Kapitel 7: Varebeholdninger Indlæringsmål/emner

Præsentationer af emnet: "Kapitel 7: Varebeholdninger Indlæringsmål/emner"— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 7: Varebeholdninger Indlæringsmål/emner
1. Lagerterminologi. 2. Medregning af lageromkostninger i a) handels- og b) produktionsvirksomheder. 3. Forskellige (mulige) værdiansættelsesprincipper. 4. Periodisk ctr. løbende lageropgørelse (~ “Manuel” lagerstyring ctr. “automatisk” lagerstyring). 5. Lagerkonventioner ~ “Cost flow” forudsætninger. 6. Beregning af vareforbrug og ultimolageret under de forskellige lagerkonvent./“cost flow” forudsætninger. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

2 1. Lagerterminologi mv. DK: Jf. balanceskemaer (tidligere udleveret)
opføres varelageret i balancen på følgende måde: OMSÆTNINGSAKTIVER I. Varebeholdninger 1. Råvarer og hjælpematerialer 2. Varer under fremstilling 3. Forudbetalinger for varer 4. Fremstillede varer og handelsvarer

3 1. Lagerterminologi mv. (fortsat)
Lager er en beholdning af varer til brug for videresalg eller viderebearbejdning Råvarer udgør lageret af materialer, der forventes anvendt i produktionen af varer. Varer under fremstilling (“halvfabrikata”) er lageret af delvist færdigproducerede varer Handelsvarer er betegnelsen for en gros- og detailvirksomheders varebeholdninger. Færdigvarer er betegnelsen for varer til videresalg i en produktionsvirksomhed. At opgøre et varelager vil sige at opliste, tælle og værdiansætte varerne. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

4 1. Lageropgørelse Lagerbeholdningen i fysiske mængder ved slutningen af en periode er logisk bestemt af: lagerbeholdning ved periodens begyndelse og tilgang og afgang (forbrug) i periodens løb: Primo lager + tilgang - forbrug = ultimo lager => Primo lager + tilgang - ultimo lager = forbrug. Værdimæssigt opgøres efter samme simple logik: For råvarer/handelsvarer Primolagerværdi +varekøb -vareforbrug= ultimolagerværdi For halvfabrikata, henholdsvis færdigvarer Primolagerværdi + produktionsomkostninger (for tilgang t. lager)- vareforbrug = ultimolagerværdi Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

5 1. Lageropgørelse Værdrelationerne kan ligesom de fysiske relationer vendes efter behov - kender man tre størrelser kan den fjerde bestemmes logisk, f.eks. vareforbrug For råvarer/handelsvarer Vareforbrug= Primolagerværdi +varekøb - ultimolagerværdi For halvfabrikata, henholdsvis færdigvarer Vareforbrug=Primolagerværdi + produktionsomkostninger (for tilgang t. lager) - ultimolagerværdi Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

6 1. Lageropgørelse Når det er fastlagt, hvor meget man vil inkludere i anskaffelsespris for købte varer og i kostpris for producerede varer, er varekøb og omkostninger for producerede varer , dvs. tilgangsstørrelserne, bestemt ud fra de faktiske forhold. Derefter bliver problemet “alene” at fordele værdien på (1) værdien af de enheder der er på lager ultimo og (2) værdien af forbruget. Disse to opgørelser er derfor sambestemte for de værdimæssige opgørelser (ligesom for de fysiske opgørelser). Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

7 1. Lageropgørelse Der skal derfor tages stilling til følgende forhold vedr. lager: 1. Hvilke omkostninger indgår i anskaffelsesprisen på købte varer? 2. Hvilke omkostninger indgår i kostprisen på egen producerede varer. 3. Hvilken værdiansættelsemetode kan anvendes? Og hvad siger ÅRL og RV nr. 8? 4. Hvor ofte ønskes lageret gjort op, periodisk (manuel lagerstyring) eller løbende (automatisk lagerstyring)? 5. Hvilken lagerkonvention (“cost flow” forudsætning) kan anvendes til at fastsætte omkostningernes “bevægelser” ud og ind af lageret? “Cost flow” forudsætningen behøver ikke at svare til varernes fysiske bevægelser. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

