Matematik og dansk i fremtiden - nye didaktiske udfordringer Velkommen til Matematik og dansk i fremtiden - nye didaktiske udfordringer

DPU Et led i bestræbelserne på at give DPU et mere klart ansigt i den pædagogiske verden DPU forsker... DPU udbyder... DPU samarbejder...

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Er fremtidens danskfag at finde i fortiden?

Hvad er danskfagets opgave? Formål og mål At lære eleverne om danskfagets områder? Litteratur, sprog og medier Skrivning, læsning At bidrage til at eleverne er i stand til at håndtere de udfordringer de møder nu og i fremtiden Begrundelser for formål Dannelse Færdigheder Kompetence

Formål ifølge Fælles Mål II Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Mål: Udvikling af personlig og kulturel identitet Indlevelsesevne og forståelse Middel: Fremme forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Dansk - STX Mål Middel Arbejde med ældre og nyere tekster 1.2 Formål Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. I arbejdet med ældre og nyere tekster anskuet i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv skærpes elevernes kritisk-analytiske sans for at tilegne sig litterære og ikke-litterære udtryksformer og afdække deres betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide elevernes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. Æstetisk bevidsthed, sproglig refleksion og sprogbeherskelse samt mødet med tekster, hvis oprindelse varierer tidsmæssigt og geografisk, bidrager endvidere til udviklingen af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør et vigtigt grundlag for den personlige identitetsdannelse og dermed for individuel og social udfoldelse. Mål At udvide elevernes dannelseshorisont og styrke evne til at håndtere informationer, også kritisk Personlig identitetsdannelse som fører til individuel og social udfoldelse Orientere sig og handle i demokratisk globalt orienteret samfund Middel Arbejde med ældre og nyere tekster

Læreplan STX Middel II Dansk sprog og litteratur 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog og litteratur. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i forskellige medier etableres et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden fra oldtid til i dag. Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. Det er karakteristisk, at de litterære og de sproglige aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget. Middel II Dansk sprog og litteratur

”Fremtidens danskfag” ”Kernen i danskfaget er sproglig viden og bevidsthed som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion.” ”Faget dansk finder sin eksistensberettigelse i at bearbejde elevernes evner, forudgående viden og opdyrkede beredskab inden for det område som bredt kan defineres som det danske sprog.” ”de fire kulturelle kompetencer: tale, læse, lytte, skrive, og de tre stofområder: det sproglige, det litterære og mediedimensionen”

Læsning er da vigtigt! Men danskfaget skal da lære børnene at læse og skrive! Er det et formål? Nej, det er et middel!

Opsummering: Hvordan vælger vi indhold? Fordi videnskaben har fundet ud af det? Basisfagsdidaktik Fordi det møder børnene hvor de er? Etnodidaktik Fordi det vedrører vores mening og eksistentielle spørgsmål? Eksistensdidaktik Fordi det relaterer sig til samtidens store udfordringer? Udfordringsdidaktik Fordi sådan har vi altid gjort? Pragmatisk/traditionalistisk didaktik Fordi det bedre forbereder eleverne på deres fremtid? Kompetenceorienteret didaktik Frede V. Nielsen 1999 hhv. Bundsgaard 2006

Hvordan gør vi det så? Hvordan når vi frem til de flotte formålsformuleringer? Hvordan kan dansk bidrage til disse spørgsmål? Hvilke dele af danskfagets vidtfavnende område er centrale?

Uddrag af Faglige mål og fagligt indhold for STX Eleverne skal kunne: – udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt – demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed – anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat – dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation – dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi ...

Fælles Mål Dansk – Slutmål efter 9. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed

Lad os tage formålsbeskrivelserne alvorligt Danskfaget skal bidrage til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de står over for i situationer nu og kommer til at stå over for i situationer i deres fremtid. Danskfaget er således et hjælpefag som alle andre fag er det.

En kompetencetilgang Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de møder i deres nuværende og fremtidige liv Uddannelse til elevernes fremtid i stedet for til fagenes fortid. 15

Uddannelsens formål Hvis formålet med skolen og ungdomsuddannelserne er at uddanne til at kunne begå sig, dvs. honorere kravene i situationer samt at diskutere grundlaget og deltage i forandringer af dette, så må målbeskrivelser også formuleres i et sprog der lægger vægten på at kunne noget i situationer, mere end på at have færdigheder og viden uafhængigt af sammenhænge. 16

Hvad er kompetence Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)).

