Teamudvikling og gruppedynamik – at styre og udvikle samtaler LP-vejlederuddannelsen i Hamar Tirsdag d. 1.4. 2014 Margit Nielsen og Lena Lund Pedersen mmn@ucnact2learn.dk / lenalundpedersen@gmail.dk LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Kommunikationsteoretiske pointer som er nyttige når man vil samarbejde Sproget som medskaber af kultur LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Mødekultur

Det forpligtende LP samarbejde kræver positiv interaktion mellem medlemmerne fysisk nærvær at hver tager ansvar for sin egen læring at medlemmerne udvikler de sociale færdigheder som skal til for at teamet kan fungere (fx kommunikation, fælles normer, (ind)læringsteknikker) At lære er at ændre adfærd. Læring kan godt være at flytte om på mentale antagelser – uden egentlig at få tilført ny viden.

Teamudvikling I et team – en personalegruppe er der et helt specielt liv Den enkelte påvirker gruppen med sin indstilling, kommunikation og arbejdsindsats Påvirker kulturen på arbejdspladsen, ledelsen og den øvrige gruppe den enkelte? 

Team kultur(Junge og Strønæs 2006) Velfungerende LP-team Vi trives Vi udretter noget Hyggeteam Vi udretter ikke meget Men vi hygger os Køligt men effektivt LP-team Vi udretter noget Vi trives ikke Svagt LP-team Vi udretter ikke meget Vi trives ikke

Sproget er som en lygte: Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

6 grunddiscipliner i samtaler Meta- kommunikation Empatisk feedback Åbne spørgsmål Lytte Nærvær Kontrakt Hensigten med LP-gruppens arbejde er at analysere og finde nye perspektiver på de udfordringer eller problemstillinger i den pædagogiske praksis, som udgør barrierer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Dette stiller særlige krav til kommunikationen i LP-gruppen. En kommunikation, som bl.a. handler om, hvordan I kan skabe positive forstyrrelser for hinanden. Positive forstyrrelser vil sige at sætte refleksionsprocesser i gang, som får gruppens medlemmer til at se nye perspektiver og muligheder for at sætte udviklings - og forandringsprocesser i gang. I kommunikationsteori opererer man med to forskellige kommunikationsformer; digital og analog kommunikation. Digital kommunikation består af de ord og tegn, som vi anvender til at kommunikere med. Analog kommunikation består af selve kropssproget og tonefaldet, og fortæller os samtidig, hvordan informationen kan opfattes. Forholdet mellem den digitale og analoge kommunikation fortæller os noget om, hvorfor kommunikationen i samarbejdsgrupper kan være vanskelig. Vi kender alle til en situation, hvor der ikke er overensstemmelse mellem det der siges, og det kropssprog og toneleje, som ordene siges med. Det er vigtigt at skabe åbenhed og konsensus om det, der siges og menes i LP-gruppen. Derfor må gruppemedlemmerne spørge ind til forståelser og betydninger, når der opleves uoverensstemmelser mellem den digitale og den analoge kommunikationsform. Når vi kommunikerer, så udvælger vi (som beskrevet i teksten til modul 4) både information, kommunikationsform, forståelse og kontrol af den valgte forståelse. Kommunikation som et spørgsmål har stor betydning – særligt i det 4. valg. Hvordan kontrollerer vi den valgte forståelse?

At lytte Evnen til at lytte er den vigtigste kommunikative disciplin Begrundelser herfor er: Øget selvfølelse Gensidig relations dannelse Nærvær Udgangspunkt i ‘den der lyttes til’ Trygheden øges Læring styrkes Mindre risiko for misforståelser og konflikter Evnen til at lytte beskrives af Steven Covey som den vigtigste af de fire grundlæggende kommunikative discipliner, vi er afhængige af i en moderne social kontekst: at læse, at skrive, at tale, at lytte. Hvorfor er det vigtigt at lytte? Når andre lytter til det, vi har at sige, øges selvfølelsen og oplevelsen af at have værdi og betydning. Det skaber gensidig tillid og respekt når vi lytter til hinanden og dette er noget af det brændstof, der nærer relationsdannelser. Oplevelsen af nærvær øges, når der lyttes og dette er med til at give os en oplevelse af såvel indre som ydre forbundethed. Når vi bliver set, hørt og forstået øges vores oplevelse af at være i trygge hænder og dette giver os mod og lyst til at fortælle/ lukke op. Vores personlige læring styrkes ved at lytte, fordi den fulde opmærksomhed og koncentration på den anden giver os muligheder for at få indblik i et andet menneskes perspektiver på virkeligheden, som jeg/vi kan lære af. Ægte dialog er afhængig af, at vi lytter til hinanden og hvis vi virkelig gør os umage med at lytte og forstå den andens perspektiv, mindskes risikoen for, at vi misforstår hinanden og dermed kommer i konflikt.

