Chapter 7: Inventories Hovedpunkter/emner Begrebet varebeholdninger Værdiansættelse Lageropgørelse/-styring ”Cost flow” forudsætningen (Lagerkonventioner) Opgaver

Begrebet varebeholdninger Ofte en post af stor væsentlighed. Især for handels- og produktionsvirksomheder Definition på varebeholdning samt opdeling Varebeholdninger omfatter varer og tjenesteydelser, der besiddes med henblik på videresalg eller videreforarbejdning i et normalt forretningsforløb Varebeholdning er dermed et Omsætningsaktiv

Begrebet varebeholdninger Opdeling I Varebeholdninger 1. Råvarer og hjælpematerialer 2. Varer under fremstilling 3. Fremstillede færdigvarer og handelsvarer 4. Forudbetalinger for varer Råvarer udgør lageret af materialer, der forventes anvendt i produktionen af varer Varer under fremstilling (“halvfabrikata”) er lageret af delvis færdigproducerede varer .

Begrebet varebeholdninger Handelsvarer er indkøbt til videresalg, uden at disse kræver yderligere forarbejdning. Færdigvarer er betegnelsen for varer fremstillet i virksomheden til videresalg. Inventory equation: Varebeholdning primo + varekøb - varebeholdning ultimo = vareforbruget

Værdiansættelse Hvilke omkostninger indgår i anskaffelsesprisen på købte varer? ÅRL § 44, stk. 1 Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. At opgøre et varelager vil sige at opliste, tælle og værdiansætte varerne!

Værdiansættelse Regnskabsvejledning nr. 8 – varebeholdninger Afsnit 19 Anskaffelsespris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen. Købsprisen opgøres med fradrag af varerabatter, bonus og lign. Omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen kan f.eks. være told, afgifter og transportomkostninger. .

Lærebogen er måske lidt mere specifik: Værdiansættelse Lærebogen er måske lidt mere specifik: Anskaffelsesprisen inkluderer samtlige omkostninger medgået til at anskaffe og gøre varerne klar til salg, hvilket inkluderer: Købsprisen samt fx omkostninger medgået til at bestille, modtage, inspicere samt bogføre varerne. Kontantrabat, kreditnotaer (fx som følge af returneringer) fragår varernes anskaffelsespris. Varerne registreres i bogholderiet, når ejendomsretten overgår til køber.

Værdiansættelse For mellemstore og store virksomheder (75/150/150 b/o/a): ÅRL § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet … indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Modsætningsslutning: Små virksomheder behøver ikke at indregne indirekte omkostninger (IPO) i producerede varers kostpris. Kravet om indregning er nyt, gælder fra 1.1.2002

Værdiansættelse, bidrags- eller fuldfordelingsmetoden Indregning af indirekte produktionsomkostninger, IPO, kaldes “fuld fordelingsmetoden”, idet lagerværdien inkluderer samtlige udgifter/omkostninger, der relaterer sig til produktionen. Ved anvendelse af “bidragsmetoden” ( ingen IPO-indregning,“variable costing”) medtages kun direkte (”variable”) omkostninger i varelageret. ”Faste” omkostninger betragtes som periodeomkostninger ~ opfattelse: de er der bare, uanset om vi producerer eller ej. IPO (Indirekte Produktions Omkostninger)

Værdiansættelse Salgspris Bruttoavance Indirekte produktions- omkostninger (IPO) Full absorption/ Fuld fordeling Direkte produktions- omkostninger (kapacitetsomkostninger) Direkte produktions- omkostninger (variable omkostninger) Bidragsmetoden

Værdiansættelsesprincipper Kostpris eller historisk anskaffelsespris -- den pris virksomheden oprindelig har givet for varerne. Genanskaffelsespris -- (entry value) den pris virksomheden vurderer, de skal betale, såfremt varerne skulle genanskaffes på værdiansættelsestidspunktet. Nettorealisationspris (exit value) -- den pris virksomheden vurderer en ekstern part vil give for varerne med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget .

Værdiansættelsesprincipper Laveste værdi af kostpris eller markedsprisen -- Som kost-/anskaffelsesprisprincippet dog med pligt til at nedskrive varernes værdi til markedsprisen, såfremt priserne falder. Standardomkostninger (kostprisberegningsmetode): budgetterede omkostninger for, hvad varerne ”normalt” koster at fremstille. Anvendes mere i den interne økonomistyring end i årsregnskabet (Markedsprisen svarer i DK til nettorealisationspris for varelagre. Hvis genanskaffelsesprisen er lavere end nettorealisations-prisen, bruges fortsat kun nettorealisationsprisen, idet der ellers nedskrives med mere end forventet tab)

Værdiansættelse ÅRL § 46: Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi (benyttes ikke i praksis) Regnskabsvejledning nr. 8: Nettorealisationsværdi=forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget, herunder distributionsomkostninger for den pågældende vare.

Værdiansættelse Opsummering Dvs. DK -> udgangspunkt anskaffelses-/kostpris, medmindre: nettorealisationsværdien er lavere, i såfald skal der foretages nedskrivning. genanskaffelsesværdien er højere, i såfald kan der foretages opskrivning - dog max. til det laveste af nettorealisationsværdien og genanskaffelsesprisen

Værdiansættelse Opsummering (fortsat) Nedskrivning af lageret til markedsværdi; en kreditering af lagerkontoen (eller en særskilt konto) modsvares af en debitering i resultatopgørelsen, d.v.s. et tab. Tabet kan ikke henføres til et aktuelt salg, hvorfor der er tale om et urealiseret tab. Opskrivning af lageret til nettorealisationsværdien eller gen-anskaffelsesprisen. Debitering af lageret modsvares af en opskrivningshenlæggelse under egenkapitalen. D.v.s. må IKKE indtægtsføres.

