Hvad ved vi om sygefravær? Merete Labriola Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2008

For hvem er sygefravær relevant?

For regeringen…. Sygedagpengeudgifter DK 2002-07

Konsekvenser af sygefravær I

Konsekvenser af sygefravær III

Paradoksalt! Vores arbejdstid er faldet fra 45 timer i 1960 til 37 timer i dag, vi har ca 3 uger mere ferie end i 1960, middellevetiden er 6 år længer end i 1960 – men flere og flere er på sygedagpenge!

Hvor meget af det samlede sygefravær skyldes så muskel- og skeletbesvær?

Vi ved hvor mange lønmodtager der oplever løft, skub og træk i deres arbejde

Og om andre arbejdsstillinger

Så øgning i udgifter til sygedagpenge er ikke lig øgning i udhængsmæssige arbejdsstillinger!

Årsager til førtidspension

Undersøgelse af langvarigt sygemeldte fordelt på diagnoser i % (særkørsel fra SFI) Svulster (kræft) 6 Psykiske lidelser 24 Sygdomme i sanser og nervesystem 3 Sygdomme i kredsløbsorganer 5 Sygdomme i fordøjelsesorganer mv. 2 Bevægeapparat 25 Læsioner, forgiftninger og (ulykker) 14 Øvrige diagnoser 13 Flere diagnoser 7

Årsager til stigning i sygedagpengeudgifter - fakta Flere i arbejde ”Støvsugning” i arbejdsmarkedets kroge Flere flexjob og kronikere (sygedagpenge fra dag 1) Restriktioner i adgang til førtidspension (Kommunesammenlægning) Ingen videnskabelig dokumentation for ændring i helbred, arbejdspres, stress, normer/holdninger

Dynamisk model for sygefravær & TTA

Dynamisk model for sygefravær & TTA

Dynamisk model for sygefravær & TTA

Fokus Hvad er årsag til sygefravær, og hvad er årsag til stigning i sygefravær Hvad er karakteristika Hvad er potentielt foranderligt

Den fra tv-shoppen! DR2 Deadline, Danmarks Radio d. 3. maj 2007

20/80 – nu også på fravær

Labriola M, Lund T, Burr H. Prospective study of physical and psychosocial risk factors for sickness absence. Occup Med (Lond) 2006 56: 469-474; Lund T, Labriola M, Villadsen E. Who is at risk for long-term sickness absence? A prospective cohort study of Danish employees. Work 2007;28(3):225-230

Hvorfor se på arbejdsmiljø?

Fordi.. Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare ca 1/3 af forskelle i sygefravær

Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:

Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder.

Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd.

Ledelses kvalitet er målt med: 5 spørgsmål med 5 svar kategorier: I meget høj grad, I høj grad, delvist, I ringe grad og I meget ringe grad. Kan man sige at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads…. Værdsætter medarbejderne og tager personlig hensyn? Sørger for at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? Prioriterer uddannelses- og personaleplanlægning højt? Prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt? Sætter effektivitet højre end andre værdier?

Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:923-929.

Konklusion Sygefravær hænger sammen med køn, alder, uddannelse, job og socialgruppe Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare ca 1/3 af forskelle i sygefravær Sygefravær hænger sammen med faktorer i arbejdsmiljøet. Disse faktorer varierer, alt efter om man er kvinde eller mand Visse kombinationer af psykosociale og fysiske faktorer forstærker hinanden indbyrdes Risikoen for sygefravær på grund af fysiske arbejdsmiljøfaktorer er størst på arbejdspladser hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen Arbejdsmiljø kan forklare en del af den sociale gradient i sygefravær Alt andet lige, er rygning den eneste livsstilsfaktor, der er associeret med sygefravær

Konklusion 20% af lønmodtagerne står for 80% af fraværet 4-5 procent af lønmodtagerne bliver langtidssyge i løbet af et år Flere kvinder end mænd (36% øget risiko) Vækst i sygefraværet de sidste 5 år – primært pga længere fravær Fravær hænger sammen med uddannelse og alder og køn Trenden fortsætter i 2008 Øget elendighed eller øget rummelighed?

Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær 11-12% af den arbejdende befolkning udvikler sygefravær på 2 uger eller mere i løbet af et år Langt de fleste der er sygemeldt i mere end to uger vender tilbage til arbejdet i løbet af et år Året efter er 92% vendt tilbage Arbejdets indhold før sygemeldingen har betydning for, hvornår man vender tilbage

Undersøgelsen Tværsnitsundersøgelse af 3736 lønmodtagere i 2005 Sygefraværsperiode > 5 arbejdsdage sidste 6 mdr: årsagen til sygefraværet graden af involvering af aktører i forbindelse med tilbagevenden hvem aktørerne i givet fald var hvilke initiativer der blev taget

Har du indenfor de sidste 6 mdr haft en sygemelding, hvor du har været sygemeldt fra arbejde i mere end en hel uge i træk?

Hvor mange arbejdsdage var du sygemeldt i den fraværsperiode?

Hvorfor var du sygemeldt?

Har din arbejdsplads kontaktet dig mens du var sygemeldt?

Hvem kontaktede dig mens du var sygemeldt?

Blev der gjort noget for at hjælpe dig tilbage mens du var sygemeldt?

Hvad blev der gjort?

Hvem tog dette initiativ/disse initiativer?

Konklusion, – aktører v. TTA 62% blev i løbet af fraværsperioden kontaktet af nogen fra arbejdspladsen, hyppigst fra kolleger eller nærmeste leder. For 32% af de sygemeldte, blev der i den forbindelse taget initiativer på arbejdspladsen, for at fremme tilbagevenden til arbejde. De hyppigste initiativer var mulighed for nedsat arbejdstid, og nedsættelse af den fysiske belastning i arbejdet. Initiativerne kom hyppigst fra nærmeste leder, men sjældent fra praktiserende læge, socialforvaltning, fagforening, TR eller SR.

De involverede parter i tilbage-til-arbejde-forløbet: Arbejdspladsen Den sygemeldte Socialsektoren Sundhedssystemet

En metode passer ikke til alle!

TAK! Skamros & ?: mla@arbejdsmiljoforskning.dk Link til omtalte rapport: www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/resultater_sygefravaer.pdf www.arbejdsmiljoforskning.dk/Udgivelser/Pjecer/512.aspx