UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag mhtconsult © mangfoldighed og medborgerskab UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Kompendium 2 6. juni 2011 Kursusleder: Sofie Valbjørn

Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Program for anden kursusdag Kl. 08.15 - 09.00 Kursustema A) fortsat: opsamling på øvelsen ”et multikulturelt DK” Kl. 09.10 - 09.55 Kursustema B): Interkulturel kompetence og kommunikation Første session: ● Vidensoplæg: hvad er interkulturel kompetence og kommunikation? ● Billedøvelse i grupper. Kl. 10.15 - 11.00 Anden session: ● Opsamling på gruppearbejde ● Vidensoplæg fortsat. Kl. 11.10 - 11.45 Tredje session: ● Caseopgave i grupper. Kl. 12.35 - 13.20 ● Caseopgave færdiggøres. ● Fremlæggelse af grupperesultater i plenum. Kl. 13.20 – 14.15 ● Fremlæggelse af grupperesultater i plenum. ● Afrunding og evaluering af dagen. 2) mhtconsult© 6. juni 2011

Kulturel forforståelse Kulturel selvforståelse Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Erfaringspositioner Kulturel forforståelse Kulturel selvforståelse Kulturelle fikseringspunkter mhtconsult© 6. juni 2011 3)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Erfaringspositioner Vores erfaringspositioner er den oplevelses- og erfaringsbaggage, som vi hver især bærer med os, uanset hvor vi kommer frem. Vores erfaringspositioner er altid en del af mødet og kommunikationen med andre, uanset om vi er bevidste om det eller ej. Ved nærmere eftersyn vil der som regel både være forskelle og ligheder i de personlige og menneskelige erfaringer, når mennesker mødes. Ved nærmere eftersyn kan der også være fælles faglige erfaringer, selv om mennesker umiddelbart oplever hinanden som meget forskellige. Det er vigtigt for de fleste mennesker, at vi får mulighed for at bringe vores erfaringer i spil, når vi mødes i nye sammenhænge, hvor vi er ukendte. mhtconsult© 6. juni 2011 4)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Forforståelser Forforståelser betegner den forståelse, vi har om et fænomen, indtil vi får mere viden om det. Forforståelser er de forestillinger og forventninger, som vi bevidst eller ubevidst har med os. Vi bruger alle - uanset baggrund - vores forforståelser som orienteringspunkter og ”kategoriseringssystem”, når vi møder andre mennesker. Forforståelser kan både være positivt og negativt ladede. Kulturelle forforståelser går begge veje. mhtconsult© 6. juni 2011 5)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Selvforståelser Selvforståelser kan beskrives som den virkelighedsfortælling (”storytelling”), som vi knytter til os selv og vores egen sociale og kulturelle baggrund og fællesskaber. Selvforståelser kommer ofte til udtryk i, at vi bruger ”vi” eller ”man”, når vi skal omtale dem. Vi udtrykker hermed en kulturel fællesskabstanke, der i mange tilfælde kan være en illusion. Selvforståelser kan være præget af idealisering, hvor de er med til at fastlægge et hierarkisk værdisystem. Selvforståelser kan således udtrykke, at ”vores” virkelighedsfortælling er ”bedre end jeres virkelighedsfortælling” – for eksempel vores selvopfattelse af at leve i verdens bedste velfærdssystem eller et af verdens ældste og bedste demokratier mv. mhtconsult© 6. juni 2011 6)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Forforståelser påvirkes af relationer Forforståelser forstærkes, jo færre personlige og nære bekendtskaber man har til hhv majoritetsbefolkningen eller minoritetsbefolkningen. Forforståelser svækkes, jo flere personlige relationer man har til at danne modvægt mod negative historier om indvandrere i medierne. Det er vores eget billede af den anden og ikke den anden selv, som vi kommunikerer med, når vi enten idealiserer eller har negative forforståelser. Det går begge veje. mhtconsult© 6. juni 2011 7)

Stereotyper – et styringsredskab i en uoverskuelig verden Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Stereotyper – et styringsredskab i en uoverskuelig verden Stereotyper er en slags ”kognitive skemaer”, der hjælper os til at kategorisere verden og give social identitet. Stereotyper kan både være positive og negative. Man forbinder bestemte kendetræk med bestemte grupper eller personer, fordi man har placeret dem i en bestemt kategori – fx ”muslim”, ”blondine”, ”kontanthjælpsmodtager”, ”kineser”, ”venstredrejet” osv. Fordomme er i højere grad værdiladede, negative overbevisninger og holdninger. Diskrimination opstår, når vi handler aktivt ud fra stereotyper og fordomme, fx gennem udelukkelse eller bagtalelse. Racisme bliver den mest ekstreme form for fordomme og diskrimination, hvor etniske, men også biologiske/genetiske argumenter bliver set som tegn på underlegenhed. mhtconsult© 6. juni 2011 8)

