Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

(før), Under og efter læsning

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "(før), Under og efter læsning"— Præsentationens transcript:

1 (før), Under og efter læsning
Teknikker, eksempler og øvelser

2 At læse for at lære – en trefaset proces
At forberede sig til læsning At styre og justere sin tænkning (læsning) At evaluere og anvende det læste

3 Effektiv læsning kræver færdigheder og bevidst valg af strategier:
Tilpasning af læseteknik til tekstens udformning på basis af læseformål Bevidsthed om karakteristika ved forskellige teksttyper/genrer og tekstens måde at organisere informationerne på Den aktive læser justerer sin læsehastighed og sin læsemåde efter behov. Er bevidst om kvaliteten af sin læsning. Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, Gyldendal 2005

4 Brug førlæsnings aktiviteter under læsningen
hvad er formålet med læsningen? hvilken baggrundsviden har jeg? hvilke vidensmål er der?

5 Underlæse-strategier
foregribe mening tjekke egen forståelse opsummere løbende skifte hastighed skifte læsesti tænke højt visualisere opstille hypoteser skrive noter

6 Arbejde med svære ord undervejs
Find ordets betydning Ordkort Ordbank Ordliste ordkenskabskort

7

8

9

10 Genretræk 1

11 Genretræk 2

12

13 At stille spørgsmål: Hvad? Eleven stiller spørgsmål til teksten og forsøger selv at besvare dem Hvordan? Eleven læser med sit læseformål i baghovedet og lægger mærke til, om noget er uklart eller helt uforståeligt. Eleven forholder sig spørgende under læsningen. ”Hvad betyder … ? Hvordan … ? Hvorfor … ?" Eleven forsøger selv at afklare disse spørgsmål: ”Jeg tror, det betyder at … ” Denne proces kan foregå afsnit for afsnit, eller når der opstår forståelsesproblemer undervejs i læsningen. Når eleverne er ved at lære dette, kan de bruge forskellige redskaber. De kan for eksempel markere uklare steder i teksten med post-its, med spørgsmål og forsøg på svar. De kan også notere i et tænkepapir. Eleverne kan vise hinanden de spørgsmål, de har, og forsøge at afklare spørgsmålene ved fælles hjælp. Hvorfor? At stille spørgsmål til teksten hjælper eleven til selv at følge med i, hvordan det går med at forstå teksten. Det synliggør det, som han eller hun forstår eller ikke forstår. Det hjælper eleven med at regulere læsningen og for eksempel nærlæse noget eller genlæse noget vigtigt, som måske er svært at forstå. Det hjælper eleverne med at tænke over indholdet. Det er også her, eleverne arbejder med at forstå nye fagord og begreber og ord og vendinger, som skal forstås på en særlig måde i den konkrete sammenhæng

14 LOGO-læsning Læselederen: læser tekstafsnittet højt for gruppen
Ordkløveren: Lytter til oplæsningen og fokuserer på de svære ord i teksten. Ordkløveren forklarer ordene efter læsning. Genfortællingsgeniet: lytter til oplæsningen og tager evt. stikord. Genfortælleren efter ordkløveren. Overbliksoraklet: lytter til oplæsningen og tænker over, hvordan teksten hænger sammen med førviden om emnet. Overbliksoraklet prøver at forudsige indholdet i næste afsnit.

15 Finde tekstens centrale informationer
Læs teksten afsnit for afsnit Tag notater til hvert afsnit To-kollonne-notater Streg vigtige informationer under Styrkenotater evt. 2 til 3 farver efter niveauer

16 Fastholde det vigtige:
Hvad? Eleven streger under i teksten eller tager forskellige typer af notater. Hvordan? Eleven læser med en blyant i hånden (eller en pc på bordet). Med udgangspunkt i læseformålet leder eleven efter de vigtige oplysninger i teksten, mens han eller hun læser. I et to-kolonne-notat kan eleven med egne ord notere vigtige oplysninger og bagefter give de enkelte informationer overskifter. I matematik kan eleven tage notater i forbindelse med regneprocessen. Teknikkerne har forskellig sværhedsgrad Hvorfor? Man tager notater for at fastholde det vigtigste i en tekst. Man ordner sine notater i overordnede og underordnede informationer for at danne sig et overblik over emnet. I matematik tager man notater under regneprocessen for at afklare, hvilke informationer der er nødvendige for at løse opgaven. Eleverne tegner opgavens problemstilling, fordi det støtter tænkearbejdet i regneprocessen.

