Regnskabsanalyse HA 5. semester.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Advertisements

Copyright: Lektor Ole Sørensen, Ph.D.
7. Produktionsvirksomhedens regnskab
7. Produktionsvirksomhedens regnskab
God regnskabspraksis i DLBR
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Byerhverv i Ø90 Økonomi og Jura.
23.5 Kommentarer til årsregnskabet
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 4 - 7
Erhvervsøkonomi på HG Line Vinterberg.
Hvad kan din virksomhed gøre for at leve op til banker og leverandørers krav ? 6. oktober 2009.
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Regnskabsanalyse og Aktievurdering Kapitel 17
Nøgletal Metodemæssig fokus.
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
26.2 Kapacitetsomkostninger
16. Andre analyser Analyse af indtjeningsevnen Indtjeningsevnen
Regnskabsvurdering og - analyse
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
Økonomistyring og budgettering
L 5 Ekstern Økonomi Forretning og ledelse 2012.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
18.3 Kommentarer til budgetterne
12.6 Kommentarer til årsregnskabet
Behovet for regnskabsvæsen
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Pengestrømsopgørelsen Offentlige tilskud.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
13. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
8. Årsrapport for selskaber
6. Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Faglige orienteringsmøder Regnskabspraksis Januar 2009.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Pengestrømsopgørelser
Investering og Finansiering
12 - Regnskabsanalyse.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Regnskabsanalyse, HA 5. semester Lektion Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
Årsrapport 2010 Beskrivelse af indhold ”Ny ekstern”
PASSIVER EGENKAPITAL (Hvad virksomheden kan tåle at tabe)
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Disposition: A.Nogle bemærkninger om det finansielle system B.Generelt om fastsættelse af en virksomheds værdi C.Generelt om fastlæggelse af et aktivs.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Skat, inflation og kalkulationsrente
Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Kapitel 7
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Resultatopgørelse og balance for et APS (anpartsselskab)
Regnskabsanalyse Idé og grundlag.
Investering og Finansiering
Finansiering Peter Lynggard Investering og Finansiering Kapitel F1-3.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Kapitel 4 - Indlæringsmål
14.4 Langfristet lån Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
Side Investering og Finansiering Kapitel 8 Likviditetsbudgettering.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
pwc Dagens program: Opvarmning Pengestrømsopgørelser – hands on
18.4 Budgetteret balance Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
Økonomisk virksomhedsbeskrivelse © Charlotte Flyger, Ove Hedegaard og Preben Melander Regnskabsanalyse Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Kapitel 4.
Strategisk investering & finansiering Budgettering af cash flow Kapitel 3.
Strategisk investering & finansiering 2016
Kapitel 11 Anlægsaktiver.
Kapitel 4 Regnskabet.
KAPITEL 8 Likviditetsrisiko
Præsentationens transcript:

Regnskabsanalyse HA 5. semester

Formål med kurset Analyse af finansiering og likviditet Likviditetsgrader - beregning og begrænsninger Cash flow ratios Pengestrømsanalyser Forstå opstillingsform ved udarbejdes af pengestrømsanalyser Forstå hvad analytiker skal og kan bruge pengestrømsanalyser til Udlevering af opgave 5: Beregning af nøgletal for likviditet og finansiering for Flügger og eHuset

Likviditetsgrader

Likviditetsgrader Likviditetsgrader (LG) Med andre ord… viser forholdet mellem aktiver, der indenfor en kort periode (indenfor 1 år) kan omsættes til likvide betalingsmidler, og gæld, som indenfor en kort periode (indenfor 1 år) vil formindske de likvide betalingsmidler Med andre ord… et forsøg på at vise virksomhedens kortsigtede betalingsevne!!!

