Drama og æstetiske læreprocesser Drama i danskundervisningens litteraturundervisning

Program Opsamling fra sidst Drama og de æstetiske læreprocesser i dansk – oplæg med spørgsmål og diskussion ”skibsdrengens fortælling” Procesorienteret skabende fortolkningsarbejde ”rationel” fortolkning af novellen Opsamling med refleksioner Kort introduktion til studieopgaven – evt. spørgsmål

Æstetik og læring ”Samspillet mellem sansning og forståelse er så intimt som tænkes kan. Vi sanser intet uden at forstå det. Til trods for det forarbejder forståelsen ikke det sansede, det er den ude af stand til. Sansningen er og forbliver intakt, så forstået det sansede også er.” (K.E. Løgstrup)

Æstetik og læring Æstetisk erkendelse bygger på: at sanse verden At kunne fordybe sig At være til stede i nuet At kunne glemme sig selv At kunne udtrykke sig

Æstetik og læring Æstetiske læreprocesser bygger på den sanselige erkendelse Æstetiske erfaringer og oplevelser kan bidrage til at give os identitet som mennesker Æstetiske læreprocesser er dem, der efterligner den kunstneriske arbejdsmåde ”I skolen skal både den kropslige og den intellektuelle udvikling tilgodeses.” (fælles mål for elevernes alsidige og personlige udvikling) – obs. læringsstile

Æstetik og læring Æstetisk erkendelse er tæt knyttet til kunstnerens erkendelsesfelt: Kunstneren giver udtryk for ideer, følelser, tanker i ofte sanselig symbolladet form At kunne sætte form på et indhold At kunne strukturere et indtryk til et udtryk Hertil skal kunstneren have et sprog, der kan være kroppens, musikkens, billedernes eller digtningens udtryksformer

Fælles mål for dansk ”Derfor har arbejdet i dansk to sider: en musisk side hvor eleverne oplever, sanser, føler, fantaserer, eksperimenterer, skaber og leger, og en rationel side, hvor de undersøger, analyserer, iagttager, diskuterer, argumenterer og redegør. De to sider beskrives adskilt, men de forenes i danskfagets centrale områder, hvor intellektualitet og æstetik, bevidsthed og indlevelse indgår i et komplekst samspil.” (Fælles mål for dansk – undervisningsvejledningen)

Drama Særstatus iblandt de æstetiske erkendelsesformer, fordi mennesket selv med krop og stemme er udtryksmidlet. Arbejde med drama åbner for læreprocesser, der styrker eleven i flere kompetencer: Æstetisk kompetence Empatisk kompetence Ekspressiv kompetence Handlekompetence Social kompetence

Drama i danskundervisningen Kendskab til drama som en genre og indblik i teaterhistorien Analyse af dramastykker – klassiske og moderne At lære at udtrykke sig i dramatisk form, at spille teater At bruge drama som en metode til at tolke tekster Drama og noveller Drama og lyrik Kanon og drama Drama i forhold til mundtlighed og fortælling

Drama De tre hovedgenrer inden for fiktion – epik, lyrik og drama Det klassiske dramas to hovedformer: Komedien – ”Erasmus Montanus”, ”Den eneste ene”, ”Italiensk for begyndere” Tragedien – ”Romeo og Julie”, Schillers tragedier, adskillige katastrofefilm

Drama – klassisk komposition

Drama - andre modeller Cirkulær dramaturgi Aktantmodellen 3 akt-modellen Obs. Dramaturgiske modeller

Analyse af Drama Overordnet præsentation – genre, handling Komposition Temaer Personer og deres relationer Regibemærkninger Fortolkning – budskab(er), grundholdninger (i forhold til stykkets nutid og tiden i dag) Perspektivering Teaterhistoriske referecer

Dramaets faser Motivationsfasen (etablering) – stemningsskabende, vigtig for indlevelsen Spillefasen (agering) – dramaaktiviteter, der bearbejder teksten, ideen. Der konstrueres betydning i fortolkningsfællesskabet ved hjælp af kroppen og stemmen som redskaber Refleksionsfasen (kommentering) – læringen gøres eksplicit, bearbejdning af praksis, evt. fortsættelse ved skrivefase, meddigtning, essay-skrivning, digt, dagbog (Boelt 2007)

Refleksionsspørgsmål Hvordan kan man fortolke en tekst ved hjælp af drama? Hvor vigtige er de æstetiske læreprocesser? Hvad betyder det for danskundervisningen generelt, at børn (og voksne) lærer på forskellige måder? Hvad betyder det for lærerens rolle som tilrettelægger af undervisningen?

