Klasserumskultur, inklusion og fraværsbeskæmpelse Hvordan skal forskning og udvikling spille sammen? 12 projekter, 16 skoler Hver skole vælger en koordinator Lektor Camilla Hutters & Phd. stip. Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk

Samspil mellem forskning og udvikling Projektet skal: Understøtte praksisudvikling – ved at afprøve nye initiativer og metoder Bidrage til kompetenceudvikling – ved at lærere, ledelser (og forskere) får ny viden og lærer nye måder at gøre tingene på. Medvirke til vidensudvikling – dvs udvikle ny viden om hvordan man kan fremme en god klasserumskultur og derved styrke inklusion, motivation og læringsudbytte, Det kræver et stærkt samspil mellem forskning og udvikling, viden og anvendelse!

Transformativ forskning Dvs forskning som: er koblet til konkrete forandringsprocesser og som har fokus på at forbedre og forandre konkret praksis tager afsæt i praktisk problemer – problemer, der problemer for nogle og som mangler løsninger! inddrager viden til at designe de mest hensigtsmæssige udviklingstiltag måles på praktiske konsekvenser/effekter – hvad blev forbedret/forandret? Hvad gjorde en forskel? Hvorfor – hvorfor ikke? Vurderer overførbarhed. Hvad er kontekstbestemt – hvad kan overføres? (Jvfr Ravn 2010) Projektet danner derfor ramme om en særlig forskningsform – og også en særlig udviklingsform. Nemlig for forskning og praksisudvikling kobles i forhold til at skabe nogle ønskede forandringer. Kræver at man har en forståelse af forandring (en forandringsteorei). Hvad er det, der skal forandres og i forhold til hvad? Fokus er på social forandring – dvs. forandring i en social og kulturel kontekst – man kan ikke lave et vakuum som i naturvidenskaben. Derfor heller ikke tale om generel viden, men viden der kan overføres eller kræver bestemte kontekstfaktorer, for at kunne overføres (fx at eleverne har en bestemt social baggrund)

Forskningsdesign Udfordring: Hvordan inkluderes en stadig mere sammensat elevgruppe? Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Udvikling, afprøvning, dokumentation Viden, værktøjer, analyse Forandringsteori: Hvis man skaber en inkluderende klasserumskultur, så vil flere elever gennemføre, være mere motiverede og lære mere. Ny viden: Hvordan kan man skabe en inkluderende klasserumskultur? Hvordan pårvirker det elevernes motivation, læring og gennemførelse?

Vidensbasering i projektet Vidensgrundlag – det står vi på Praktiske erfaringer (fx fra tidligere udviklingsprojekter) Teoretiske inspirationer, tidligere forskning Vidensproduktion – det skaber vi sammen fx Nye metoder, værktøjer protyper Erkendelse og refleksioner om hvordan de virker Data om hvordan de virker Vidensoutput – her samles og formidles viden, så den kan spredes til andre. Afsluttende rapport Afslutningskonference

En udfordring, mange indsatser Individuelle indsatser (fx frafaldstruede, elever med mistrivsel) versus klasseindsatser (inkluderende arbejdsformer, heldagsskole, aktiverende undervisning). Forandring af elever (fx nye undervisnings- eller vejledningsformer) versus forandring af lærere (fx nye lærerfunktioner, kompetenceudvikling. Nyt tiltag, arbejde videre med tiltag, sprede tiltag Enkeltstående tiltag (fx følge 1.g. klasse, forsøgsklasser) versus vifte af udviklingstiltag

Model for eksperiment – og vidensflow (eksperimenthjul) En metode at koble praksisudvikling og forskning er uddannelseseksperimenter – en metode der pt er ved at blive udviklet i UDDx, region hovedstaden. Tanken er: Dels at finde en mere systematisk måde at arbejde med forandringer i en uddannelseskontekst. Dels en mere systematisk måde at inddrage viden i udviklingsprojekter. Bla ved at tydeliggøre hvad det nye er – hvad er det for en konkret eksperiment? Brug af hypoteser – hvad er det for en forandring, man antager eksperimentet vil afstedkomme? Hvad sker der, når det gennemføres? I hvilket omfang bidrager det til den ønskede forandring?

Uddannelseseksperimentets seks faser Problemformulering. Hvad er udfordringen – hvor er der behov for forandring? Startbilledet. Hvad ved vi allerede – om metoden ? Om eleverne? Design. Hvad er det for et eksperiment, vi vil gennemføre. Hvad er det nye? Hvilken hypotese skal eksperimentet teste? Udførsel af eksperimentet. Hvad sker der? Hvordan kan vi dokumentere, det der sker? Evaluering. Hvad blev bedre/forandret. Hvorfor/hvorfor ikke Hvad skal udbredes (til resten af skolen)? Hvad skal korrigeres (næste gang) Hvad skal stoppes?

Fokus på elevernes perspektiv Hvordan inddrages elevernes perspektiver i : - problemidentifikationen? - udviklingsarbejdet? - dokumentationen? - afrapporteringen? Metoder hertil introduceres om eftermiddagen.

