Ved pædagogisk psykolog Lone Gregersen Lær børn at samarbejde. En metodik for lærere og pædagoger i indskolingen Februar 2014 Ved pædagogisk psykolog Lone Gregersen Præsentation af mig selv: Underviser på UCC mv.- Trin for Trin Fik lyst til at samarbejde det sociale med det faglige i et nyt projekt. Program. Spørg gerne uddybende og til forståelse undervejs.

Projektets problemstilling Børns egen målsætning er: I skolen lærer man noget og får venner! MEN MEN MEN Nogle børn hægtes af fra starten: De lærer ikke noget og de får ingen venner En dårlig start får konsekvens for hele deres skoletid

1. Undersøgelse 04 - 06 To pæd. psykologer indhentede information gennem klasseobservationer af børns samarbejdskompetencer i gruppearbejde i børnehaveklasse, første og anden klasse i ialt 14 klasser. Observationerne viste, at lærere gennemgående ikke konkret instruerer børnene i, hvordan de skal samarbejde, men mere er generelt retningsanvisende såsom: I skal samarbejde! I skal hjælpe hinanden! I skal være søde ved hinanden etc.

Resultatet af første undersøgelse viste at børnenes samarbejdskompetencer i gruppearbejde var meget forskellige at samarbejdskompetencerne generelt ikke var særligt udviklede at der sjældent blev givet konkret feedback til børnene på processen at lærere og børn ikke havde et fælles begrebsapparat til at beskrive samarbejdsprocesserne.

Erfaring efter første undersøgelse Vores observationer af børnene er for generelle Vores forslag til lærernes undervisning er også for generelle og baserer sig på forudsætninger, som lærerne ikke har.

Erfaringer fra andres forskning (Evidens – hvad virker) Alle har noget at vinde ved samarbejde Samarbejde skal struktureres for at virke Samarbejde kræver tydelig instruktion” Lavtpræsterende børn lærer ”mest” (Sammenlignende undersøgelser)

2. Projektperiode På den baggrund organiseredes 2. projektperiode, hvor børn i børnehave- klasserne på 6 skoler blev videofilmet over et år. (2007) Resultat 55 videofilm, som blev analyseret.

Projektets formål Projektet havde to overordnede formål (som i praksis er tæt forbundne i det læringsrum, som ”læreren” etablerer i klassen gennem sine undervisningsplaner og sin didaktik): at skaffe sig større indsigt i børns samarbejdskompetencer i 0.te klasse. at give læreren metoder og redskaber til at strukturere et læringsrum for børnene.

Hvem var vi i projektet? Projektet var baseret i UCC – University College Capital Mig som projektleder samt 2 kolleger fra UCC 6 frivillige pædagogikstuderende fra KU 6 frivillige skoler/børnehaveklasseledere 1 filmmand (Kom til senere efter bevilling fra Egmont Fonden)

Vores obs. metode Udgangspunk: Vi må se hvad der sker! Observationerne må fastholdes Observationerne må beskrives i operationelle begreber Observationerne må analyseres efter de samme begreber Samarbejde med studerende og lærere om video-observationer – om hvad vi ser.

Først: Læringsrum Et centralt begreb for forståelsen. Læringsrummet er såvel et fysisk som psykisk rum I denne ramme indtænkes såvel strukturer ( dvs. organisation og processer) som aktører (dvs. børn og lærer) i et gensidigt afhængighedsforhold. Dvs strukturen bestemmer ikke børnenes handlinger, men påvirker deres muligheder – og det er læreren som etablerer læringsrummet gennem sin organisation af lokalet, børnenes placering, opgavens tilrettelæggelse, regler for samvær osv osv.

Hvad så vi i klasserne? At børnene er MEGET afhængige af det læringsrum, læreren organiserer. At hvis læreren ikke er præcis i sine krav og i sin instruktion, bruger børnene egne og mere primitive løsningsmetoder. At opgaven hurtigt bliver for kompliceret og det skaber opgiven/ aggression.

