Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen: Denne præsentation kan med fordel bruges som introduktion til arbejdet med at øge fokus på kerneopgaven - uanset om I skal gennemføre delproces 1, 2 eller 3. Under hvert slide er der skrevet kommentarer. Kommentarerne udgør ikke et manuskript, men nogle forslag og opmærksomhedspunkter, som proceslederen kan vælge at anvende i sit brug af materialet.

– Hvorfor er det vigtigt? Fokus på kerneopgaven – Hvorfor er det vigtigt? Borgeren: Et øget fokus og samarbejde om kerneopgaven, skaber en bedre opgaveløsning til gavn for borgeren. Medarbejderen: En øget forståelse af kerneopgaven, skaber mening i arbejdet – og det at kunne lykkes med kerneopgaven skaber øget tilfredshed hos medarbejderen. Hovedudvalget har besluttet at der skal arbejdes mere systematisk og fokuseret med kerneopgaven i hele organisationen. Til proceslederen: Øget fokus på kerneopgaven kan skabe en bedre opgaveløsning for vores borgere. Forskning viser en klar sammenhæng mellem fokus på kerneopgaven og medarbejdertrivsel - derfor ligger der flere gevinster i, at vi alle arbejder med at øge fokus på kerneopgaven. At kende sin kerneopgave kan medvirke til at skabe overblik og en øget fælleskabsfølelse på arbejdspladsen, da alle ved ”hvorfor vi her”, og hvad succeskriteriet er for vores arbejde. Det kan hjælpe os med at prioritere, når vi har travlt, og det kan hjælpe os med at sætte hinandens forskellige fagligheder og styrker i spil.

Et godt samarbejde om løsningen af kerneopgaven skaber tillid, dialog og arbejdsglæde. Til proceslederen: Kerneopgaven set i sammenhæng med Hjørring Kommunes tre værdier; Tillid, dialog og arbejdsglæde.

De 3 processer omkring kerneopgaven Til proceslederen: Værktøjet består af 3 dele. For at imødekomme, at arbejdsfællesskaberne kommer hele vejen rundt om arbejdet med kerneopgaven, har Hjørring Kommune udarbejdet et værktøj bestående af 3 dele, som tilsammen støtter arbejdsfællesskaberne i at skabe de bedste forudsætninger for både opgaveløsning og trivsel. Processerne skal angribes oppefra, og skal ses som en lineær proces. Del 3 er den del, der fylder mest, fordi den er tiltænkt som en kontinuerlig proces, som arbejdspladsen skal vende tilbage til. Proceslederen forklarer, hvilke processer/dele arbejdsfælleskabet nu skal gennemføre, og hvorfor.

Definition af kerneopgavebegrebet Hjørring Kommune anvender Morten Christensens og Anders Senecas definition af kerneopgaven, som siger; ”at vores kerneopgave beskriver den samlede værdi, vores arbejdsopgaver skaber hos borgeren”.

Hvad er en kerneopgave? Kerneopgaven er altid i ental Kerneopgaven rummer altid borgeren I løsningen af kerneopgaven er der altid plads til flere fagligheder Kerneopgaven er altså ikke de enkelte arbejdsopgaver, som vi hver især udfører. Til proceslederen: Vores arbejdsopgaver og vores fagligheder er vigtige. Men de er vigtige, fordi de hver især bidrager til løsningen af vores fælles kerneopgave på arbejdspladsen. På en arbejdsplads udføres der dagligt mange vigtige arbejdsopgaver, som er bundet op på en stærk faglighed. Men der er kun én kerneopgave. Alle ansatte på arbejdspladsen bidrager til kerneopgaven, og det er kerneopgaven, der hele tiden skal være i fokus.

CASE: En servicemedarbejder gør rent på en skole. Hun tørrer støv af og vasker gulv. Men hver gang børnene kommer ind på skolen, så bliver gulvet beskidt igen. Hvis servicemedarbejderen kun bliver målt og anerkendt for sin arbejdsopgave, så er det svært at lykkes. I så fald ville hun lykkes bedst, hvis ikke der var børn på skolen! Det er ikke særligt motiverende for servicemedarbejderens indsats og trivsel. Men det er jo også en hel forkert måde, at anskue det på: Servicemedarbejderen har den arbejdsopgave på skolen, at hun skal gøre rent. Men det skal hun, fordi hun skal bidrage til deres overordnede fælles kerneopgave, der hedder ”at skabe læring”. Hvis ikke servicemedarbejderen bidrager med et rent og sundt læringsmiljø, så kan læreren ikke yde den bedste undervisning. Sådan fortsætter det også i forhold til både pædagogers, pedellers og administrative medarbejderes arbejdsopgaver på en skole. Hvis ikke de arbejdsopgaver udføres, så kan de i fællesskab ikke skabe den læring, de ønsker. Hvis kerneopgaven er læring, så skal der være børn på skolen, for at kerneopgaven kan løses i fællesskab. Også selvom gulvet bliver beskidt! Til proceslederen: Denne case kan bruges til at eksemplificere en arbejdsopgave, som skal ses i relation til arbejdspladsens overordnede kerneopgave. Når fx de arbejdsopgaver, der relaterer sig til rengøring, ses i relation i til kerneopgaven ”at skabe læring”, skabes der bedre forudsætninger for mening og trivsel for medarbejderen, men også for arbejdspladsen som et hele.