Likviditetsgrader (fortsat) Likviditetsgrad 1 (acid test) Ingen faste definitioner jf. DFF - men følgende kan bruges: Mest likvide aktiver = likvider, værdipapirer og varedebitorer Kortfristet fremmedkapital = kortfristet gæld i balancen, evt. reduceret med ikke-likviditetskrævende poster såsom periodeafgrænsningsposter

Likviditetsgrader (fortsat) Likviditetsgrad 2 (current ration) Ingen faste definitioner jf. DFF - men følgende kan bruges: Omsætningsformuen = omsætningsaktiver i balancen, evt. reduceret med ikke-lividitetsskabende poster såsom periodeafgrænsningsposter Kortfristet fremmedkapital = kortfristet gæld i balancen, evt. reduceret med ikke-likviditetskrævende poster såsom periodeafgrænsningsposter

Likviditetsgrader (fortsat) Hvornår er likviditetsgraden god? Likviditetsgrad 1 LG 1 viser den mest kortsigtede likviditetssituation (betaling af gælden nu og her) skal være > 1 Likviditetsgrad 2 LG 2 viser likviditetssituationen på lidt længere sigt bør være > 2 hvorfor > 2? bl.a. fordi det lidt længere sigte nødvendiggør større hensyntagen til den langfristede gæld, investeringer, etc. og bl.a. fordi der inddrages aktiv-poster med større usikkerhed på værdiansættelsen (f.eks. varelager) NB! - grænsen på 2 må ikke overfortolkes (bare en tommelfinger regel)

Likviditetsgrader (fortsat) Problemer med likviditetsgrader LG 1 & 2 antager egentlig non-going-concern kun i en sådan situation realiseres aktiver og gæld - ved going concern vil der jo altid være f.eks. både debitorer og kreditorer ligesom kassekreditten ofte er fortløbende HVIS non-going-concern så ville aktiverne typisk have en anden værdi - i flere tilfælde en mindre værd!!! f.eks. varelager som skal sælges på ”likvidations-basis” KONSEKVENS - de beregnede likviditetsgrader vil være overvurderede en virksomheds likviditet kan påvirkes af andre forhold end driften alene (det bogen kalder ”varekredsløbet”) f.eks. kan man jo godt sælge en bygning, som regnskabsmæssigt står opført under ”Anlægsaktiverne” f.eks. kapitalindskud, aktieemissioner o.l.

Likviditetsgrader (fortsat) Problemer med likviditetsgrader ”betalingsprofilen” på aktiv- henholdsvis gældselementet kan være meget varierende - f.eks. stor omsætningshastighed på debitorer og varelager, ctr. lav omsætningshastighed på kreditorer se eksempel i bogen side 72-75!!!

Likviditetsgrader (fortsat) Konklusion på anvendelsen af likviditetsgrader brug dem som indikator for forholdet mellem kortfristede poster aktiver gæld og især udviklingen heri faldende likviditetsgrad kan indikere problemer med at få skabt likviditet (og måske indtjening) stigende pengebindinger i varelager og debitorer nødvendigt for at skabe salg? faldende ”finansierings-muligheder” hos leverandørerne vurderer kreditorerne at der er større kreditrisiko? MEN - fortolkning af likviditetsgraderne kan IKKE stå alene!!! se pengestrømsopgørelsen

Cash flow ratios

Cash flow ratios Nøgletal som undersøger: Virksomhedens likviditet og solvens Operating cash flow (OCF) Cash current debt coverage Funds flow coverage (FFC) Cash interest coverage Virksomhedens levedygtighed/going concern Capital expenditure Total debt Total free cash (TFC) Cash flow adequacy (CFA) Analyse af soliditet og risiko - lektion 23-24

Cash flow ratios (fortsat) Generelt om cash flow ratios Hvad måler de: vi ønsker at måle dækning af det, der står i nævneren de midler vi ønsker at se tilstrækkeligheden af står i tælleren Indholdet i tælleren Pengestrøm fra driften efter korrektion for bindinger i arbejdskapitalen (CFFO) = kort sigte/præcis opgørelse EBIT (uden korrektion for bindinger i arbejdskapitalen) = længere sigte/”de store briller”

Cash flow ratios (fortsat) Operating cash flow (OCF) Måler virksomhedens evne til selv at generere kontanter til at betale gæld, der forfalder indenfor nær fremtid (1 år)

Cash flow ratios (fortsat) Operating cash flow (OCF) - eksempel CFFO = 167.000 Kortfristet gæld = 120.000 Viser, at virksomheden er i stand til selv at finansiere betalingen af den kortfristede gæld i det kommende år - HVIS CFFO bliver som det historisk har været mere korrekt kan anvendes budgetteret CFFO - men dette kender den eksterne analytiker typisk ikke

