Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Præsentationer af emnet: "Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser"— Præsentationens transcript:

1 Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
INKLUSION i PRAKSIS Folkeskole Rummelighed OG Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser J L Vores forløb og tanker, ikke en opskrift på hvordan man gør….. K Bodil Hylleberg Christensen Tlf

2 Hvem er vi Bodil Hylleberg Christensen Louise Rohrberg Kasper Tikøb
Speciallærer Pædagogisk vejleder Mor i 24 år Pædagogisk konsulent PD i specialpædagogik Inkluderende- og klasselærer på Vestbyskolen Skoleleder på lille skole I Hedensted kommune Hver fortæller om sig selv

3 Projektet og baggrunden
Strukturreformen. Horsens kommune Centerklasserne VISPO Vestbyskolen Pitten Ressourcepersoner Nye tiltag Strukturreformen betyder at amtslige opgaver flyttes til kommunerne Horsens kommune har centerklasser ÆNDRING AF VISITTIONSREGLER Udviklingen af VISPU Vestbyskolen som trendsætter på området Oprettelsen af Pitten og formålet med Pitten Horsens kommune uddanner ressourcepersoner på alle skoler 2 skoler skal nu oprette en Pitten, og de andre skoler skal senere også oprette tilbuddet.

4 Vestbyskolen og Pitten
Hvordan var opgaven defineret? Hvordan kom vi fra start? Hvem var involveret? Hvad troede vi på? Hvad manglede vi? Hvad blev vi hurtigt klogere på? Hvad var det lette? Hvad var det svære? Som en blanding af et fast tilbud, dog med formål at opnå inklusion i normalklasser G.U.F light Alle led var ikke helt på det rene med hvad det indebar qua manglende viden på området. Starten forløb roligt dog blev jeg noget forskrækket over, at flere børn ikke kunne betegnes G.U.F light, dette komplicerer opgaven og gør det klart for mig at nogen har brug for at lære noget for at projektet skal lykkes. Jeg havde brug for sparring med VISPU via Louise,, hvordan vi gjorde det. KT hurtigt involveret da jeg hurtigt fandt ham åben for opgaven og klar til at lære om den forestående opgave. Meget forske på hvad vi troede på ledelsen var ikke klar over tidsperspektivet og mulighederne/begrænsningerne. Kollegerne var ikke godt informeret om min opgave og synes bar vi kunne flytte børnene. MIN STÆDIGHED og min viden på området gjorde at jeg ville lykkedes, dog ikke på alle vilkår, og kun hvis det ville være sundt for børnene. PPR var også i tvivl. Økonomi, viden, rummelighed, klarhed på opgavens omfang, kort sagt, DET VI HAVDE VAR BØRNENE OG MIG + et par kolleger der var nysgerrige nok, og så Louise som en uvurderlig støtte for mig. At der først og fremmest var brug for arbejdssro, og at børnene havde brug for en vedholdende voksen, at rom ikke blev bygget på en dag, at vi måtte oprette et tilsvarende tilbud i indskolingen (tidligere indsats) at G.U.F børn og A.K.T børn ikke skal være i samme rum og meget meget andet. At få en positiv udvikling sat i gang hos børn og forældre samt at arbejde med ledelsens manglende viden. At arbejde med kolleger som egentlig bare synes det ville være dejligt hvis de kunne blive fri for opgaven. Og få lavet kriterier og procedurer vedr. optagelse i Pitten

