Regnskabsanalyse HA 5. semester.

Præsentationer af emnet: "Regnskabsanalyse HA 5. semester."— Præsentationens transcript:

1 Regnskabsanalyse HA 5. semester

2 Formål med kurset Forstå hvilke varme punkter en analytiker skal være opmærksom på i regnskabet - og hvorfor Vurdere effekten af varme punkter på regnskabet og nøgletallene Kunne korrigere for varme punkter

3 Placering i rammemodellen
Revisionspåtegning Årsberetning Anvendt regnskabspraksis Korrektion for ”varme” punkter Analyse Sammenfatning

4 ”Varme” punkter

5 Væsentlige ”varme punkter”
Værdiansættelse af poster immaterielle anlægsaktiver, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger materielle anlægsaktiver værdipapirer varebeholdninger igangværende arbejder for fremmed regning kapitalinteresser i tilknyttede virksomheder koncerngoodwill leasing-aftaler (operationel ctr. finansiel) Ændring af regnskabspraksis Skat i årsregnskabet

6 Væsentlige ”varme punkter”
Afskrivninger Hensættelser Eventualforpligtelser Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter Tilkøb/frasalg af tilknyttede virksomheder Ekstraordinære poster Posteringer direkte på egenkapitalen

7 Væsentlige ”varme punkter”
Fremgangsmåde: Eksempler / definition Kort om lovgrundlaget Valgmuligheder og skøn (”elastik”) Påvirkning på centrale regnskabsposter Påvirkning på nøgletalsberegning

8 Væsentlige ”varme punkter”
Immaterielle anlægsaktiver, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger Eksempler Udviklingsomkostninger Patenter Licenser Varemærker Goodwill Forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver, f.eks. deposita

9 Væsentlige ”varme punkter”
Immaterielle anlægsaktiver, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger (fortsat) Lovgrundlag ÅRL § 36 ”Udgifter til immaterielle anlægsaktiver, bortset fra forudbetalinger for sådanne, skal afskrives systematisk over en periode på højest 5 år, hvis de ikke udgiftsføres straks” 5 år eller aktivets økonomiske levetid ÅRL § 56, stk. 2 ”Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af…forsknings- og udviklingsaktiviteter.” DRV 7 ”Forskningsudgifter skal udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.” ”Udviklingsomkostninger udgiftsføres som hovedregel i det regnskabsår, hvori de afholdes. Såfremt der kan påvises en sammenhæng mellem de afholdte udviklingsomkostninger og den fremtidige indtjening, kan udviklingsomkostningerne aktiveres.”

10 Væsentlige ”varme punkter”
Immaterielle anlægsaktiver, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”) Udgift ctr. aktivering m/afskrivning Nytteværdi - usikkerhed på fremtidig indtjening (matching?) Afskrivningsperiode (hvad er korrekt ift. levetid?) Fordeling af anskaffelsessum til immaterielle anlægsaktiver ifm. køb af dattervirksomhed ofte fordeles andel af købesum ikke til specifikke immaterielle anlægsaktiver, men indregnes som en del af goodwill-beløbet!!! PAS PÅ!!! ofte kan virksomhedernes mest værdifulde immaterielle anlægsaktiver slet ikke indregnes i balance se dog ny ÅRL

11 Væsentlige ”varme punkter”
Immaterielle anlægsaktiver, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger (fortsat) Påvirkning på centrale regnskabsposter Aktivering øget balanceværdi, mindre udgifter, og dermed øget egenkapital Lang afskrivningsperiode mindre udgifter, ”relativ” højere aktivsum og dermed øget egenkapital er værdien af aktivet realistisk i de efterfølgende år? Sammenblanding med goodwill ifm. køb af dattervirksomhed goodwill direkte på egenkapital købsåret: lav egenkapital men også lavere aktivsum efterfølgende år: bedre resultater goodwill aktiveres passe afskrivningsprofilen på goodwill med afskrivningsprofilen på de immaterielle anlægsaktiver? for høje/lave afskrivninger og dermed resultat og egenkapital?

12 Væsentlige ”varme punkter”
Immaterielle anlægsaktiver, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger (fortsat) Påvirkning på nøgletalsberegning rentabilitet og indtjeningsevne udgiftsførsel ctr. aktivering m/ afskrivninger afskrivningsperiode finansiering og lividitet ??? (mere et spørgsmål om regnskabsteknik end cash) soliditet og risiko direkte over egenkapitalen som del af goodwill

13 Væsentlige ”varme punkter”
Materielle anlægsaktiver Eksempler Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver under udførelse Kriterium: aktiver tiltænkt til vedvarende eje og brug er der så ingen ”elastik” heri?