Lageropgørelse/-styring Posteringer på lagerkontiene behøver ikke nødvendigvis at følge de fysiske ændringer i lageret. To mulige lagerregistreringssystemer: - Periodisk/Manuel lagerstyring - Løbende/Automatisk lagerstyringssystem Danske regler kræver min. 1 lageroptælling om året Uanset valg af system og regler på området vil man altid foretage en lageroptælling

Lageropgørelse/-styring Periodisk/Manuel lagerstyring Tilgang til lageret registreres løbende Omvendt registreres afgang ikke løbende I stedet foretages der en fysisk optælling af lageret ultimo regnskabsperioden hvorefter lageret værdiansættes og bogholderiet føres ajour

Lageropgørelse/-styring Løbende/Automatisk lagerstyringssystem Tilgange registreres løbende og Afgange registreres løbende Metoden bevirker, at virksomheden løbende kan opgøre lageret (enheder/pris) Eksempler på virksomheder: Fx supermarkeder, butikker generelt, hvor der i dag anvendes stregkoder De fleste produktionsvirksomheder Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

Lagerkonvention/“Cost Flow” forudsætninger I relation til værdiansættelsen af lageret er der behov for at lægge en lagerkonvention/“cost flow” forudsætning til grund. Som følge af skiftende økonomiske betingelser (fx inflation eller hurtigt udviklende teknologier) vil ensartede varer kunne tillægges forskellige omkostninger. Når en vare sælges vil den tilsvarende omkostning afhænge af hvilken “cost flow” forudsætning, der anvendes. Til brug herfor er der fire metoder: 1. Specifik identifikation 2. Først-ind-først-ud (FIFO) 3. Sidst-ind-først-ud (LIFO) 4. Vægtet gennemsnit

Specifik identifikation For værdifulde og unikke varer, vil der være mulighed for at identificere de enkelte varer og dermed henføre den aktuelle omkostning til varen. Det vil typisk kræve et identifikationsnummer. Fx en bilforhandler, der ud fra stelnummeret kan identificere de enkelte biler. I sådanne situationer er der ikke behov for at lægge et bestemt “cost flow” til grund. “Cost flow” forudsætninger anvendes typisk i de tilfælde, hvor lageret består af enheder, der er knap så værdifulde og hvor enhederne kan substituere hinanden. Fx dagligvarer som mælk, mel, brød mm eller et lager af køkkenlåger. I så fald er det mere omkostningsbesparende at antage et bestemt “cost flow” end at henføre den aktuelle omkostning til en solgt vare.

Først-ind-først-ud (FIFO) FIFO forudsætter, at de først rekvirerede varer er de først solgte. Det er en logisk tankegang, der understøttes af at mange fysiske systemer fungerer således fx bager. Omkostningerne på de ældste varer matches med salget, hvorfor ultimo lageret opgøres ud fra de seneste omkostninger. Stiger priserne meget, vil FIFO resultere i, at salget matches med nogle meget gamle og dermed lave anskaffelsesomkostninger. Ultimo lageret er derimod opgjort ud fra de seneste priser. Afspejler “kampen” mellem resultatopgørelsesorienteret og balanceorienteret tankegang

Sidst-ind-først-ud (LIFO) LIFO forudsætter, at de seneste rekvirerede varer er de først solgte. Umiddelbart er det en ulogisk tankegang, der er opstået i et forsøg på at tage hensyn til inflation. De seneste anskaffelsespriser matches med salget, hvormed de ældste anskaffelsespriser henføres til ultimo lageret. Ved kraftigt stigende priser bevirker LIFO, at salget matches med opdaterede anskaffelsespriser, hvormed virksomheden får en tidssvarende information om resultatet. Ultimo lageret derimod ansættes ud fra ældre og lavere priser, hvilket kan give anledning til problemer i relation til vurdering af lagerets værdi.

LIFO Layers Under LIFO henføres de ældste anskaffelsespriser til ultimo lageret, hvilket kan resultere i at lageret: 1. Kan være undervurderet sammenholdt med de aktuelle priser og 2. Hvis lageret på noget tidspunkt falder så meget, at meget gamle anskaffelsespriser matches med salget, da vil resultatet stige uforholdsmæssigt meget uden, at der er sammenhæng med virksomhedens økonomiske situation i øvrigt. (svarer til hvad bogen betegner som dipping into the LIFO layers)

Vægtet gennemsnit Vægtet gennemsnit forudsætter at der på baggrund af primo lageret og periodens køb udregnes en gennemsnitlig anskaffelsespris. Den gennemsnitlige anskaffelsespris anvendes ved beregning af vareforbrug og ultimolageret. Metoden er mere “beregningstung” til gengæld er der færre registreringer i bogholderiet. Metoden afspejler ikke de aktuelle anskaffelsespriser så hurtigt i resultatopgørelsen som LIFO. Til gengæld er balancen mere “rigtig” end ved LIFO.

Lagerkonvention/“Cost Flow” forudsætninger  ÅRL § 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen. (ikke LIFO?) Regnskabsvejledning nr. 8: specifik identifikation, FIFO eller vejede gennemsnitspriser. RV 8: LIFO…medfører ofte, at årsregnskabet giver et misvisende billede, hvorfor de ikke kan anvendes. “Cost flow” antagelserne ved værdiansættelsen afspejler ikke nødvendigvis det faktiske fysiske flow af varer.