Metoder til at undersøge elevperspektiver Gruppeinterviews: diskussioner, fortællinger, oplevelser = sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer. Fokuseret socialitet. Indhold og interaktionsformer / forhandlinger. Optages (evt. med iphones) Mindmaps: i mindre grupper eller på klassevis. Opmærksomhed på deltagelsesmønsteret – ikke hvem, men hvilke positioner / perspektiver. Netværkskort. Hvem er sammen med hvem – hvornår, om hvad? Lav evt. et start og slutbillede. Har elevernes netværk rykket sig i løbet af projektet Associationskort / billeder: oplevelser, følelser, før-nu-fremtid. Observationer: noter, billeder, tegninger, optagelser. Skriftligt: Dagbøger, non-stopskrivning, mindmaps, plancher mm (anonymt?) Institutionsdata: Fx tal på fravær. Frafald, karakterer, trivelseundersøgelser, henvendelsesstatistik i studievejledningen. 10

Opmærksomhed og ressourcer Elevperspektiver hvornår og hvorfor i projektets forskellige faser? (problemidentifikation, udviklingsarbejdet, dokumentation, afrapportering) Åbenhed og relation til facilitator (interviewere, deltagere, fortrolighed) Betydningen af roller og relationer (lærer og bedømmer) Sammensætning af grupper (interview, diskussioner etc.) Positioner og perspektiver repræsenteret og ytringsbetingelser Elever og andre lærere som ressourcepersoner? Som led i undervisningen? Udviklingsarbejde, fortolkninger, mønstre? 11

Oversigt over sparringsklynger Nummer Detagende skoler Tilknyttet forsker 1. Erhvervsskolerne Aars – EUC Nord Hjørring – Randers Statsskole Susanne Murning/post. doc. 2. Mercantec – VUC Sønderjylland 3. Faaborg Gymnasium– Svendborg Erhvervsskole – Fredericia Gymnasium Camilla Hutters 4. Frederiksberg Gymnasium, Skt Annæ Gymnasium – Slagelse gymnasium – Århus Statsgymnasium. 5. Vordingborg gymnasium & HF – Københavns VUC 6. Nærum Gymnasium– Herlev Gymnasium & HF Netværk opdelt både ifht. geografi og indsatsområder

Diskuter i sparringsklynger Udfold efter tur hinandens projekter med afsæt i nedenstående spørgsmål: Problemformulering. Hvad er udfordringen – hvor er der behov for forandring? Startbilledet. Hvad ved vi allerede – om metoden ? Om eleverne? Design og prioritering. Hvad er det for et ’eksperiment’, vi vil gennemføre. Hvad er det nye? Hvad er det mest centrale at få gennemført og dokumenteret? Elevernes perspektiv. Hvordan kan vi inddrage eleverne – i planlægningen? I udførslen og i dokumentationen? Hvad kan vi bruge hinanden til i klyngen? Organisering – hvem er projektkoordinator? Hvem deltager i øvrigt? Hvem indkalder til møder, tager referat osv? Husk at bede dem overveje at prioritere, hvis de har gang i mange udviklingstiltag. Hvad er det især, der kan kvalificeres ved at deltage i dette projekt? Hvor mange tiltage kan de dokumentere? Skelne mellem det overordnet udviklingsprojekt/eksperiment – og forskellige faser.

Tidsplan for forsknings- og netværksprojekt Aktivitet 28. November 2012 Startkonference 14. December 2010 Frist for at indsende revideret projektbeskrivelse Februar - marts 2013 1. Forskerbesøg i sparringsklynger 14. maj 2013 10 – 14.30 koordinatormøde. Fokus: Inklusion, motivation og dokumentation Efterår 13 2. Forskerbesøg i sparringsklynger Februar 2014 2. Koordinatormøde Fokus: Evaluering, rapportskrivning, konklusioner Forår 2014 Sparingssamtale om rapportskrivning, over mail eller telefon Juni 2014 Frist for indsendning af rapport Oktober 2014 Slutkonference

Fornandringskæde - skabelon Fælles vidensproduktion: Konkretisering af projekternes forandringsperspektiv – forandringsniveau og –kæder samt vægtning af projekterne for de skoler, der har flere projekter. Det fokus er her at få indblik i projekterne, de forståelser der ligger bag, hvilke niveauer de bevæger sig på, og hvordan projekterne knyttes til det overordnede tema: klasserumskultur og inklusion. Dette både for at vi får et bedre indblik i projekterne, men også for at fastholde ’deltagerne’ på at deres projekter er del af et større projekt med fokus på forandring / udvikling af klasserumskultur og inklusion i gymnasiet. Hvilke forsøg er i laboratoriet Organisering og status – enten som selvstændigt tema senere eller som undertemaer vi spørger ind til løbende med forandringsperspektivet? Organisering: Hvordan søger man at igangsætte og gennemføre forandringerne? Hvilke elever, klasser og lærere involveres – og hvor mange? Hvad er projekternes faser og tidshorisont? Kan godt opleves som vanskelige spørgsmål at svare på => pointe i at gøre det i fællesskab. Diskussionerne giver desuden også indblik i, hvad det er der gør det vanskeligt at svare på.