Lyttetrappen Empatisk lytten Opmærksom lytten Selektiv lytten Eget referencesystem i fokus – egne værdier som udgangspunkt for lytning (spørgende i fokus) Ignorering Falsk lytten Selektiv lytten Opmærksom lytten Empatisk lytten Den andens perspektiv i fokus Steven Covey beskriver 5 forskellige lytteniveauer, som hver især har sine styrker og udfordringer, når målet er at etablere gode samtaler. I ignorering er udgangspunktet for at lytte ens eget referencesystem – det vil sige, at jeg faktisk ikke er optaget af det, den anden har at fortælle mig, men er optaget af, hvordan jeg kan få mine egne ting igennem(eks. børn der er vrede eller kede af det kan være uimodtagelige for at lytte). Falsk lytten er, når vi lader som om vi lytter, men faktisk er optaget af noget andet. Også i dette lytteniveau er den der lytter i sit eget referencesystem. Risikoen ved falsk lytten er, at vi sender et ubevidst signal til den anden om, at vedkommende ikke er vigtig. Dette kan i et systemisk perspektiv bevirke, at den anden giver op/resignerer i kontakten, fordi man ikke får den kontakt og opmærksomhed, man har brug for. Det kan også bevirke, at den anden protesterer ved at skrue op for virkemidlerne i forhold til at få kontakt. Selektiv lytten vil sige, at vi lytter til den anden ud fra det, vi selv finder relevant, interessant og betydningsfuldt f.eks. som fagpersoner. Selektiv lytten refererer ligesom de to forrige lytteniveauer til den der spørger og ikke til den der spørges. I nogle sammenhænge kan det være relevant at bruge selektiv lytning f.eks. når I arbejder med at fordybe jer i et fagligt emne i LP-grupperne. Det er vigtigt at bevidstgøre sig selv og hinanden om, hvornår man er selektiv i sin lytten, så den anden ved, hvad man er ude på (metakommunikere). Når vi er opmærksomt lyttende befinder vi os stadigvæk i vores eget referencesystem, fordi det er egne værdier, erfaringer og vurderinger, der er udgangspunktet for at lytte til det, den anden fortæller. Den opmærksomme lytter giver mig en oplevelse af, at den anden hører, hvad jeg siger, spørger ind til det jeg fortæller, og hjælper med at få flere facetter og perspektiver, på min fortælling. Han perspektiverer, det jeg fortæller med egne erfaringer, er fuldt opmærksom og nærværende, støttende og opmuntrende. Empatisk lytten handler om at lytte til det, der bliver sagt ud fra den andens perspektiv – det vil sige, at vi ikke bare hører, det den anden fortæller men at vi også forsøger at sætte os ind i, hvordan det er at være i den andens sted f.eks. følelsesmæssigt i den situation, der beskrives. Empatisk lytten handler om at komme på den andens inderside og forstå, hvad den anden forstår. Dette kræver ydmyghed og nysgerrighed (Borgmann og Ørbech(2010): Livgivende samtaler og relationer) Ikke lyttende Kilde: Borgmann og Ørbech, 2010

Spørgsmålet Spørgsmålet er et af vejlederens vigtigste redskaber! Med spørgsmål kan man interviewe, undersøge, udforske, påvirke, glæde, manipulere, styre, politisere, provokere, opdrage etc. Spørgsmålet indeholder stor magt - det styrer andres opmærksomhed og definerer rummet for svar! Der er mange kategorier af spørgsmål: åbne, omformulerende, ledende, målrettede, lukkede, refleksive, cirkulære etc.

LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Spørgsmål og magt ”Enhver formulering af et spørgsmål definerer et domæne af ”legitime” svar” Karl Tomm ”Would you like to be able to control peoples’ minds? - Then ask them questions!” Peter Lang LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Tomm´s spørgsmålstyper Simple antagelser 1. Detektiv spørgsmål Afklaring af situationen 3. Fremtidsforsker- Spørgsmål Nye ideer og muligheder Fortid Fremtid 2. Antropologiske spørgsmål Nye perspektiver 4. Kaptajn spørgsmål Hvad gør vi? Komplekse antagelser

Tomm´s spørgsmålstyper Detektiv spørgsmål: Hvad er udfordringen? Hvor længe har det været en udfordring? Hvad gør du, når udfordringen opstår? Hvem plejer du at tale med om udfordringen? Antropolog spørgsmål: Hvad ville dine kolleger sige om udfordringen? Hvad ville de sige om din måde at håndtere udfordringen på? I I hvilke sammenhænge har situationen været sværest/nemmest for dig at håndtere? Fremtidsforskerspørgsmål: Hvordan ser den ideelle situation ud for dig? Hvordan ville du fejre det, hvis udfordringen løste sig? Hvis udfordringen løste sig, hvad ville du så havde gjort for at få det til at ske? Hvem ville bemærke ændringen? Kaptajn spørgsmål: Hvilke af de muligheder vi hat talt om, tror du mest på? Hvad skal du have gjort ved udfordringen? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi kunne se af din indsats om 1 måned? Hvem kan hjælpe dig med at holde fast i målene? LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

At stille spørgsmål og lytte Afklaring af mål med samtalen (kontrakten/dagsorden) At afdække – lineære ? (detektiv) At udforske – cirkulære ? (antropolog) At finde nye muligheder – refleksive ? (fremtidsforsker) At aftale og målsætte – strategiske ? (kaptajn) At lytte Gentage, afklare, opløse og konkludere Færdigheder

Meta - kommunikation De tre værktøjer, guide, vægte og præge, kan bruges til at styrke kommunikationen..   Guide vejleder og hjælper modtageren til at forstå, hvad du kommuniker om. Et eksempel: ’I folderen er beskrevet nogle retningslinjer i forhold til fravær.’ Eller blot: ’Er du med? Forstår du hvad jeg mener?’ Vægte sikrer, at modtageren ved, hvad du synes, er vigtigst eller mest interessant. En vægtning er en understregning og betoning af en pointe. Et eksempel er: ’Det jeg siger nu er vigtigt’. Men det kan også være en præcisering: ’Når jeg siger vinter, mener jeg december og januar.’ Præge sørger for, at den samlede kommunikation kommer til at handle om det, du ønsker. Et eksempel på anvendelse af begrebet er: ’Det du siger nu om de unge, får mig til at tænke på alt det gode, vi har iværksat for ungekulturen her på stedet.

Spørgsmålene ligger meget i modellen Faktuelle spørgsmål Hvad er problemet? Hvornår startede problemet? Hvornår opstår problemet ofte? Fremtidsrettede spørgsmål Hvad er dit mål med den her analyse i forhold til børnegruppen/ klassen? Perspektivspørgsmål: Individ spørgsmål: Hvordan er barnets/elevens forudsætninger for at lære? Kontekst spørgsmål: Hvad påvirker barnets/ elevens motivation? Aktør spørgsmål Hvad er forældrenes indstilling til dag/fritidstilbuddet/skolen

Øvelse Gå i grupper á 3 personer. - Vælg interviewer, fokusperson og observatør Emne: en udfordring i forbindelse med din fremtidige vejlederrolle. Gennemfør et interview på 25 minutter i alt undersøger problemstillingen ved at lytte empatisk og aktivt, samt stille detektiv spørgsmål til fokuspersonen (ca. 5 min) undersøger problemstillingen videre, ved at stille antropolog spørgsmål (ca. 5 min) hjælper fokuspersonen til selv at reflektere over problemstillingen på andre og nye måder gennem fremtidsforsker spørgsmål. Husk: Ingen gode råd – det er fokuspersonen selv der skal komme frem til nye perspektiver på sagen. (ca. 5 min) Fokuspersonen støttes i at reflektere over, hvordan han/hun vil handle videre i forhold til problemstillingen ved at gruppens medlemmer stiller kaptajn spørgsmål(ca. 5 min) Fokuspersonen reflekterer over, hvordan lyttedelen virkede samt over hvilke konkrete spørgsmål, der var gode til at få problemet belyst/afdækket fra forskellige vinkler, og hvilke der var gode til at sætte refleksionsprocesser i gang (ca. 5 min) Reflekterer over processen – hvad lærte I af denne øvelse ift. lytte- og spørgeteknik? (ca 5 min)