”Unges fastholdelse i ungdoms- uddannelserne” og diskussionen af ”uddannelsesparate unge” - med fokus på unge med anden etnisk baggrund UU-Vestegnen, onsdag.

Præsentationer af emnet: "”Unges fastholdelse i ungdoms- uddannelserne” og diskussionen af ”uddannelsesparate unge” - med fokus på unge med anden etnisk baggrund UU-Vestegnen, onsdag."— Præsentationens transcript:

1 ”Unges fastholdelse i ungdoms- uddannelserne” og diskussionen af ”uddannelsesparate unge” - med fokus på unge med anden etnisk baggrund UU-Vestegnen, onsdag den 6. april Park Hotel, Glostrup Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

2 Hovedpunkter:  Gruppen af unge er sammensat – er unge med anden etnisk baggrund en særlig gruppe?  Færdigheder og læringsmiljø  Ungdomsuddannelserne og de sociale og personlige færdigheder  Faglige, personlige og sociale forudsætninger  En helhedsvurdering med fokus på læringsmiljø og læringspotentialer

3 En sammensat gruppe  De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, herunder mobning  De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige  De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid  De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres

4

5 Gennemsnitlig læsescore for elever med og uden indvandrerbaggrund i Danmark og Sverige

6 Andel af ungdomsårgangene 2000 – 2009, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse

7 Færdigheder og læringsmiljø  Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder  Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder  En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder – både faglige, personlige og sociale

8 STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 9: FLERE VALG OG MERE IT SKOLENS REJSEHOLD 8 Anbefalinger -Udskoling med valg mellem linjer med (meget forskellig tilgang til undervisningen) fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it … Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles Kommunen sikrer et varieret udbud Afgangsprøven skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed Afgangsprøven afgør optagelse på ungdomsuddannelserne Konsekvent brug af it i undervisningen – alle elever skal have en bærbar

9 Der er brug for..  praktisk, håndværksorienteret indhold og ikke kun fornyelse af de boglige fag. Projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed i de boglige fag ændrer ikke grundlæggende de praktisk orienterede unges forhold til disse fag  orientering mod arbejdsliv og erhvervs- uddannelse, snarere end mod den alment dannende tradition i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. De fleste af de praktisk orienterede elever er drenge, og de føler sig ikke mere på hjemmebane i håndarbejde og hjemmekundskab, end de gør i engelsk og historie

10

11 Differentieret vejledning og uddannelsesparathed  Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse  Behov for en mere praksisnær vejledning  Målrettet brobygning - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge  Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD  10. klasse i samarbejde med EUD  Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte

12

13 Gymnasial uddannelse (stx) De personlige kompetencer:  ”..vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed...lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden.. og til deres egen udvikling” De sociale kompetencer:  ”evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde”, ”forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”

14 Erhvervsuddannelserne De personlige kompetencer:  ”motivere unge til uddannelse” og ”bidrage til deres personlige udvikling” De sociale kompetencer:  ”bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”

15 Grundlæggende skolefaglige færdigheder i  at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster (læsefærdigheder)  at forstå, anvende og reflektere over naturfaglige resultater (færdigheder i naturfag)  at forstå, anvende og reflektere matematiske procedurer (færdigheder i matematik)

16 Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder omfatter bl.a.:  opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem)  at kunne vælge hensigtsmæssig nøjagtighed  metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere)  organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl)

17 Personlige færdigheder omfatter bl.a.:  Selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål  Evne til at vælge og træffe beslutninger, at reflektere over egne og andres handlinger i en given sammenhæng  Selvkompetence: at have god kontakt til egne følelser og stemninger. At kunne skelne mellem, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for en selv.  Handlekompetence: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, bl.a. ved at møde til tiden, aflevere opgaver, opføre sig ordentligt

18 Sociale færdigheder omfatter bl.a.:  Relationskompetencer  Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber  Evne til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber  Empati  Lede og tage følgeskab  Konflikthåndtering

19 Tidlig identifikation af de ikke- uddannelsesparate, hvorfor?  Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats  Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge  Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling  og dermed for et godt samarbejde i vurderingen af uddannelsesparathed og den nødvendige indsats

20

21 Praksis på ”Den Gode erhvervsskole”  Målrettede grundforløb med afsæt i de unges forudsætninger for læring  Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde  Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber  Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring  Veldefinerede mål og delmål for undervisningen  Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik

22 En helhedsorienteret indsats: ”Synsättet, vi utgår från, bygger på, att individen sätts i centrum, och att en helhestsyn skapas kring personen, i stället för at sätta organisationen eller professionen och dess intressen i centrum.”  Nilsson og Wadeskog (2008): ”Det är bättre att stämma i bäcken än i ån”