FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
© Jakob Fischer Jørgensen / VUC
Advertisements

LÆSNING.
Faglig læsning – en opgave for alle fag…
Læsning i danskfaget i Island
Faglig læsning i naturfagene
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Faglig læsning Dagsorden
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Elsker DU også at læse lektier?
I dag er temaet Visualisering
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Faglig læsning 7. – 9. kl. Work-shops.
De sidste undervisningstimer
Almen studieforberedelse
Kladde til informationsdias
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
iBøger og didaktisk design
Faglig læsning 2.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Skolebestyrelsen & værdier
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Gymnasielektionen screening i dansk
Projekt ”Læsevejlederen som kamæleon” 2014
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
© Jakob Fischer Jørgensen / VUC
Vejlederens kommunikation
Dannelse og kompetencer
Snak med din sidemand om dette et par min.
Et mærkeligt skib.
Læring, kommunikation og samarbejde
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
SkoleIntras værktøjer til arbejdet med læseforståelse
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Lektion 3. Tekstens byggeklodser Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Tekstens byggeklodser.
Tekstens byggeklodser
Pjecefremstilling Hvad er en pjece?
Sprogbaseret læring i naturfag
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
(før), Under og efter læsning
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Læseforståelse – faglig læsning Uge 12 Ved Yvonne Roug-Andersen.
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
WORKSHOP 2A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 20. oktober 2015.
Faglig læsning 1. Oversigt  Hvad er læsning, og hvad er faglig læsning og skrivning?  Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  Hvad er.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier
John Hattie.
Introsidernes betydning
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Velkommen til fagligt samspil
Barnesyn og børneperspektiv
Enzymer og enzymreaktioner
Præsentationens transcript:

FØR LÆSNINGEN 1

3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2

At forberede sig på at lære  Arbejde med at forberede læsningen af fagets tekster, højner elevernes faglige udbytte, fordi de gør sig klar til at lære.  Læsning er en aktiv, meningssøgende aktivitet – og undervejs skal læseren  Aktivere sin egen viden om tekstens emne  Sammenholde ny viden med kendt viden  Integrere ny viden i egen mentale model over eksisterende viden  - og alt dette skal forberedes! 3

Lærerens perspektiv  Fag-specialisten og eleven med sparsomme forudsætninger.  Faglige og førfaglige begreber.  Nødvendigt perspektivskift.  De fremmede øjne på fagets tekster – teammedlemmerne som fremmede læsere? 4

Før læsestrategier, - eksempler  Aktivere baggrundsviden  Danne overblik over teksten  Afklare læseformål  Stille spørgsmål til teksten  Afklare nye ord og begreber  Overveje den faglige teksts opbygning  Overveje forfatterens formål med teksten  Overveje læsesti 5

At aktivere elevernes forhåndsviden Mindmap Brainstorm Stikord Aktiviteterne skal knytte an til elevernes forudgående viden om emnet! 6

Baggrundsviden – på forhånd… Hvad Eleverne aktiverer det, de i forvejen ved om emnet Hvordan De skaffer sig overblik over teksten. De laver: Brainstorm Mindmap Grafisk model Hvorfor Det hjælper eleverne med at skabe en forståelsesramme for det, de skal læse om Det gør forståelsesarbejdet lettere under læsning Det styrker elevernes arbejde med at udbygge deres viden og indsigt i faget Ny viden knytter sig til kendt viden 7

Overblikslæsning 8

 Eleven ser på overskrifter, underoverskrifter, tabeller, figurer, faktabokse og danner sig et overblik over de enkelte dele, teksten består af. "Hvilke informationer finder jeg i teksten, hvor står de oplysninger, jeg har brug for?" Eleven overvejer, hvad de enkelte dele af teksten skal bruges til, hvordan de hænger sammen med tekstens hovedidé, og hvad man så kan forvente at høre om, når man læser teksten. (UVM.dk) 9

Sådan?  Et eksempel  aese.html aese.html  Overvej sammenhængen med dine elevers læsning 10

At arbejde på flere planer  Uhyre vigtigt at læseren før og under læsningen stiller spørgsmål til teksten – hvad vil teksten mig, hvordan gør den det – Hvorfor - og hvordan passer det med allerede erhvervet viden?  På forhånd afklares formålet med at læse teksten – hvad skal vi have ud af læsningen? 11

Effektiv læsning kræver færdigheder og bevidst valg af strategier:  Tilpasning af læsemåde (læsestrategi) til tekstens udformning på basis af læseformål  Bevidsthed om karakteristika ved forskellige teksttyper/genrer og tekstens måde at organisere informationerne på  Den gode læser justerer sin læsehastighed og sin læsemåde efter behov 12

Læseformål  Fra lærerens angivne mål til elevernes egne formål – men det tager tid.  Læseformålet skal være konkret.  Forskellen på læsning af hverdagstekster og skoletekster er ofte netop utydelige formål. 13

Hvad? Formulere et læseformål Hvordan? Læreren gør opmærksom på, hvad tekstens rolle er i den faglige sammenhæng Læreren formulerer et læseformål, som eleverne følger, eller eleverne tænker selv over, hvad de vil have ud af at læse teksten i den konkrete sammenhæng Hvorfor? Det målretter læsningen, så læseren kan sortere i, hvad der er værd at lægge mærke til - Det hjælper læseren til at styre og regulere læsningen. Læsningen bliver mere relevant for det, eleverne er ved at lære i faget Det øger motivationen for at læse 14

Fagets sprog – på ordniveau  Arbejdet med ord og begreber –kræver lærerens overblik over det centrale.  Også her hjælper grafiske modeller ( jf. NRP)  d.html d.html 15

16

17

Skibe sejler ind med Skibe sejler ud med postfiskbøgerhestepost Dyr Hest ko hund schäferlabradorbulldog 18

Forskellige fag – forskellige tekster – forskellige strategier?  Visse før-læsestrategier er måske generelle kompetencer ved møde med nye tekster.  Diskutér kort, hvilke I finder generelle – og hvilke før-læsestrategier er forskellige for forskellige fag?  Diskutér forskellen på at møde teksterne i jeres fag – hvordan skal man gøre sig parat til de forskellige tekster? 19

Overblik over fagets tekster  Lærebøger er didaktiske ”redskaber”, men kan sjældent stå alene.  Layout etc. er sjældent rent æstetiske tiltag, men snarere tilrettelagt med henblik på større læring, - men disse signaler overses oftest.  Multimodaliteten er en udfordring – find en sti – og en sammenhæng i hinandens fagbøger  Hvad vil forfatteren læseren - og hvordan?  Og meget mere om fagets tekster efter frokost! 20

Litteratur  Elisabeth Arnbak: FAGLIG LÆSNING – fra læseproces til læreproces. Gyldendal  Elisabeth Arnbak :Læsedetektiven 1-3, Gyldendal  ”Læsning i fagene”, Undervisningsministeriet, Internetpublikation