Visioner for Børnehuset Mejemarken

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Bhu Roholmhaven Ny struktur
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
-En lærerig arena for alle aldre
Danehofskolens værdigrundlag
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
Læringsstile og lektier
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Strategiske pejlemærker
En sund sjæl ……. i et sundt legeme?.
Informationsaften Aftenens program:
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Forædremøde den
Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale.
Bokstav børn.
SSQ 5.6 side 1 De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til – og oplevelse i forbindelse med – at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert.
Er mit barn klar til skolestart ?
Studietur til Amsterdam S. Vores ankomst til Amsterdam Her er vi lige ankommet til Amsterdam og indtager vores morgen mad. Studieturs udvalget.
Forslag til indretning På vej mod et æstetisk læringsmiljø i Midgård
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
RENOVERING OG UDBYGNING /03/14Christianshavns Skole.
I NABOSKABET.DK Børn og Unge. Naboskab i forskellige højder  Integration og sammenhængskraft i boligområdet handler ikke kun.
Børnehaveklassen Velkommen til Hunderupskolen.
Støj påvirker Hørelse Sprogindlæring Helbred Intellekt Trivsel
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Fælles forældremøde Thurø
FC HUSET - et konferencesystem som First Class er li’som et hus, der arbejdes og samarbejdes i. Denne lille Power Point forsøger at beskrive First Class.
ØBRO FRI SKOLE Visioner 2020 Øbro Fri Visioner 2020 København den 7. marts 2013 Vores visioner Øbro Fri 2020 Er vores visioner stadig de rigtige? og hvordan.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Tilfredshedsundersøgelse
En røde kors rapport om Oksbøllejren Sundhedstilstanden Klik her.
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
- Hvad kan I forvente som forældre?
Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse Navn: Dato: Alder: Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger.
Trafik og beliggenhed i Øster Snede
Projekt for de kommende skolebørn i Sabro Dagtilbud
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
APV Lindved Skole Januar Rengøring SFO Undervisning.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
For førskolegruppens forældre
Lucinahaven Pædagogik Lucinahaven indretter læringsmiljøer ud fra tre pædagogiske tilgange: Legepædagogik, værkstedpædagogik og børns inddragelse.
Velkommen til forårs SFO på Hunderupskolen
Præsentation af forårs-sfo
Futureavenue Fremtidens by.
NYE BØRN I BØRNEHAVEN.
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Målformuleringer i et børneperspektiv
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Visioner for Børnehuset Mejemarken Vores Børnehus. Børnehave – Vuggestue Vordingborg Kommune Børnepolitik Børnemiljø Uderum Personale Bygninger Forældre og børn Visioner for Børnehuset Mejemarken

Her skal den nye Børnehave bygges

Vision for Børnehuset Mejemarken Med henblik på at det skal være en stor institution med plads til mange børn vil vi foreslå en byggeform der hedder ”Den lille institution i den store institution.” Vi ønsker en ”all around” langtidsholdbar institution med fokus på mangfoldigheden af børn og ansatte. Den skal kunne rumme pædagogiske tiltag af forskellig art i fremtiden og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at blive fastlåst af enkelte modekoncepter. Der skal tages højde for foranderlighed i pædagogikken.

Børnemiljøet/afdelingerne

Børnemiljø Vi ønsker en lille enhed delt i grupperum. Vi ønsker små overskuelige gruppestørrelser, hvor enhederne skal kunne gøre brug af hinanden ressourcemæssigt, og børnene skal have mulighed for at lege på tværs af stuerne med udgangspunkt i åben plan. Det understøtter læringen omkring sociale relationer børnene imellem. Samtidig ønsker vi rum, der signalerer ro – derfor ingen gennemgangsrum eller lange passager. Man kan ved hjælp af foldevægge og skyde døre gøre brug af hinandens rum og dermed øge fleksibiliteten i forhold til pæd. aktiviteter. Direkte adgang mellem stuerne – et fælles rum til brug af begge stuer f. eks et rum for leg, eventyr. Let adgang til køkken i hver afdeling med mulighed for aktiviteter med børnene (adskilt ved at voksne går ned – børnene i niveau med de voksne) og den daglige opvask, og hvor vi kan modtage børnene om morgenen. En del af åbenplan tanken er også let forbindelse mellem inde og uderum. Vi ønsker mulighed for direkte adgang fra stuerne og til en terrasse, hvor man, når vejret tillader det kan sidde ude og spise sin madpakke. Vi medtænker også vuggestuen.

Rummelighed fra børneperspektiv Mit private rum” et pauserum til børn(stilleområder). Ikke børnekvadratmeter, men til aflastning for børnene på stuerne. Der er vigtigt, at der er plads til fordybelse i små grupper også for de børn, som ikke altid magter den store hele gruppe. At være alene uden voksne, og have sit univers i fred, undslippe voksnes regulering, planlægning – og være deres egen herre. Nicher og kroge, som støtter barnets behov for afgrænsning, når der leges. Giver mere fleksibilitet. Børnene har mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig i leg med få kammerater uden at blive forstyrret af mange børn. Rigtig god plads. Der skal være plads til at en leg kan folde sig ud og fylde.

