De nye diagnoser Bo Hejlskov Elvén Leg. psykolog

Diagnoser Kendetegnende for de nye diagnoser er De beskrives som funktionsnedsættelser, ikke sygdomme De ses som adfærd, ikke symptomer For at få en diagnose er symptomerne nødt til at skabe problemer i forhold til skole, arbejde eller fritid Det indebærer en tydelig sammenhæng mellem omgivelserne og hvem der får en diagnose

Årsager Vi ser årsagsforklaringer som komplekse, hvor Der er en biologisk kompenent Som afspejles i en skrøbelighed for miljøfaktorer

Pædagogik Det indebærer at det pædagogiske arbejde ikke primært er behandlende Men kompenserende Derfor er metoder med udgangspunkt i at borgeren skal ændre adfærd gennem konsekvenser eller lignende ikke gangbare Vi skal skabe et miljø som er så godt, at funktionsniveauet bliver så højt som muligt

Fællestræk Diagnoserne beskrevs tidligere som kategorier, som var indbyrdes udelukkende Sådan tænker vi ikke i dag Mange får mere end en diagnose Diagnoserne glider ind i hinanden Visse diagnoser har ligeartede kriterier For eksempel skizoid personlighedsforstyrrelse og Aspergers syndrom

Fællestræk Derfor er det ikke så interessant at beskrive forskellene mellem diagnoserne Men fællestrækkene

Fællestræk De store fællestræk er Vanskeligheder med at forstå komplekse sammenhænge Det indebærer at man ikke kan forstå konsekvenser av egne handlinger Og gerne mistror andre Vanskeligheder med at regulere affekt Tendens til at bruge enkle affektkontrolmetoder

Affektregulering og kontrol Man er nødt til at have kontrol over sig selv hvis man skal aflevere lidt til andre Lettere problemskabende adfærd er ofte strategier for at bevare kontrollen At nægte At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige Skældsord eller trusler At bide sig i hånden eller skære sig i armen

Affektregulering Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Selvkontrol Tid Affektudløser Selvkontrol Tid

Affektregulering Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Selvkontrol Tid Affektudløser Selvkontrol Tid

Inklusions- dilemmaet Alt dette indebærer at man får en diagnose når omgivelsernes krav og borgerens forudsætninger for at leve op til dem ikke stemmer Hvilket fører os til inklusionsdilemmaet Man kan ikke inkludere borgeren i et samfund hvis krav har ekskluderet hende Uden at ændre kravene

Inklusions- dilemmaet Selvfølgelig er der en behandlings- og en modenhedseffekt Men dem som ikke klarer sig selv har brug for støtte for at deltage i samfundet Så længe de ikke klarer sig selv Og det er for en dels vedkommende livsvarigt Og husk at hvis man har en diagnose har man den også selv om man får børn

De nye diagnoser Bo Hejlskov Elvén Leg. psykolog