De nye diagnoser Bo Hejlskov Elvén Leg. psykolog.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

? Fra 1 til 10.
Danehofskolens værdigrundlag
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Konklusion på Workshop om sindslidende
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
NÅR INNOVATION GIVER ARBEJDSGLÆDE. Sav nu bare grenen over du sidder på – du bliver alligevel nødt til at finde en anden.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Baggrunden for indførelsen af PALS
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Mestring og relationsbehandling
Håndtering af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
Voldsforebyggelse regionspsykiatrien Vest
Sex & Sundhed Helle Stærmose Projektleder Anne Sofie Fraenkel Leder
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Inklusion i Børneinstitution Højme
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge Fra ord til handling
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Inkluderende pædagogik – intentioner og virkelighedens verden
Socialpsykiatrien i ny organisering Velkommen til Dialogmøde i Socialpsykiatrien HTK.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Relationer – børn imellem
Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Problemer eller udfordringer.
Low Arousal tilgang til mennesker på et tidligt udviklingsniveau
Læring i et vejledningsperspektiv
Læring og inklusion i skolen
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Karin Hansen Lærer i Præstø siden 1998 Undervist 1. – 7. kl. Linjefag: dansk (musik) Klasselærer på 3. årgang Havde inkluderet elev sidste år Har inkluderet.
Den lærende organisation
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Etikken halter bagefter Accelereret hastighed -antallet af teknologiske nyskabelser per tidsenhed vokser Ukendte konsekvenser Ingen erfaring at læne sig.
Autismespektrumforstyrrelser AGiS, Hårlev Bibliotek,
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Stress En folkesygdom?.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Psykiske og kognitive funktionsnedsættelser på arbejdspladsen Ergoterapeut Anitta Hornshøj Jensen Psykolog Ingrid Vingelen Bo - og Rehabiliteringscenter.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
…………Skal blive så dygtige som de kan
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Strategiske pejlemærker
Føj gerne andre emner til, hvis de synes mere relevante for dig.
Præsentationens transcript:

De nye diagnoser Bo Hejlskov Elvén Leg. psykolog

Diagnoser Kendetegnende for de nye diagnoser er De beskrives som funktionsnedsættelser, ikke sygdomme De ses som adfærd, ikke symptomer For at få en diagnose er symptomerne nødt til at skabe problemer i forhold til skole, arbejde eller fritid Det indebærer en tydelig sammenhæng mellem omgivelserne og hvem der får en diagnose

Årsager Vi ser årsagsforklaringer som komplekse, hvor Der er en biologisk kompenent Som afspejles i en skrøbelighed for miljøfaktorer

Pædagogik Det indebærer at det pædagogiske arbejde ikke primært er behandlende Men kompenserende Derfor er metoder med udgangspunkt i at borgeren skal ændre adfærd gennem konsekvenser eller lignende ikke gangbare Vi skal skabe et miljø som er så godt, at funktionsniveauet bliver så højt som muligt

Fællestræk Diagnoserne beskrevs tidligere som kategorier, som var indbyrdes udelukkende Sådan tænker vi ikke i dag Mange får mere end en diagnose Diagnoserne glider ind i hinanden Visse diagnoser har ligeartede kriterier For eksempel skizoid personlighedsforstyrrelse og Aspergers syndrom

Fællestræk Derfor er det ikke så interessant at beskrive forskellene mellem diagnoserne Men fællestrækkene

Fællestræk De store fællestræk er Vanskeligheder med at forstå komplekse sammenhænge Det indebærer at man ikke kan forstå konsekvenser av egne handlinger Og gerne mistror andre Vanskeligheder med at regulere affekt Tendens til at bruge enkle affektkontrolmetoder

Affektregulering og kontrol Man er nødt til at have kontrol over sig selv hvis man skal aflevere lidt til andre Lettere problemskabende adfærd er ofte strategier for at bevare kontrollen At nægte At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige Skældsord eller trusler At bide sig i hånden eller skære sig i armen

Affektregulering Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Selvkontrol Tid Affektudløser Selvkontrol Tid

Affektregulering Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Selvkontrol Tid Affektudløser Selvkontrol Tid

Inklusions- dilemmaet Alt dette indebærer at man får en diagnose når omgivelsernes krav og borgerens forudsætninger for at leve op til dem ikke stemmer Hvilket fører os til inklusionsdilemmaet Man kan ikke inkludere borgeren i et samfund hvis krav har ekskluderet hende Uden at ændre kravene

Inklusions- dilemmaet Selvfølgelig er der en behandlings- og en modenhedseffekt Men dem som ikke klarer sig selv har brug for støtte for at deltage i samfundet Så længe de ikke klarer sig selv Og det er for en dels vedkommende livsvarigt Og husk at hvis man har en diagnose har man den også selv om man får børn

De nye diagnoser Bo Hejlskov Elvén Leg. psykolog