Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Klasseledelse Lene Heckmann.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Inspiration til reformarbejdet
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Alle børn er alles ansvar
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Lærerprofessionen.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Hva er god klasseledelse ?
Et fagligt løft af folkeskolen.
1. April 2014.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Målstyret læringsreform
Skolen og den sociale arv
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
1 Skriftlighed på nye måder efter reformen Pædagogiske udfordringer: Bedre studiekompetence – større progression Mere fordybelse – bedre individuel vejledning.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser [indsæt dato] [indsæt skolens navn] [Indsæt mødeforum] Trivselsmålingens resultater.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Vidensbaseret praksis i botilbud
Lærerrolleprojektet Titel: ’Nye lærerroller på VUC – øget gennemførelse gennem social ansvarlighed’ Formål: At nedbringe fravær og frafald på.
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
SIP3: Differentiering Temaer
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Selvevaluering og opfølgningsplan
Præsentationens transcript:

Opsamling på gruppearbejde på SIP2

Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik på højt læringsudbytte og effektiv ressourceanvendelse.”

Strukturerer for omlagt elevtid Fælles planlægning – forbedre forløb og skaber Næste gang – dialogen skal være central Skoleoplæg – (klasserumsledelse) i relation tilbagedifferentiering, samspil mellem, niveaudeling, overgange – læringsidentitet Evnen til læring – multitaskning – ikke noget nyt. Lærere og elevroller, relationskompetence, klasse Klasserumskultur – klasserumsledelse konkrete anvisninger – Styre efter faglige mål – det dialogiske klasserum

Fælles skoleudfordring -> Differentieret elevgrundlag, der gør det vanskeligt at udfordre alle elever (Ulriksen) Overvejelse: Enkelt indsatser eller sammenhængende strategier (full-scale) rettet mod de samme udfordringer (Hammer) -> behovet for forandringsteori (Hjemov)

Mål, midler og tegn Mål – vi skal motivere den enkelte elev, så alle bliver så dygtige som muligt Middel – Klare mål for faglige forløb og tydelige anvisninger på elevens potentialer for faglig progression –> oplevelsen af mestring (Hutters/Ulriksen) Tegn – eleverne udvikler et fagligt sprog for at udtrykke egne styrker og udfordringer i arbejdet med faget og bliver i stand til at opstille egne mål for undervisningen

Tilrettelæggelse af undervisningen Faglighed Vejledning Undervisningsdifferentiering Arbejdsformer Udvikling af elev- og lærersamarbejde

Faglighed: operationelle mål i fagene progression for tilegnelsen af faglige mål Systematisk evaluering af elevernes faglige progression

Vejledning: Systematisk og fremadrettet feedback på elevens progression – formativ feedback Inddragelse af elevernes egne mål for undervisningen (Leth Andersen) -> konkretisering: omlægning af … elevtid

Undervisningsdifferentiering: Overvejelse: Elevdifferentiering – holddeling efter niveau Undervisningsdifferentiering – forskellige mål, men inden for klassefællesskabet (Ulriksen)

Arbejdsformer Systematisk variation i arbejdsformer - mellem klasseundervisning og arbejde i mindre grupper med forskellige mål Faget i anvendelse: Kreative og innovative arbejdsformer (Hutters/Lauta)

Inddragelsen af eleverne i tilrette- læggelsen (Hutters/Ulriksen) Egne mål for undervisningen – eleverne inddrages i planlægning og læringsstrategier Sætte fokus på individuelle udfordringer

Samarbejde mellem lærere Systematisk videndeling – fælles planlægning af forløb Samarbejde om fælles faglige mål

Kvalitetssikring og opfølgning: Systematisk opsamling på mål og effekten af de anvendte midler Ledelsens rolle: - hvor forankres ansvaret for opfølgning på indsatser, mål og midler - faglig og pædagogisk sparring - konsekvenser for den pædagogiske planlægning

Kompetenceudvikling: Klasseledelse – mål og rammer for undervisningen Udvikling af metoder til evaluering af elevens faglige udvikling