Investering og Finansiering

Præsentationer af emnet: "Investering og Finansiering"— Præsentationens transcript:

1 Investering og Finansiering
Kapitel 7 Kapitalbehovsberegning

2 Disposition 7.1 Formål 7.2 Behovet for anlægskapital
7.3 Behovet for driftskapital 7.4 Beregning af gennemsnitlig pengebinding

3 7.1 Formål Tidsmæssig forskydning mellem ind- og udbetalinger kræver finansiering Kapitalbehov som beholdningsbegreb Den gennemsnitlige pengebinding i aktiverne Omkostningsformål Kapitalbehov som strømbegreb Hvordan udvikler finansieringsbehovet sig Finansieringsformål Anlægskapital-/driftskapitalbehov Langsigtede finansieringsbehov Kapitalbehov på kort-/mellemlangt sigt Udviklingen i driftskapitalbehovet (cash-flow - pengestrømme) Det permanente kapitalbehov (gns. pengebinding) Beholdningsbegrebet er knyttet til den gennemsnitlige pengebinding der er i et aktiv, f.eks. Et lager eller i en debitormasse, altså hvad vi i gennemsnit ofrer i tabt rente eller hvad vi betaler i lånerente ved at binde pengene i aktivet. Dette er et omkostningskalkulations-formål!!

4 7.2 Behovet for anlægskapital
Behovet til stede ved etablering, udvidelser og Geninvesteringer Anlægsbudget Delprojekters indhold, udgift og tidsmæssig placering af ud-/indbetalinger. Kapitalbehovets udvikling i anlægsperioden Risiko-analyse – den kritiske vej i projektet

5 7.3 Behovet for driftskapital
Beholdningsforskydningsmodellen Ind- og udbetalingsmodellen = pengestrømsmodellen eller cash-flow modellen Henvisninger: Eksempel i bogen p med cash-flow Eksempel fra Jens Ocksen Jensen’s bog Økonomistyring og Budgettering, Kap. 4 SpanCom med både cash-flow og beholdningsforskydningsmodellen Beholdningsforskydningsmodellen beregnes normalt for et år, kvartal evt. måned. Ind- og udbetalingsmetoden er mest anvendt ved kortere perioder med behov for tæt likviditetsstyring. Begge metoder giver naturligvis samme resultat, og det er derfor underordnet hvilken én man bruger, men cashflow-modellen er formentlig den letteste at forstå!

6 7.4 Gennemsnitlig pengebinding
Hvor meget kapital har vi bundet i omsætnings-formuen? Risiko-aspektet: Hvor sårbar er virksomheden for den løbende fornyelse af kortsigtede kreditter? Investeringskalkuler. Hvor meget taber vi i mistet renteindtægt ved at binde penge i produktionen. Beregning af gns. pengebinding Opdeling i enkeltbeholdninger Opdeling i omkostningsarter Beregninger beror på gennemsnitstal og tager ikke højde for variationen. Det er derfor bedre at udarbejde en finansplan med nøjagtig bestemmelse af ind- og udbetalingers placering, incl. en risikoanalyse med forskellige scenarier! Den mere permanente del af omsætningsformuen skal finansieres med langfristet kapital. Kun den kortsigtede del skal finansieres med kortsigtede kreditter. Rentetabet på omsætningsformuens gennemsnitlige pengebinding svarer derfor til lånerenten

7 Opdeling i enkeltbeholdninger
Gennemsnitlig pengebinding i Råvarelagre Varer i arbejde Færdigvarelager Varer under transport Debitorer Varekreditorer Minder om indholdet i beholdningsforskydningsmodellen!

8 Nyt projekt – eksempel p. 150 f.
Omsætning kr Omkostninger Løn kr Mat. kr kr DB1 kr Salgs- og adm. Omk. kr DB2 kr

9 Gns. pengebinding pr. beholdning
Varekreditorer betales kontant Råvarer indkøbes hver 2. måned Gns. pengebinding ,- kr. hver 2. måned, d.v.s. kr ,- i gennemsnit Varer under forarb. (prod.tid er 4 uger~1 md.) Materialer svarer til kr ,- i gns. Lønninger på kr ,- pr. md. forbruges jævnt henover måneden, svarende til kr ,- i gns. I alt kr ,- Bemærk her at salgs- og markedsføringsomkostninger er antaget påløbet i forbindelse med indgangen på færdigvarelageret! Ligeledes påløber materiale-omkostningerne straks. Bemærk også at bindingen i færdigvarelageret angives til kostpriser!

10 Gns. pengebinding pr. beholdning
Færdigvarelagertid = 1 uge (4 uger= 1 md.) Samlet kost for færdigvarer er (1,26 + 0, 18) mio. kr. Gns. pengebinding er /48= kr ,- Debitorer Af den samlede omkostning på 1,44 mio. kr. er 1/3 bundet i 2 uger og 1/3 i 4 uger (resten kontant), d.v.s. den gennemsnitlige bindingstid er 2 uger = ½ md, svarende til kr / 24 = kr ,- Samlet gns. pengebinding er kr ,- Bemærk at bindingen i debitorer er beregnet på grundlag af omkostningerne og ikke på grundlag af salgspriser. Det beror på, at det finansielle træk, der er ved at OPBYGGE debitormassen, kun består af de omkostninger der har været ved at frembringe varen. Men når først debitormassen er kørt ind, og vi laver beregninger på hvad f.eks. en forlænget kredittid vil betyde, ja så regner vi i likviditetstabet ud i forhold til omsætningen. Det er således situationsbestemt om ændring i debitormassen skal vurderes til salgs- eller kostpriser. Når i øvrigt ”systemet” er kørt ind, er der jo ikke nogen nævneværdige ændringer i debitormassen og så er det jo underordnet om ændringer tages til kost- eller salgspris!

11 Opdeling i omkostningsarter
For hver omkostningsart beregnes de gennemsnitlige bindingstider i f.eks. uger omkostningerne pr. uge den gennemsnitlige pengebinding ved at gange bindingstiden med omkostningen

12 Bindingstider Bindings-periode i uger Kredi-torer Råvare-lager
Produk-tion Færdig-varer Debi-torer I alt Råvare- Omkostninger 4 1 2 11 Løn- omkostninger - 5 Salgs- og Adm- 3

13 Gns. pengebinding pr. omk.art
pr. uge Gns. bindingstid i uger Gns. Penge-binding Råvarer /48= 18.750,- 11 ,- Lønninger /48= 7.500,- 5 37.500,- Salg- og adm /48= 3.750,- 3 11.250,- I alt ,-

14 Opgaver i Kapitel 7: Opgave 10 – 14 p f.