Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Overordnet målsætning:
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Medarbejderudviklingssamtalen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Tværsektoriel ledelse: Hvorfor, hvordan, hvorhen?
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til værdistrømsanalyser
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Udviklingsplaner Sønderborg
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Den Regionale LEAN Enhed
Relationer – børn og voksne
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Sprogpakken Praksisopgaven.
Dahler-Larsen At fremstille kvalitative data Kapitel 3
Hvem er jeg? Gunvor Hallas Chefkonsulent Cand.scient.adm., født 1952
Workshop plan Virkningsevaluering, VIA UC, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Refleksioner og opsamling ift. i går
Konference Indsats, udvikling og samarbejde på det sociale område.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
KREDSEN I CENTRUM Ambitioner. HØJE OG SYNLIGE AMBITIONER Hvad er godt FDF hos os? FDF skal være sjovt – både for børn og voksne Ambitioner tager ofte.
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Sunds skole Evaluering
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Mhtconsult Mangfoldighedsværktøj for Erhvervsskolerne Skemafasen.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Inklusion og inkluderende processer
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Vi designer børneliv, som giver livsduelige børn..
Velkommen tilbage modige opdagelsesrejsende! Troværdige observationer fra xx modige opdagelsesrejsende ved hjemkomsten fra fem dage på [arbejdspladsens.
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Vidensbaseret praksis i botilbud
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Årsplan for [arbejdspladsens navn]
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
INTRODUKTION TIL SKOLELEDERE
Præsentationens transcript:

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer Hvad Virker 10. Samling Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer

Endeligt program for dagen Kl.9:30-10 Morgenmad (hvis man vil) Kl.10-10:15 Introduktion til dagen Kl. 10-11:30 Oplæg om scoringer v. Vibeke Lehmann Nielsen Kl. 11:30-12 MC-MM om skabelonens tilblivelse Kl. 12-12:45 Frokost Kl.12:45-13:15 Kommentering på introtext i fællesskab Kl.13:15-14:15 Læse dimension + egenbesvarelse af dimensionsspørgsmål 14:15-14:30 Kaffepause Kl.15:30-16 Opsamling og næste gang

Opsamlingsprocessen Narrativer, vignetter og diverse dødehavsruller fra samlinger

Transformation af materiale til de nærværende 6 dimensioner Udarbejdelse af dimensionsbeskrivelser – giver de mening?

Dimensionens opbygning Formål Introtekst Repræsentationer Eksempler Redskaber/Skemaer/Inspirationsmaterialer Mulighed for scoring

Det nye er de tre repræsentationer Skriftlig repræsentation Praksisnær/brugerorienteret repræsentation Mundtlig repræsentation

’Tilbuddets værdier og rammesætning’ Den pædagogiske rammesætning er et samlet udtryk for de værdier, midler, kompetencer, ekspertiser og viden tilbuddet har om et eller flere områder. Det er med andre ord grænsen for jeres tilbud, og det, der adskiller jer fra andre tilbud. Ved at have en god beskrivelse af tilbuddets rammesætning, afgrænser I jer fra alle potentielle borgere, til en eller flere bestemte borgergrupper, og samtidigt gøres det synligt, hvad jeres tilbud har af visioner for de borgere I faktisk varetager. Dimensionen vil hjælpe med, at skabe et fælles sprog, der kan være udgangspunkt for en refleksion over, hvordan værdierne og den pædagogiske rammesætning genkendes i det daglige arbejde.

’Målsætning og indsats’ Denne dimension skal hjælpe med at strukturere en løbende sammenhæng og refleksion mellem jeres målsætninger for borgerne og de ’metoder’ og indsatser I gør i hverdagen. En ting er, at have værdier og målsætninger, der viser hvordan tilbuddet ønsker at arbejde med dets borgere, noget andet er rent faktisk at gøre det. At skabe en sammenhæng mellem mål, metode og til sidst resultater, kræver at målsætningerne bliver tilpas synlige og konkrete. Dimension vil fokusere på hvordan de pædagogiske målsætninger rodfæster sig i jeres indsatser overfor borgeren.