8 2.a Omkostninger der indgår i anskaffelsesprisen på købte varer
   § 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv…. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Uddybet i RV 8 afsnit 19: Anskaffelsesprisen for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen. Købsprisen opgøres med fradrag af rabatter (også kontantrabatter?) Omk. direkte foranlediget af anskaffelsen kan f.eks. være told, afgifter og transportomkostninger. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 2.a Omkostninger der indgår i anskaffelsesprisen på købte varer
Lærebogen er måske lidt mere specifik: Anskaffelsesprisen inkluderer samtlige omkostninger medgået til at anskaffe og gøre varerne klar til salg, hvilket inkluderer: Købsprisen samt fx omkostninger medgået til at bestille, modtage, inspicere samt bogføre varerne. Kontantrabat, kreditnotaer (fx som følge af returneringer) fragår varernes anskaffelsespris. Varerne registreres i bogholderiet, når ejendomsretten overgår til køber. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

10 2.a (fortsat) Eftersom indtægter og omkostninger skal periodiseres, vil udgifterne ikke blive ført som omkostninger, før indtægtsregistreringen har fundet sted. Indtil da aktiveres udgifterne som en del af lageret (debet aktiverne i stedet for res.opg.) Princippet gælder naturligvis uanset om der er tale om en handels- eller produktionsvirksomhed

11 2.b Omkostninger, der indgår i kostprisen på egenproducerede varer
For mellemstore og store virksomheder (75/150/150 b/o/a) : ÅRL § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet … indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Modsætningsslutning: Små virksomheder behøver ikke at indregne indirekte omkostninger (IPO) i producerede varers kostpris. Kravet om indregning er nyt, gælder fra Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

12 2.b Omkostninger der indgår i kostprisen på egenproducerede varer
Opsummering: Kostprisen inkluderer de omkostninger medgået til at producere og gøre varerne klar til salg, hvilket inkluderer: Direkte materialer, såsom råvarer der let kan identificeres i det færdige produkt, Direkte lønomkostninger, der kan henføres til de medarbejdere, der har arbejdet på færdiggørelsen af varen (timelønnede), og I mellemstore og store virksomheder: En forholdsmæssig andel af de indirekte omkostninger (IPO), der er kan relateres til produktionen fx afskrivninger, forsikringsomk. på produktionsanlæg, lønomk. til produktionsplanlæggere, værkførere mm. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

13 2. (fortsat) Indregning af indirekte produktionsomkostninger, IPO, kaldes “fuld fordelingsmetoden”, idet lagerværdien inkluderer samtlige udgifter/omkostninger, der relaterer sig til produktionen. IPO´erne henføres som udg.punkt ud fra den beregnede prod.kapacitet US GAAP kræver denne metode, idet den giver den totale omk. for et givent lager. Forbrug af kapacitet henføres dermed til salget af de varer, som kapaciteten er brugt til at lave, ikke til perioden. Ved eventuel underudnyttet kapacitet: Afskrivninger af denne er periodeomkostninger. Ved anvendelse af “bidragsmetoden” ( ingen IPO-indregning,“variable costing”) medtages kun direkte (”variable”) omkostninger i varelageret. ”Faste” omkostninger betragtes som periodeomkostninger ~ opfattelse: de er der bare, uanset om vi producerer eller ej. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

14 Figure 7.2 -- Flow of Manufacturing Costs Through the Accounts
Raw materials inv.(A) cost of Raw matl’s raw costs materials incurred purchases in manuf. Work-in-process inv.(A) Raw matl’s costs incurred in manuf. Finished Goods inv. (A) Manuf. Manuf. costs of cost of units units completed sold and moved to store- room Cost of goods sold (SE) Manuf. cost of units sold Manuf. costs of units completed and moved to store- room Cash(A) or Wages payable (L) Direct labor costs incurred in manuf. Direct labor costs incurred in manuf. Cash(A) , Accumulated depreciation (XA), other Overhead costs incurred in manuf. Overhead costs incurred in manuf. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

15 3. Værdiansættelsesprincipper
Kostpris eller historisk anskaffelsespris -- den pris virksomheden oprindelig har givet for varerne. Genanskaffelsespris -- (entry value) den pris virksomheden vurderer, den skulle betale, hvis varerne skulle genanskaffes på balancetidspunktet. Nettorealisationspris (exit value) -- den pris virksomheden vurderer en ekstern part vil give for varerne med fradrag af færdigg.omk og omk. til at effektuere salget . Laveste værdi af kostpris eller markedsprisen -- Som kost-/anskaffelsesprisprincippet dog med pligt til at nedskrive varernes værdi til markedsprisen, såfremt priserne falder. (”Markedsprisen” er DK nettorealisationspris for varelagre. Selv om genansk.prisen er lavere end nettorealis.prisen, nedskrives ”kun” til nettorealis.prisen, idet der ellers nedskrives med mere end det forventede tab). Standardomkostninger (kostprisberegningsmetode): budgetterede omkostninger for, hvad varerne ”normalt” koster at fremstille. Anvendes mere i den interne økonomistyring end i årsregnskabet Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

16 3. Værdiansættelsesprincipper (fortsat)
ÅRL § 46: Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi (benyttes ikke i praksis) Regnskabsvejledning nr. 8: Nettorealisationsværdi=forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget, herunder distributionsomkostninger for den pågældende vare.

