Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den

Præsentationer af emnet: "Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den"— Præsentationens transcript:

1 Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Oplæg på drop ud konference d Jonny Holme-Pedersen

2

3 Karin Søjberg Holst Borgmester
”Borgere med psykosociale handicap kan i mødet med Gladsaxe Kommune forvente, at hjælpen tager udgangspunkt i borgerens ønsker om et selvstændigt og meningsfuldt liv. Og det er vel at mærke individuelt, hvad der er meningsfuldt liv. Ligesom et selvstændigt liv ikke nødvendigvis er det samme som at kunne klare sig selv på alle livets områder” Karin Søjberg Holst Borgmester

4 Vision og plan for det psykosociale indsatsområde 2020
Inklusion & Medborgerskab Rigtige boliger Ordentlig økonomi Rigtigt arbejde Reelle relationer (The Alternatives) Arbejdsgruppe – intensiv proces efterår 2009 Politisk Vedtagelse af Forebyggelses-, sundheds- og Handicapudvalget forår 2010 Nu forestår arbejdet med implementeringen ! Der er rigtig mange visioner – men der er også et langt tidsperspektiv

5 Fra socialpsykiatri til psykosocialt indsatsområde
Fokus på psykosocialt handicap, liv og rehabilitering i stedet for sygdom Handicap er ikke noget en person har, men et resultat af mødet mellem en person og barrierer i omgivelserne Visionen er knyttet til viden om, at mennesker kommer sig Det giver et nyt syn på opgaven Nyt navn (fokus på liv, rehabilitering ift det psykologiske og sociale (vores opgave er ikke sygdommen), rettigheder til ”inkluderede” liv, mulighed for at tale om tingene som noget andet end sygdom) Psykosocialt handicap. Ikke noget en person har, men et resultat af mødet mellem en person med funktionsnedsættelse og barrierer i omgivelserne. Det er altså mødet der er i fokus – ikke bare den enkelte der skal laves om. Knyttet til viden om recovery - Mennesker kommer sig - Nyt syn på opgaven: Ikke blot kompensere for de praktiske ”fejl og mangler” i hverdagslivet - bidrage til recovery

6 Fra fokus på funktionsnedsættelse til fokus på meningsfuldhed
Fra en ”parallelverden” af botilbud og væresteder – til at leve livet de samme steder som andre mennesker Fra tilbud som mennesker kan passes ind i til støtte på de livsområder der er meningsfulde for den enkelte 6 livsområder: Sundhed og psykisk trivsel, Hjemmefronten, Boligen, Arbejde og uddannelse, Netværk og Fritid Fra fokus på funktionsnedsættelse til fokus på meningsfuldhed Væk fra tendensen til liv i ”parallelverden” af botilbud og væresteder - Samme kontekster som andre Vision om at bygge indsatsen op med udgangspunkt i menneskers liv i stedet for i tilbud, som borgerne så skal passes ind i. Planen beskæftiger sig med 6 livsområder, som vi tror er vigtige. – vender jeg tilbage til om et øjeblik Først lige: Forskningen og erfaringerne på området viser, at hvis mennesker skal komme sig er meningsfuldhed et nøgleord. Praksis i dag, tilrettelægge støtten ud fra det folk ikke kan Vores vision er, at vi i langt højere grad skal tage udgangspunkt i det der giver mening for borgeren. Et karikeret eksempel: Et menneske der ikke har lyst til at gå i bad. Så tænker vi hurtigt, at det må vi sørme sørge for at hjælpe med. Men måske handler det om, at der ikke er noget at stå op og skulle ud ad døren for. Måske er det der giver mening - at få noget at stå op til. Så er det der vi skal tage fat. – Og måske giver det så lysten til at gå i bad igen I dag kommer bad først – visionen er at tænke omvendt

7 Sundhed og psykisk trivsel
Et psykosocialt handicap behøver ikke betyde, at man ikke kan være sund – både fysisk og psykisk! WHO’s definition af mental sundhed: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.” En sindslidelse eller et psykosocialt handicap behøver ikke betyde, at man ikke kan være sund – både fysisk og psykisk Fortsætte de initiativer der er godt i gang omkring kost, motion, rygestop osv. Men også udvide, hvis der skal nogle andre ting til – især måske ift psykisk trivsel – ift definitionen: Fx stemmehøregrupper, selvhjælp, meditation – mere fokus på den psykologiske del af den psykosociale indsats

8 Bolig Egen bolig frem for botilbud
Bofællesskaber og opgangsfællesskaber Mulighed for støtte om natten Mulighed for en refugieplads i svære perioder Botilbud som en mere midlertidig løsning Ombygning af gl. stort botilbud (40) til mindre ”boligforening” med 24 forskellige lejligheder og boligforenings”tilbud”. Samt 6/7 refugiepladser

9 Hjemmefronten Mere fleksibilitet fordi ”dagsformen” kan skifte
Mindre bestemt af om man bor i botilbud eller ej Mere rehabiliterende perspektiv Fra ATA tid til formåls- og tidsbestemt ydelse (t.ex. § 85 bev. : ”netværksdannende aktivtet h.h.v. individ.& gruppe tilbud 6 mdr’er.”)