Stereotyper og generaliseringer Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Stereotyper og generaliseringer ”I den offentlige debat er henvisninger til kulturelle forskelle blevet en slags universel forklaringsmodel. Når mennesker, der tilhører en anden kultur, opfører sig på en måde, der ikke er i overensstemmelse med vor egen kultur, kritiseres det. Kritikken gælder ikke blot enkeltpersoner, men hele gruppen. Herved overser man, at der inden for enhver kultur findes rationaler for bestemte adfærdsmønstre, der er fornuftige ud fra den kontekst, hvori de forekommer. Ydermere overser man tit, at der inden for enhver kultur findes mange forskellige subkulturer, og at der inden for disse findes et utal af individuelle forskelle. At hævde, at somaliere, afghanere, iranere, irere eller tyskere er sådan og sådan, er en utilladelig generalisering, der skader mere end den gavner.” (Citeret efter Rolf Kuschel og Faezeh Zand m.fl.: ”Fordomme & stereotyper”, 2007). mhtconsult© 6. juni 2011 9)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Billedøvelse Skriv her især jeres umiddelbare tanker om, hvem personen på billedet er. Diskuterer derefter i gruppen jeres tanker. Hvilke forforståelser havde I hver især? Hvad byggede de på – var de udtryk for jeres individuelle erfaringspositioner? Var der ligheder og forskelle i jeres forforståelser? mhtconsult© 6. juni 2011 10)

Dominerende fortællinger og brug af narrativ metode Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Dominerende fortællinger og brug af narrativ metode ”For behandleren kan det være svært at forestille sig, at den depressive arbejdsløse mand, som sidder foran hende, engang var en velfungerende mand i Irak. Og det kan det også være for patienten. Ofte er der en stor kontrast mellem personens dominerende fortælling i Danmark og den, han eller hun har haft i sit tidligere hjemland. Patientens fortælling rummer typisk kun den senere del. Ved at spørge ind får man måske noget af den gamle dominerende fortælling med…” (Clea Jerlang: ”Narrativ metode i psykiatrien”) mhtconsult© 6. juni 2011 11)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Kulturalisering Kulturalisering opstår, når etniciteten bliver gjort til den vigtigste forklaringsfaktor i forhold til givne holdninger og adfærdsmønstre, fx kollegers praksis på en arbejdsplads. Kulturalisering betyder, at antagelser og normer om etniciteten kommer til at veje tungere end andre variabler såsom alder, køn, socioøkonomisk tilhørsforhold mv. Kulturalisering kan betyde, at minoriteters ressourcer, livserfaringer og adfærdsmønstre uvilkårligt bedømmes efter en ”etnisk” målestok, som ikke i samme grad tager højde for personernes individuelle forudsætninger. Kulturalisering kommer også til udtryk igennem negative stereotypier om bestemte grupper. Kulturalisering af etniske minoriteters kompetencer og ressourcer er udbredt overalt på arbejdsmarkedet. Mødet med det ”fremmede” skaber i sig selv et behov for at forklare, hvorfor de ”fremmede” agerer, som de gør. mhtconsult© 6. juni 2011 12)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Kulturalisering ”Vejlederne (på sosu-skolen, vor bem.) oplever de etniske minoriteter som nogle, der ikke spørger så meget, og som måske ikke har forstået det, der er sagt. Det bliver næsten en ”etnisk” problemstilling. De har jo et billede af, hvordan skal en elev være. Hvis en etnisk elev ikke spørger, så bliver det gjort til et etnisk problem, selv om der kan være andre parametre for andre elevgrupper…” (Interview i forbindelse med et særligt tilrettelagt grundforløb inden for Sosu-området for etniske minoritetskvinder). mhtconsult© 6. juni 2011 13)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Kulturalisering En mand skød en kvinde i København i går aftes… En somalisk mand skød en kvinde i København i går aftes… Hvad sker der, når mordet bliver knyttet sammen med etnisk herkomst? Ved vi, hvorfor netop denne mand skød denne kvinde? Når etniciteten bliver benævnt, får den en aktiv og dominerende betydning for vores forståelse af hændelsen og vores forestillingsbilleder mhtconsult© 6. juni 2011 14)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Vi har ikke et egentligt begreb for de mange familiedrab, der hvert år begås i Danmark som en følge af, at manden – oftest - har følt sig krænket. Vi omtaler som regel drabene som “familietragedier” eller måske som “jalousidrab”. I tilsvarende drab, hvor gerningsmanden og offeret har muslimsk baggrund, bliver sagerne næsten konsekvent fortolket som kulturbetingede og beskrevet ud fra begrebet om “æresdrab”. Derved er “æresdrab” automatisk blevet konstrueret som et særligt muslimsk-kulturelt fænomen. (Kilde: Se blandt andet: Eric Tinor-Centi: Kulturmødet. For Folkehøjskolernes Forening, 2007). mhtconsult© 6. juni 2011 15)

Session B1 Interkulturel kommunikation – hvad kan give ”støj på senderen”? Kulturalisering ”Vejlederne (på sosu-skolen, vor bem.) oplever de etniske minoriteter som nogle, der ikke spørger så meget, og som måske ikke har forstået det, der er sagt. Det bliver næsten en ”etnisk” problemstilling. De har jo et billede af, hvordan skal en elev være. Hvis en etnisk elev ikke spørger, så bliver det gjort til et etnisk problem, selv om der kan være andre parametre for andre elevgrupper…” (Interview i forbindelse med et særligt tilrettelagt grundforløb inden for Sosu-området for etniske minoritetskvinder). mhtconsult© 6. juni 2011 16)