Cash flow ratios (fortsat) Cash current debt coverage Definitioner CFFO = Pengestrøm fra driften efter korrektion for bindinger i arbejdskapitalen Betalte udbytte = Betalt udbytte jf. pengestrømsopgørelse (svarer typisk til afsat skyldig udbytte i sidste års regnskab) Kortfristet gæld = Kortfristet gæld jf. balancen (forfald indenfor 1 år) Måler virksomhedens evne til at kunne betale sin kortfristede gæld tager i modsætning til OCF hensyn til ledelsens udbyttepolitik

Cash flow ratios (fortsat) Cash current debt coverage - eksempel CFFO = 167.000 Betalte udbytte = 50.000 Kortfristet gæld = 120.000 Under hensyntagen til den af ledelsen valgte udbyttepolitik kan virksomheden knap nok betale sin kortfristede gæld med det cash flow der er skabt i perioden (= behov for anden finansiering) - HVIS CFFO bliver som det historisk har været mere korrekt kan anvendes budgetteret CFFO - men dette kender den eksterne analytiker typisk ikke

Cash flow ratios (fortsat) Funds flow coverage (FFC) Definitioner: EBITDA = driftsresultat før afskrivninger og amortisering af goodwill Renter = Renteomkostninger jf. resultatopgørelsen Skattekorrigeret afdrag på gæld = afdrag på gæld jf. pengestrømsopgørelse/(1-skattesats) Skattekorrigeret udbytte præference aktier = udbytte præference aktier/(1-skattesats) Måler virksomhedens evne til at dække ”u-undgåelige” betalinger renter, afdrag (og udbytte)

Cash flow ratios (fortsat) Funds flow coverage (FFC) - eksempel EBITDA = 90.000 Renteomkostninger = 6.000 Afdrag på gæld = 21.000 Udbytte præf. aktier = 0 Skattesats = 30% Da over 1,0 kan renter og afdrag betales, og desuden er der mulighed for reinvestering og dermed vækst

Cash flow ratios (fortsat) Cash interest coverage Definitioner CFFO = Pengestrøm fra driften efter korrektion for bindinger i arbejdskapitalen Betalte renter = Betalte renter jf. pengestrømsopgørelsen (før skat) Betalt skat = Betalt skat i året jf. pengestrømsopgørelsen Måler virksomhedens evne til at kunne betale renter på hele sin gæld hvis < 1,0 er der risiko for ikke at kunne betale renter på lån, og dermed skal renterne betales ved at fremskaffe likviditet fra andre kilder

Cash flow ratios (fortsat) Cash interest coverage - eksempel CFFO = 167.000 Betalte renter = 100.000 Betalt skat = 33.000 Da over 1,0 kan renter betales, og desuden er der mulighed for reinvestering og dermed vækst

Pengstrømsanalyse

Pengestrømsanalyse Statements HUSK fra lektion 3-4 Profit is an opinion Cash is a fact HUSK fra lektion 3-4 investors fokus er på de fremtidige pengestrømme udbytte aktieavance DCF-model o.l. To grundskoler til regnskabsvæsen!

Pengestrømsanalyse (fortsat) Lovkrav iht DK GAAP Klasse A og B virksomheder kan udarbejde pengestrømsopgørelse Klasse C og D virksomheder skal udarbejde pengestrømsopgørelse Regnskabsvejledning nr. 1: Større virksomheder skal/bør udarbejde en finansieringsanalyse Oplysningspligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer Årsregnskaberne for børsnoterede aktieselskaber skal indeholde en finansieringsopgørelse Regnskabsvejledning nr. 11 Pengestrømsopgørelsen Hvis ingen pengestrømsanalyse? prøv evt. selv at lave en ”rå” analyse - især så cash flow fra driften kan estimeres

Pengestrømsanalyse (fortsat) Formål med pengestrømsanalysen at give information om virksomhedens pengestrømme for en periode at knytte forbindelsen mellem resultatopgørelsen og balancen samt vise, hvorledes og i hvilket omfang periodens drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet har påvirket virksomhedens likvider

Pengestrømsanalyse (fortsat) Hvad kan man anvende pengestrømsanalysen til? analyse af virksomhedens finansielle fleksibilitet evnen til at klare uventede likviditetsproblemer via træk på uudnyttede kreditrammer, salg af driftsfremmede aktiver, etc. kan anlægsinvesteringerne finansieres via nettopengestrømmene fra driften? eller skal der lånes analyse af virksomhedens afhængighed af ekstern kapital og dermed udviklingen i de finansielle markeder og renten analyse af, hvorvidt udbyttepolitikken er nært forbundet med virksomhedens generering af nettopengestrømme fra driften f.eks. resultat på 20 mio, CFFO på 5 mio og udbytte på 15 mio

