Work-shop 3 Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? SIP kursus Aalborg 9-11-2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Sparringsklyngebesøg
Advertisements

Overordnet målsætning:
Medarbejderudviklingssamtalen
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Undervisningsplanlægning
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Kursusholdere: Jette Holgaard Kim Bohn Mona Dahms
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til Sprogpakken
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Svømning i den danske folkeskole Pilotprojekt i tre danske kommuner Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion.
At udforske sin egen praksis
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Anbefaling til afklaring af arbejdet i LUU Forretningsorden og organisering af udvalgsarbejdet. Forventninger til samarbejde mellem udvalget og skole samt.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Obligatorisk selvvalgt opgave
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
Univeristy College Syddanmark, 23. marts 2015 – set fra evaluators perspektiv Dorthe Carlsen. Odense,
Obligatorisk selvvalgt opgave
Fag Niveauer Mål Software Beskrivelse Dokumenter Lærer Projektoverblik Lærerplanlægning Eksempler og refleksioner Lærerressourcer Vurdering og standarder.
Praktikordning Der skal udarbejdes: 1. Stillingsbeskrivelse for ”Praktik-koordinator” 2. Manual for pædagogisk ansvarlig (=HOP- vejleder) 3. Manual for.
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
LÆRING, DER SES!.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Dalum Landbrugsskole Kompetenceudvikling af lærere sikre elever der er klar til fremtidens udfordringer:
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Stærkere kobling mellem skole og praktikvirksomhed
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Lærere og team arbejder videre
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Webinar om evaluering af elevudbytte
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
PUK Et team af pædagogiske udviklingskoordinatorer i VVK C
Hvad er en Feltrapportage?
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Tværgående vejledermøder Juni 2019
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
&.
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Work-shop 3 Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? SIP kursus Aalborg

Grundlag I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen står der følgende i § 12, stk. 7: ”Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder og vejledning om pædagogisk praksis.”

Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe et nyt refleksionsgrundlag for underviserne, til teorien i PD modulet. En stærk kobling mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Indblik i elevernes hverdag ude praktikken. Indsigt i brancheudvikling, i lærlingens oplæring samt skole og virksomhedssamspillet. Virksomheden får gennem praktikforløbet mulighed for at give inspiration til undervisningens indhold, samt medvirke til at skabe sammenhæng mellem undervisningen og praksis.

Forløb Dato 2015Tidspunkt Aktivitet 11/ Kick-off møde med intro til projekt og forventningsafstemning ift virksomhedsbesøgene 11/6 – 1/9 (11/6 – 1/10 revideret) Lærerne finder virksomheder til besøg 7/ Diplomundervisning 15 / Diplomundervisning 22/ Diplomundervisning 28/ Forberedelse af virksomhedsbesøg m oplæg om observation, dokumentation og interviews+ konkret arbejde med forberedelsen 5/10 – 23/10 Op til 14 dages virksomhedsbesøg 28/ Diplomundervisning 3/ Diplomundervisning 9/ Diplomundervisning 17/ Diplomundervisning IndividueltOpgaveskrivning/ vejledning 17/12 og 18/12 Individuelt a 30 min. Mundtlig eksamen December Evaluering /Opsamling på projekt

Samarbejdsaftale om praktik for lærer fra EUC Nord 1.Baggrund 2.Formål 3.Rammerne for praktikken Læreren vil ikke indgå som en almindelig medarbejder under praktikforløbet, men skal have mulighed for at observere hverdagen ude i virksomheden. Læreren må indgå i den daglige drift i et begrænset omfang, og efter aftale med praktikvirksomheden. Læreren skal gennem forløbet få indsigt i eksempelvis nogle af de følgende emner: Arbejdsopgaver i virksomheden Arbejdsprocesser Materialer Samarbejdsformer Ny teknologier Mellem skole og virksomhed omkring elevens uddannelse: Kommunikationsformer Samarbejdsformer Behovet for viden og kendskab til hinanden Indsigt i lærlingens oplæring: Opgaver Engagement og deltagelse i praksis Relation mellem lærling og svend/mester/oplærer Kobling til teori i praksis De mere konkrete rammer for det enkelte forløb fremgår nærmere af tillægsaftalen som indgås mellem den enkelte virksomhed og den konkrete EUC Nord medarbejder.

