Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.

Præsentationer af emnet: "Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab."— Præsentationens transcript:

1 Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab. Og at det gode kollegaskab har en stor betydning for, hvad man kan præstere fagligt. Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af materialet uden Ventilens skriftlige samtykke er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret, © 2018 Ventilen Danmark

2 Fællesskaber I Indhold To typer fællesskaber Fællesskab og faglighed
Klassefællesskab og skolefællesskab Øvelse: Et godt skolefællesskab 1 min. Dette er den første af to lektioner om fællesskab. Den har fokus på to typer af fællesskaber – de formelle og de uformelle. Bagefter skal vi tale om, hvordan fællesskaber har en betydning for fagligheden, og endelig skal vi tale om fællesskaber på tværs af klasser og årgange. Til sidst skal vi lave nogle fællesskabsøvelser.

3 To typer fællesskaber Mennesket er et socialt væsen
Vi afhænger af fællesskaberne Uformelle fællesskaber Fællesskaber, vi selv vælger Venner og bekendte Formelle fællesskaber Fællesskaber, vi placeres i Klassekammerater, holdkammerater og kolleger 10 min. Mennesket er et socialt væsen, og vi er afhængige af fællesskaberne. Fra naturens side er vi designet til at være i flok – vi er afhængige af at høre til. Vores hjerne og krop reagerer, hvis vi ikke føler, at vi hører til i fællesskabet. Det er usundt – både psykisk og fysisk at stå uden for fællesskabet. Der er således ingen, der aktivt vælger at stå udenfor fællesskabet. Er man udenfor, er der typisk en grund til det – man er blevet placeret der, eller man har ikke vurderet, at det var muligt at blive en del af fællesskabet. Der findes overordnet set to typer fællesskaber; de formelle og de uformelle. De uformelle fællesskaber er fællesskaber, vi selv vælger. Det er vores venner og bekendte, og i disse fællesskaber er vi i høj grad selv med til at sætte normerne for, hvordan man er sammen. De formelle fællesskaber er fællesskaber, vi placeres i, når vi starter i en ny klasse, på en ny skole eller på en arbejdsplads. Vi vælger i et eller andet omfang selv at være der, men ikke, hvem vi er der sammen med. Vi har brug for at føle os trygge og opleve, at vi passer ind i de fællesskaber, vi tilhører – uanset om vi selv har valgt fællesskabet eller ej. Vi som lærere og skole har en interesse i jeres formelle fællesskaber. Vi ønsker for jer, at I får et godt kollegaskab. Det skaber trivsel, grobund for venskaber, men det vigtigste i en skolesammenhæng er, at det skaber de bedste betingelser for et godt undervisningsmiljø og en høj faglighed.

4 Fællesskab og faglighed
Undervisningsmiljø Fysisk, æstetisk og psykisk Hjernen kan én ting ad gangen Tryghed frigiver energi til at lære Et harmonisk undervisningsmiljø er en nødvendig forudsætning for, at eleverne kan lære. (Undervisningsministeriet) ” Klassemiljøet skal være ok. Hvis der er en trist stemning, bliver du mere mentalt træt – og så er indlæringen ikke stor (Gymnasieelev) ” 5 min. Undervisningsmiljø er delt op i tre kategorier – det fysiske, æstetiske og psykiske. Det fysiske handler om gode møbler, frisk luft og en tilpas temperatur i klasselokalet. Det æstetiske handler fx om udsmykningen af klasselokalet og skolens øvrige rum. Det psykiske handler om trivsel – om at have det godt med de andre elever og med lærerne. Alle tre dele kan medvirke til, at eleverne har det godt i skolen og bliver inspireret til at lære mere. Når hjerner bruger energi på et bekymre sig for, om man hører til i fællesskabet, kan den ikke samtidig bruge energi på læring. Et trygt fællesskab, hvor eleverne er gode kolleger for hinanden frigiver energi til at lære. Fællesskabet styrker både det psykiske undervisningsmiljø og fagligheden i klassen. I et fællesskab, hvor man ikke går og holder vejret for at fremstå mere ovenpå, end man måske i virkeligheden er, tør flere række hånden op i timerne uden at være bange for, om de svarer forkert eller stiller for dumme spørgsmål. Det giver bedre grundlag for diskussioner og gruppearbejde, når alle har mod på at byde ind. Citat 1: Undervisningsministeriets hjemmeside: Citat 2: Elev i folderen ”Undervisningsmiljøer på gymnasier – stx, hhx og htx” af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

5 Fællesskab på tværs Klassefællesskab & skolefællesskab 5 min.
Fællesskabet i klassen er vigtigt, og det skal der arbejdes kontinuerligt på. Men et godt fællesskab er bedst, når det ikke lukker sig om sig selv, der skal også være solidaritet udadtil. Klassens fællesskab er en del af skolens fællesskab, og det skal eleverne også være opmærksomme på. For eleverne på stx, htx og hhx gælder det, at det fællesskab, de er en del af på grundforløbet, vil være et midlertidigt fællesskab. De skifter klasse i forbindelse med valg af studieretning, og skal dermed være en del af et nyt fællesskab. Jo stærkere skolefællesskab, man kan skabe, jo lettere bliver overgangen til en ny klasse, fordi man allerede vil kende flere af de andre elever. Mind eleverne om at deltage i skolens fællesarrangementer for at bakke op om skolens fællesskab. Der er også diverse udvalg og grupper, de kan blive en del af.

6 Fællesskabsøvelser Send klappet videre 1-2-3 Atomer og molekyler
Fællesskabende aktiviteter Send klappet videre 1-2-3 Atomer og molekyler 25 min. Se beskrivelser af øvelserne i drejebogen til Lektionen