Centrale begreber Hvordan definerer I læring? Hvordan definerer I struktureret? Hvordan definerer I samarbejde? Her er nogle af de centrale begreber jeg vil anvende i mit foredrag. Skiv det ned og tjek det med mine definitioner. Også for at vi kan få mine overvejelser til at passe med jeres hverdag. Bed dem snakke sammen med sidemanden mhp en definition

Projektets definition af nøglebegreber Læring Læring er den proces, som fører til tilegnelse af nye såvel faglige som sociale kvalifikationer og færdigheder Struktureret Planlagt og organiseret i relation til de faglige og sociale mål. Samarbejde En gruppes fælles anstrengelse for at løse et problem eller en opgave - eller at arbejde sammen mod et fælles mål. Det gøres ved fælles handling og i enighed om målet.

Hvad skal der til for at få børn til at samarbejde? Drøft med makkeren. Giv forslag til holdet. Tegn en mindmap efter deres forslag.

Projektets overvejelser Læring af basale sociale færdigheder… Færdigheder må opbygges mere systematisk og over tid… Forudsætningen er et trygt læringsmiljø med inddragelse af ZNU… Forskel på børnehave og skole Læreren skal give legitimitet til færdighederne

Social kompetence. Definition Viden om – og kendskab til sociale situationer (eks. en samtale) Sociale færdigheder (kan læres) Situationsfornemmelse (hvornår de skal bruges (læres og øves) Brug eksemplet en samtale. Hvad kræver det at snakke sammen? Gennemgå det kort.

Metoden LISS opstår: Læring i struktureret samarbejde Samarbejde indledes med en erfaren børnehaveklasseleder: Lærke, Hvidovre Skole. Fælles planlægning efter nogle enkle principper. Optagelse af praksis gennem et skoleår.

Eksempler på grundlæggende kommunikationsfærdigheder På video-filmen vises nogle grundlæggende øvelser (der bliver til færdigheder) i Lytning Hukommelse Kommunikation Samarbejde

Filmklip om Basal kommunikation Vis video fra starten. Stop ved historien/tegneserien.

Drøft i makkerpar Del med holdet Hvad overraskede jer? Har I erfaring med tilsvarende opgaver? Har I gode forslag af tilsvarende art?

Opsamling om instruktion Instruktionen skal være kort og konkret Brug flere modaliteter: Fortæl Fortæl og tegn Fortæl og demonstrer Husk at mens du fortæller OG demonstrerer opbygger du samtidig et fælles læringssprog om læring mellem dig og børnene…

Grundlæggende sociale færdigheder sættes i spil af læreren Det betyder at læreren i sin instruktion konkretiserer  hvordan man kan tale til hinanden hvordan man kan hjælpe hinanden hvordan man kan træffe en beslutning hvordan man kan løse et problem hvordan man kan udføre selvkontrol. TALE: Tale på en rar måde. Ikke råbe. Ikke true. Ikke sige at man er dum. HJÆLPE: Spørg først om du skal hjælpe (At hjælpe er svært. Søren Kirkegård) BESLUTNING: Konkretisere at der næsten altid er FLERE muligheder PROBLEM: Høre hvad alle siger. En runde. Problemløsning svær. Forudsætter en NEUTRAL problemstilling SELVKONTROL: Arbejde med Trin for Trin. Give flugtmuligheder: Gå på wc. Tage en tår vand.

Video: Gruppearbejde: Et fælles arbejde – et totem (ansigt) Forløbet planlægges i detaljer – giv let opgave. Materialer ligger parat… Klar instruktion om Hvad de skal lave Hvad de skal lære. Børn med særlige behov vil ikke kunne huske så meget information. De må have instruktionen mere opdelt. Vis video: 4233

Filmklip om team-dannelse

Drøft i makkerpar Del med holdet Hvad overraskede jer? Har I erfaring med tilsvarende opgaver? Har I gode forslag af tilsvarende art?

