BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET

Præsentationer af emnet: "BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET"— Præsentationens transcript:

1 BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Præsentation: Dbio, konsulent, professionsidentitet og udvikling, Skrevet rapport UNDERVISERDAG 2009

2 Dagens oplæg Projektbaggrund Bioanalytikeres professionsidentitet
Grænsemæglere Den diagnostiske samarbejdspartner Formål: Præsentere resultater i hovedtræk Fokus på begreberne ”tingsliggørelse og deltagelse” Håber oplægget vil give jer input til at tænke over: Jeres egen rolle som grænsemæglere Drøfte hvilken betydning dbio’s udviklingsmulighed Den diagnostiske samarbejdspartner kan have for underviserfaget UNDERVISERDAG 2009

3 HVORFOR? Projektbaggrund
PROBLEMFORMULERING – Hvad er bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet? Min præsentation = øjebliksbillede af professionen Pointer som kan anvendes til at drøfte hvem er vi? – Fælles udgangspunkt Hvorfor tale om professionsidentitet? Udvikling for hele professionen Hvad er fællestræk på tværs af specialer? Hvad er styrker Hvad er opmærksomhedsfelter? Hvad er udviklingsmuligheder? Projektet løbet i 2 ½ år (April 2007 – Medio 2009) Projektet = Dokumentations- og Udviklingsproces Indsamle data vha. kvalitatitve metoder Skabt dialog om professionsidentitet løbende. 10 bioanalytikere i projektgruppen – drøftet hypoteser Løbende temadage  brugt respons til at teste resultater Teoretisk udgangspunkt Identitet skabes i og kommer til udtryk i handlinger/tale – praksis Mønstre der går igen over tid og sted Identiteten er til forhandling - også i dag Man kan have forskellige oplevelser afhængig af ståsted i professionen UNDERVISERDAG 2009 Side 3

4 ” Bioanalytikeres professionsidentitet GENSTANDSFELT
Bioanalysen i den diagnostiske virksomhed … analyse af biologisk materiale (bioanalyse) med henblik på forebyggelse, udredning og behandling af menneskets sygdomme … (Studieordning 2009) VÆRDIER Faglighed Ansvarslighed Kvalitetsbevidsthed Professionalisme Fællesskabsfølelse UDFØRELSE Tingsliggørelse Deltagelse Identiteten – i høj grad defineret af kerneydelsen = bioanalysen Sætter præmisser for arbejdets organisering + værdierne i professionen Praksis i et arbejdsfelt Sætter rammer for arbejdsgange Bioanalysen  Korrekt resultat – hver gang  behov for standardiseret kvalitet:  behov for standardiseret arbejdsorganisering / arbejdsgange 2 processer i praksis – alle mennesker Tingsliggørelse – begreb, værktøj, foreskrift, procedurer, tidsskemaer, hvor ting ligger Styrker T: Effektivitet, standardiseret kvalitet, videndeling, mindre personafhængig Glæde for patienten, som får hurtige resultater. Glæde for bioanalytikeren, stigende produktionskrav. Deltagelse: samtale, møder, vurdere, analysere, engagere Værdier = Idealer - forventninger til den rigtige bioanalytiker Ikke nødvendigvis = praksis UNDERVISERDAG 2009

5 TINGSLIGGØRELSE - STANDARDISERING
Bioanalytikeres professionsidentitet TINGSLIGGØRELSE - STANDARDISERING At tingsliggøre betyder, at omforme abstrakte fænomener og erfaringer til materielle og immaterielle objekter. - procedurer - standarder - forskrifter - begreber - metoder - vagtplaner - faste placeringer af arbejdsredskaber Det er vigtigt, at analyseresultatet er rigtigt - hver gang. Derfor standardiseret kvalitet og arbejdsgange. Tingsliggørelse = et middel hertil. Fordele: Videndeling - Mindre personafhængig Effektivitet UNDERVISERDAG 2009 Side 5

6 DELTAGELSE – VURDERING
Bioanalytikeres professionsidentitet DELTAGELSE – VURDERING Deltagelse - vurderer et prøveresultat - drøfter forskellige løsningsmuligheder - går i dialog med andre faggrupper udvikle nye metoder, procedurer, standarder Patientkontakten Det sjove arbejde = det fagligt udfordrende arbejde = deltagelse i analysearbejdet Ikke lægge hoved på hylden!!  ”at stoppe op og prøve igen” UNDERVISERDAG 2009 Side 6

7 Tingsliggørelse Deltagelse Balancen varierer
Bioanalytikeres professionsidentitet Tingsliggørelse Deltagelse Balancen varierer Hovedpointe: Må være balance mellem tingsliggørelse og deltagelse – meningsfuldt Balancen varierer i forhold til arbejdsopgave, speciale, Professioner Bioanalytikerens præferencer Hvad der motiverer bioanalytikere afhænger af person og situation: - Patientkontakt Analytisk fordybelse Udvikle standarder Skabe overblik Generelt set: Professionen = Kernekompetence i at tingsliggøre Kan styrke deltagelseskompetencer Kommunikation Tværfagligt samarbejde Helhedsperspektiv UNDERVISERDAG 2009 Side 7