Fællesrum Aktivitetsrum/multirum Et rum, som signalerer familie og nærhed. Et rum, hvor vi kan spise morgenmad sammen og tage imod børn og forældre fra flere stuer om morgenen og lukke institutionen ned om eftermiddagen. Ex. Med langbord og sofagruppe. Antal af mange børn i institutionen må tages med i betragtning, da det er svært at tilbyde mange børn fælles morgenmad, så der er måske brug for fællesrum i forhold til enhederne. Aktivitetsrum/multirum Stort rum til fysisk udfoldelse for en hel gruppe børn. Det er vigtigt, at man medtænker gode fysiske udfoldelsesmuligheder inde for at sikre motionsfremmende aktiviteter. Mulighed for opsætning af diverse sansestimulerende redskaber f. eks. bærende bjælke til hængekøje.

Uderummet Overskueligt ude område. Uderummet skal være samlingsstedet for hele institutionen. Her vil vi alle møde hinanden og se hinanden på kryds og tværs af stuerne. Uderummet vil indgå som en del af vores ønske om åbenplan, og skal derfor medtænkes som et primærrum. Og som en del af projekteringen. Overskueligt ude område. Ikke 360 grader om huset. Gerne ”ring” opdelt. Ex. Et område nær huset indrettet, som det nære område med borde, terrasse, samlingsplads. Lidt længere ude de mere aktivitetsprægede ting. Ex. Sand, vand, bålplads, længere ude i periferien huler, skovområde, muligheder for at blive ”væk” steder man kan komme bagom, under, over osv. Steder til det vilde. Cykelstier, boldbane, m.m. det lille barn finder tryghed nær huset og bevæger sig stille og roligt længere ud.

Afgrænsede områder for vuggestuebørn. Afgrænset legeområde for de mindste børn. Dette er med til at skabe overskuelighed for børn og voksne. Og gøre integration til en styret og succesfuld proces. Hver stue må gerne have naturlig adgang til uderummet Uderummets muligheder /indhold Bål område med brænde opbevaring. Div. Siddepladser ex. Stolper. Evt. huggeplads. Madpakkehus. Et overdækket område, hvor det er muligt at spise. Med læhegn eller sider. Udeværksted. Overdækket område med sider eller læhegn og enkle arbejdsborde. Hvor der kan laves værkstedsaktiviteter. male, tegne, ler. osv. Sand og vand leg. Steder at køre på mooncars og cykel. Små huse og huler. Gynger. Udetoilet. Toilet i alle afdelinger med adgang udefra. Og med mulighed for adgang til skiftegarderober.

Forældre og børn. Formidling. Det er vigtigt at vi i forhold til forældresamarbejde tænker formidling, fordi der i institutionen skal være plads til information mellem forældre, børn og personale, f.eks. skriftligt på opslagstavle, via dagbøger, udstilling af billeder, tegninger og børnenes produkter. Medtænk IT d. v. s. plads til skærme på væggene (Billeddokumentation) At træde ind i institutionen. Overskuelig opsplitning således at 124 børn og forældre ikke går ind af samme dør. Således at forældrene oplever at kunne komme roligt ind af døren uden at skulle møde hele huset evt. med en fælles indgang, med mulighed for informationer til alle, som grener sig ud til de enkelte enheder. Mulighed for overdækket område til private cykler og barnevogne. Ønske om et lille vinkevindue eller flere.

Garderoberne. Beliggenhed og parkering. Vigtigt med plads til både tøj og børn – albuerum - mange konflikter opstår i garderoben, når man er for tæt sammen. Det er en stressfaktor både fysisk og fysisk for børn og voksne. Et rum, der minimere støj og oplevelsen af at blive ”trådt henover og på” af andre børn, fordi man har svært ved at komme forbi hinanden. Plads til brede børnegarderobepladser. Udgang til legeplads samt indgang til institution. Vindfang til legeplads og udgang p. g. af træk. Overgangene mellem ude og inde kan overdækkedes og lukkes med glas, så man forår og efterår kan stå lunt inde, mens det rusker ude. I forbindelse med børnegarderoben ønskes podier i forhold til rigtig arbejdsstillinger ved af og påklædning til gavn for både personale, forældre og bedsteforældre. Beliggenhed og parkering. Mulighederne for at komme både til og fra institutionen i bil, på cykel og med bus skal være nem både for forældre og for børn og voksne, når man skal på bustur. Gode parkeringsforhold

Bygningen Vi ønske en langtidsholdbar institution, bygget af så vedligeholdelsesfrie materialer som muligt, dog under skyldig hensyntagen til sundhed, indeklima osv. Lys (vinduer) Belysning Varme i gulv evt jordvarme Lyddæmpning loft/vægge Loft Døre Rengøringsrum Depotrum

Personalet Voksenafdeling med: Arbejdsplads til forberedelse/dokumentation på stuerne. Mødelokale Toilet til personale og forældre. Vaskerum. Personalerum Kontor Personaleindgang Parkering Garderober Et godt fysisk arbejdsmiljø.

Hvad koster hele herligheden så. 20 millioner. (17 mil.i 2009 og resten i 2010). Vi indvies sikkert i juni 2010. Der er nedsat en styregruppe Som består af: Birgitte Palsøe (fagsek.) Lisbeth Birk Andersen(teknisk forv) Dorthe, Helle og Susanne. Hvordan bygger vi? Rådgivende arkitekt. Totalentreprise.