Vad är kvalitet i individuella undervisningsplaner i Särvux?

Kvalitet Latin ”Qualitas” betyder beskaffenhed, art eller egenskab. At noget har den egenskab, der passer til de opgaver, det skal bruges til. I mødet med mennesker er kvalitet noget man først kan udtale sig om efter den er oplevet. Kvalitet oplever man først, når man har oplevet ikke-kvalitet og ikke-kvalitet oplever man først når man har oplevet kvalitet. Det afhænger af forventninger og indsigt.

Professionalisering og demokratisering Hvis uddannelsesinstitutioner skal kunne modvirke tendensen til udefra kommende styring skal selvrefleksionen styrkes gennem professionalisering og demokratisering. Den enkelte organisation må sætte kritisk lys på sin egen virksomhed for at nå frem mod at blive en bedre uddannelsesinstitution. Den didaktiske rationalitet er modvægt politiske krav om effektiv målstyring og målelig kvalitetsudvikling.

K1 som drejer sig om, at lærerne skal være kompetente til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Funktionshandlingerne på dette niveau bliver, at undervise i forhold til en given plan for organisationsmedlemmerne hvor lærer/elev bliver centrale. Dygtighed og kvalitet i planlægning, gennemførelsen og evaluering af undervisningen bliver altså organisationens første kompetenceniveau. K2 drejer sig om, at lærerne er kompetente til, at fortolke og selv være med i udarbejdelsen af læseplaner. Funktionshandlingerne på dette niveau bliver ikke at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, men at overveje, planlægge og evaluere undervisningen i forhold til overordnede mål og principper. Her bliver kommunikationen med de ansatte som kolleger væsentlige. Lykkes dette, mener Dale, at skolen opstår som organisation og derved får et behov for at udvikle organisationsdidaktik K3 drejer sig om, at lærerne skal være kompetente til at kommunikere i og konstruere didaktisk teori. Funktionshandlingerne bliver at fremføre argumenter for at begrunde standpunkter og at drøfte begreber. Systematisering af funktionshandlingerne fører til en forskningspraksis som bl.a. betyder, at fremføre argumenter i ordnet form. Det betyder, at det overordnede i forbindelse med en professionel organisation er, om der udvikles og anvendes teori i forhold til organisationens aktiviteter.

Goodlad peger på fem niveauer før udformning af en plan til gennemførelse. 1)      Ideernes plan – tanker og ideologier, der ligger til grund for vedtagelsen af lov og bekendtgørelse. 2)      Den formelle plan – tanker og ideologier nedfældes og vedtages som politiske mål for området.   3)      Den opfattede plan – vejledninger og bekendtgørelser bliver tolket på forskellige måder i skolernes målsætninger og blandt lærerne. Den opfattede plan er afgørende for det næste niveau – den iværksatte plan 4)      Den iværksatte plan – det der faktisk foregår i undervisningen. Denne er afgørende for, hvad deltagerne oplever og erfarer i den erfarede plan 5)      Den erfarede plan. Hvad deltagerne oplever og erfarer.

dannelse Formal material

Skidmore, 1996 Tre paradigmer i specialpædagogisk forskning: Paradigme: Epistemologisk fokusniveau: årsagsforklaring: udgangspunkt: Psyko- Positivistisk/ Mikro behov for medicinsk Empirisk (individet) specialundervisning opstår pga dysfunktioner hos individet Sociologiske strukturalistisk Makro Specialundervisning (samfundet) opstår pga uligheder i samfundet. Udpegning og sortering. Organisatoriske funktionalistisk Meso Specialundervisning (institutionen) opstår pga mangler i skolens organisation

“..to stop thinking of special educational needs as human pathologies, and to start thinking of disabilities and handicaps as organizational pathologies, as artefacts of the traditional curriculum” (Skrtic)

The new pardigm, first, sees the institution of the school, and often indeed the special and/or residential school, as one of the key defining mechanisms, which is regarded as actually creating pupils’ problems and pupils’ needs for help of various kinds (Reynolds, 1991)

”Betegnelsen ”handicap” betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre.