17 3. Værdiansættelsesprincipper (fortsat)
Regnskabsvejledning nr. 8: opskrivning foretages kun i særlige tilfælde såfremt det giver et mere retvisende billede. Der kan maks. opskrives til den laveste værdi af nettorealisationsværdien og genanskaffelsesprisen. Dvs. DK -> udgangspunkt anskaffelses-/kostpris, medmindre: nettorealisationsværdien er lavere, i så fald skal der foretages nedskrivning. genanskaffelsesværdien er højere, i så fald kan der foretages opskrivning - dog maksimalt til laveste af: nettorealisationsværdi og genanskaffelsespris.

18 3. Værdiansættelsesprincipper (fortsat)
Nedskrivning af lageret til nettorealisationsværdi; en kreditering af lagerkontoen (eller en særskilt konto) modsvares af en debitering i resultatopgørelsen, dvs. et tab. Tabet er ikke en omkostning for det solgte, men en periodeomkostning. Når de nedskrevne varer sælges i fremtiden vil salgsfortjeneste blive højere, for det tilhørende vareforbrug er reduceret som følge af nedskrivningen. Værdistigninger på varelagre (urealiseret fortjeneste) indgår ikke i resultatopgørelsen. I stedet medtages ”prisstigningsfortjeneste” på det tidspunkt, hvor varerne sælges. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 4. Periodisk vs. løbende lagerstyring
Værdiposteringer på lagerkontiene behøver IKKE at svare til det faktiske fysiske flow i lagerets bevægelser. To mulige lagerregistreringssystemer: 1. Periodisk opgørelse (”Manuel” lagerstyringsystem) Tilgang til lageret registreres løbende i virksomhedens bogholderi, men afgang registreres ikke løbende. I stedet foretages der en fysisk optælling af lageret ultimo regnskabsperioden, hvorefter ultimolageret værdiansættes og bogholderiet føres ajour. 2. Løbende opgørelse (”Automatisk” lagerstyringssystem) Både tilgange og afgange til lageret registreres løbende. Metoden bevirker, at virksomheden løbende kan opgøre lageret (enheder/pris). Fx supermarkeder, butikker generelt, hvor der i dag anvendes stregkoder. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

20 4.1 Periodisk opgørelsesmetode
Afgange fra lageret registreres ikke, hvorfor vareforbruget må beregnes efter en fysisk optælling af lageret. Der henvises til lagerligningen for beregningen af vareforbruget. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

21 4.2 Løbende opgørelse Et automatisk lagerstyringssystem registrerer løbende til- og afgange, dvs. vareforbruget beregnes hver gang der sker en afgang, det beregnes ikke først efter optælling til sidst som et residual. Der henvises til lagerligningen for beregning af ultimolageret! For at kontrollere lagersystemet foretages der én eller flere gange om året en kontroloptælling, som stemmes af med systemets forbrugsopgørelse (svind = ekstra forbrug) Mange virksomheder, der anvender automatisk lagerstyring, optæller af besparelseshensyn kun udvalgte dele af lageret hyppigt, nemlig varer med vis risiko for svind. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

22 4. Periodisk eller løbende lageropgørelse?
Periodisk lageropgørelse er ofte ikke så omkostningskrævende, fordi der foretages færre registreringer. Et løbende lageropgørelsessystem leverer opdateret information om vareforbruget og beregner et estimat på ultimo lageret. Systemet er mere registreringskrævende Til gengæld bevirker et velfungerende automatisk lagerstyringssystem (evt.), at den fysisk lageroptælling billiggøres, og at kontrol med svind kan effektiviseres. Svind kan kun opgøres ved direkte lageropgørelse Ved anvendelse af et manuelt system vil svindet ”drukne” i vareforbruget. Ved anvendelse af et automatisk lagersystem kan svindet opgøres, hvis der foretages løbende fysiske optællinger Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