5 Påvirkning Ny forståelse af lærerens opgave
Ændring af klassekammeraters holdning. Ændring af ledelsens forestilling om opgavens funktioner. Pittens faste børn, i og udenfor Pitten Klassens forældre, og ”lig i lasten”. Lærerværelsets kultur Skolens kultur Kommunens skoler Tilstand påvirkning/læring Ny tilstand, modstand mod at ændre praksis, ny definering af lærernes opgaver og behov for udvikling, supervision og viden. Klassens rummelighed, sociale samspil og vigtighed Der arbejdes fortløbende med ledelsens forståelse dels af handicappene dels af de behov det afleder hos såvel børn som de voksne der arbejder i feltet. Vi mærker en tydelig forandring i ledelsens måde at forholde sig til Pitten på. Hvem er Pittens faste børn, tryghed kontra kaos, del inklusion kontra fuld inklusion. Pittens børn har p.g.a. manglende viden og forståelse været meget tydelige i klassebilledet inden de er blevet taget ud at klassen, oplevelse vedr. Patrick, og generelt. Stor påvirkning på hele situationen. Lærerværelset er gået fra at synes at børnene ikke hørte til t nu at se meningen med at de skal blive der, og flere viser nysgerrighed og stiller spørgsmål. Nogle er begyndt at fortælle om oplevelser med ikke diagnosticerede børn for at høre om jeg måske kan observere og hjælpe med at få dem visiteret til PPR og evt. hjælpe lærerne med at finde ud af at tackle problemerne. En barsk skole, men en skole med rigtig mange gode ressourcer. En skole som har fundet ud af at det nytter at kæmpe for at alle børn skal have lige rettigheder og at børn er forskellige og derfor skal behandles forskelligt. En skole som på alle måder forsøger at tilgodese det hele menneske, en skole hvor faglighed og socialisering ofte går hånd i hånd. Horsens kommunes skoler er vidt forskellige, men er gået fra at skoler ikke var i direkte interaktion med hinanden til at vi for udviklingen og individets skyld rokerer elever, deler viden, skaber fælles ressourcer og referencerammer, et skolesystem hvor der bliver lagt mærke til hvad der batter og hvad der ikke fænger. Et samlet system med hver deres egenart.

6 Nærmiljø Vestbyen kontra Sydbyen Centerklassernes elever generelt
Vestbyskolens elever generelt Samarbejde med SFO og Klub Fritiden og ”de andre” Muligheder versus begrænsninger Forskelle i klientel De rene elever i et veltilpasset tilbud De mangeartede og mangfoldige elever i et til tider kaospræget miljø Det nære i SFO og klubtilbud, Vestbyen som en samlet bydel der arbejder med kvartersløft såvel fysisk som psykisk. –skaterbane – 10. klassecenter – vestbyhallen – medborgerhus. Traditionen for at få et ufaglært liv begrænser børnene, et stort arbejde ligger i at åbne mulighederne for vores elever såvel i Pitten som i hele nærmiljøet, dette arbejde har en positiv afsmitning på familier med G.U.F børn. Forældrene er ved at få øjnene op for de muligheder der ligger i at kunne få rådgivning på skolen, at få aflastning i nærmiljøet, at være en del af hele netværket omkring Pitten, og være med til at træffe beslutninger omkring deres børns skolemæssige fremtid. Børnene i Pitten har været visiteret

7 Det dobbelte perspektiv
Tendens til udelukkende at se på barnet. som den problem skabende. Hvem skal samarbejde. Hvem skal være tovholder. Hvem skal være kontaktperson. Hvor mange skal involveres. Det er barnet der har den problematiske adfærd, altså er det barnet der har et problem,,,,DET ER DER ARBEJDET MEGET MED OG DET ER, TRO MIG, IKKE LET!!!!!!! Er der overhovedet nogen som vil samarbejde, eller skal vi starte i -4, hvem bestemmer om der skal foregå et samarbejde. At skade er vi blevet kloge så det er sådan at når ledelsen har godkendt en inklusion, så afføder et automatisk vejledning til inkluderende kolleger, Det er så vejleders vurdering hvordan og i hvilket omfang vejledningen skal foregå. En fra Pitten er altid tovholder. En klasselærer Involverede er altid den pædagogiske vejleder, klasselæreren, NC og RA, forældrene, skolepsykolog og ofte også sagsbehandler og psykiatrisk afdeling

8 Vejledning til kolleger
Vores rolle som vejleder Konsekvenser på lærerværelset Hvem beslutter hvad I hvilket niveau mødes vi Hvad vejleder vi i Kollegers styrke og sårbarhed Rygsækken At modtage kollegers mistanke og formidle den videre i samarbejde med kollegaen/teamet At observere barnet. At observere barnet i interaktion med de voksne. AT FÅ DE VOKSNE TIL AT KIGGE INDAD på egen andel og adfærd At vurdere hvilke voksne der er ”gode” i hvilke situationer og for hvilke børn. At sikre at de voksne som inkluderer har den fornødne viden og forståelse for barnets handicap At iværksætte nødvendige tiltag. F.eks. Visualisering og strukturering. At stå til rådighed for kolleger og afhjælpe tvivl og frustrationer i forbindelse med inklusion. At deltage i forældresamarbejdet. At deltage i diverse møder omkring barnet. På lærerværelset står jeg som en mellemting mellem en ligeværdig kollega på den ene side og som en ”ledelsesperson” på den anden side. Nogle kolleger kan have problemer med at finde ud af hvor min loyalitet ligger….DEN LIGGER ALTID HOS BØRNENE OG DERES FAMILIER. Hvem har i grunden besluttet at inkludere børnene. Vi vejleder i alt hvad har med G.U.F at gøre, handicapforståelse, fysiske tiltag, kognition, konflikthåndtering, forberedelse omkring undervisning, håndtering af inkluderende klasse og forældre til GUF børn samt klassens forældres modstand. Vi vejleder kolleger omkring forældrenes vilkår når de har et barn med G.U.F. Afsøgning af kollegers indre styrke g sårbarhed, samt egen bagage er afgørende for om inklusion lykkes.

