sjældent har tid til i jobbet Tiden er godt givet ud Alle sager har en grad af generaliserbarhed

Hvordan kan vi så give feedback? Man kan formulere sig i hypoteser

Hypoteseformuleringer Jeg tænker på, om det kunne være sådan at man… Jeg spekulerer på, at hvis man gjorde sådan, så… Jeg får den hypotese, at vis man sagde.. så kunne det være… Teamet henvender sig ikke til caseholder, når de reflekterer Teamet siger ikke ”du” eller caseholderens navn Teamet formulerer sig med ”man” (Pause, Teamet reflekterer)

”Rummet” Supervisionsrummet betragtes som et værksted, hvor tvivl og uafklarethed bliver mødt med accept og interesse Komme ned i gear Trække vejret igennem Give sig tid til at tænke tanker færdige, som til daglige kun bliver tænkt halvt, fordi telefonen ringer

Rummets gevinst Tryghed. Her kan tages ting op, som man er usikker på, uden at frygte at de andre synes, man er inkompetent.

Forandringsprocessen