4.Arbejdstid og varighed Praktikforholdet har en varighed på dage, men kan fordeles over en længere periode. Den nærmere periode fremgår af den konkrete samarbejdsaftale mellem EUC Nords medarbejder og virksomheden. Der vil for EUC Nords medarbejder være maks. 30 timers ugentligt fremmøde på virksomheden. Medarbejderens resterende arbejdstid bruges til opsamling og bearbejdning af det observerede. 5.Forsikringsforhold EUC Nords lærer vil under praktikforløbet være forsikret gennem EUC Nord. Samarbejdsaftale om praktik for lærer fra EUC Nord

Log bogen Før-fasen Formålet med virksomhedsforløbet a.Skriv og/eller illustrer formålet med virksomhedsforløbet (brug evt. resultater og virkninger fra projektets indsatsteori her). b.Beskriv hvad det er for ”ny” viden og erfaring, som virksomhedsforløbet skal give dig/jer. Det kunne fx være hvilke opgaver, processer eller maskiner der bliver brugt i virksomheden, som du/I ikke kender til i forvejen. c.Hvilke faglige og pædagogiske overvejelser ligger til grund for virksomhedsforløbet? Indsæt tekst, billeder, figurer, praktikplaner, værktøjer, metoder mv. her og under de følgende overskrifter. Kontakten til virksomheden a.Hvilken virksomhed er blevet valgt? b.Beskriv hvordan og hvorfor du/I har udvalgt den pågældende virksomhed. c.Hvorfor vil virksomheden deltage i samarbejdet? d.Beskriv og/eller illustrer hvordan virksomhedskontakten og samarbejdet om virksomhedsforløbet er blevet etableret. e.Har der været andre overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af virksomheder?

Forberedelse af det konkrete virksomhedsforløb a.Hvordan forventer I at gennemføre virksomhedsforløbet i praksis? b.Hvordan har du/I forberedt jer på forløbet? c.Hvordan har virksomheden forberedt sig? d.Hvordan har du/I og virksomheden arbejdet sammen om tilrettelæggelsen af virksomhedsforløbet? e.Anvender i fx værktøjer såsom en skriftlig aftale eller et indledende møde til forventningsafstemning. f.Hvordan fastholder du/I det faglige perspektiv under virksomhedsforløbet? g.Hvordan fastholder du/I det pædagogiske og didaktiske perspektiv under virksomhedsforløbet? h.Hvordan vil du/I dokumentere virksomhedsforløbet, når I er ude i virksomhederne. Bruger i fx billeder, video, et skema eller skriftlig beskrivelse af dagens hændelser. i.Hvilken rolle forventer du/I at have i virksomhedsforløbene. Observerende, deltagende, anden? Refleksioner over forberedelse af virksomhedsforløbet a.Skriv dine/jeres refleksioner over, hvilke muligheder og barrierer du/I vurderer, der er i det virksomhedsforløb, der er beskrevet. Læg vægten på faglige og pædagogiske refleksioner.

Aktiviteter og refleksioner Vi anbefaler, at I beskriver følgende for hver dag i virksomhedsforløbet: a.Beskriv og/eller illustrer de aktiviteter og processer der er sket denne dag, fra start til slut. b.Hvordan deltog du/I? Observerende, deltagende, anden rolle? c.Hvilken rolle havde virksomhedens medarbejdere? d.Skriv dine/jeres refleksioner over det som skete. Læg vægten på faglige og pædagogiske refleksioner. Under-fasen

Opfølgning på forløbet a.Hvordan er der blevet fulgt op på virksomhedsforløbet fra lærerens/lederens/kollegers side? b.Er erfaringerne/viden fra praktikforløbene blevet forankret i undervisningen? Refleksioner og vurdering af aktiviteterne i forløbet a.Analysér og vurdér hvordan de enkelte aktiviteter i forløbet har virket? (se i jeres aktivitetsbeskrivelser og refleksioner over disse i loggens 'gennemførelsesfase'). Refleksioner og vurdering af forløbet a.Lav en samlet analyse og vurdering af, hvilket udbytte du/I har fået af virksomhedsforløbet. b.Hvilke muligheder og barrierer er I stødt på undervejs i forløbets tre faser (før, under og efter)? c.Hvad vil I bruge fremover fra de(t) forløb, som du/I har udviklet og afprøvet? d.Hvordan vil I fremover arbejde med virksomhedsforløb som model til at opkvalificere medarbejderes/kollegaers viden om praksis? Er der fx noget, der skal gøres anderledes ved næste virksomhedsforløb? e.Hvilke overvejelser og planer har I, i forbindelse med omsættelsen af ny viden fra virksomhedsforløbet, til ny og mere praksisnær undervisning? Efter-fasen

Eksempler på opgaver 1.Praktikmålene 2.Teknologier og processer 3.Specialiseret virksomhedstyper