9 Vejledning til barn og forældre
Barnets forståelse af sig selv Social træning Adfærds redskaber Forældrenes oplevelse af sig selv Daglig/ugentlig kontakt i starten Tæt samarbejde Provokere til enighed og forståelse omkring barnets tænkning

10 Familien og netværket Familiedage Oplevelsen af den ændrede familie
Ærligheden Lettelsen Det offentlige system som netværk Psykiatrisk afdeling Det samlede netværk Afholdelsen af en familiedage, både for den enkelte familie som netværk og samlet videns base. Afholdelse af flerfamiliedage som netværks skabende. Ture og samvær mellem flere familier. Det offentlige system er tungt for familien at gå i gang med, og det er konsekvensen af at bibeholde barnet i nærmiljøet, da der ikke automatisk er kendskab til andres eksistens familierne imellem. Vi hjælper med at skabe kontakter og vejleder i hvordan en god og hensigtsmæssig kontakt søges. Manglende psykiatere i vores område. Afvisning af børn som i første omgang har fået en anden diagnose eller børn som er beskrevet som AKT børn…..FRUSTRERENDE Når netværket er skabt og kører harmonisk og i respekt for alles specialer, mærkes en tydelig positiv udvikling hos barnet::::::

11 Den inkluderende klasse
Oplysninger. Opgaver. Differentiering i.f.t. klassens sociale niveau. Den betydningsfulde klassekammerat. Det er ok at sige fra. Særlige kompetencer i klasserummet. Den pædagogiske vejleder i klassen. Klasselæreren som primærperson. Forældremøder med oplysning til forældre, så alle er trygge, og børnene kan få opbakning hjemmefra, og sådan at klassens forældre har anledning til at stille spørgsmål og forstå de problemstillinger der er for deres eget barn, mår barnet afkræves rummelighed. Hvad skal klassekammeraterne vide og på hvilket niveau er de, er de legebørn eller er de præpubertets prægede eller er de modne. Eksempler på hvor forskelligt tilgangen er. 5. klasse…..kontaktelev, back up gruppe. 3. klasse eventyr, 4. klasse socialt projekt. Børn kan noget vi voksne ikke kan. Børn forstår børn, og kan sagtens rumme ”særlinge” når alle deres hv. Spørgsmål afklares og når vi voksne er åbne for at lade børnenes kompetencer komme til orde. Min opgave er at oplyse, lytte, tage klassens problematikker alvorligt, og rådgive børn og forældre. Jeg skal stille mig selv til rådighed og afgive rollen som primærperson og i stedet tage en sekundær rolle Klasselærerens opgave er at tage fat om dagligdags ting, selvfølgelig med den nye viden taget i betragtning. Klasselærerens nye opgave er at blive primærperson for barnet i dagligdagen og så konsultere mig når der opstår tvivl.

12 Handicapforståelse og forståelse for barnets tankegang
Hvordan får vi handicapforståelsen udbredt til at afkroge af skolen og er det overhovedet nødvendigt at alle har den forståelse. Hvad er barnets motiver bliver der ofte spurgt……………….Vi spørger så altid hvad er dine. Via alle kanaler Den daglige snak på lærerværelset Månedlige møder med ledelsen Foredrag på forældremøder Foredrag på pædagogisk råd (ønskes) I konsultationer med inkluderende teams. I små og store seancer på klasserne. Via temaarbejde i klasserne JA DET ER MEGET NØDVENDIGT ellers er det ikke en ægte inkludering eller integration, så bliver det kun et tålt ophold.

13 Pædagogik Struktur Visualisering Tydelige voksne HANDICAPFORSTÅELSE
Børn er børn Hvad med de andre børn i klassen. Og hvad med de voksne som tror de får en ekstra opgave…….