””Ikke særlige” mennesker, der har særlige behov” Grunder specialundervisning sig på en særlig specialpædagogisk teori? eller forstås den bedst ved hjælp af samme teorier og metoder som anvendes i den almindelige undervisning? Clausen og Kirkebæk, 1996 redegør for, hvorledes der i det faglige landskab hersker to opfattelser af, hvad specialpædagogik er. I den ene opfattelse retter specialpædagogik sig mod mennesker med særlige behov. I den anden opfattelse retter specialpædagogik sig mod særlige mennesker. I opfattelsen af at specialpædagogik retter sig mod mennesker med særlige behov bliver hensigten med specialundervisning at udvikle mulighederne for at mennesker med handicap kan få adgang både til dannelsens mulighed og egen personlig udvikling i ligeværdigt fællesskab med andre.

”Hvor specialpædagogikken retter sig mod særlige mennesker svigtes opgaven med at bygge bro fra specialpædagogikken til pædagogikkens og psykologiens almenområder – det der for os at se netop skulle være specialpædagogikkens særlige fokus og fornemste opgave”. (Clausen og Kirkebæk, 1996)

Den specialpædagogiske didaktik 1. Afdækning af forudsætninger 2. Mål 3. Valg af fag, indhold, emner

System Pædagogisk interesse interesse Objektivitet Beskrivelser, processer Økonomi Indlæringsstrategier Psykometrisk testning Dynamisk testning Mekanisk Humanistisk-dialektisk Diagnose Indlæring/indlevelse Funktion Evne

ICF nuancerer diagnoser givet efter ICD-10 Fælles og ensartet klassifikation af funktionsnedsættelse Er en biopsykosocial model. Anskuer funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv Flytter fokus fra sygdom og helbredelse til, hvad der har betydning i hverdagsliv, fællesskaber og samfundet

hest Hat Klaver Hus Sø Sko avis Kommode blyant fjernsyn

Om mål

TYKKE mål Opnå større indsigt i egen identitet. Styrke social kompetence Opnå større livskvalitet, selvstændighed og handlekompetence

Tynde mål Lære at skrive navn og adresse Lære at tælle 0-100 Lære klokken hel/halv/kvart

Tykke færdighedsmål Lære hensigtsmæssige rutiner for dagligdagens gøremål Aflære uhensigtsmæssige rutiner

Mål Et mål handler om noget man skal lære. Fra A til B. det er fx ikke et mål at samarbejde med andre om at færdiggøre en fælles opgave. Det er noget man gør. Det er et mål, hvis eleven skal lære at samarbejde med andre. Et ”bredt” mål, der skal gøres mere præcist for at være egnet til evaluering. Hvordan samarbejde? I hvilke situationer skal elevens læring vise sig?

indhold At ”arbejde” med noget er ikke et mål – det er indhold: ”eleven skal arbejde med enkle logisk/matematiske opgaver”. Det er heller ikke et mål (fra hjemkundskab) at eleven skal ”være med til at skære, skylle og snitte. Være med til at stege egen bøf, fisk. Være med til at bage, røre, piske. Være med til at skylle af og tørre borde af” osv. Det er indhold. Det er hvad eleven skal gøre. Ikke hvad eleven skal lære.

Mål Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsafgrænset

Formål: erkende egne muligheder og dermed også begrænsninger, skal støttes i Opdagelsen og undersøgelsen af detaljer i sit liv, få styrket selvtillid og selvværd Mål, delmål Lis er en meget venlig og imødekommende person. Hun arbejder bedst på områder, Hvor hun kan bruge private associationer. Enten skal lis have interesse for indlæringen, ellers skal denne bygge på kendt stof. På grund af lis’ korte hukommelsesspændvidde skal undervisningen tage udgangspunkt i små enheder (max. 3 enheder), som understøttes sprogligt, motorisk eller visuelt. Viden skal indlæres praktisk og med megen gentagelse. Lis skal lære at sætte tempoet ned. Hun har en tendens til at sjuske sig gennem opgaver, som hun ikke rigtig er sikker på, at hun kan klar. Hun skal lære at det er legalt at tage sig tid til at arbejde med tingene. På den måde får hun mulighed for at opdage glæden ved at lave et godt stykke arbejde. Lis vil kunne få hjælp fra sin særdeles stærke motorik. Hun bruger allerede sprog og bevægelser til at holde koncentrationen. Disse strategier skal lis have hjælp til at videreudvikle. Lis vil ifølge den pædagogiske afdækning kunne få glæde af at få styrket sin finmotorik.Umiddelbart giver Hun udtryk for, at hun ikke har lyst til at sidde og nørkle med nipsting.Dette kan skyldes at hun har problemer med synet.