Session B2 Interkulturelle kompetencer – hvordan kan de opdeles? Tilpasningskompetence Holdningskompetence Videnskompetence Organisationskompetence Kommunikationskompetence mhtconsult© 6. juni 2011 17)

Session B2 Interkulturelle kompetencer – hvordan kan de opdeles? Tilpasnings- og holdningskompetence ● Evnen til professionelt at håndtere uvant adfærd og fremmedartede reaktioner. ● Evnen til professionelt at være åben, lydhør, anerkendende og respektfuld over for forskelligartede behov og værdier – uden at miste fornemmelsen for egne værdier. Hvad betyder gensidig tilpasning, og hvordan kan vi praktisere gensidighed i den konkrete jobudførelse? Hvilke krav stiller jobudførelsen til vores fleksibilitet, og hvor langt kan vi gå for at tilgodese særlige behov og ønsker fra kolleger og fra forskellige brugergrupper? Hvordan påvirker det interkulturelle møde vores muligheder for at opretholde en personlig autoritet og integritet i jobudførelsen? Hvordan kan vi forene tolerance og åbenhed over for kulturelle forskelle med fx myndighedsudøvelse? Hvordan kan vi i praksis nedbryde negative stereotyper, fordomme og diskriminerende adfærd i arbejdsmiljøet og brugerkontakten? mhtconsult© 6. juni 2011 18)

Session B2 Interkulturelle kompetencer – hvordan kan de opdeles? Videnskompetence ● Evnen til professionelt at rumme og nyttiggøre en dynamisk viden om et flerkulturelt samfund og arbejde ud fra en bred kultur- og identitetsforståelse. Hvilke muligheder og barrierer er der i vores daglige arbejdsmiljø for at arbejde med videndeling, erfaringsdannelse og en fælles kompetenceudvikling, der også indbefatter interkulturel kompetence? Hvilke særlige vidensbehov knytter sig til den enkelte jobfunktion, og hvordan kan denne viden udbredes og forankres i hele arbejdsmiljøet og organisationen? Hvordan undgår vi, at kulturviden bliver en fastlåst og statisk viden, der mere handler om stereotyper og ”checklister” end om brugernes faktiske forudsætninger, ressourcer og behov? mhtconsult© 6. juni 2011 19)

Session B2 Interkulturelle kompetencer – hvordan kan de opdeles? Organisations- kompetence ● Evnen til tilpasse arbejdspladsen til mangfoldighedstanken. Det er ikke kun den enkelte medarbejders ansvar og opgave. Det er en organisatorisk opgave og læringsproces. Hvordan håndterer arbejdspladsen kulturbetingede problemstillinger og spørgsmål? Hvordan bliver den enkelte medarbejder klædt på til det interkulturelle møde – bliver det set som en individuel sag eller er det en organisatorisk opgave? Hvad skal der til for at geare det daglige arbejdsmiljø til nye og kulturbetingede brugerbehov og brugerforventninger? mhtconsult© 6. juni 2011 20)

Session B2 Interkulturelle kompetencer – hvordan kan de opdeles? Kommunikations- kompetence ● Evnen til kommunikere både verbalt og nonverbalt med forskelligartede grupper og skabe gensidig forståelse. Hvad er kommunikation, og hvilke kommunikationsformer er relevante for arbejdspladsen og jobudførelsen? Hvad er typiske barrierer for den interkulturelle kommunikation på arbejdspladsen og i jobudførelsen? Hvad skal der til for at nedbryde barriererne? mhtconsult© 6. juni 2011 21)

Session B3 Gruppeopgave Vælg en case, der beskriver et møde på en sosu-arbejdsplads mellem en medarbejder og en borger af anden etnisk herkomst end dansk. Det kan fx være en patientcase, som også involverer pårørende. Beskriv et dilemma, der præger dette møde og situationen i casen. Det skal være et dilemma, der stiller særlige krav til jeres interkulturelle viden og forståelse. Overvej, hvilken betydning begreber som forforståelse, selvforstårelse, stereotyper og kulturalisering har for den situation, I beskriver. mhtconsult© 6. juni 2011 17)

Session B3 Gruppeopgave Temaer og hjælpespørgsmål til casebeskrivelse Temaer Hvilken situation er der konkret tale om (”scenen”)? Hvem indgår i situationen (”aktørerne”)? Hvad er kerneproblemet (”dilemmaet”) i situationen? Hvilke løsninger er der på dilemmaet (”handlingen”) ? Hjælpespørgsmål Hvilken vægt har etnisk-kulturel forskellighed i dilemmaet? Hvilken vægt har de arbejdsorganisatoriske rammer på sosu-arbejdspladsen? Hvilken vægt har medarbejderens kompetencer og forforståelser? Hvilken vægt har borgerens sygdomsopfattelse? Mv. mhtconsult© 6. juni 2011 17)