Pengestrømsanalyse (fortsat) Hvad kan man anvende pengestrømsanalysen til? analyse af stabiliteten i nettopengestrømmene fra driften som finansieringskilde kilde til selvfinansieret vækst analyse af virksomhedens valg af finansieringsformer til finansiering af vækst og opkøb analyse af virksomhedens investerings- og finansieringsmønster

Pengestrømsanalyse (fortsat) Pengestrømsanalysens opbygning Pengestrømme fra Driftsaktivitet 1.000 Investeringsaktivitet -450 Finansieringsaktivitet 300 Periodens forskydning i likvider 850 Likvider, primo 250 Likvider, ultimo 1.100 Uudnyttede kreditrammer 2.500 Likviditetsreserve 3.600

Pengestrømsanalyse (fortsat) Driftsaktivitet betalinger afledt af virksomhedens hovedaktivitet og af andre aktiviteter, der ikke er investerings- eller finansieringsaktivitet Investeringsaktivitet betalinger afledt af køb og salg af anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvider Finansieringsaktivitet betalinger afledt af ænderinger i størrelsen eller sammensætningen af virksomhedens egenkapital eller lån Likvide midler likvider kortfristede værdipapirer evt. kortfristet gæld

Pengestrømsanalyse (fortsat) Pengestrømsmodeller Indirekte metoder beholdningsforskydningsmodellen nettoomsætning omkostninger ekskl. regnskabstekniske poster (ej likviditet) ændringer i driftskapital afstemningsmodellen årets resultat regulering for regnskabstekniske poster Direkte metode (betalingsstrømsmodelle) indbetalinger fra kunder udbetalt til leverandører udbetalt til personale m.v. Sammenhæng til salg (aktivitet) skal ”håndteres” særskilt Meget svært at se sammenhængen til aktivitet / rentabilitet

Pengestrømsanalyse (fortsat) Afskrivninger Andel af resultat i associeret virk. Renteindtægter o.l. Renteudgifter o.l. Skat af årets resultat Tilgodehavender Varebeholdninger Levarandørgæld m.v. Materielle anlægsaktiver 2.250 Varebeholdninger 10.000 Tilgodehavender 12.250 Udskudt skat -2.500 Kortfristet gæld -16.000 Koncerngoodwill 1.250 Kontant ansk.sum 7.250

Pengestrømsanalyse (fortsat) Fortolkning af pengestrømsanalyser generelle retningslinier for hvad et tilfredsstillende cash flow er findes IKKE følgende bør dog gennemgås: CFFO ift. årets resultat jo kortere afstand - jo færre regnskabstekniske poster - ”quality of earnings” hvor nær er overskuddet dets realisation i nettobetalinger (sammenhold til DCF-model) CFFO ift. nettoomsætningen (aktiviteten) stigende omsætningen - stigende CFFO? osv. ændringer i driftskapitalen debitorer, varelager og kreditorer

Pengestrømsanalyse (fortsat) Fortolkning af pengestrømsanalyser investeringer / afskrivninger investeringer = afskrivninger? frit cash flow = pengestrøm fra driften (CFFO) - investeringer frihedsgrader (finansiel fleksibilitet) valgte finansieringsformer og udvikling heri selvfinansiering gældsoptagelse egenkapital udvidelse finansieringsbehov fremover herunder finansiering af vækst udbyttepolitik ”strategisk” cash flow - hvor er virksomheden? BCG-matrix og produkt-livscyklus f.eks. investeringsbehov ctr. ”cash cow” Dyr / billig finansiering?

Opgave 5 Beregning af nøgletal for finansiering og likviditet for Flügger og eHuset

Opgave Med udgangspunkt i regnskaberne for Flügger og eHuset laves følgende: Beregn og kommenter likviditetsgrad 1 & 2 samt cash flow ratios for minimum de seneste 3 år niveau udviklingsretning og -hastighed konklusion!!! Kommenter selskabernes pengestrømsanalyse for minimum de seneste 3 år cash flow fra drift, investering og finansiering sammenhæng til rentabilitet og indtjening