14 Væsentlige ”varme punkter”
Materielle anlægsaktiver (fortsat) Lovgrundlag (ÅRL og DRV 10) anskaffelses- eller kostpris (§ 27, stk. 1) Renter af kapital til finansiering i fremstillingsperioden (byggerenter) kan aktiveres (§ 27, stk. 3) IPO vedrørende fremstillingsperioden (§ 27, stk. 2) kan aktiveres (anbefales i DRV 10) Mulighed for opskrivning til højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter (§ 30) Krav om nedskrivning, hvis værdiforringelsen ikke er forbigående (§ 29) Afskrivninger, hvis begrænset brugstid (§ 28). Systematisk afskrivning over aktivernes brugstid.

15 Væsentlige ”varme punkter”
Materielle anlægsaktiver (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”) Udgift ctr. aktivering småaktiver (bundgrænse xx TDKK) vedligeholdelse ctr. forbedring Indregning af IPO og byggerenter ctr. udgiftsførsel af disse Afskrivningsperiode og -metode (systematisk!!!) Opskrivning til højere værdi til hvilken værdi, i hvor lang tid og med hvilken begrundelse? Nedskrivning - nytteværdi af aktiv (impairment) over resultatopgørelse eller direkte på egenkapitalen? Fordeling af anskaffelsessum til materielle anlægsaktiver ifm. køb af dattervirksomhed Juridisk ejerskab (f.eks. leasing - behandles særskilt senere)

16 Væsentlige ”varme punkter”
Materielle anlægsaktiver (fortsat) Påvirkning på centrale regnskabsposter Aktivering ifa. lav grænse for aktivering af småaktiver, aktivering af vedligeholdelse som forbedring samt IPO og byggerenter øget aktivsum, lavere driftsudgifter og dermed øget egenkapital Lang afskrivningsperiode mindre udgifter, ”relativ” højere aktivsum og dermed øget egenkapital er værdien af aktivet realistisk i de efterfølgende år? Afskrivningsmetode (degressiv, progressiv, liniær, etc.) kan flytte afskrivninger og dermed driftsresultat, aktivsum og egenkapital mellem årene (resultatstyring!!!). Opskrivning aktivsum og egenkapital stiger, men øgede afskrivninger fremover Nedskrivninger aktivsum, driftsresultat og egenkapital lavere, samt lavere afskrivninger fremover ”Forkert” værdi ifm. køb af datterværksomhed ”forkert aktivsum og dermed ”forkerte” afskrivninger

17 Væsentlige ”varme punkter”
Materielle anlægsaktiver (fortsat) Påvirkning på nøgletalsberegning rentabilitet og indtjeningsevne aktivering ctr. udgiftsførsel afskrivningsperiode og -metode opskrivning (øgede afskrivninger) nedskrivning (stor negativ effekt i nedskrivningsåret) finansiering og lividitet ??? (mere et spørgsmål om regnskabsteknik end cash) soliditet og risiko opskrivning

18 Væsentlige ”varme punkter”
Værdipapirer Eksempler Unoterede værdipapirer aktier obligationer Børsnoterede værdipapirer Pantebreve Egne aktier Værdipapirer kan både forekomme som anlægsaktiv og som omsætningsaktiv klassifikation er baseret på ledelsens hensigt med aktivet (vedvarende eje og brug ctr. afhændelse)

19 Væsentlige ”varme punkter”
Værdipapirer (fortsat) Lovgrundlag - anlægsaktiv anskaffelsespris er aktivering af byggerenter og IPO muligt? skal værdipapirerne afskrives? kan de opskrives? hvornår nedskrives? kan man ud fra disse regler løbende værdiregulere f.eks. børsnoterede værdipapirer til markedskurs - og vil det være retvisende? Lovgrundlag - omsætningsaktiv kan renter aktiveres (gælder kun VL og IVA) ubetingelse nedskrivningskrav!!! børsnoterede værdipapirer kan værdiansættes til markedskurs hvordan skal en opskrivning behandles?

20 Væsentlige ”varme punkter”
Værdipapirer (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”) anvendelse af anskaffelsespris ctr. løbende markedsværdiregulering klassifikation ml. anlægsaktiv og omsætningsaktiv f.eks. reklassifikation til anlægsaktiv hvis nedskrivningsbehov viser sig Påvirkning på centrale regnskabsposter anskaffelsespris typisk lavere aktivsum markedsværdi typisk højere aktivsum og højere egenkapital (opskrivning) er der forskel ift. nedskrivningerne om der anvendes anskaffelses- eller markedsværdi?