23 5. Lagerkonvention/“Cost Flow” forudsætninger
I relation til værdiansættelsen af lageret er der behov for at lægge en lagerkonvention/“cost flow” forudsætning til grund. Som følge af skiftende økonomiske betingelser (fx inflation eller hurtigt udviklende fremstillingsteknik) vil ensartede varer ofte have varierende anskaffelsespriser/kostpriser over tiden. Varelagerværdi og vareforbrug vil derfor afhænge af, hvilken “cost flow” forudsætning, der anvendes til at afgøre, hvilke varer der er på lager, henholdsvis forbrugt. Til brug herfor er der fire metoder: 1. Specifik identifikation 2. Først-ind-først-ud (FIFO) 3. Sidst-ind-først-ud (LIFO) 4. Vejet gennemsnit Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

24 5.1 Specifik identifikation
For værdifulde og unikke varer kendes de enkelte varers anskaffelsespris/kostpris. Er flere varer næsten ens anvendes identifikationsnummer. Fx en bilforhandler, der ud fra stelnummeret kan identificere de enkelte biler. I sådanne situationer er ikke meningsfuldt at anvende “cost flow”-konvention. “Cost flow” forudsætninger (bør) anvendes i de tilfælde, hvor lageret består af enheder, der er knap så værdifulde, og hvor enhederne kan substituere hinanden. Fx dagligvarer som mælk, mel, brød mm eller et lager af ens lydpotter, køkkenlåger, oliebeholdninger osv. I så fald er det mere omkostningsbesparende og meningsfuldt at forudsætte “cost flow” end at henføre den aktuelle omkostning til en solgt vare - og også mere oplysende Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

25 5.2 Først-ind-først-ud (FIFO)
FIFO antager (/”lader som om”), at de først købte/producerede varer er de først solgte. Det er ofte realistisk, for det beskriver de faktiske flow-forhold for mange varer, fx mejerivarer. Omkostningerne på de ældste varer matches med salget, hvorfor ultimolageret opgøres ud fra de seneste omkostninger. Stiger priserne meget, vil FIFO resultere i, at salget matches med nogle meget gamle og dermed lave anskaffelsesomkostninger. Ultimolageret er derimod opgjort ud fra de seneste priser. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

26 5.3 Sidst-ind-først-ud (LIFO)
LIFO antager (/”lader som om”), at de seneste købte/producerede varer er de først solgte. Umiddelbart er det en ulogisk tankegang (undtagen for kulbunker?), og metoden anvendes oftest alene for at tage hensyn til inflation. De seneste anskaffelsespriser matches med salget, hvormed de ældste anskaffelsespriser henføres til ultimo lageret. Ved kraftigt stigende priser bevirker LIFO, at salget matches med nyeste anskaffelsespriser, hvorved virksomheden får bedre matching (aktuelle salgspriser sammenholdes med “aktuelle” omkostninger). Ultimolageret derimod ansættes ud fra ældre og lavere priser, hvilket kan give anledning til problemer i relation til vurdering af lagerets værdi (og i relation til resultatet i de perioder, hvor gamle varer sælges) LIFO/FIFO: “Konflikt” mellem resultatopgørelsesorienteret og balanceorienteret tankegang? Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

27 5.3 LIFO Layers Under LIFO henføres de ældste anskaffelsespriser til ultimo- lageret, hvilket kan resultere i, at lageret Typisk vil være meget undervurderet sammenholdt med de aktuelle priser, men Hvis lageret på et tidspunkt falder så meget, at meget gamle anskaffelsespriser matches med salget, vil resultatet stige uforholdsmæssigt meget, uden at det afspejler en reelt øget indtjening (i jargonen siges, at virksomheden at være dipping into the LIFO layers) Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

28 5.4 Vægtet gennemsnit Vægtet gennemsnits konventionen antager (“lader som om “), at “gennemsnitsenheden” forbruges/er på lager. På baggrund af primolageret og periodens køb udregnes en gennemsnitlig anskaffelsespris. Den gennemsnitlige anskaffelsespris anvendes ved beregning af både vareforbrug og ultimolageret. Metoden er mere “beregningstung”, til gengæld er der færre registreringer i bogholderiet. Metoden afspejler ikke de aktuelle anskaffelsespriser så hurtigt i resultatopgørelsen som LIFO. Til gengæld er balancen mere “rigtig” end ved LIFO - konventionen kan ses som en “kompromis-metode” mellem FIFO/LIFO. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

29 5. Lagerkonvention/“Cost Flow” forudsætninger
 ÅRL § 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen. (ikke LIFO?) Regnskabsvejledning nr. 8: specifik identifikation, FIFO eller vejede gennemsnitspriser. RV 8: LIFO…medfører ofte, at årsregnskabet giver et misvisende billede, hvorfor de ikke kan anvendes. “Cost flow” antagelserne ved værdiansættelsen afspejler ikke nødvendigvis det faktiske fysiske flow af varer. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.