’Overvejelser omkring sammenhæng mellem handleplansmål og hverdagslige aktiviteter’ Denne dimension handler om det niveau i den enkelte borgers handleplan man måler. Måler man eksempelvis de mål som er opstillet for borgeren i dennes udviklingsplan vurderer man som tilbud en række overordnede faktorer som tilsammen udgør grundlaget for at kunne udtale sig om, hvorvidt man har nået de i udviklingsplanen opstillede mål. Måler man derimod udviklingen i forhold til konkrete hverdagslige aktiviteter handler resultatmålingen meget om, at måle samme fænomen mange gange inden for en kort periode. Dimensionen omhandler at resultatdokumentationen skal begrundes, i forhold til hvorfor netop de valgte hverdagsaktivitet er relevant at måle i forhold til borgerens udviklingsplan.

’Målbarhed, præcision og skemaer’ Dimensionen handler for det første om at skabe bund for refleksioner over, hvad man måler. Måler man eksempelvis på forhold fordi de er ’nemme’ at måle og fravælger man så svært målbare resultater? Dernæst handler dimensionen om at skabe blik for, i hvor høj grad man rent faktisk måler det man gerne vil måle. Måler man eksempelvis, hvorvidt en borger har ændret handlemønster i pressede situationer må man gøre sig overvejelser om, hvad der er udtryk for det ændrede handlemønster og finde ud af, hvordan man konkret kan identificere udtryk i hverdagens observationer/samtaler. For det andet handler dimensionen om at skabe blik for, hvad skemaer gør ved de forhold man måler. Når man arbejde med erkendelsesskemaer og/eller udviklingsskemaer for den enkelte borger ligger der er risiko for, at man fokuserer så meget på at nå de opstillede mål og dokumentere dem, at man ikke fokuserer så meget på de forhold som ligger ’uden for’ de opstillede mål. På denne måde skaber skemaer gyldighed for konkrete indsatser og målinger, men i samme moment skaber skemaerne også reducerede fremstillinger af den enkelte borgers liv.

’Genanvendelse af resultater i tilbuddet Dimensions formål er, at tilbuddet skal drage viden ud af de konkrete resultatmålinger som udføres. Denne viden skal danne baggrund for kvalificering af de indsatser tilbuddet generelt gør overfor de borgere som er i kontakt med dem. Ved at se på, om konkrete indsatser kan anvendes i andre sammenhænge kvalificeres de indsatser der udføres.

’Implementering af nye beslutninger’ Dimensionen hjælper med at reflektere over, hvordan tilbuddet skaber en struktur, der giver overblik over ændringer og implementeringen af nye beslutninger. Disse ændringer kan være svære at implementere i hverdagen. På et praktisk niveau er det vigtigt at kunne formidle, de ændringer der sker fra dag til dag således at hele organisationen er bevidst om, at ændringerne har fundet sted. Ved at have en god ’kultur’ for at håndtere ændringer, kan tilbuddet bevare en fokuseret indsats over for borgeren.

Arbejdsopgave - spørgsmål Dimensionen ’målsætning og indsats’ Kan dimensionen umiddelbart benyttes i jeres tilbud? Hvorfor/hvorfor ikke? Er der formuleringer, der hindrer for en god forståelse af dimensionen? Hvor ser I, at refleksionsskemaet kan implementeres i jeres tilbud? Hvilke problemer ser I ved at bruge refleksionsskemaet i jeres tilbud?    Logikken i skabelonen?  Giver de tre repræsentationer mening? Kan I forestille jer, at de kan repræsentere dele af jeres tilbud? Hvorfor/hvorfor ikke?  Hvordan fungerer de tre fiktive eksempler? Giver de mening? Og hvorfor/hvorfor ikke? Bud på forskellige dokumentationsformer der kan indgå i de tre repræsentationer. Bud på den skriftlige repræsentation? Bud på den mundtlige repræsentation? Bud på praksis/borger repræsentationen?