Deltagerobservation kvalificerer interview Udvælgelsen af interviewpersoner er vanskelig og foregår bedst efterhånden som kendskabet til felten udbygges. (Rubow 2003) På 3. dag oplevede jeg dels at jeg havde fået indblik i nogle overordnede rutiner om hvor, hvornår og i nogen udstrækning; hvordan ”man gør her”. Dette oplevedes som en større grad at føle mig, om ikke hjemme, så i al fald mere tilpas ved at være i disse konkrete rammer. Hvor det i starten kunne føles noget ubekvemt, at sidde i f.eks. lærernes opholdsrum, mens folk kom ind, opholdt sig stående - oftest et kort stykke tid, indebar en hel masse gensidig præsentation. Lærerne havde dog generelt hørt om mig når jeg først sagde hvem jeg var, da min præsentationsmail var blevet rundsendt. På lærerværelset opholder lærerne sig hovedsagelig stående, hvilket giver en særlig ”rytme” og for min position som undersøger indebærer denne rytme, at jeg nemmere falder i snak med lærerne. Dels bliver det en mere uforpligtende indgang, at man f.eks. lige kommer til at stå sammen ved køkkenbordet og dels kommer jeg på den måde til at snakke med flere forskellige lærere og bliver dermed også mere ”synlig” som person for de der hører og ser mig tale med andre, end hvis der havde været en ”sidde-kultur” på lærerværelset. (Feltnoter fra International Skole: positionering og begyndende forståelse af konteksten)

Feltarbejde som multiple metoder Wadel beskriver den ideelle kombination af deltagerobservation og interview som først at deltage i interaktioner, for så i næste omgang at samtale om det som foregik i interaktionerne med en eller flere af informanterne. Dette leder tilbage til en af feltarbejdets grundlæggende forudsætninger, nemlig at feltarbejderen skaffer sig data ved at deltage i interaktioner, frem for udelukkende at høre hvad folk fortæller om deres interaktioner. (Wadel 1991: 21) Selve processen hvormed man skaffer sig adgang til forskellige arenaer kan i mange tilfælde fungere som en indirekte dataindsamling samt antagelser om, hvad der kan udgøre relevant empiri. Forhandlinger om adgang og dataindsamling forløber ikke som totalt isolerede og adskilte faser i forskningsprocesser (Kristiansen & Krogstrup 1999: 135).

Interview-former i forskellige faser af undersøgelsen I første fase af en undersøgelse anvendes fortrinsvis udforskende, ustrukturerede og åbne interviews, hvor selve interviewene ofte udspringer spontant af ellers uformelle samtaler. Hensigten med en indledende beskrivende deltager-observation og disse udforskende åbne interviews er indkredse og afdække de emner og områder, som vil være relevante at studere fokuseret og mere selektivt på et senere tidspunkt i undersøgelsen.  Disse indkredsede emner vil blive anvendt i egentlige interviewguides til mere strukturerede interviewformer og egentlige spørgeskemaundersøgelser.   

Kvalitative kontra kvantitative ”Den kvalitative holdning indebærer, at der fokuseres på de kulturelle, hverdagslige og situerede aspekter af menneskelig tænkning, læring, viden, handlen og vores måder at forstå os selv som personer på, og den stilles op som modsætning til de ”teknificerede” tilgange til forskningen om mennesker.” (Kvale & Brinkmann 2009: 28) Kvale & Brinkmann beskriver interview som en social produktion af viden gennem relationen mellem intervieweren og den/de interviewede. Samt som en social praksis, der f.eks. også er kendetegnet ved et assymetrisk magtforhold.

Feltarbejde – kombination af kvantitative og kvalitative data ”Det ville være utænkeligt ikke at medtænke fx hyppigheden af visse ritualer, hvis det er dem, der er i fokus for en konkret undersøgelse, eller antallet af mennesker i et langhus, hvis det er der, man laver feltarbejde. Blot er det aldrig hyppighed eller antal, der i sig selv fortæller, hvilken betydning begivenheden eller langhuset har for det sociale livs formation og fortolkning.” (Hastrup 2010: 56)

Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview er en forskningsmetode, der giver privilegeret adgang til menneskers grundlæggende oplevelse af livsverdenen. ”Et kvalitativt forskningsinterview søger at dække både et faktuelt plan og et meningsplan, selv om det som regel er vanskeligere at interviewe på et meningsplan. Det er nødvendigt at lytte til de eksplicitte beskrivelser og til de udtrykte meninger såvel som til det, der siges ”mellem linjerne”. Intervieweren kan søge at formulere det implicitte budskab, ”sende det tilbage” til interviewpersonen og måske opnå en umiddelbar bekræftelse eller afkræftelse af fortolkningen af, hvad den interviewede siger.” (Kvale & Brinkmann 2009: 48)