Opsamling om Hjerne og læring Fortæl hvad de skal gøre/ lære! (Undgå fejl. Undgå konflikter) Gør det / Afprøv det! (Giv børnene ro til at arbejde) Tal om, hvad de HAR lavet! (Giv dem sprog for læringen) Først læs det op. Dernæst fortæl hvorfor. (hjernens arbejde)

Model for planlægning Sociale læringsmål Aktivitet (indhold + struktur) der kan opfylde begge mål Evaluering og Feed-back Faglige læringsmål Evaluering og Feed-back Aktivitet og indhold: Hvilke aktiviteter skal børnene indgå i? Hvad er det for opgaver de skal løse, som kan føre dem frem mod målet? Hvad skal børnene lave, og hvordan skal arbejdet organiseres? Feed forward – feed-back Evaluering – sproglig konsolidering

Første fase: Klar instruktion Læreren tegner og fortæller i et konkret sprog. (Visualisering er godt). Læreren demonstrerer selv med elev eller lader nogle børn være modeller. Læreren sikrer sig gennem parafrasering at børnene har forstået instruktionen. Læreren tager et sidste tjek på forståelsen. (Gennem instruktion får børnene et fælles sprog)

Anden Fase: Børnenes aktive og fælles bearbejdning Børnene skal have forstået instruktionen Børnene skal have de nødvendige kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder for at løse opgaven Læreren observerer børnenes funktion og noterer sig udviklingsmuligheder

Tredje fase: Opsamling og evaluering I evalueringen sætter læreren igen sprog på processen – men denne gang på et konkret gennemlevet forløb. Læreren eksemplificerer med eksempler. Gennemgangen (sprogliggørelsen) understøtter hukommelsen Understregning af brugbarhed (Hvad har vi lært? Hvor, hvornår og hvordan kan det anvendes?) Læreren evaluerer det hun har sagt hun vil lægge mærke til. Børnenes fejl og svagheder ”noteres” af hende selv, så hun kan lære børnene de manglende færdigheder.

Metodens principper Læringsteorien scaffolding / stilladsering: Gå fra det enkle til det mere komplicerede Byg kompetencerne trinvist op Læg en ”sikker” plan for arbejdet, baseret på tidligere observationer Søg at undgå konflikter gennem klarhed og enkelhed (eks: ”enighed”) Jerome Bruner

Lærer tegner instruerer demon-strerer Lærer obs. børnene 1. Fase 2. Fase 3. Fase Lærer tegner instruerer demon-strerer Lærer obs. børnene Lærer observerer Lærer evaluerer proces og produkt Børnene Kikke- lytter. Spørger ind Børnene fortæller makker hvad de skal lave Børnene arbejder evaluerer proces og produkt kikke- Samme forløb tegnet ind i model. Forløbet for et undervisningsforløb er delt ind i 3 faser: Forberedelse - udførelse – opsamling. Foroven lærerens opgaver Nederst børnenes opgaver Arbejdet med 5. fase er vigtigt. Planlægning og udførelse er kun 2 tredjedele af arbejdet.

Vigtige spørgsmål at stille sig selv hvis uv ikke fungerer Er børnene uv. parate? (mætte, vågne,…) (banalt, men altså… Hjernens forudsætninger for læring) Ligger opgaven på rette niveau? (Skal jeg hjælpe for meget? Muligheder for differentieret tilgang?) Har børnene de nødvendige færdigheder? (Hvis ikke, undervis dem i de relevante færdigheder)

Gruppens sammensætning: Forslag fra Cooperative learning Makker: altid skuldermakker KTI i indskoling Velfungerende Gnm.fungerende Gnm. fungerende Svagt fungerende Skuldermakker eller sidekammerat KTI anvendes

Tilrettelæggelse over et skoleår

Egmontfonden Bevilling til Undersøgelse af foreliggende forskning/litteratur Udarbejdelse af film Uden fondens midler kunne vi ikke have gennemført ovennævnte forhold.

Spørgsmål/ kommentarer? Hvad vil du tage med dig? Lone Gregersen: Lær børn at samarbejde – 0. og 1. klasse. Akademisk Forlag 2012 Slsut med at læse Jerome Bruners FORORD fra min bog.