Spørgsmål Hvilke kompetencer må forventes at være centrale for den overvejende del af den opvoksende generation (nøglekompetencer) og hvorfor? Hvilke af disse kompetencer kan dansk bidrage til udviklingen af? Og hvori består de faglige aspekter af disse kompetencer. 18

De fem identiteter Den produktive (arbejderen) Den sociale (personen) Den demokratiske (borgeren) Den kulturelle (æstetikeren) Den konsumerende (kroppen og forbrugeren)

Metoden Analyser af prototypiske udfordringer for os i forhold til alle disse fem identiteter. Hvilke aspekter af denne identitet er det skolens opgave at bidrage til at eleverne udvikler? Hvordan kan faget dansk bidrage til dette? Hvordan kan undervisningen tilrettelægges og evalueres så den støtter dette?

Eksempel: Ansigtsløs kommunikation Identitet: Den sociale - personen

Fællesskabstyper Barry Wellman Nabo-til-nabo-fællesskaber Sted-til-sted-fællesskaber Person-til-person-fællesskaber Rolle-til-rolle-fællesskaber 22

Kommunikere som roller Samhørighedsrum (Affinity spaces, Gee) Fanwebsites, online spilsites, forbrugerwebsites, myspace.com, facebook.com, arto.com, gosupermodel.tv2.dk, online diskussions-/hjælpe-fora osv. osv. Brugerne offentliggør billeder, livshistorier, tanker og håb for fremtiden, diskuterer alt mellem politik og populærkultur Positive sider Interessante måder at møde mennesker fra hele verden og ved siden af Muligt at lege med og undersøge sin egen og andres identiteter Praksisfællesskab for fremtidige online-samarbejder 23

Sociale relationer i netværkssamfundet Det er rigtig godt! The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problem-solving activities (Andres, 2002, p. 39). 24

Udfordringer På trods af alle fordelene Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41). 25

Et svar på et spørgsmål… Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske ... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv. 26

Ulemper Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer => seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke… Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket – og derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter. 27

Ansigtsløs kommunikativ kompetence Empati ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed Empati læres gennem mimen af den andens ansigtsudtryk Empati opstår når vi genkender vores egne fornemmelser i den andens ansigtsudtryk 28

Empati er... Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

Det betyder for danskfaget At danskfaget skal støtte eleverne i at blive bedre til ved ansigtsløs kommunikation (situationen) at Læse deres egne tekst som om de var den anden At læse den andens tekst med forsøg på venlige tolkninger At opleve det som positivt at deltage i at løse konflikter bl.a. ved at stille spørgsmål At vurdere hvilken kommunikationsteknologi der bedst støtter kommunikationen om det pågældende emne

Kompetencer i dansk Sociale kompetencer Kommunikative kompetencer Fortolkningskompetencer

Hvad er det fælles for dansk? Hvis danskfaget har særlige forudsætninger for at bidrage til udvikling disse kompetencer, i forhold til hvilket materialt indhold har de det så? Hvad er danskfagets særlige stofområde? Tekster Modaliteter

Typiske genrer Fiktive/poetiske tekster Offentlige tekster Semioffentlige tekster Interaktive tekster Private tekster

Centrale modaliteter Skrift Tale Gestik Mimik Figur/billede Levende billeder Diagram & ikon Layout

Danskfagets kerne Danskfagets kerne er altså at bidrage til at eleverne udvikler en række kompetencer gennem arbejde med tekster i givne genrer og produceret i givne modaliteter.

Kompetencehjulet

Er fremtidens danskfag at finde i fortiden? Ja Danskfaget har udviklet mange væsentlige redskaber og indsigter Nej Det vi har beskæftiget os med gennem danskfagets historie er ikke nødvendigvis det vi skal gøre i fremtiden Danskfaget som det udvikles på universitetet, kan ikke overføres til ”lavere lag” Danskfaget er et hjælperedskab

Kompetenceorienteret undervisning? KOMPIS – KompetenceMål i Praksis Samarbejde mellem Slagelse Kommune, DPU, KU, UCSj Autentiske situationer Komplekse udfordringer – hvor håndteringen stilladseres og generaliserede kompetencer udvikles Meningsfuldhed i situationer Løbende blik på formålet med undervisningen

Spørgsmål og kommentarer? Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?

