Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Arbejdsgruppens og mødernes formål ARBEJDSGRUPPENS FORMÅL Det er os, der sørger for at vi her på skolen: • Stiller skarpt på vores skole-hjem samarbejde,
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Kunnskapsløftet i fag- og yrkesoplæring Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 31. oktober 2012.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Undervisningsplanlægning
Kompetenceudvikling set med erhvervslivets øjne. • Bodil Vilmand-Olsen • Adm. Direktør hos Midt Marketing • 6 års erfaring med personale- og kompetenceudvikling.
”Unges fastholdelse i ungdoms- uddannelserne” og diskussionen af ”uddannelsesparate unge” - med fokus på unge med anden etnisk baggrund UU-Vestegnen, onsdag.
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Forældremøde X årgang.
Praktisk vej til uddannelse. Udfordringer • 95 % målsætningen er ambitiøs • Alt kan ikke lige fikses • Mange veje til målet • Øget fokus på praktisk vej.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
De unges vandring i uddannelsessystemet – uddannelsesmønstre i Region Midtjylland og betydningen af geografi og social baggrund Handels- og Ingeniørhøjskolen.
Uddannelsesparathed - hvad er det
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
KL - Danske Regioner – FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium præsenterer National strategi for velfærdsuddannelserne.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Den teoretiske undervisning og teoriprøven
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Opfølgning på trivselsundersøgelsen
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Målstyret læringsreform
Sygeplejerskeuddannelsen på nettet B aggrund/idé L æringssyn & værdier S tudie-og undervisningsformer O rdinær – fjernstudie K ommunikationsplatform E.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
National strategi sammen med KL, Danske Regioner og Rektorkollegiet fordi: −Der er ubalance mellem den arbejdskraft, der er til rådighed, og arbejdsmarkedets.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Bachelorprojektvejledning?
Hvordan møder praksis de nye lærere?
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Professionsidentitet og teori/praksis
Ungestrategiens ledergruppe
Styrket sammenhæng mellem teori og praksis
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Velkommen til fagligt samspil
Inspirationsworkshop med fokus på
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Det udvidede praksissamarbejde i Helsingør
Præsentationens transcript:

Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen Underviser Dag 2008: Professionsidentitet og professionsetik, 5. november 2008 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

Oplæggets punkter: Undersøgelsens baggrund og tilrettelæggelse Fuldførelse, afbrud og start på ny uddannelse Motiver for valg af uddannelse Årsager til frafald Hvad skal der til?

Fuldførelsesprocent på professionsbacheloruddannelser fordelt på hovedgrupper 3.7

Fuldførelsesprocent for personer der starter på uddannelsen som lærer

Fuldførelsesprocent for personer der starter på uddannelsen som bioanalytiker

Andele af studerende der efter studie afbrud er i gang med en anden uddannelse efter 15 måneder, fordelt på de fire fokusuddannelser

Andel kvinder, der efter studieafbrud er i gang med en anden uddannelse efter 15 måneder, fordelt på de fire fokusuddannelser

Andel mænd, der efter studieafbrud er i gang med en anden uddannelse efter 15 måneder, fordelt på de fire fokusuddannelser

Andele af studerende der vurderet følgende udsagn som havende stor eller særdeles stor betydning for deres valg af uddannelse

Andele af studerende, der vurderer følgende udsagn som havende stor eller særdeles stor betydning for deres valg af uddannelse, fordelt på de fire fokusuddannelser

Andel studerende, der har angivet manglende tilbagemelding som værende af stor eller særdeles stor betydning for deres overvejelser om afbrud af deres studie

Andele af studerende, der tillægger forhold omkring vægtning af praktik - teori som værende af stor eller særdeles stor betydning for deres overvejelser om afbrud af deres studie

Andel af studerende, der er enige eller meget enige i, at der er dårlig sammenhæng mellem teorien, de lærer på uddannelsesstedet, og den praksis, de møder uden for uddannelsesstedet, fordelt på de, der har overvejet, og de, der ikke har overvejet at afbryde

Andel af studerende der er enige, eller meget enige i, at der er dårlig sammenhæng mellem teorien, de lærer på skolen og den praksis de møder uden for skolen, fordelt på de fire fokusuddannelser og øvrige uddannelser