Gør vi det rigtigt, eller gør vi det rigtige? Alle arbejdsopgaver skal relatere sig til kerneopgaven… I forhold til den overordnede kerneopgave, så kan det være, at den rigtige opgaveløsning i visse tilfælde ikke er den mest hensigtsmæssige. Der er altså forskel på at gøre det ”rigtigt”, og at gøre det ”rigtige”.

Et eksempel på en udført arbejdsopgave, som er udført rigtigt, men hvor der ikke er gjort det mest hensigtsmæssige.

Fra det vi gør Til den værdi vi skaber hos dem, vi er sat i verden for Vi skal flytte fokus fra det vi gør (arbejdsopgaven) til den værdi vi skaber for borgeren (kerneopgaven)

Vores kerneopgave definition: (indsæt jeres kerneopgavedefinition såfremt at den allerede er defineret – hvis ikke, så gå videre til næste slide) Hvilke arbejdsopgaver har I? Til proceslederen: Såfremt I allerede har en defineret kerneopgave, kan I vælge at drøfte og give eksempler på de arbejdsopgaver, I har, som relaterer sig til den overordnede kerneopgave. På den måde kan I allerede nu blive skarpere på- og mere bevidste om, hvad begreberne ”kerneopgave” og ”arbejdsopgaver” repræsenterer. Såfremt I endnu ikke har defineret jeres kerneopgave, skal I gå videre til næste slide.

Dialogværktøjet Til proceslederen: Dialogværktøjet kan bruges i forlængelse af drøftelsen af begreberne kerneopgave og arbejdsopgaver Formålet er at skabe bevidsthed og refleksion omkring de perspektiver, der kan præge vores arbejdsopgaver, samt hvordan vi vælger at prioritere i dem. Denne slide afbilder modellen og næste slide beskriver hvad de forskellige perspektiver repræsenterer. Som illustrationen viser, så er det perspektivet organisationsmedlemmet, der skal fylde mest i arbejdet med kerneopgaven. Medarbejderne kan med fordel drøfte, hvad der ligger i de 3 perspektiver, og hvorfor det er vigtigt at fremlægge sine forventninger og holdninger til arbejdet med kerneopgaven ud fra et organisationsmedlemsperspektiv. Medarbejderne kan ligeledes drøfte, hvilke faldgrupper der kan opstå, hvis de primært taler ud fra perspektiverne; fagperson og privatperson. Såfremt I ikke ønsker at anvende dialogværktøjet, kan dette slide springes over.

De tre perspektiver… Privatperson: I privatperson-perspektivet er man som medarbejder optaget af, hvordan man har det. Fokus vil være på, hvordan man kan organisere sig og tilrettelægge arbejdet med størst muligt hensyn til sit eget velbefindende, private liv og gøremål. I organisationer, hvor privatpersonperspektivet er meget dominerende, mistes fokus på kerneopgaven ofte. Fagperson: I fagperson-perspektivet er man som medarbejder optaget af, hvordan man kan bringe sin egen faglighed i spil, samt hvordan man kan organisere sig, således at faglige hensyn prioriteres højt. Fagperson-perspektivet er uundværligt for løsningen af kerneopgaven, men perspektivet kan ikke stå alene, da det kan komme til at skygge for organisationens samlede resultatskabelse (kerneopgave). Organisationsmedlem: Hvis man indtager organisationsmedlems-perspektivet, så er man som medarbejder optaget af, hvordan man kan bidrage, samarbejde og kommunikere på måder, der er nyttige for kerneopgaven. Målgruppen bliver vejledende for den fælles indsats. Man bestræber sig på, at arbejdsfællesskabet samlet set lykkes med kerneopgaven. Til proceslederen: ..fortsættelse fra forrige slide. Drøftelsen af de tre perspektiver kan ske således: Individuel refleksion af de tre perspektiver i fx 5 min. Dernæst kan der ske en drøftelse af de tre perspektiver i fælleskab i fx 15-20 min.