Mål oktober 2001 Evaluering januar 2002 Reviderede mål jan. 2002 Lære kl. Forbedre stavefærdighed Forbedre skriftlig formuleringsevne Udvikle læseevne Lære at styre pengekassen ved køb i formiddagspausen. Hun er meget motiveret for at blive bedre til at læse. Hun arbejder meget koncentreret med dette. hun har også arbejdet med matematik, faktor 2. kl. hun ønsker at blive bedre til at afveje og afmåle i køkkenet Øge hendes ordforråd. Forbedre læseniveauet Forbedre stavefærdighed og skriftlige formuleringsevne. Lære at afveje kg, mål l og dl.

om evaluering Evaluering er den systematiske indsamling, analyse og fortolkning af informationer om aktiviteter og udbytte af aktuelle programmer for at de interesserede parter kan bedømme aspekter af, hvad programmet gør og påvirker.

Rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt har udtalt om evaluering: ”Der er selvfølgelig visse præstationer, som man kan måle og evaluere, det vil vi blive ved med. Men ellers vil vi benytte os af mere æstetiske paradigmer. Det vil sige flere ord og færre tal, og nærmere en anmeldelse end en karaktergivning.” Det er hensigten at evalueringer skal kunne differentieres på samme måde som undervisningen differentieres.

Hvordan har gruppen fungeret Hvordan har gruppen fungeret?Det er en gruppe elever med mange forskellige forudsætninger og behov, både fysisk, psykisk og socialt. Deres funktionsniveau har været meget varierende. I den svageste ende har egentlig undervisning ikke været mulig, og i den bedste ende har enkelte kunnet formulere sig skriftligt. Praktisk har deres evner og motivation også været meget forskellig. Nogle få har kunnet arbejde meget selvstændigt, medens andre hele tiden har haft brug for støtte og opbakning. Alle eleverne kendte hinanden før de startede i projektet. Umiddelbart virkede gruppen uhomogen, men efterhånden er de blevet godt rystet sammen og har fået glæde af hinandens forskelligheder. Ingen er blevet egentlig moppet eller udstødt, men der er heller inden, der er blevet så meget venner, at de ses uden for skoletiden.Til tider kan de være svære at motivere, men stort set har det fungeret godt. Vi har som personale forsøgt at møde hver enkelt elev på hans/hendes præmisser ift de forskellige aktiviteter. Udbudet er meget alsidigt og rummer noget for enhver smag. Hovedvægten har ligget på skoleundervisning, tilberedning af mad og specialiteter og fysisk udfoldelse. Det har udviklet her enkelt elev og forbedret deres kompetencer. Ingen har været fysisk voldelige, og der har kun været få konflikter. Disse har vi forsøgt at løse på den bedst mulige måde for at sikre et godt samvær og samspil eleverne imellem også mellem eleverne og personalet.

Niels Egelund: omkring systematisk dokumentation, hvad enten det er kvalitativt eller kvantitativt. Dokumentation indsamlet uden en form for regelmæssighed vil være ideosynkratisk. Det vil sige rette sig efter, hvad indsamleren særligt har for øje og give et usystematisk billede af situationen.

Specialpædagogik og kvalitet Systematik Didaktik Evalueringsredskaber Individuelle undervisningsplaner Logbog Portfolio dagbog

Evalueringsmetoder i specialundervisning Den individuelle undervisningsplan Mål middel hierarki Logbog Dagbog Portfolio Scatterplot Test/retest

Hvem har planen? 1. Synliggøre for eleven 2. lærerens arbejdsredskab 3. dokumentation i relation til systemkrav Ad. 1. Individuelle fremgangsmåder for formidlingen: video, portfolio, dagbog, logbog, baseline. Hvem skriver planen? Hvem forhandler den? Ad. 2. Hvordan fungerer planen? Sammenhæng mellem langsigtede, kortsigtede og ”her og nu” mål. Danner evalueringen udgangspunkt for nye mål osv. Ad. 3. Standarder, systematik, formidling Er planen ”præsentabel”

dagbog Hvad lavede jeg? Hvad lavede mine elever? Hvad lærte de? Hvad lærte jeg? Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?