Andel af studerende, der er enige i, at det er vigtigt, at underviserne på skolen har erfaring fra praksis og trækker på den i deres undervisning

Andel af studerende, der er enige eller meget enige i, at det er vigtigt, at de fleste af underviserne på uddannelsesstedet selv er uddannet inden for uddannelsens fagområde. Fordelt på uddannelser

Andel af studerende, der mener, at der er behov for, at undervisere og studerende bliver bedre til at afstemme deres forventninger til hinanden

Andel af studerende, der er enige i, at teoriundervisningen fylder indholdsmæssigt for meget i forhold til det praktiske arbejde, fordelt på de fire fokusuddannelser og øvrige uddannelser

Andel af studerende, der er enige i, at der i uddannelsen burde lægges mere vægt på udviklingen af sociale kompetencer

Andel af studerende, der har svært (hverken let eller svært, svært, meget svært) ved at få faglig hjælp – blandt dem der ønsker det – fra underviserne (i og uden for den formelle undervisningstid), fordelt på de, der har overvejet at afbryde, og de, der ikke har

1.Hvad skal der til? Tiltag med udgangspunkt i, at gruppen af studerende er differentieret: stor aldersspredning, mange forskellige livserfaringer og meget forskellige forudsætninger for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Elev-lærer-relationer er væsentlige lærings- og inklusionsmekanismer. Lærernes evne til at skabe dialog i timerne og til at give personlig tilbagemelding, sikre de studerendes deltagelse i undervisningen og give de studerende støtte m.v. er vigtig Elev-elev-relationer i form af de faglige og kammeratlige fællesskaber, har stor betydning for, om studiemiljøet er inkluderende. Vigtigt at de enkelte uddannelsesinstitutioner arbejder på og har strategier for gruppeprocesser, der inkluderer alle og fastholder de studerende. Fx at vægte ”studieprodukter”, der er blevet til gennem samarbejde, højere

2.Hvad skal der til? Bedre elev-elev-relationer og elev-lærer-relationer: stabil klassetilknytning frem for mange skift, mindre individualisering, modulisering og ansvar for egen læring. Behov for veldefinerede undervisningsrum, såvel deltagermæssigt som indholdsmæssigt. Valgt uddannelse af stor betydning for den studerendes identitetsdannelse. Et personligt udviklingsprojekt – ikke kun investering. Bør uddannelsesinstitutionerne i højere grad profilere sig på deres fag og på professionen?

3. Hvad skal der til? Personlige problemer og almen trivsel spiller en forholdsvis stor rolle for overvejelser om at afbryde uddannelsen. Behov for indsatser, der kan virke fremmende på den generelle trivsel, og for tilbud om personlig hjælp til dem, der har behov, fx i form af psykologhjælp. Mange studerende tilfredse med praktiksted med mål for praktikken, vejledningen under praktikken, vejlederens kendskab til den teori, der undervises i på uddannelsesstedet mv. Men behov for indsatser, der kan fremme sammenhængen mellem praktikopholdet og den skolebaserede undervisning.

4. Hvad skal der til? For at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis kan følgende overvejes: udveksling af lærerkræfter mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, praksisindhold i den teoretiske undervisning, det såkaldte ”realistic approach”, som inddrager professionens virkelige/praktiske udfordringer i de almene fag, således at teorien tager afsæt i fagets praksis, tættere samarbejde og koordinering mellem uddannelsesinstitutioner og praktiksteder, udvikling af nye former til bearbejdning af praksiserfaringer på uddannelsesinstitutionen, anerkendelse af læring gennem praksis og mindre vægt på akademisk læring.

http://www.akf.dk/presserum/pressemeddelelser/alle/Stort_fra_fald_paa_proffesionsbacheloruddannelserne/ Undersøgelsen omfatter alle professionsbacheloruddannelser, med fokus på uddannelserne som lærer, pædagog, socialrådgiver, og bioanalytiker. Således indgår også resultater fra tidligere AKF- undersøgelser (2008) »It-uddannelser – de studerendes vurdering og frafald« og (2006) »Sygeplejerskeuddannelsen – de studerendes vurdering og frafald«, som kan downloades på http://www.akf.dk/