Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.

Præsentationer af emnet: "Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur."— Præsentationens transcript:

1 Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

2 Sådan bruger du værktøjskassen
Du kan plukke de modeller og slides fra værktøjskassen, som du finder relevante i din undervisning Sæt ind i PowerPoint-præsentationen, der hører til temaet – eller udlever som handouts Klip ud hvad du har brug for Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

3 Regulering af følelser
Fornuft Følelser Pointen er at følelserne ”trækkes ind i fornuften” Således at vi naturligvis stadig har følelser, men håndterer dem Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur 3

4 Hvorfor er det vanskeligere?
”Idealet” Slås sjældent med andre motiver end den for situationen gældende. Føler sig som ok, frygter ikke at blive forladt eller tillægger ej heller den anden at være et særligt godt eller dårligt menneske. Når livet bliver vanskeligt fokuseres på mulighederne og det omsorgsgivende, for at sikre kræfter til at komme gennem det der er vanskeligt. Man ved det går over, og at der er gode dage og svære dage. Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

5 Hvorfor er det vanskeligere?
Mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur Har en vedholdende ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse, tvivler ofte på sig selv og kan have svært ved at beslutte noget Svinger mellem ekstremer af idealisering og nedvurdering af andre, hvilket igen præger det, der sendes tilbage fra de andre omkring mennesket med personlighedsforstyrrelsen Oplever og forestiller sig at blive forladt. Sætter sig i og fastholder let usunde relationer for at undgå at være alene Når livet smerter, reageres med destruktive løsninger og det opleves ikke som muligt at kunne påvirke og præge situationen. Man oplever at ”være” sine følelser og kan ikke umiddelbart andet en følge disse. Kan ikke i situationen ”huske” der findes andre følelser. Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

6 Forsvarsmekanismer MODNE (Men ikke nødvendigvis hensigtsmæssige)
UMODNE (Kendetegner ofte mennesker med borderline) Sublimering – frustration bliver til præstation Fortrængning – man glemmer det, man ikke kan håndtere Intellektualisering – følelser behandles formelt Rationalisering – besværlige følelser bekæmpes med fornuft Isolering – forbindelsen mellem oplevelse og følelse brydes Reaktionsdannelse – man reagerer modsat det, man egentlig ønsker Splitting – personens følelser og forestillinger splittes i sort/hvid- tænkning om sig selv og sine omgivelser. Kan ikke integrere både negative og positive sider i sig selv og andre Idealisering – personen tillægger sig selv eller andre overdrevne positive egenskaber Devaluering – personen tillægger sig selv eller andre overdrevne negative egenskaber - værdiløse og betydningsløse Benægtelse Projektion – man tillægger andre sine egne ubehagelige følelser Projektiv identifikation – det andet menneske ”tager imod” følelsen Acting-out – personen handler impulsivt uden refleksion og uden omtanke for negative konsekvenser Autistisk fantaseren – personen trækker sig tilbage i stedet for menneskelig kontakt, direkte handling og problemløsning Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

7 Ekstra forslag til hjemmeopgaver
Disse hjemmeopgaver involverer venner og/eller familie Tal med en ven eller familiemedlem om, hvordan de havde det i går eftermiddags: Spørg på en nysgerrig og ikke-vidende, ikke-fordømmende måde og forsøg at få fat i så meget som muligt af stemninger, tanker og følelser. Noter dine egne oplevelser i forbindelse med dette og hvordan det føles for andre. Vælg en situation, du har oplevet med en af dine nærmeste, hvor dine følelser blev sat i gang i negativ retning. Gå tilbage til vedkommende og spørg igen på en nysgerrig og ikke-vidende, ikke-fordømmende måde, og forsøg at få fat i, hvilke stemninger, tanker og følelser den anden fik i situationen. Hvilke har I begge haft? Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

8 Opmærksomhedsøvelse 5 følelser ligger hvor?
For megen □ Tilpas □         frygt        For lidt □ Tilpas □         begær Tilpas □         glæde       Tilpas □        sorg       Tilpas □         vrede   ►► Du kan teste flere gange dagligt og arbejde på at øge eller mindske følelsen bevidst Denne øvelse foreslås brugt gennem ugen, når en kraftig følelse opstår. Ved at ”træne” denne form for bevidsthed omkring følelsens niveau kan du regulere den ved at føle efter. Se også under Tema 6 om opmærksomhed. Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

9 Den kognitive model TANKER FØLELSER KROP ADFÆRD
Hvad der går gennem hovedet på dig. FØLELSER Hvilket humør du er i. Hvordan du "har det". KROP Hvordan du mærker følelsen. Din energi ADFÆRD Det du gør og siger Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

10 Regulering af følelser
Intensitet Patient med borderline Normalt stresset i en periode Tegn evt. denne figur på tavle eller whiteboard Bemærk at vi vil komme nærmere ind på denne model I Tema 6 Afslappet person Kedelig? Tid Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur Version oktober 2012 10