Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Præsentationer af emnet: "Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling"— Præsentationens transcript:

1 Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Link til arbejdsrum på PU´s hjemmeside

2 Formål for hele forløbet:
At alle lærere tager ansvar for at læsning bliver et læringsredskab i fagene 22. august 2013 kl. 14.oo – 16.00 Oplæg, refleksion og øvelser om læsning, ordforråd, mind-map og dialogisk læsning 18. september 2013 kl – 16.00 Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om førlæsning , teksttyper 31. oktober 2013 kl – 16.00 Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om under-læsning og metoder hertil, teksttyper og TLC 26. november kl – 16.00 Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om efter-læsning og metoder hertil. Hvordan bruges skolens handleplan for læsning.

3 Dagens program Erfaringsudveksling: Dialogisk læsning – Mind-map
Teksttyper Den fortællende genre Førlæsning Ordkendskabskort Ordleg Opgave til næste gang

4 Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling
Mød en fra et andet team Hvilke erfaringer gjorde du med Dialogisk Læsning? Hvordan gik arbejdet med: Mind-map? Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

5 Oversigt teksttyper og genre

6 Fortællende tekst Formål: At underholde og danne

7 Fortællende tekster Fortællende tekster har en titel Struktur: Sprog
Begyndelse: præsentation af tekstens personer, miljø og situation Midte: spændingen stiger mod et højdepunkt Slutning Sprog Beskrivende tekst og handling. Derfor stillestående verber i beskrivelserne og handleverber i handlingen Tidsangivelser, som fx om eftermiddagen, når, senere og pludselig. De fører handlingen videre.

8 Berettende tekster Formål: At berette om, hvad der er sket

9 Berettende tekster Faktuelle eller personlige beretninger
Overskrift, der fortæller, hvad teksten handler om. Struktur: Præsentation af hvem, den handler om, og hvor den foregår. En række begivenheder, der følger efter hinanden. Kronologi En afslutning der runder beretningen af. Sprog Der er handling og derfor mange handleverber fx hopper, løber, svømmer. Verberne står i datid. I præsentationen, som er en beskrivelse, bruges stillestående verber fx er, har, består af lever mv Der er tidsangivelser, der fortæller hvornår handlingerne eller begivenhederne sker. Fx nu, i går, senere, derefter

10 Instruerende tekster Formål: At fortælle, hvordan man gør noget

11 Instruerende tekster Struktur: Sprog:
En overskrift, der signalerer målet ,ed teksten Evt. en liste med materialer En fremgangsmåde trin for trin Ofte er der et foto, der viser slutproduktet, eller en illustration, der viser den trinvise fremgangsmåde Sprog: Handleverber i bydemåde, fx hak, kog, skriv, gå. Korte præcise sætninger. Måske indgår der ord, der angiver reækkefølge, fx først, derefter, til sidst. Ofte præcis angivelse af antal, mængde og ingredienser eller materialernes tilstand (fx ½ dl koldt vand, 3 stiftpiskede æggehvider).

12 Beskrivende/informerende tekster
Formål: At formidle faktuel information om et emne

13 Beskrivende/informerende tekster
Struktur En overskrift, der viser, hvad eller hvem der beskrives, fx fodboldspilleren Ronaldo. Et afsnit, der præsenterer emnet. Nogle afsnit, der beskriver emnet fra forskellige kriterier, fx hvem hans familie er, hvor han er vokset op, hans fodboldkarriere, hans interesser osv. Sprog Der er ingen handling i teksten, men megen beskrivelse. Derfor er der mange stillestående verber, er, har, består af, lever, kaldes, bor, ligger. De står ofte i nutid

14 Teksttyper og titler Fortællende tekst Berettende tekst Instruerende tekst Beskrivende/informerende tekst På skovtur med min far Sådan laver du et kastanjepindsvin Det fortryllede pindsvin Pindsvin, et dyr i Danmark

15 Strategier for god læsning
FØR læsningen 40% UNDER læsningen 50% EFTER læsningen 10% Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

16 Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling
Før læsning Elevernes viden og erfaringer har betydning for indholdet af undervisningen. Skal sikre at eleverne knytter forbindelse mellem deres viden og det de præsenteres for via teksterne. Elisabeth Arnbak Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

17 Elever med andet modersmål end dansk
Har ofte et ringe fagligt ordkendskab Andre informationskilder Selvoplevede erfaringer Sikre at der sker en kobling mellem deres erfaringer og tekstens informationer Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

18 Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling
Før-læsning: Arbejde med forforståelse: viden, ordniveau, kontekst Mens-læsning: Arbejde med tekstforståelse: Indholdsforståelse, notater Efter-læsning: Arbejde med ny viden: Opsamling af tekstindhold, evaluering og formidling Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

19 Aktiviteter ved før-læsning
Få overblik over teksten. (Overblikslæsning) Finde den rigtige læsesti Aktiver baggrundsviden Mindmap Ordleg Ordkendskabskort Læseformål (fokuseret læsning) Vigtige ord Fagfaglige ord og begreber Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

20 Ordleg Stav ordet højt (stavemåde) Giv en definition på ordet
Stav ordet højt (stavemåde) Giv en definition på ordet Giv et synonym til ordet Giv et antonym til ordet Sig ordet i en sætning Læs ordet Sig ordets ordklasse Find et ord der rimer

21 Hvad er det? Egenskaber Det er ikke……. Fagtekst Eksempler

22 Opgave til d Aftal med en kollega hvordan I vil arbejde med den fortællende genre Udvælg sproglige træk fra den fortællende teksttype I vil sætte fokus på. Gør erfaringer med ORDKORT eller ORDLEG