Danmarks befolkning og sundhed

Præsentationer af emnet: "Danmarks befolkning og sundhed"— Præsentationens transcript:

1 Danmarks befolkning og sundhed
Folketallet: - i 1735 var der ca personer i DK - i 1769 blev der talt personer i DK - i 2006 er tallet steget til personer i DK Udviklingen fra 1735 til 1780: - her var middellevetiden år - spædbørnsdødeligheden ca. 20 % - høj dødelighed og høj fertilitet på ca. 20 % - skabte til tider en negativ befolkningstilvækst - den høje dødelighed skyldtes epidemier

2 Danmarks befolkning og sundhed
Udviklingen fra 1780 – 1890: - et markant fald i dødeligheden - høj fertilitetsniveau som tidligere - koppevaccinen blev afprøvet og opfundet - indlæggelse på hospital forbundet med stor stor risiko - bedre kost og hygiejne samt bedre boligforhold - forbedring af kloaksystemet nedsatte effekten af kolera - dog udbrud af malaria (koldfeber-epidemi 1830) - befolkningstilvækst på 1,37 % - stor udvandring fra på pers.

3 Danmarks befolkning og sundhed
Udvikling fra 1890 – 1966: - her faldt såvel fertiliteten og dødeligheden - befolkningstilvæksten faldt også - årsagen var ændrede familieforhold (kvinder) - stadig større børneflokke (landbrug) – god arbejdskraft - industriens fremgang skilte hjem og arbejde ad - familiearbejdsfællesskabet mindskedes heraf - både praktisk og økonomisk blev det sværere med mange børn - familiestørrelsen reduceret voldsomt fra 4,0 barn pr. kvinde i år 1900 til 1,7 barn pr. kvinde i middellevealderen blev øget fra 52,9 år i år 1900 for mænd til 70,3 år i 1965 og for kvinder 56,2 år i år 1900 til 74,5 år i årsagen var en bedre sundhedstilstand og hygiejne -

4 Danmarks befolkning og sundhed
Udviklingen efter 1966: - faldende fertilitet frem til ca. 1984 - den samlede fertilitet faldt fra 2,6 barn pr. kvinde i 66´ til 1,4 barn pr. kvinde i 84´ - antal levende fødte faldt fra ca i 66´til i 84´ - dette er siden steget støt frem til 2005 til ca. svarende til 1,8 barn pr. kvinde - for at undgå en befolkningstilbagegang kræves 2,1 barn pr. kvinde i fremtiden - årsagen er ændrede sociale og økonomiske forhold – især for kvinder (øget erhvervs- og udd. Frekvens) - krav om overvejende betalt børnepasning

5 Danmarks befolkning og sundhed
Udvikling efter 1966 (forsat): - indførelse af fri abort i 1973 (nemmere planlægning i familien) – sker inden 12. uge i svangerskabet - udvikling af P-pillen og spiralen sidst i 60érne - antallet af aborter i DK er en del højere end i andre vesteuropæiske lande - i 1990 var der legale aborter og i 2005 var der ca - i 1973 indførelse af sterilisation for alle over 25 år - middellevealderen var 2005 for mænd 75,6 år og for kvinder 80,2 år (sammenhæng mellem livsstil og dø- delighed  rygning, alkohol, mad m.m.) - nettoindvandringen (forskellen mellem ind- og udvandring) er steget - størst i 1995 på i alt ca personer - i DK var der i personer fra vestlige lande og ca fra ikke vestlige lande

6 Danmarks befolkning og sundhed
Aldersstrukturen: I 1901 var der 34,3% under 15 år og 6,6 % over 64 år I 2006 var der 18,7 % under 15 år og 15,7 % over 64 år Betydelig flere gamle personer i Danmark i dag end for 100 år siden . I 1901 var der 0,2 % på 85 år og derover og i ,9 % Der er nu i dag dobbelt så mange kvinder som mænd over 80 år

7 Danmarks befolkning og sundhed
Sociale uligheder: Indvandrer fra ikke vestlige lande i alderen fra år går oftere til læge/speciallæge end danskere og etniske danskere På tandlægeområdet er det omvendt Målt på uddannelsesniveau har ufaglærte i alderen fra år et medicinforbrug på ca kr. pr. år Folk med en videregående uddannelse har et forbrug på ca kr. pr. år Målt på antal indlæggelser er tallet også højere for ufaglærte i forhold til dem med videregående udd. Målt på økonomisk status trækker de beskæftigede mindre på de offentlige ydelser end eks. førtidspensionister