8 KERNEFAGLIGHED Kvalitetssikring af alle tre dele af bioanalysen
Bioanalytikeres professionsidentitet KERNEFAGLIGHED Kvalitetssikring af alle tre dele af bioanalysen – Præanalyse (prøvetagning) – Analyse – Postanalyse (svarafgivelse) Kernekompetence = tingsliggørelse Kernekompetence kan bruges i højere grad i det samlede patientforløb – standardiseret kvalitet & arbejdsgange Kerneydelsen = traditionelt anset som ”analyse” i laboratoriet Argumenter 1. Sikre kun de nødvendige bestillinger, uddybe svarafgivelse 2. Offentlige diagnostiske centre (Vejle, Hillerød, Rigshospitalet) – nye sygehus Styrket behov for dialog med kliniske afdelinger 3. Specialistuddannelse – postanalytiske sikre fortolkningen af diagnostiske analysetal UNDERVISERDAG 2009 Side 8

9 Bioanalytikeres professionsidentitet
“Når jeg hører ordet faglighed, så er det noget med det rent biokemiske, teknologiske analysearbejde.” (Bioanalytiker, klinisk biokemisk afdeling) UNDERVISERDAG 2009 Side 9

10 GRÆNSEMÆGLEREN Andet praksisfællesskab Andet praksisfællesskab
Bioanalytikeres professionsidentitet GRÆNSEMÆGLEREN Andet praksisfællesskab Andet praksisfællesskab KERNEYDELSEN Bioanalytiker Praksisfællesskab Grænsemæglerbegrebet kan beskrive underviserens position i forhold til kerneydelsen Kerneydelsen = bioanalysen = synlig i laboratoriet Bioanalytikerpraksisfællesskabet + identitet – defineret ud fra bioanalysen Underviserens arbejde = ikke direkte bioanalysearbejde På tværs af laboratoriets grænser Samarbejde på tværs af praksisfællesskaber: Studerende Skolerne Ledelsen Andre faggrupper Kliniske afdelinger Koble teori og praksis = Samarbejde, dialog, holistisk = meget deltagende arbejde Ikke altid synligt direkte bidrag til kerneydelsen = GRÆNSEMÆGLEREN (Andre grupper: Ledere, TR. AMiR, Kontaktbioanalytiker, Laboratoriefaglige konsulenter) Grænsemægleren beskrives i de 3. styrker Udfordringer= - Evt. svært at finde ståsted – harmonere kompetencekrav Svært at definere identitet som underviser pga. Professionsidentitet defineret ud fra kerneydelsen = bioanalyse Muligheder: - Synliggøre overfor kolleger hvordan undervisning bidrager til kerneydelsen - Central aktør i forhold til udviklingsmuligheden ”Den diagnostiske samarbejdspartner” DELTAGELSE UNDERVISERDAG 2009 Side 10

11 Den diagnostiske samarbejdspartner
– Diagnostikken i det samlede patientforløb – Fra ”servicefunktion” til ”diagnostisk samarbejdspartner” – Styrkede deltagelseskompetencer Professionsudvikling kræver ny selvforståelse: Service  diagnostisk samarbejdspartner Arbejdsopgaver på tværs af laboratoriets grænser Tilrettelægge arbejdet ud fra patientforløb – bioanalytikere med i planlægning af pakker Styrke: Kommunikationskompetencer, Tværfaglig forståelse Helhedsorientere: – Den enkelte arbejdsopgave i helheden – Laboratoriet i hele organisationen Professionsudvikling – fokus på det samlede patientforløb kræver: Motivation hos afdelingsbioanalytikere og medarbejdere (ikke lønarbejder mentalitet) Alle bioanalytikere skal tænke deres arbejde som led i det samlede patientforløb – ikke kun fokus på bestillingsopgave ( refleksion over analysens relevans/kvalitet) Aktører med deltagelsesorienteret arbejde = vigtige = grænsemæglere (arbejder tværfagligt) – Ledere, Undervisere, Kontaktbioanalytikere, Laboratoriefaglige konsulenter – Husk at synliggør deres bidrag  Anerkendelse i rutinen! Afdelingsbioanalytikeren som rollemodel (fokus på deltagelseselementet, helhedsorienteret) Primadonnaerne ikke regredierer til lønmodtagere (medarbejdere og afdelingsbioanalytikere) 4 arketyper – alle kan bidrage til diagnostisk samarbejdspartner – men motiveres af forskellige ting, fx analytisk fordybelse, patientkontakt, tværfagligt samarbejde UNDERVISERDAG 2009 Side 11