21 Væsentlige ”varme punkter”
Værdipapirer (fortsat) Påvirkning på nøgletalsberegning rentabilitet og indtjeningsevne ved opgørelse af ”resultat og egenkapital til analyseformål” ifølge DFF afsnit bør værdipapirer optages til markedskurs, hvorfor alle værdireguleringer bør føres via resultatopgørelse både op- og nedskrivninger finansiering og lividitet ??? (mere et spørgsmål om regnskabsteknik end cash) soliditet og risiko anskaffelses- ctr. markedsværdi jf. også ”resultat og egenkapital til analyseformål”

22 Væsentlige ”varme punkter”
Varebeholdninger Eksempler Råvare og hjælpematerialer Varer under fremstilling Fremstillede færdigvarer og handelsvarer Igangværende arbejder for fremmed regning Forudbetalinger for varer

23 Væsentlige ”varme punkter”
Varebeholdninger (fortsat) Lovgrundlag (ÅRL og DRV 8) Anskaffelses-/kostpris Tillæg for omkostninger foranlediget af anskaffelsen (transport, told, forsikring og andre hjemtagelsesomkostninger) Fratrækkes evt. rabatter IPO kan indregnes (anbefales) Eksterne renter i fremstillingsperioden kan indregnes Lagerkonvention (FIFO eller gennemsnitspriser) LIFO? hvis stor værdiforskel til genanskaffelsesværdi -> noteoplys forskel Ubetingelse nedskrivning til nettorealisationsværdi hvad er nettorealisationsværdi? (salgspris - salgsomkostninger) Opskrivning til genanskaffelsesværdi mulig kræver binding af opskrivningshenlæggelse på egenkapitalen

24 Væsentlige ”varme punkter”
Varebeholdninger (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”) Nedskrivninger for ukurans og til nettorealisationsværdi vare-for-vare eller varegrupper af ensartede varer salgsprisudvikling fald i omsætingshastighed fejlproduktion SKJULTE RESERVER!!! Aktivering ctr. udgiftsførsel af IPO og renter spare driftsudgifter hvis produktion til lager Lagerkonvention - FIFO stigende priser - stigende lagerværdi og lavere vareforbrug faldende priser - lavere lagerværdi og større vareforbrug Opskriving til genanskaffelsespris - sjældent i praksis kan være et faresignal!!!

25 Væsentlige ”varme punkter”
Varebeholdninger (fortsat) Påvirkning på centrale regnskabsposter For lave nedskrivninger for høj aktivsum, for stort resultat og dermed for stor egenkapital - og omvendt Aktivering af IPO og renter spare driftsudgifter når der produceres til lager, hvorved aktivsum, resultat og dermed egenkapital blive større Lagerkonvention - har næppe væsntlig betydning for lagerværdien i praksis Opskrivning til genanskaffelsesværdi højere aktivsum og egenkapital i opskrivningsåret, men vil medføre større vareforbrug og dermed lavere resultat og egenkapital i de kommende år (resultatstyring)!!!

26 Væsentlige ”varme punkter”
Varebeholdninger (fortsat) Påvirkning på nøgletalsberegning rentabilitet og indtjeningsevne for høje/lave nedskrivninger aktivering af IPO og renter finansiering og lividitet ??? (mere et spørgsmål om regnskabsteknik end cash) soliditet og risiko opskrivning

27 Væsentlige ”varme punkter”
Igangværende arbejder for fremmed regning Eksempler Advokater og revisorer Ingeniører Større byggeprojekter Lovgrundlag Som varelager Kan dog opgøres efter produktionsprincippet løbende indtægtsførsel af forventet avanceandel værdiansættes til andel af forventet salgspris acontofaktureringer/forudbetalinger fra kunder modregnes i andel af forventet salgspris

28 Væsentlige ”varme punkter”
Igangværende arbejder for fremmed regning (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”) - produktionskriteriet færdiggørelsesgraden - risiko som følge af skønnet opgørelse salgspris kendt, men projektets samlede omkostninger er skønnede beløb risiko for fejl i forventet avance risiko for tab i stedet for avance nedskrivninger/reservation til forventet tab på hele projektet - skønnet størrelse Valgmuligheder og skøn (”elastik”) - faktureringsskriteriet

29 Væsentlige ”varme punkter”
Igangværende arbejder for fremmed regning (fortsat) Påvirkning på centrale regnskabsposter Produktions ctr. faktureringskriteriet resultat (og dermed egenkapital) med hhv. uden løbende avance aktivsum større ved produktionskriteriet For ”optimistisk” færdiggørelsesgrad resultat, aktivsum og egenkapital overvurderet For ”optimistisk” forventet avance (for lave omkostninger) Nedskrivning/reservation til tab resultat, aktivsum og egenkapital

30 Væsentlige ”varme punkter”
Igangværende arbejder for fremmed regning (fortsat) Påvirkning på nøgletalsberegning rentabilitet og indtjeningsevne avance med løbende v/ produktionskriteriet ”optimisme” på forventet avance og færdiggørelsesgrad over-/undervurdering af nedskrivningsbehov finansiering og lividitet ??? (mere et spørgsmål om regnskabsteknik end cash) soliditet og risiko