14 Da chefen spurgte hvordan gør du.

15 Det psykiske og fysiske liv for børn i folkeskolen
Kaos kaos kaos kaos kaos kaos kaos Larm larm larm larm larm larm larm larm AFEL AFEL AFEL AFEL AFEL AFEL AFEL Hvidt brød Hvidt brød Hvidt brød Hvidt brød Mobning mobning mobning mobning mobning Cola sukker cola sukker cola sukker cola sukker Smid skidtet væk, behold det gode, find barnet, giv alle R`erne, vær troværdig og hold af ungerne og hold af ungerne og hold af ungerne og hold af ungerne…så er der en skjult ressource du kan finde Ro renlighed og regelmæssighed

16 Succeser Udgangspunktet Hvor er vi nu Hvordan kom vi dertil
Hvem definerer succesen Afklaring af opgaven Børn som er lykkedes i inklusion. Er der succes for de børn som ikke er inkluderet Vi er der hvor forståelse for børnene og vores opgave er ved at være på plads Vi er der hvor processerne ved visitation er faldet på plads Vi er der hvor mulighederne er åbne Vi er der hvor det stadig er svært at få kommunen til at forstå at disse børn ikke kan brug genbrugsmateriale, kopier og gamle udslidte bøger. Vi er der hvor der er forståelse for at socialtræning er en del af hverdagen. Vi er der hvor folk omkring os er ved at forstå at vi ikke bare opbevarer børnene med at der foregår undervisning og læring i Pitterne. Vi er der hvor mange kolleger begynder at se at Pittens børn er rare, arbejdsomme, regelrette, og lette at omgås, når vilje, personlighed, struktur, forudsigelighed er tilstede på voksensiden. Vi er også der hvor mange begynder at forstå succeskriterierne for projektet. Før var det ledelsen der definerede det meste, nu er vi der hvor det er os som eksperter der definerer det meste, også succeskriterierne. Opgaven er endelig ved at være afklaret, så nu forventer vi at vi får arbejdsro. Faktisk alle børn i Pitten er lykkedes i inklusion, nogle som fuldtids inkluderede i klasserne, nogle som deltidsinkluderede i klassen, og nogle blot som inkluderede i skolen, men med fuldtidsundervisning i Pitten. Oplevelsen er, til forbavselse for de fleste, at de inkluderede er fagligt på højde med de andre børn. Fra ar have en adfærd der affødte 25 indberetninger om året samt et par underretninger til de sociale myndigheder til i indeværende skoleår ikke at have et eneste gennemfald   , fagligt velfunderede.

17 HVOR DER ARBEJDES MED MENNESKER ARBEJDES OGSÅ MED FORANDERLIGHED
Hvad blev vi klogere på Udgangspunktet igen Hvad måtte ændres hurtigt Hvad er vi over en længere periode blevet afklaret med Har det være en let proces Er processen færdiggjort og kørt på skinner Opfattelsen af hvad opgavens primære funktion var i første omgang. Opfattelsen af børnene som light Procedurerne for at komme i Pitten Afklaring af ledelsens rolle ved inklusion og vejledning At det er nødvendigt at se på det dobbelte perspektiv At vi har brug for at have større kompetencemæssig frihed. At vi i højere grad skal være selvstyrende At vi har brug for en større økonomisk ramme At forståelse skal udvides til en større flade Nej men den har været givende og er det stadig Nej der opstår nye problemstillinger, og vilkårene ændrer sig hele tiden. HVOR DER ARBEJDES MED MENNESKER ARBEJDES OGSÅ MED FORANDERLIGHED HVOR DER ARBEJDES MED MENNESKER ARBEJDES OGSÅ MED FORANDERLIGHED

18 Hvad vil vi ændre i fremtiden
Næste step i processen Selvstyrende i.f.t. hele strukturen. Færre marginaliserede elever. Mere vejledning til kolleger og familier Tidligere udredning og indsats VIGTIGT Skabe større mulighed og motivation for at folkeskolen kan opnå forståelse for børnenes kognition og læringsstrategi. at få et samarbejde i stand med børnehaven At undgå marginalisering Ny skole er på vej, vi kan påvirke indretning

19 ? Inklusionstanken Er den et hit Kan alle inkluderes
Hvem har mest glæde af den Er den helt misforstået Er vi for eller imod????????????????? ? Ja, når forudsætningerne er der hos alle involverede særligt hos barnet Nej det tror vi ikke, der vil altid være nogen for hvem det vil være for svært og kaotisk Svært at sige Nej, ikke når der tage de hensyn som vi har ridset op Nej vi er ikke for eller imod…… HVAD TÆNKER VORES PUBLIKUM