Kompetencer og dannelse Dannelse kan betyde mange ting At kunne begå sig Dannelse til manerer At have kendskab til ”vores” fælles kultur og historie Borgerlig dannelse ”Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning.” ”Dannelse”. Thyge Winther-Jensen Den store Danse Encyclopædi

Den mangesidige dannelse Almendannelse: Alle menneskelige kræfter (hoved, hænder, hjerte). Moralsk ansvarlighed Erkendelse. Forstand & Fornuft. Kant: Oplysning er menneskets udtræden af en selvforskyldt umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse. Æstetik Følsomhed, indbildningskraft, smag, leg. Hverdagens æstetik. Praktisk-håndværksmæssige evner 42

Kritisk konstruktiv dannelse Wolfgang Klafki Selvbestemmelsesevne Medbestemmelsesevne Solidaritetsevne

Dannelse Dannelse er et begreb der beskriver en retning, et mål. Et overordnet perspektiv på skolen og på livet. Hvordan udvælges konkret undervisningsindhold? 44

Endnu et eksempel: Netværkssamfundet Den produktive (arbejderen)

Netværkssamfundet og dets opståen Det informationsteknologiske paradigme baserer sig på fem egenskaber: at der er tale om teknologier der bearbejder information, teknologier der er "altgennemsyrende", dvs. vedrører kommunikation som er en grundlæggende del af vores individuelle og kollektive eksistens at teknologierne fremmer og drager fordel af netværksdannelse at teknologierne fremmer fleksibilitet fordi de som det materielle grundlag kan omprogrammeres, hvorved organisationsformerne kan blive mere flydende og fleksible, og at teknologierne konvergerer mod et højintegreret system. Manuel Castells (2003) 46

DET BETYDER BL.A.: Mellemledere forsvinder (organisationsstrukturerne bliver fladere), medarbejderne organiseres i mindre formandsløse ‘selvstyrende teams’ Kommunikationen imellem teams foregår både internt i virksomheden og eksternt. Ikke blot er noget der sker for højt placerede arbejdere, men en bevægelse der omfatter næsten alle niveauer. 47

Netværkskompetence At kunne indgå i sociale netværk om løsning af fælles projekter eller udveksling af produkter eller ydelser, og skabe og vedligeholde arbejdsrelaterede og sociale relationer, ved anvendelse af forskellige kommunikationsteknologier, og ved valg af passende teknologi til den givne situation. 48

Det er danskfagligt! Kommunikation er væsentligt mere end at kunne læse og skrive på computer… Det er også: At kunne skrive under hensyntagen til konteksten (genre, deltagere, formelle rammer (jura) osv.) At kunne bruge skrift, tale og andre modaliteter til at skabe og vedligeholde netværk.

MEN… De magtstrukturer, som skjuler sig bag den moderne fleksibilitets former, består af tre elementer: traditionsnedbrydende genopfindelse af institutioner og virksomheder, fleksibel specialisering af produktionen og magtkoncentration uden centralisering. Richard Sennett: The corrosion of character. 1999 50

BEVÆGELSE FRA KOMMUNIKATION TIL INFORMATION At udnytte information til at styre andre menneskers indbyrdes forhold og til selv at opnå fordele. Vi mister med andre ord kontrollen over informationer om os selv, vi bliver forsvarsløse når de bruges imod vores interesser. Richard Sennett: The Culture of the New Capitalism (2006) Frisættelse af mennesker kammer let over i rodløshed, personlige kriser, tvivl om egen karakter osv. Medarbejderne oplever deres problemer som individuelle og selvforskyldte, eller de oplever sig som ofre og handlingslammede. 51

KONTEKSTUALISERINGS- ELLER OPRØRSKOMPETENCE At kunne handle kollektivt, dvs. at kunne forstå sine egne problemer som en del af et større hele og derigennem kunne bidrage til at forandre de institutioner man indgår i. 52