Skibsdrengens fortælling Ind i teksten visualisering Alle lukker øjnene og fremkalder et billede, der har gjort indtryk – tænk i rum, figur og forløb Udveksling af billeder med hinanden i grupper på 4 Fortælleøvelse Fortæl historien igen – man skifter (giver appelsinen videre), når man ikke kan huske mere End med at fortælle hele novellen i 8 essenssætninger (appelsinen går rundt 2 gange)

Skibsdrengens fortælling Tegneserie- statuer med kroppen (ca. 15 min) Gruppen viser nu novellen i form af en tegneserie i fire statuebilleder Overgange mellem billederne vises i slowmotion Tegneserierne vises for hinanden

Skibsdrengens fortælling Rollespil Personkarakteristik Replikarbejde Parvis iscenesættelse af replikkerne i mødet mellem Simon og Nora Vi ser enkelte iscenesættelser

Replikkerne Simon: ”Hvad står du og kigger efter?” Nora: ”På den mand, som jeg skal giftes med.” Simon: ”Det er så vel mig”. Nora: ”Ha – ha! – han er noget mere voksen end du. Simon: ”Vi du have en appelsin?” Nora: ”Hvorfor spiser du den ikke selv?” Simon: ”vil du give mig et kys for appelsinen?” Nora: ”Ja, jeg vil godt kysse dig.”

Skibsdrengens fortælling Iscenesættelse af novellen 4 grupper arbejder med novellens 4 dele Krav hertil: Replikker Et frysbillede En rekvisit En sang eller dele af en sang Novellen vises i dramatisk form

Skibsdrengens fortælling Refleksion i grupperne Hvad sker der med forståelsen af teksten, når den udtrykkes i dramatisk form? Hvilke meddigtningsmuligheder er der i ”Skibsdrengens fortælling? Hvilke temaer, motiver og budskaber er der i novellen? Hvilke andre analytiske forhold er væsentlige i forhold til en lærerfaglig analyse af teksten? (obs. Analysemodel anvendes til ”rationel analyse og fortolkning af novellen)

Studieopgave hold 29.07 Tekst ”Lirekassen” af Tom Kristensen fra 1922. Teksten og spørgsmålene er taget fra undervisningsmaterialet ”Kanon – på mellemtrinet” udgivet på forlaget Alinea.

Opgaven I skal udarbejde en fagdidaktisk begrundet skitse til et undervisningsforløb i ”Lirekassen” med særlig fokus på mundtlighed. Forløbet skal være rettet imod 6.klassetrin. Skitsen skal blandt andet indeholde eksempler på faglige mål, samt forslag til arbejds- og evalueringsformer.

Proces og organisering I ugerne 50 og 51 arbejder studiegrupperne med opgaven og forbereder en mundtlig præsentation af det skitserede undervisningsforløb. Torsdag i uge 51 præsenterer studiegrupperne det skitserede forløb for holdet, og der arbejdes med respons. Den færdige skitse sendes skriftligt til Rabo@viauc.dk, der læser og giver skriftlig feedback til grupperne – sendes senest d.3.januar 2010.

Husk En fagdidaktisk skitse til et undervisningsforløb opstår på baggrund af en lærerfaglig analyse I kan med fordel inddrage ”Fælles mål”, når I sætter mål op for forløbet I kan med fordel inddrage alle de tekster, vi har læst i forbindelse med mundtlighedsforløbet i jeres opgave