Interview om erfaringer med og læreprocesser i tværfagligt projektarbejde [Interview med 2 elever. Spørgsmål om valg af at arbejde selv eller i gruppe samt valg af emne er gået forud.] I: Havde I travlt Palle? Palle: Det havde vi ja, sådan til tider, men en gang imellem gik det hurtigere end vi havde regnet med, så vi blev i tvivl om hvad vi egentlig skulle lave. Vi lavede ikke en traditionel rapport, vi lavede en drejebog. Øh.. og det gik faktisk rigtig godt. Vi var ude at researche, det gik lidt hurtigere end vi lige havde regnet med, så vi blev lidt forvirrede om, hvad vi så skulle lave, såøh. I: Hvad gjorde I så da I blev forvirrede? Palle: Så stoppede vi fordi det blev noget lal. Og så tog vi til samtale, og så fik vi lidt mere styr på det og så gik det godt nok. I: Hvad var det for noget lal? Palle: Det var egentlig ikke så meget lal, vi kunne bare ikke finde ud af, hvad vi så skulle lave. Og så tog vi så til vejledning og fik det lavet, så vi fik det mere på plads hvad det var. I: Hvad foreslog vejlederen? Palle: Øhh. Det kan jeg faktisk ikke huske, hvis jeg skal være helt ærlig. Men det var altså almindelig vejledning, hvor vi.. hvordan vi gør med den og ditten, og hvordan vi kommer videre. Men jeg kan ikke huske helt konkret, hvad det var. I: Fik I meget at lave efter I havde været til vejledning så? Palle: Ja, øh men det var så med at øve den drejebog der og lave nogle musiknumre vi skulle lave. Så ja, men ikke på samme skrækkelige måde. I: Drejebog, hvad er det? Palle: Det er hvis du har et skuespil, så skriver du en drejebog over sådan tingene der skal ske i selve skuespillet. Og det var f.eks.; ”han siger”, ”nu siger Kaj hej”. Altså man skal også skrive; ”han sætter sig ned”, sådan nogle ting i en drejebog.

Analyse af datauddrag (2 og 2) Hvad tillægger Palle betydning? Hvordan kan du se dette – begrund ud fra henvisninger til elementer af uddraget. Hvad tillægger intervieweren betydning? Hvad overser hun (i dette uddrag)? - Afsæt for den videre undersøgelse: Hvad kunne næste spørgsmål være? Hvad kunne være interessant at undersøge nærmere – og hvilke metodeovervejelser indebærer det? Magtforhold – hvilken betydning har det her?

Når deltagerobservation er vanskelig at gennemføre Emnet kan have en karakter, der gør at det er vanskeligt at observere eller skaffe sig adgang til. I et samfund som Danmark er det vanskeligt at være deltagerobservatør på en hverdagspraksis. Hverdagslivets markante opdeling i forskellige sociale rum betyder, at det er meget vanskeligt at tage bolig i andre menneskers tilværelse og samtidig studere samfund og kultur. Disse sociale forhold betyder, at det er hensigtsmæssigt at gå ”tematisk” til værks og koncentrere sig om visse betydningsrum frem for på klassisk vis at opsøge en bestemt lokalitet som rammen for et kulturelt rum. (Rubow 2003)

(Inter)”subjektivitet” og vidensskabelse ”Når objektet selv er et subjekt, må feltvidenskaben være særlig omhyggelig med sine metodeovervejelser og sin videnskabsteoretiske fundering. Grænsen omkring genstandsfeltet er altid flydende.” (Hastrup 2010: 57) ”Man må altid arbejde med det konkrete stof for at kunne løfte en generel viden ud af det. Og denne generelle viden er ikke kun en viden om livet hos dem, man studerer, men også en viden om, hvordan socialt liv bliver til.” (Hastrup 2010: 56)

Udskrivning som del af analyseproces ”I en udskrift af et interview gør man sprogets betydning og tid til et rumligt fænomen, nogle ord på et antal sider, og i denne reducering træder der konturer og bevægelser frem, som man måske kunne høre eller ane undervejs, men som ikke kunne siges og vises og dermed heller ikke reflekteres. I den forstand bliver det samlede antal interview og alle de andre data til en slags laboratorium, hvor der kan eksperimenteres med betydning.” (Rubow 203: 241) Interview kan man lytte og læse og belyse dem på ny – hvor distancen er skabt af tid og perspektivskift, eller ved at det er en anden der læser dem. – Brug at I har flere øjne og ører til rådighed i undersøgelsen og i analysen.

Gå et skridt tilbage – ”udskyde svaret så længe som muligt” (Hylland Eriksen) ”Hvordan skal vi anerkende dem der ikke laver noget?!” (udtalelse fra lærer på Friskolen i forbindelse med at jeg nævnte en interesse for relationen mellem projektarbejde, anerkendelse og kreativitet) Antropologens forskningsspørgsmål kunne da være: - hvad er ”ikke noget” i projektarbejde? - er der forskel på hvad lærere genkender som ”ikke noget”/”noget” i de forskellige skolekontekster? (komparative) - har dette ”ikke noget” værdi for eleverne selv? Og evt. i relation til hvad? – Mod et elev perspektiv.

Deltagerobservations studiers forskellige faser Afklaringen af målet med undersøgelsen Afklaring af, hvilken gruppe som skal observeres Få adgang til felten Etablere et forhold til felten Observere, notere og interviewe Forlade felten Analysere data Rapportere (Bailey 1994 i Kristiansen & Krogstrup 1999)

Observation og beskrivelse Beskrivelse – før, og så vidt muligt friholdt for, tolkning: - hvor: de fysiske og f.eks. institutionelle omgivelser - hvem: aktører og informanter - hvad foregår der, vælg fokus eller personer, område – kan ikke observere og beskrive alt Din fysiske og sociale placering/interaktion Hvilken rolle tilskrives du Feltnoter – hvilken form