12 Den diagnostiske samarbejdspartner
“Jeg tænker, vi er jo serviceorgan. Vi er en brik i spillet, men jeg tror ikke, at de [læger og sygeplejersker] regner os for så tætte. De ved jo godt, at blodprøverne er utrolig vigtige, men det er jo dem [læger og sygeplejersker], der sidder sammen også rent fysisk. Og de har deres konferencer, og der er vi jo bare - eller ikke bare - men vi har de der servicefunktioner, og vi har ansvaret for blodprøverne.” (Bioanalytiker, centrallaboratorium) UNDERVISERDAG 2009 Side 12

13 Den diagnostiske samarbejdspartner
” Jeg blev så glad, da jeg læste i bladet, at man havde lavet sådanne nogle pakker for patienter. Pakker, hvor en patient kommer ind med bestemte symptomer og så har man sammensat en pakke, hvor bestemte prøver bliver taget, så de ligger der, når lægen kommer. Og det er jo sådanne ting, at vores faggruppe kan stykke sammen. Selvfølgelig i samarbejde med laboratorielæger. Hvor man så kan sige: ”Hvad ville passe her?” Og så må man alliere sig med den sygeplejerske, der var ved indskrivningen.[…] Så ville du faktisk kunne ekspedere tingene meget hurtigere igennem. Og der synes jeg, at den der organiseringsevne som bioanalytikere har - den kunne i den grad komme sygehusvæsenet til gode.” (Pensioneret bioanalytiker) Bidrage med tingsliggørelseskompetencer  strukturere længere forløb Sikre relevante bestillinger Minimere overflødige bestillinger Sikre korrekt fortolkning af prøveresultater UNDERVISERDAG 2009 Side 13

14 Den diagnostiske samarbejdspartner
Studerende 1: ”…det får mig til at tænke, hvorfor uddannelsen er, som den er. Når man "kun" bruger den til at sætte prøver i maskinen. Selvfølgelig er der nogle ting, som skal overvejes engang imellem, men et eller andet sted, så er det ikke os, der tager den endelige beslutning. Vi har bare en viden og kan sidde og tænke: ”Nå ja, det er nok derfor.” Men i sidste ende så sender vi bare det samme resultatet videre til en læge eller afdelingen lige meget, om vi ved, hvad der sker eller ej.” Interviewer: ”Så du føler ikke, at du bruger din faglige viden?” Studerende 1: ”Overhovedet ikke. […] Ikke på en biokemisk i hvert tilfælde.” Studerende 2: ”Jeg har tænkt meget på, at når jeg er færdig her, så vil jeg læse videre. For at få noget mere ansvar såmænd. Fordi jeg kan helt vildt godt lide Uddannelsen, men man ser bare, når man kommer ud at arbejde, at man ikke rigtig bruger det, man har lært. Meget af det i hvert tilfælde.” Er den diagnostiske samarbejdspartner en mulighed for at matche de nyes jobkrav? - Holistisk, bruge faglighed i det samlede patientforløb UNDERVISERDAG 2009 Side 14

15 Hvordan bruger dbio resultaterne?
Den diagnostiske samarbejdspartner Hvordan bruger dbio resultaterne? – Udviklingsstrategi – Det gode møde mellem studerende og klinisk undervisning – Det fagetiske univers – Uddannelse af TR/AMiR – Efter-/videreuddannelse UNDERVISERDAG 2009 Side 15

16 HVAD BETYDER DET FOR MIT ARBEJDE?
Gruppearbejde HVAD BETYDER DET FOR MIT ARBEJDE? På hvilke måder bidrager begrebet ’grænsemægler’ til nye forståelser af jeres roller og arbejdsområder? Hvilken betydning kan det have for arbejdet som klinisk underviser, hvis bioanalytikere skal se dem selv som ’diagnostiske samarbejdspartnere’? Grænsemægler Måske behov for at synliggøre undervisningens bidrag til kerneydelsen? Finde eget ståsted i professionen – ikke analysespecialist? 2. Give studerende en forståelse for diagnostikken i det samlede patientforløb: Tage studerende med på kliniske afdelinger Synliggøre prøvebestilling – kritisk refleksion og feedback til bestilleren Hvad sker der ved svarafgivelse – andre faggrupper, hvordan fortolker de resultaterne? Sætte tid af  Synliggøre deltagelse i automatiserede processer (hvor bruger man sin faglige viden og erfaring) UNDERVISERDAG 2009 Side 16

17 Tak for opmærksomheden …
Afslutning: Dialog om motiverende arbejde og ledelsesarbejdet i forhold til de tre kategorier ”rigtigt”, arbejde, ”ikke rigtigt” Den diagnostiske samarbejdspartner – bidrage til mere motiverende stillinger UNDERVISERDAG 2009