17 To-kollonne-notater Udseende på størrelse med farve
Centrale emner (overskrifter) Vigtige oplysninger Udseende på størrelse med farve

18

19 Grafiske figurer under og efter
Lister over fx indhold Kan ordnes alfabetisk efter emner kronologisk

20 Tekst og skema - argumenterende tekster
PÅSTAND BEVIS / ARGUMENTATION Det er godt at kunne læse FOR IMOD

21 Tekst og skema – årsag / virkning
PROBLEM VIRKNING ÅRSAG FORSLAG TIL LØSNING

22

23 Hvilket problem skal løses, hvilke oplysninger skal eleverne bruge
Hvilket problem skal løses, hvilke oplysninger skal eleverne bruge. Hvilke oplysninger er ikke vigtige for at løse opgaven? Selektiv læsning. Forklar hvilke regnearter eller matematisk metode du vil anvende til at løse opgaven. Tegn evt. en model og sæt mål på. Undersøg om dit resultat kan bruges som svar på den stillede opgave. Er svaret sandsynligt? Har jeg husket alle mellemregninger? Her tegner, regner og løser læreren opgaven med den valgte matematik.

24 Gruppeopgave: Overblikslæs og punktlæs den udleverede tekst. Diskuter hvilke læringsstrategier/forståelsesstrategier (Stille spørgsmål, fastholde det vigtige, styre og regulere læsningen) i fasen under læsning, I finder velegnede til den pågældende tekst. Formuler tre helt konkrete opgaver.

25 Vigtigt med specifikke læseinstruktioner (særligt for tosprogede og læsesvage)

26 Grafiske figurer - under og efter
Gennemgang af grafiske figurer i tekster og deres rolle underlæsning Vi studerer især: Tidslinjen Flowdiagram

27 Tidslinje

28

29 Styre og regulere læsningen:
Hvad? Eleven er bevidst om sine tankeprocesser undervejs i læsningen. Derved bliver eleven i stand til at overvåge og regulere læsningen. Hvordan? Eleven bliver i stand til at overvåge og regulere sin forståelse, når han eller hun ved, hvad tekstens oplysninger skal bruges til. Med udgangspunkt i læseformålet undersøger eleven de informationer, der findes i forskellige dele i teksten (grafer, tabeller, tekst m.m.). Eleven stiller sig spørgsmål undervejs og forsøger selv at besvare dem. Det hjælper eleven med at opdage, hvis noget er uklart. Eleven bruger tid på at forstå, hvilke informationer en graf indeholder, og hvordan de hænger sammen med det, der står i teksten. Det er langsom læsning. Eleven må ofte læse på kryds og tværs af siden, vende tilbage og genlæse for at kontrollere noget eller genopfriske noget for at skabe sammenhæng i informationerne. Eleverne skal undervises i, hvordan de kan ”pakke informationer ud” af tabeller, grafer, illustrationer m.m. Hvorfor? Når man læser for at forstå (noget nyt), så er man på tænkearbejde. Det handler om at skabe sammenhæng i tekstens forskellige informationer og læse på en måde, så man bedst opfylder formålet med læseopgaven.

30 Efter-læsestrategier
Det kvalificerede resumé af indholdet Brug notaterne Brug stikordene Brug understregningerne

31 Efter – strategi Det kvalificerede resumé af processen
Punkter, der skal besvares!

32 Efter - Ny indpakning til teksten eller udpakning af det lærte
En tidslinje Et skema Et mindmap Et flow-diagram En mundtlig fremlæggelse med understøttende billeder fx En sammenhængende tekst i fx en anden genre


Download ppt "(før), Under og efter læsning"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google