10 Arbejde og uddannelse Flere muligheder for at kunne bidrage
Støtte til at tage uddannelse Forskellige typer af jobs Frivilligt arbejde Forskellige typer af jobs: Afhængigt af hvor meget man kan arbejde og hvilke vilkår man har brug for Herunder mentorordningen på FØP’ere På almindelige arbejdspladser Eller på særlige arbejdspladser – men som laver reelt arbejde

11 Netværk Endnu mere fokus på, hvordan der kan bidrages til at opbygge og bevare netværk Støtte til relationer både med familie, venner, kolleger, naboer osv. Flere netværksfamilier, selvhjælpsgrupper, venindegrupper etc. Dels ydes tilbud både indiv. Og i grupper på Carl Blochs Allé el. Bagsværd (Frivilliges hus) og i.f.m. Caféen – Selvhjælpsgrupper etableres fremover som opfølgning og med MB’er som facilitator

12 Fritid Fortsat have tilbud indenfor det psykosociale område
Fokus på at åbne samfundets almindelige tilbud Ledsage og facilitere følgeskab Fx idræt – både . IF Glad og mulighed for at gå i det lokale fitness-center, hvis man hellere vil det. Fokus på øvrige tilbud i Lokalsamfundet (Sognegården/skolen) Og gøre ”huset” til en aktiv lokalsamfundsspiller

13 Forskellighed og fleksibilitet
Der er ikke to menneskers vej til at komme sig, der er ens Rum til at opfinde en skræddersyet indsats til hver enkelt Rum til at man kan prøve sig frem og ændre planerne, når mulighederne viser sig. To andre nøgleord er forskellighed og fleksibilitet. Forskningen viser, at ikke to menneskers vej til at komme sig er ens. Den kan ikke forudsiges: Det betyder, at der skal være rum til at opfinde en skræddersyet indsats til hver enkelt og at der skal være rum til at man kan prøve sig frem og ændre planerne, når mulighederne viser sig. Derfor foreslår vi Personlige vejvisere der sammen med borgeren kan finde den enkeltes vej.

14 Flere kompetencer ift netværksarbejde, job, mestrings-strategier osv.
Fra hjemmevejledere, kontaktpersoner etc. til Personlige Vejvisere der sammen med borgeren kan finde den enkeltes vej De personlige vejvisere skal organiseres ”ude af tilbuddene” og i stedet arbejde på tværs fx ift støtte i hjemmet, i fritidslivet, på et job, med netværket Ny rolle – nye kompetencer: Udviklende dialog, Koordination, tovholder, på tværs Flere kompetencer ift netværksarbejde, job, mestrings-strategier osv. Personlige vejvisere er i stedet for KP. Skal arbejde mere på tværs fx ift støtte i hjemmet, i et mødested, på et job, med netværket – - oplagt at socialrådgiverne (s.m. andre faggrupper) satser på at kvalificere denne funktion Det gør til dels allerede, men indenfor vores ramme. Rammen skal blive større – resten af det psykosociale område, men også resten af verden. Ny rolle – nye kompetencer: Udviklende dialog, Koordination, tovholder, på tværs – igen oplagte socialrådgiverfunktioner Flere kompetencer ift netværksarbejde, job, mestringsstrategier osv.

15 Det er ikke et spørgsmål om flere ressourcer, men om at bruge ressourcerne anderledes. ”Passe og pleje” mindre – rehabilitere mere. Det kræver udvikling af kompetencerne hos medarbejderne, så de i endnu højere grad kan levere en psykosocial rehabiliteringsindsats Det kræver meget mere samarbejde med andre aktører – andre afdelinger, arbejdspladser (offentlige og private), netværk, fritidslivet, uddannelsesinstitutionerne, de frivillige m.m. Kompetanceudviklingen – socialrådgiverne har et godt udgangspunkt med vores brede helhedsforståelse, der netop kombinerer sundhedsmæssige-, sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser. Det andet ben er borgerens egen forståelse

16 samarbejde på tværs – internt i kommunen
Koordinerende sagsbehandler Jobs til mennesker med psykosociale handicap Samarbejde mellem det Psykosociale område og Træning og pleje (ældreområdet) Samarbejde mellem det Psykosociale område og Misbrugsområdet Forebyggelse af psykosociale handicap Plan 2020 har udover en række initiativer i PH-regi også en række forslag Koordinerende sagsbehandler Som led i beskrivelsen af opgaverne for Den koordinerende sagsbehandler vil det være væsentligt at beskrive, hvordan der kan arbejdes med koordinerende sagsbehandlere fra de forskellige afdelinger. Samarbejdet og koordinationen mellem forskellige afdelinger indgår samtidig som et centralt punkt i den igangværende organisatoriske omstrukturering af Social- og Sundhedsforvaltningen. I dette arbejde har socialrådgiveren netop oplagte bud og erfaringer at bibringe Jobs Der er behov for, at Arbejdsmarkedsafdelingen igangsætter en særlig indsats i forhold til etablering af job til mennesker med psykosociale handicap (både til borgere med og uden pension). Væsentlige elementer er jobskabelse på offentlige og private arbejdspladser, matchning mellem arbejdsplads og medarbejder, mentorordninger, opfølgning m.v. Nye initiativer skal ske i koordination med igangværende tiltag som eksempelvis projektet Styr På Livet, der også har et beskæftigelsesrettet fokus. TOP Der planlægges og udføres et pilotprojekt med Pleje- og omsorgsafdelingen, hvor der tænkes visitation og samarbejde på tværs. Der skal ses på hvordan ressourcerne anvendes så de hænger sammen og ikke overlapper hinanden og hvordan medarbejderne på de to områder kan supplere og lære af hinanden. Projektet kunne foregå i Egegårdens distrikt, hvor der i dag i forvejen er et psykiatrisk daghjem. Det bør også afklares, om der er behov for ældreboliger med personale der er uddannet til at støtte mennesker med psykosociale handicap. Hvis ja skal det afklares, hvorvidt sådanne skal høre under ældreområdet eller psykiatri og handicap og om de evt. skal ligge på Nybrogård. Rusmiddelcentret Der skal etableres et samarbejde mellem Psykiatri- og Handicapafdelingen og Rusmiddelcenteret med henblik på videndeling, samarbejde og koordinering. Samarbejdet kan bl.a. have fokus på Rusmiddelcentrets udvikling af en praksis omkring screening af centrets brugere med henblik på identificering af psykosociale handicap. Forebyggelse Det er vigtigt at have fokus på tidlig indsats overfor unge med psykosociale vanskeligheder. Der skal derfor igangsættes en undersøgelse i et samarbejde mellem Handicaprådgivningen og Børn og Særlig Støtte med henblik på at identificere indikatorer, der kan lægges til grund for en forebyggende strategi. 3-5 sager med unge debuterende i 20’erne gennemgås af Psykiatri- og Handicapafdelingen og Børne- og Kulturforvaltningen med henblik på mulige indikatorer. Projektet igangsættes 2011.

17 Fra ord til handling Et nyt hus der skal skabes sammen med borgerne
Kompetenceudvikling for alle medarbejdere og interesserede borgere Et firma på vej Følgeforskning Følgeforskning ; Efter forskellige initiativer i.f.t. socialministeren, Kl og Center for Forskning i Social arbejde Satser vi nu på, at initiere oprettelsen af et Phd projekt i Gladsaxe kommune .s.m. med bl.a. RUC.. For at blive klogere på vores praksis – gør vi det, vi siger ? – Og er det meningsfuldt for brugerne ?

18 Et nyt hus der skal skabes sammen med borgerne
Også fysisk ; der er etableret job Og frivilligt arbejde i.f.m. planlægning & indretningen

19 Nye organiseringer Etablering af Følgegruppe
Massiv borgerrepræsentation Nye møde- og arbejdsformer Er det meningsfuldt ! Alle møder afsluttes på evaluering

20 Fælles kompetanceudvikling
”Væk fra dem og os-perspektivet og Understøtte et dig og mig-perspektiv” Fælles indføring og begrebsforståel- se og fælles forståelse af, Hvordan vi i Gladsaxe vil arbejde Recovery-orienteret og rehabiliterende Finansieres via trepartsmidler ; Indledende tema dage og efterfølgende blandede studiegrupper samt afsluttende Temadag ; hvad og hvordan kommer vi videre!

21 Et ”firma” på vej Vi har 10 jobs på særlige vilkår MB’ere
Mål i 2011 : 10 jobs mere Kompetanceudviklingsforløb for ”mentorerne” og brugerne Køkken, service (have, istandsættelse og vedligeholdelse af ejendomme, transport af mad mm), idræt, Reception og modtagelse, kontor og administration

22 Dilemmaer & Udfordringer
Afgivelse af magt Partnerskab Nye roller Demokrati ta’r tid Indflydelse kræver information

23